Farestier med delvist fast gulv – med supplerende spaltegulv i stisiden modsat pattegrisehulen

Den traditionelle faresti med so i boks – også kaldet ”kassestien” - bør være indrettet med fast gulv under soen og pattegrisene. Årsagerne er ønsket om, høj nytteværdi af redebygningsmateriale og formodet lavere risiko for skuldertrykninger samt lav fordampning af ammoniak og lav lugtemmision. Derudover ønskes fast gulv for at sikre bedst mulig nærmiljø for grisene i hele diegivningsperioden. Alle pattegrisene skal ifølge lovgivningen kunne ligge på fast gulv samtidig [1].

Kassestier med ”delvist fast gulv” er rektangulære og har fast gulv i ca. 60 pct. af stien. Der er fast gulv i den forreste del af stien. Der er spaltegulv i den bageste del af stien, så soens gødning og urin ikke medfører dårlig hygiejne, men derimod ledes i en gyllekumme.

Stien er indrettet med en pattegrisehule i den ene side af stien. Der er en fareboks med tilhørende sokrybbe ved siden af pattegrisehulen. Området længst væk fra hulen er uden inventar og bruges som dieplads og for at sikre plads til soens ben, når den ligger ned.

Fast gulv i kassestien er desværre ofte forbundet med dårlig stihygiejne. Det primære problem er pattegrises systematiske afsætning af gødning på det faste gulv i dén side af stien, der er længst væk fra pattegrisehulen. Sekundært er der problemer med foder- og vandspild fra sokrybben.

God stihygiejne er nødvendig, hvis fast gulv skal vælges i forbindelse med nybyggeri.

Der blev, som forberedende arbejde til nærværende undersøgelse, gennemført en forundersøgelse i tre besætninger (ikke publiceret). Formålet var at få nærmere indblik i grisenes adfærd omkring gødningsafsætning i farestien. Forundersøgelsen viste, at forskellige forsøg på ændring af inventarudformning og placering ikke påvirkede pattegrisenes valg af gødeområde i den traditionelle faresti.

Forundersøgelsen viste endvidere:

• at stiens bredde i sig selv – i det undersøgte interval fra 155-170 cm - ikke havde betydning for omfanget af svineri langs stisiden,
• at pattegrisenes gødeadfærd oftest blev fastlagt allerede i løbet af 1.-3. levedøgn,
• at det ikke var foder-/vandspild fra sokrybben, der i sig selv var udløsende faktor,
• at pattegrise helt fra 1. levedøgn blev observeret i ubesværet gang/leg og gødningsafsætning på spaltegulvet,
• at der selv i en varm sommerperiode kun i få procent af stierne var gødning i pattegrisehulen og området foran pattegrisehulen.

Formålet med nærværende undersøgelse var derfor at afklare om supplerende spaltegulv i dén side af stien, som er længst væk fra pattegrisehulen, kan sikre et tørt stimiljø i traditionelle kassestier med delvist fast gulv.

Der indgik to besætninger i undersøgelsen. Begge besætninger havde i forbindelse med nybyggeri i 2007/08 etableret traditionelle kassestier, men hvor der var suppleret med en bræmme af spaltegulv langs stisiden modsat pattegrisehulen, som vist i figur 1.

Besætning 1. Billeddatabase nr. 1281

 
Besætning 2. Billeddatabase nr. 1630                        Billeddatabase nr. 1636
Figur 1. Faresti med supplerende spaltegulv. Der er fast gulv under soen og i hule-siden.

I besætning 1 blev to grupper sammenlignet:

Gruppe 1 (kontrol): traditionel faresti med delvist fast gulv

Gruppe 2 (forsøg): faresti med delvist fast gulv – suppleret med spaltegulv af støbejern langs den ene sti-side. Åbningsgraden var identisk med åbningsgraden i det traditionelle spaltegulvsområde bagest i stien.

