11. december 2008

Erfaring Nr. 0806

Er der sammenhæng mellem PMWS og salmonella?

Sammenhængen mellem PMWS og salmonella på griseniveau blev undersøgt i ti danske og seks spanske besætninger. Grise med PMWS havde i undersøgelsen ikke mere salmonella and grise uden PMWS.
Sammenhængen mellem PMWS og salmonella på griseniveau blev undersøgt i ti danske og seks spanske besætninger med PMWS.

Grise med PMWS havde i undersøgelsen ikke mere salmonella and grise uden PMWS. 

Den manglende sammenhæng mellem PMWS og salmonella i den enkelte gris kan ikke direkte overføres til, at der heller ikke er sammenhæng mellem PMWS og salmonella, når man ser på besætninger.

Baggrund

PMWS gav for få år siden store problemer. Takket være diverse forbedringer af management og ikke mindst PCV2 vacciner ser man ikke længere de store produktionsøkonomiske tab, som man så for en del år siden. Årsagen til PMWS er stadig ikke kendt, men man er sikker på at PCV2 virus spiller en rolle. PCV2 er i dag vidt udbredt i Danmark.

Men der er stadig noget at undersøge omkring PMWS/PCV2.

  • At komme nærmere en forståelse af, hvordan et ellers kendt og harmløst virus kan bevirke, at så mange grise dør verden over
  • At have erfaringer at trække på i fremtiden, hvis andre tidligere uskadelige virus pludselig giver voldsomme produktionsøkonomiske tab.

Smitte med PCV2 gør, at grisens immunforsvar reagerer dårligt på andre infektioner, og at grisen bliver nemmere syg af andre ting. Da der samtidig med udbredelse af PMWS har været stigning i salmonella-indeks i avlsbesætninger, og nogle dyrlæger har rapporteret fald i salmonella niveau efter opstart af PCV2–vaccination, er det nærliggende at undersøge, om grise med PMWS har mere salmonella end andre grise.

Formålet er at belyse, om der er en sammenhæng mellem PMWS og salmonella på griseniveau blandt smågrise.

Materiale og metode

Der indgik ti danske og seks spanske besætninger i undersøgelsen. Besætningerne var valgt på baggrund af høj dødelighed som følge af PMWS. I hver besætning blev alle grise fra ti søer fulgt fra faring til 30 kg.

Hvis grisene udviklede kliniske tegn på PMWS, blev de aflivet. Hver gang der var aflivet grise med kliniske tegn på PMWS, blev der aflivet en rask gris fra samme sti. Lige før aflivning fik grisene taget en blodprøve.

Ved den efterfølgende obduktion blev der udtaget gødningsprøve (kun den danske del af undersøgelsen) og materiale til histopatologisk undersøgelse. Diagnosen PMWS blev stillet ud fra EU-definitionen (www.pcvd.org), og grisene inddelt i 2 grupper.

  • PMWS: Grise med kliniske tegn på PMWS og hvor den histologiske undersøgelse viste tegn på PMWS
  • Raske: Grise uden kliniske tegn på PMWS og hvor den histologiske undersøgelse ikke viste tegn på PMWS

Gødningsprøverne blev undersøgt for salmonella ved dyrkning, og blodprøverne blev undersøgt for salmonella ved hjælp af serologi (ELISA metoden).

Resultater og diskussion

I den danske del undersøgelse var der 64 grise med PMWS og 23 raske grise fordelt på de ti besætninger (tabel 1).

Der var kun to grise, der fik påvist antistoffer mod salmonella i blodet i den danske del af undersøgelsen. Disse var begge fra besætning 2. Den ene havde PMWS, og den anden var en rask gris. Alle de resterende grise i den danske del af undersøgelse havde ikke antistoffer mod salmonella i blodet.

Grunden til, at så mange blodprøveresultater var negative kan være at grise ofte først smittes med salmonella sidst i smågrisestalden/tidligt i slagtesvinestalden og derfor på vores tidspunkt for blodprøvetagning ikke havde dannet antistoffer. Dannelsen af antistoffer tager cirka 3-4 uger fra grisen smittes med salmonella.

I alt fire danske og tre spanske besætninger havde ingen dyr, der var positive for salmonella.  I to danske besætninger var der salmonella i de raske grisene men ikke i PMWS grisene, og i en dansk og en spansk besætning var der salmonella i PMWS grisene men ikke i de raske grise. Var der salmonella i både PMWS og kontrolgrise, så det ud til at flere raske grise havde salmonella end PMWS grise (besætning 5 i den danske del og besætning 10 og 11 i den spanske del).

Resultaterne fra dyrkning af gødningsprøverne i de danske grise kan ses i tabel 1.

I den spanske del af undersøgelsen var der 34 grise med PMWS og 29 raske grise. Antallet af grise, hvor der blev fundet antistoffer mod salmonella i blodet, kan ses i tabel 1.

Tabel 1.

Antal PMWS og raske grise samt antal hvor der blev dyrket salmonella fra gødning (Danmark) eller fundet antistoffer mod salmonella (Spanien), fordelt på de 10 danske og 6 spanske besætninger.

Besæt-
ning

Salmonella-positive
/grise med PMWS

Salmonella-positive
/grise uden PMWS

                  DANMARK(gødningsprøver)

1

9/12

0/2

2

6/6

1/1

3

0/3

1/2

4

1/1

4/4

5

1/4

1/2

6

0/4

1/1

7

0/1

0/1

8

0/22

0/5

9

0/3

0/3

10

0/8

0/2

                  SPANIEN(blodprøver)

4

0/3

0/5

6

0/6

0/4

8

0/3

0/5

9

1/6

0/5

10

3/7

5/5

11

4/9

4/5

Det kan konkluderes, at resultaterne ikke tydede på, at PMWS-grise havde mere salmonella end raske grise. P.g.a. det lave antal grise med salmonella egnede data sig dog ikke til en statistisk analyse af, om PMWS-grise havde mere salmonella end raske grise.

Undersøgelsen er udført på griseniveau i PMWS besætninger. Den kan derfor ikke bruges til at sige, om besætninger med PMWS har mere salmonella. For at lave sådan en undersøgelse skal man sammenligne salmonella-niveauet i besætninger med og uden PMWS.

Konklusion

I denne undersøgelse fandt vi ingen sammenhæng mellem PMWS og salmonella på griseniveau hos smågrise. Men derfor kan det ikke afvises, at PMWS besætninger oftere har salmonella end besætninger uden PMWS.

Tak til: EU kontrakt nr.: 513928 for økonomisk støtte. Se i øvrigt www.pcvd.org


Institution: Dansk Svineproduktion, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Charlotte Sonne Kristensen, Llorenc Grau Roma, Joaqim Segalés, Lars Erik Larsen

Udgivet: 11. december 2008

Dyregruppe: Smågrise

Fagområde: Sundhed/Veterinært