Næringsindhold i korn fra høsten 2009

Korn udgør ca. 70 pct. af dansk svinefoder og derfor er kendskab til kornets næringsindhold afgørende for en optimal sammensætning af svinefoderet. Dansk Svineproduktion har i en årrække indsamlet prøver af årets kornhøst i samarbejde med de lokale rådgivningskontorer. Analyseresultaterne samles til et landsgennemsnit, som anvendes af foderstofbranchen til at tilpasse tilskudsfoder og mineralske foderblandinger, således at de passer bedst muligt til flest besætninger. Tallene bruges desuden af de lokale konsulenter til at sammensætte foderblandinger i de tilfælde, hvor der ikke er analyser af egen høst. Resultaterne for råprotein og foderværdi anvendes endvidere af Plantedirektoratet i Husdyrgødnings-bekendtgørelsen.

Udviklingen i råprotein- og fosforkoncentration er vist i figur 1 og 2. Af figur 1 ses, at koncentrationen af råprotein i årets korn er historisk lav.

Figur 2. Udvikling i analyseret fosfor (g pr. kg vare) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1989 til 2009.

Prøver til årets kornanalyser er indsamlet i samarbejde med seks lokale konsulentkontorer jævnt fordelt i Danmark. Hvert kontor har formidlet indsendelse af fire prøver af vinterbyg, vårbyg og hvede. Prøverne er indsamlet af de udpegede landmænd i løbet af høsten og er indsendt umiddelbart efter høst.

Halvdelen af prøverne blev analyseret for vand, råprotein, råfedt, råaske, EFOS-svin, EFOSi, calcium og fosfor. De øvrige blev kun analyseret for vand, råprotein og fosfor. Analyserne er foretaget af Eurofins Steins Laboratorium A/S i Odense.

Som en ekstra kvalitetssikring analyseres referenceprøver af hvede og byg med kendte værdier løbende. Referenceprøverne er dannet ved neddeling af hvede fra 2003, og har været anvendt ved analyserunder siden 2004. I 2006 er der på samme måde etableret referenceprøver af vårbyg.

Referenceprøverne anvendes til at konstatere eventuelle niveauskred på laboratoriet. Der ligger 57 bestemmelser af referenceprøver til baggrund for korrektion af årets analyseresultater, jf. tabel 1. Der korrigeres kun ved statistisk sikre forskelle.

Tabel 1. Korrektionsfaktorer til analyseresultater korn analyseret i perioden juli til september 2009

Det er ikke usædvanligt at finde statistisk sikre niveauforskelle mellem laboratorier eller indenfor det enkelte laboratorium fra det ene år til det næste. Derfor anvendes ovennævnte korrektionsfaktorer for at sikre, at de fundne forskelle fra år til år indenfor kornart ikke skyldes skift af laboratorium eller niveauskred på det samme laboratorium fra det ene år til det næste. Det er ved optimering af foderblandinger konstateret, at den enkelte rådgiver og landmand ikke behøver at anvende korrektionsfaktorerne i tabel 1 på analyse af eget korn, da betydningen heraf i den færdige foderblanding er forsvindende lille.

Resultaterne fremgår af appendiks, tabel 4-6, for hver af de 3 kornarter. Resultaterne er angivet basis 15 pct. vand. Til sammenligning vises næringsindholdet fra årets korn 2008 samt gennemsnit af årene 2007-2009. Det anbefales, at gennemsnitsresultaterne 2007-2009 anvendes til planlægning af næste sæsons tilskudsfodersortiment.

Det markante fald i kornets råproteinkoncentration vil medføre, at der i foderblandingerne skal indgå en højere andel af proteinfodermidler ved samme krav til fordøjeligt råprotein. Ved slagtesvin vil en reduktion fra 130 til 120 gram fordøjeligt råprotein pr. FEsv – stadig ved overholdelse af aminosyrenormerne - betyde et fald i kødprocent på ca. 0,3 til 0,4 procentenheder.

Ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i pct. af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at indtaste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

Der bliver ikke foretaget noget områdegennemsnit, da det er forholdsvis få bedrifter, der bidrager med kornprøver i de enkelte områder. Det anbefales enten at analysere eget korn eller anvende landsgennemsnitsværdierne, jf. særskilt notat [5].

Af tabel 2 og tabel 3 ses standardafvigelse og variationskoefficient for egenskaberne FEsv, råprotein og fosfor i de tre analyserede kornarter samt i kornreferencen. Standardafvigelse viser, hvor den numeriske spredning er størst, mens variationskoefficienten (som er standardafvigelsen i procent af middelværdien) viser, hvor den procentuelle spredning er størst.

Årsagen til variation mellem kornprøverne er en kombination af reelle forskelle i næringsindhold og usikkerhed i prøveudtagning og analyse. Årsagerne til variation i kornreferencerne er overvejende analyseusikkerhed.

Tabel 2. Beregnet standardafvigelse (spredning) på årets korn 2009 samt på referenceprøver af hvede og byg analyseret i 2009.

Tabel 3. Variationskoefficienter (C.V. %) på årets korn 2009 samt på referenceprøver af hvede og byg analyseret i 2009.

Variationskoefficienterne i tabel 3 viser, at der for hvede- og bygreferenceprøverne stort set var uændret variation på bestemmelse af FEsv, men lavere variation i protein- og fosforbestemmelse. Dette indikerer høj kvalitet i det gennemførte laboratoriearbejde.
Som sædvanligt varierer energiindholdet mere i byg end i hvede. Specielt i vårbyg og hvede er variationen i råprotein ca. 1½ gang så stor som sidste år, men omvendt med hensyn til variationen i fosfor. Variationskoefficienten for fosfor var 5-6 pct. i årets kornhøst, hvor den i høsten 2008 var 11-13 pct. På grund af den store reelle variation i specielt råprotein, anbefales det at analysere eget korn.

For valg af analysestrategi for eget korn til hjemmeblanding henvises i øvrigt til anbefalinger, der tager højde for ovennævnte variation og analyseusikkerhed [5].

Deltagere
Indsamling af årets korn koordineres i samarbejde med LandboNord Svinerådgivning, Svinerådgivning Vest, Landbrugsrådgivning Østjylland, Syddansk Svinerådgivning, Centrovice Fyn, og Gefion på Østlige Øer.

Analyser er foretaget af Eurofins Steins Laboratorium A/S, Odense.

Tabel 4. Vinterbyg, indhold af næringsstoffer.

Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i pct. af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at taste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

Vinterbyg + xylanase a)

a) Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 0,5 procentenhed

Aminosyrer i vinterbyg

b) Tryptofan er fra og med 2007 beregnet som en regression afhængig af proteinprocenten, jf. [4]. Tidligere stod tryptofan til 1,18 pct.

Tabel 5. Vårbyg, indhold af næringsstoffer.

Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i pct. af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at taste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

Vårbyg + xylanase a)

a) Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 0,5 procentenhed.

Aminosyrer i vårbyg

b) Tryptofan er fra og med 2007 beregnet som en regression afhængig af proteinprocenten, jf. [4]. Tidligere stod tryptofan til 1,18 pct.

Tabel 6. Hvede, indhold af næringsstoffer.

Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i pct. af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at taste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

a) Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 1,0 procentenhed.

Aminosyrer i hvede

b) Tryptofan er ikke en beregnet værdi, men en tabelværdi.