I besætning 1 var der i hver sektion 10 ud af 50 stier, som var uden dette supplerende spaltegulv. Disse stier udgjorde en kontrolgruppe. Flertallet af disse kontrolstier var placeret i enden af stirækkerne, enten orienteret mod ydervæg eller centralgang.

I besætning 2 var alle stier med supplerende spaltegulv, hvorved der ikke var en kontrolgruppe.

Tabel 1. Indretning af stier i de to besætninger

Figur 2. Stiindretning i hhv. kontrol- og forsøgsstier. Det supplerende spaltegulv i forsøgsstierne endte ca. 10 cm
fra stivæggen, for at få plads til de nedstøbte varmeslanger til pattegrisehulerne. Billeddatabase nr. 1763

Registreringer

Der blev registreret hygiejne i stierne samt forekomst af diarré.

Hygiejnen i stierne blev registreret en gang dagligt, efter følgende skala fra faringen var overstået og indtil fravænning:

• Område A = ”under/ved krybbe”.
• Område B = hele langsiden i stien. Så selv om der kun er svineri i noget af ”langsiden”, fx i hjørnet, noteres dette som svineri i område B.
• Område C = ”i boksen under soens forpart”.
• Område D = ”i boksen under soens bagpart”.

 
Figur 3. Registreringsområder i                      Figur 4. Registreringsområder i ”forsøgsstier”. Billeddatabase nr. 1765
”kontrolstier”. Billeddatabase nr. 1764

Statistik:
Der var ikke datagrundlag for statistisk behandling af data.

Stierne med supplerende spaltegulv langs stisiden modsat pattegrisehulen havde en god hygiejne i begge besætninger. Der var en dårligere hygiejne i traditionelle stier uden det supplerende spaltegulv. Disse ting er nærmere redegjort for i det følgende.

Pattegrisenes gødeadfærd i området blev fastlagt allerede få dage efter faring. Det kan ikke udelukkes, at kontrolstierne har været udsat for en anderledes klimatisk påvirkning, idet de var placeret de steder i sektionen, hvor der er størst risiko for eventuel kuldebro fra fundament. Eftersom samme sti dog kunne være ren og tør i én diegivningsperiode, men tilsvinet i den efterfølgende diegivningsperiode, syntes det ikke at være tilfældet. Det er dog med forbehold for, at udtørring af stier samt årstidsvariation kan have haft indflydelse. Derfor er der ikke foretaget statistisk sammenligning af kontrol- og forsøgsstier.

 
Billeddatabase nr. 1634 og
Billeddatabase nr. 1635
Figur 5. Eksempel på kontrolstier i besætning 1. Der var – i modsætning til i forsøgsstierne - en høj forekomst af stier med dårlig hygiejne i området langs stisiden modsat hulen.

 
Billeddatabase nr. 1632
Billeddatabase nr. 1633
Figur 6. Eksempel på forsøgsstier i besætning 1 hhv. 2. Der var en god hygiejne i området langs stisiden modsat hulen.

Der blev registreret hygiejne i 50 diegivningsperioder pr. gruppe i besætning 1, svarende til 5 diegivningsperioder pr. sti i undersøgelsen. I besætning 2 var der 250 diegivningsperioder – alle fra stier med supplerende spaltegulv svarende til gruppe 2.

Figurerne 7 og 8 samt tabel 2 viser resultaterne for hygiejne i besætning 1. Figur 9 og 10 viser resultaterne for hygiejnen i stierne i besætning 2. Resultaterne er opgjort som gennemsnit for alle diegivningsperioderne.

 
Billeddatabase nr. 1766
Billeddatabase nr. 1767
Figur 7. Besætning 1. Gennemsnit af hygiejne-karakter for område A (krybbe) henholdsvis B (stisiden) for de to grupper (gruppe 2 ligger helt nede ved 0).

