1. oktober 2009

Erfaring Nr. 0910

Næringsindhold i korn fra høsten 2009

Råproteinkoncentrationen er i 2009 på et historisk lavt niveau i både hvede og byg. I forhold til 2008 er koncentrationen af råprotein faldet mellem 1,0 og 1,9 procentenheder. Koncentrationen af fosfor svarer til indholdet fra 2008.

Næringskoncentrationen i årets korn 2009 er analyseret i vinterhvede, vårbyg og vinterbyg. Resultaterne viser, at energiindholdet i vinterhvede er faldet med 2 FEsv pr. 100 kg fra 117 til 115 FEsv pr. 100 kg i forhold til 2008. Desuden er indholdet af protein faldet med 1,0 procentenhed fra 9,5 til 8,5 pct. I hvede er fosforindholdet 2,5 mod 2,4 g pr. kg i 2008.

I vinterbyg er energiindholdet steget fra 102 til 106 FEsv pr. 100 kg i forhold til 2008. Indholdet af råprotein er faldet markant fra 10,5 til 8,6 pct. I vinterbyg er fosforindholdet 2,6 mod 2,7 g pr. kg i 2008.

I vårbyg er energiindholdet i forhold til 2008 steget med 0,7 FEsv til 104 FEsv pr. 100 kg. Råprotein er faldet med 1,6 procentenhed til 8,8 pct., mens indholdet af fosfor er status quo med 2,9 g pr. kg. 

I år er der meget store variationer i råproteinkoncentrationen i alle kornarterne. Variationerne er op til 1½ gang større end sidste år. Sammenholdes dette med aktuel høj pris på sojaskrå, bliver det ekstra relevant for svineproducenterne at analysere eget korn for råprotein i år.

Det markante fald i kornets råproteinkoncentration vil medføre, at der i foderblandingerne skal indgå en højere andel af proteinfodermidler ved samme krav til fordøjeligt råprotein.

Resultater til indtastning i optimeringsprogrammer fremgår af appendiks. Foruden analyseresultaterne fremgår også den beregnede FK råprotein og de beregnede aminosyrer i procent af råprotein. Desuden fremgår værdier for korn tilsat kulhydratspaltende enzym, xylanase, hvis effekt indregnes på EFOSi.

Til sammenligning med næringskoncentrationen i årets korn, vises også resultaterne fra 2008, samt gennemsnit 2007-2009. Det anbefales, at gennemsnitsresultaterne 2007 til 2009 anvendes til planlægning af næste sæsons tilskudsfodersortiment.

Baggrund

Korn udgør ca. 70 pct. af dansk svinefoder og derfor er kendskab til kornets næringsindhold afgørende for en optimal sammensætning af svinefoderet. Dansk Svineproduktion har i en årrække indsamlet prøver af årets kornhøst i samarbejde med de lokale rådgivningskontorer. Analyseresultaterne samles til et landsgennemsnit, som anvendes af foderstofbranchen til at tilpasse tilskudsfoder og mineralske foderblandinger, således at de passer bedst muligt til flest besætninger. Tallene bruges desuden af de lokale konsulenter til at sammensætte foderblandinger i de tilfælde, hvor der ikke er analyser af egen høst. Resultaterne for råprotein og foderværdi anvendes endvidere af Plantedirektoratet i Husdyrgødnings-bekendtgørelsen.

Udviklingen i råprotein- og fosforkoncentration er vist i figur 1 og 2. Af figur 1 ses, at koncentrationen af råprotein i årets korn er historisk lav.

 

Figur 1. Udvikling i analyseret råprotein (procent i vare) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1988 til 2009.
  

Figur 2. Udvikling i analyseret fosfor (g pr. kg vare) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1989 til 2009.

Materiale og metode

Prøver til årets kornanalyser er indsamlet i samarbejde med seks lokale konsulentkontorer jævnt fordelt i Danmark. Hvert kontor har formidlet indsendelse af fire prøver af vinterbyg, vårbyg og hvede. Prøverne er indsamlet af de udpegede landmænd i løbet af høsten og er indsendt umiddelbart efter høst.

Halvdelen af prøverne blev analyseret for vand, råprotein, råfedt, råaske, EFOS-svin, EFOSi, calcium og fosfor. De øvrige blev kun analyseret for vand, råprotein og fosfor. Analyserne er foretaget af Eurofins Steins Laboratorium A/S i Odense.