 
Billeddatabase nr. 1768
Billeddatabase nr. 1769
Figur 8. Besætning 1. Gennemsnit af hygiejne-karakter for område C (under soens forpart) henholdsvis D (under soens bagpart) for de to grupper (gruppe 2 ligger helt nede ved 0).

Figurerne illustrerer en tydelig forskel på de to grupper i besætning 1. Der var allerede fra de første døgn efter faring begyndende dårlig hygiejne i stierne uden supplerende spaltegulv (gruppe 1). I gruppe 2 havde stierne i stort set alle tilfælde en god hygiejne. Det var ikke alene på det drænede område, at der var en god hygiejne sammenlignet med kontrolgruppen, men også i området under og ved krybben. Dette viser, at det supplerende spaltegulv også var med til at fjerne fugt mv. fra krybben. Søerne spildte ikke foder/vand før faring, idet stierne ved faring var tørre omkring krybben. Men allerede fra 1. døgn efter faring var der begyndende dårlig hygiejne i dette område.

Af tabel 2 fremgår, at det i 20 pct. af stierne med fast gulv var ”tilsvinet”, svarende til karakteren 2. Fugt på gulvet under soen antages at medvirke til en forøget risiko for skuldersår. Der blev i perioden dog kun observeret 2 tilfælde af skuldersår. Begge disse tilfælde var i kontrolgruppen.

Besætning 1. Procent af stier, hvor der i hele eller en del af diegivningsperioden var ”tilsvinet” (karakter = 2) i de forskellige områder.

I besætning 2 var der ingen kontrolgruppe, da alle stier var etableret med supplerende spaltegulv i stisiden. Hygiejnen i stierne med supplerende spaltegulv er vist i figur 9 og 10. Der var en god hygiejne i stierne. I nogle tilfælde blev gødningsrenden under spaltegulvet ”fyldt op” i sidste del af diegivningsperioden, hvorved der lagde sig gødning ovenpå spaltegulvet. Derfor blev der observeret en begyndende dårlig hygiejne i sidste del af diegivningsperioden.

 
Billeddatabase nr. 1770
Billeddatabase nr. 1771
Figur 9. Besætning 2. Gennemsnit af hygiejne-karakter for område A (krybbe) og B (stiside). Der var udelukkende stier med supplerende spaltegulv (=gruppe 2).

 
Billeddatabase nr. 1772
Billeddatabase nr. 1773
Figur 10. Besætning 2. Gennemsnit af hygiejne-karakter for område C (under soens forpart) og D (under soens bagpart) for stierne. Der var udelukkende stier med supplerende spaltegulv (=gruppe 2).

Håndtering af gødning

Hverken i besætning 1 eller 2 blev der renset ud omkring eller under det supplerende spaltegulv i løbet af en diegivningsperiode. Renden blev spulet i forbindelse med vask af stier efter fravænning.

 
Billeddatabase nr. 1631
Billeddatabase nr. 1719
Figur 11. ACO-dræn og renden under drænet i besætning 2. Drænrenden blev i mange tilfælde ”fyldt op” med gødnings-/foderrester inden fravænning, idet det ikke løb ned i gyllekanalen. Denne løsning er derfor ikke tilstrækkelig til at sikre, at gødningen drænes væk.

Billeddatabase nr. 1637
Figur 12. Støbejernsrist og den underliggende gødningsrende i besætning 1. Der lå gødningsrester efter fravænning, men ikke så renden blev fyldt op, som tilfældet var i besætning 2.

I besætning 2 opstod som nævnt en ophobning af gødning i gødningsrenden under ACO-drænet i løbet af diegivningsperioden. I besætning 1 var der altid helt tørt oven på spaltegulvet, sandsynligvis fordi den underliggende rende var større end i besætning 2.

Der var problemer med fluer i staldene. Alle, eller størstedelen af, stierne i sektionerne var i begge besætninger med supplerende spaltegulv og tilhørende gødningsrende. Det kunne derfor ikke afklares, om det var på grund af gødningen i gødningsrenden, at der var fluer – eller om samme forekomst af fluer ville være set i tilsvarende sektioner med en traditionel indretning af stier og gødningssystem.