Som en ekstra kvalitetssikring analyseres referenceprøver af hvede og byg med kendte værdier løbende. Referenceprøverne er dannet ved neddeling af hvede fra 2003, og har været anvendt ved analyserunder siden 2004. I 2006 er der på samme måde etableret referenceprøver af vårbyg.

Resultater og diskussion

Referenceprøverne anvendes til at konstatere eventuelle niveauskred på laboratoriet. Der ligger 57 bestemmelser af referenceprøver til baggrund for korrektion af årets analyseresultater, jf. tabel 1. Der korrigeres kun ved statistisk sikre forskelle.

Tabel 1. Korrektionsfaktorer til analyseresultater korn analyseret i perioden juli til september 2009

Hvede Byg
Råprotein 1,007
Råfedt 1,061
Calcium 1,074
Fosfor 1,046

Det er ikke usædvanligt at finde statistisk sikre niveauforskelle mellem laboratorier eller indenfor det enkelte laboratorium fra det ene år til det næste. Derfor anvendes ovennævnte korrektionsfaktorer for at sikre, at de fundne forskelle fra år til år indenfor kornart ikke skyldes skift af laboratorium eller niveauskred på det samme laboratorium fra det ene år til det næste. Det er ved optimering af foderblandinger konstateret, at den enkelte rådgiver og landmand ikke behøver at anvende korrektionsfaktorerne i tabel 1 på analyse af eget korn, da betydningen heraf i den færdige foderblanding er forsvindende lille.

Resultaterne fremgår af appendiks, tabel 4-6, for hver af de 3 kornarter. Resultaterne er angivet basis 15 pct. vand. Til sammenligning vises næringsindholdet fra årets korn 2008 samt gennemsnit af årene 2007-2009. Det anbefales, at gennemsnitsresultaterne 2007-2009 anvendes til planlægning af næste sæsons tilskudsfodersortiment.

Det markante fald i kornets råproteinkoncentration vil medføre, at der i foderblandingerne skal indgå en højere andel af proteinfodermidler ved samme krav til fordøjeligt råprotein. Ved slagtesvin vil en reduktion fra 130 til 120 gram fordøjeligt råprotein pr. FEsv – stadig ved overholdelse af aminosyrenormerne - betyde et fald i kødprocent på ca. 0,3 til 0,4 procentenheder.

Ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i pct. af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at indtaste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

Der bliver ikke foretaget noget områdegennemsnit, da det er forholdsvis få bedrifter, der bidrager med kornprøver i de enkelte områder. Det anbefales enten at analysere eget korn eller anvende landsgennemsnitsværdierne, jf. særskilt notat [5].

Af tabel 2 og tabel 3 ses standardafvigelse og variationskoefficient for egenskaberne FEsv, råprotein og fosfor i de tre analyserede kornarter samt i kornreferencen. Standardafvigelse viser, hvor den numeriske spredning er størst, mens variationskoefficienten (som er standardafvigelsen i procent af middelværdien) viser, hvor den procentuelle spredning er størst.

Årsagen til variation mellem kornprøverne er en kombination af reelle forskelle i næringsindhold og usikkerhed i prøveudtagning og analyse. Årsagerne til variation i kornreferencerne er overvejende analyseusikkerhed.

Tabel 2. Beregnet standardafvigelse (spredning) på årets korn 2009 samt på referenceprøver af hvede og byg analyseret i 2009.

Standardafvigelser Vinterbyg Vårbyg Hvede Hvede-reference Byg-reference
Antal prøver, n 13 15 15 6 4
FEsv pr. 100 kg 2,5 3,2 1,9 1,3 1,6
Antal prøver, n 28 25 31 25 32
Råprotein, pct. 0,8 0,9 0,8 0,08 0,13
Fosfor, g pr. kg 0,3 0,4 0,3 0,16 0,14

Tabel 3. Variationskoefficienter (C.V. %) på årets korn 2009 samt på referenceprøver af hvede og byg analyseret i 2009.

Varianskoefficienter, C.V. % Vinterbyg Vårbyg Hvede Hvede-reference Byg-reference
Antal prøver, n 13 15 15 6 4
FEsv 3 2 2 1,2 1,5
Antal prøver, n 28 25 31 25 32
Råprotein 9 11 9 0,9 1,5
Fosfor 8 7 8 5,6 5,5

Variationskoefficienterne i tabel 3 viser, at der for hvede- og bygreferenceprøverne stort set var uændret variation på bestemmelse af FEsv, men lavere variation i protein- og fosforbestemmelse. Dette indikerer høj kvalitet i det gennemførte laboratoriearbejde.
Som sædvanligt varierer energiindholdet mere i byg end i hvede. Specielt i vårbyg og hvede er variationen i råprotein ca. 1½ gang så stor som sidste år, men omvendt med hensyn til variationen i fosfor. Variationskoefficienten for fosfor var 5-6 pct. i årets kornhøst, hvor den i høsten 2008 var 11-13 pct. På grund af den store reelle variation i specielt råprotein, anbefales det at analysere eget korn.

For valg af analysestrategi for eget korn til hjemmeblanding henvises i øvrigt til anbefalinger, der tager højde for ovennævnte variation og analyseusikkerhed [5].

Referencer

[1] Sloth, Niels Morten og Per Tybirk. 2001. Ligninger til beregning af aminosyreind-holdet i byg og hvede ud fra råproteinindhold. Landsudvalget for Svin. Notat nr. 0150.
[2] Tybirk, Per et al. 2006. Det danske fodervurderingssystem til svin. Dansk Svineproduktion. Rapport nr. 30.
[3] Hansen C.F. et al. 2007. Enzymprodukters effekt på EFOSi-analysen. Dansk Svineproduktion. Notat nr. 0704.
[4] Tybirk, P. og N.M. Sloth. 2007. Nye ligninger til beregning af aminosyreindhold i byg. Dansk Svineproduktion. Notat nr. 0717.
[5] Sloth N.M. og P. Tybirk. 2007. Analysestrategi for eget korn til hjemmeblanding - anbefalinger. Dansk Svinepro-duktion. Notat nr. 0726.


Deltagere
Indsamling af årets korn koordineres i samarbejde med LandboNord Svinerådgivning, Svinerådgivning Vest, Landbrugsrådgivning Østjylland, Syddansk Svinerådgivning, Centrovice Fyn, og Gefion på Østlige Øer.

Analyser er foretaget af Eurofins Steins Laboratorium A/S, Odense.

Appendiks

Tabel 4. Vinterbyg, indhold af næringsstoffer.

Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i pct. af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at taste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

År 2009 2008 Gns. 2007-2009
Vandprocent 15,0 15,0 15,0
Råprotein, pct. 8,6 10,5 9,8
Råfedt, pct. 2,6 2,6 2,6
Råaske, pct. 1,7 1,7 1,8
EFOS-svin 85,3 83,6 84,4
EFOSi 80,5 77,7 79,0
FEsv pr. 100 kg 106,1 101,6 103,5
FEso pr. 100 kg 105,7 102,0 103,6
Calcium, g pr. kg. 0,5 0,4 0,4
Fosfor, g pr. kg 2,6 2,7 2,8
FK råprotein, pct. beregnet 75,7 76,6 76,5
Kode i DLBR-SvineIT 503-00 504-00 505-00

Vinterbyg + xylanase a)

EFOSi 81,0 78,2 79,5
FEsv pr. 100 kg 106,7 102,2 104,1
FEso pr. 100 kg 106,2 102,5 104,0
FK råprotein, pct. 76,1 76,9 76,9
Kode i DLBR-SvineIT 503-01 504-01 505-01

a) Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 0,5 procentenhed

Aminosyrer i vinterbyg

- 2009 2008 Gns. 2007-2009
- Pct. af råprotein Pct. af råprotein Pct. af råprotein
Lysin 3,91 3,63 3,73
Methionin 1,75 1,66 1,69
Cystin 2,45 2,30 2,36
Treonin 3,52 3,36 3,42
Tryptofan b) 1,37 1,28 1,31
Isoleucin 3,64 3,61 3,62
Leucin 6,91 6,85 6,87
Histidin 2,32 2,25 2,28
Fenylalanin 4,70 4,96 4,86
Tyrosin 3,19 3,24 3,22
Valin 5,18 5,05 5,10

b) Tryptofan er fra og med 2007 beregnet som en regression afhængig af proteinprocenten, jf. [4]. Tidligere stod tryptofan til 1,18 pct.