Vandventiler til pattegrisene var placeret over spaltegulvet i hule-siden. En eventuel placering af ventilen over det supplerende spaltegulv kan muligvis medvirke til, at en større del af pattegrisegødningen ledes i gyllekanalen. En placering langs stisiden vil være uhensigtsmæssigt i traditionelle kassestier – dels fordi soens forben måske vil ramme ventilen, dels fordi pattegrisene skal have uhindret plads til diegivning. Vandventilen skal, for at undgå risiko for skader på dyrene, derfor placeres i hjørnet af farestien ved sokrybben. Der vil dog være fast gulv umiddelbart under ventilen, idet varmeslanger til hulerne skal føres gennem gulvet. Derved skabes fugt i hjørnet, hvilket netop er dét, der søges undgået. Et alternativ er at føre varmeslangerne ned under drænet, hvorved det supplerende spaltegulv vil kunne være gennemgående i hele stisiden. Der er på det foreliggende grundlag ikke kendskab til en ideel løsning til gødningshåndteringen, men ovennævnte overvejelser skal med i videreudviklingen af et gulvkoncept for nye farestier.

Forekomst af diarré:
Der var ikke tilfælde af diarré i nogen af besætningerne i afprøvningsperioden.

Supplerende spaltegulv i kassestier medførte en god hygiejne i de områder af stien, som ellers ofte er forbundet med svineri på grund af pattegrisenes gødeaktivitet. Det supplerende spaltegulv var placeret langs sti-siden i dén side af kassestien, som var længst væk fra hulen. Årsagen til den gode hygiejne var, at grisenes gødningsafsætning i området kunne drænes væk, og således ikke fik konsekvenser for stihygiejnen.

I nybyggeri med kassestier med samme indretning som i nærværende undersøgelse, vil det være fordelagtigt at etablere spaltegulv eller dræn i området langs stisiden modsat hulen. Ingen af de byggetekniske løsninger i undersøgelsen var dog ideel, primært fordi gødningshåndteringen ikke var en integreret del af gyllesystemet.

I begge besætninger i undersøgelsen var der, under det supplerende spaltegulv, en gødningsrende, som havde fald mod gyllekummen, hvortil der også var udløb. Gødningen fra pattegrisene blev dog i høj grad liggende i renden og blev derfor først fjernet i forbindelse med vask af stier efter fravænning. En ca. 13 cm bred rende kunne ikke rumme gødningen i løbet af en 4-5 ugers diegivningsperiode. En rende bestående af et overskåret gyllerør (ø400) var tilstrækkeligt.

Farestier undergår i disse år en forandring, dels i forhold til brug af præfabrikerede elementer med mulighed for nye gulvprofiler, dels med hensyn til nye typer indretning. I kassestier eksperimenteres med at ændre huleform og -placering samt boksplacering for derved at skabe en bedre stifunktion. Derudover er der væsentlig forsøgsaktivitet relateret til løsgående diegivende søer. Begge dele vil påvirke gulvprofilen i farestien.

Der bør udelukkende være spaltegulv eller dræn i den del af stien, hvor der forventes gødningsafsætning eller spild i øvrigt. Byggeteknisk skal stien udgøre et koncept sammen med gødningshåndtering. Der er stigende relevans af gulvudsugning i farestalde, ligesom der aktuelt forskes i optimering af det klimatiske nærmiljø lige omkring soen. Dette indebærer, at det på længere sigt, om 3-4 år, kan blive relevant også at inddrage supplerende luftindtag direkte ved soen samt temperering af gulvoverfladen. Begge dele får indflydelse på gulvet.

Deltagere:
Landbrugstekniker Jens Martin Strager og Statistikkonsulent Mai Britt Friis Nielsen, Dansk Svineproduktion.

Afprøvning: 977