Tabel 5. Vårbyg, indhold af næringsstoffer.

Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i pct. af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at taste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

År 2009 2008 Gns. 2007-2009
Vandprocent 15,0 15,0 15,0
Råprotein, pct. 8,8 10,4 9,7
Råfedt, pct. 2,5 2,5 2,54
Råaske, pct. 1,8 1,6 1,8
EFOS-svin 84,7 84,8 84,2
EFOSi 79,1 78,6 78,7
FEsv pr. 100 kg 103,7 103,1 102,8
FEso pr. 100 kg 103,8 103,4 103,0
Calcium, g pr. kg. 0,5 0,4 0,4
Fosfor, g pr. kg 2,9 2,9 3,0
FK råprotein, pct. beregnet 74,9 76,9 76,1
Kode i DLBR-svineIT 500-00 501-00 502-00

Vårbyg + xylanase a)

EFOSi 79,6 79,1 79,2
FEsv pr. 100 kg 104,3 103,7 103,4
FEso pr. 100 kg 104,3 103,8 103,4
FK råprotein, pct. 75,4 77,2 76,5
Kode i DLBR-svineIT 500-01 501-01 502-01

a) Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 0,5 procentenhed.

Aminosyrer i vårbyg

- 2009 2008 Gns. 2007-2009
- Pct. af råprotein Pct. af råprotein Pct. af råprotein
Lysin 3,88 3,64 3,75
Methionin 1,74 1,66 1,69
Cystin 2,44 2,31 2,37
Treonin 3,50 3,36 3,43
Tryptofan b) 1,36 1,29 1,32
Isoleucin 3,64 3,61 3,62
Leucin 6,90 6,85 6,87
Histidin 2,31 2,26 2,28
Fenylalanin 4,73 4,94 4,85
Tyrosin 3,20 3,23 3,22
Valin 5,17 5,06 5,11

b) Tryptofan er fra og med 2007 beregnet som en regression afhængig af proteinprocenten, jf. [4]. Tidligere stod tryptofan til 1,18 pct.

Tabel 6. Hvede, indhold af næringsstoffer.

Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i pct. af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at taste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

År 2009 2008 Gns. 2007-2009
Vandprocent 15,0 15,0 15,0
Råprotein, pct. 8,5 9,5 9,5
Råfedt, pct. 2,1 2,1 2,1
Råaske, pct. 1,4 1,1 1,4
EFOS-svin 90,4 92,2 91,1
EFOSi 86,8 87,7 87,0
FEsv pr. 100 kg 115,2 117,3 115,5
FEso pr. 100 kg 113,2 115,2 113,6
Calcium, g pr. kg. 0,4 0,3 0,4
Fosfor, g pr. kg 2,5 2,4 2,6
FK råprotein, pct. beregnet 83,0 84,4 84,0
Kode i DLBR-svineIT 510-00 511-00 512-00
Hvede + xylanase a) - - -
EFOSi 87,8 88,7 88,0
FEsv pr. 100 kg 116,4 118,5 116,7
FEso pr. 100 kg 114,1 116,0 114,4
FK råprotein, pct. 83,9 85,2 84,9
Kode i DLBR-svineIT 510-01 511-01 512-01

a) Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 1,0 procentenhed.

Aminosyrer i hvede

- 2009 2008 Gns. 2007-2009
- Pct. af råprotein Pct. af råprotein Pct. af råprotein
Lysin 3,28 3,09 3,09
Methionin 1,72 1,63 1,63
Cystin 2,56 2,47 2,47
Treonin 3,16 3,01 3,01
Tryptofan b) 1,18 1,18 1,18
Isoleucin 3,59 3,55 3,55
Leucin 6,55 6,53 6,53
Histidin 2,39 2,35 2,35
Fenylalanin 4,47 4,46 4,46
Tyrosin 3,02 3,03 3,03
Valin 4,59 4,50 4,50

b) Tryptofan er ikke en beregnet værdi, men en tabelværdi.

 


Institution: Videncenter for Svineproduktion

Forfatter: Rikke Ingeman Svarrer, Niels Morten Sloth, Else Vils

Udgivet: 1. oktober 2009