Erfaringer med drægtige søer i stabile grupper fodret via elektronisk sofodring

Ved dannelse af en stabil gruppe i drægtighedsstalden indsættes alle dyr samtidig i stien og der tilføres ikke yderligere dyr til gruppen i drægtighedsperioden Der kan udtages dyr fra stabile grupper, hvis de enten ikke er drægtige, eller evt. skal flyttes til en sygesti. Når søerne opstaldes i stabile grupper skal rangordenen kun dannes én gang, og det forventes at mindske antallet af benproblemer og skader. Med stabile grupper kan scanning, vaccination og flytning til farestalden foregå på stiniveau.

Stalde med ESF indrettes oftest med store dynamiske grupper, hvor en sti løbende tilføres søer fra løbe- eller kontrolafdelingen, samtidig med at der tages søer ud til farestalden. Dette giver øget uro i forbindelse med indsætning og udtagning af søer, da en ny rangorden skal dannes med risiko for skader til følge. Dannelse af rangorden foregår typisk i aktivitetsområdet, hvor der er spaltegulv, og jo oftere det foregår, jo større er risikoen for, at søerne får skader [1]. Endvidere viser data fra forsøg, at æderækkefølgen ændres, når der indsættes nye søer i flokken [2], og etableringen af rækkefølgen medfører øget risiko for kampe og efterfølgende benskader [1].

Ved stabile grupper er der ikke behov for etablering af separationsareal og udstyr til separation på foderstationerne. Separation sker i dynamiske grupper på den måde, at enkeltdyr ved udgangen af foderstationen ikke ledes tilbage til stien, men ud i et mindre separationsareal, hvorfra de kan scannes, vaccineres eller flyttes til farestalden. Uden separationsareal og –udstyr, bliver stalden billigere at etablere og risikoen for separationsulykker bortfalder.

Der mangler dog viden omkring indretning af stier til stabile grupper, så stien består af attraktive, tørre lejer og et aktivitetsområde med tilstrækkelig plads, fordi disse stier typisk er mindre end stier med store dynamiske grupper.

Med strukturudviklingen og et stigende antal søer per bedrift, eller omlægning fra ugehold til holddrift med længere intervaller mellem holdene, bliver stabile grupper af drægtige søer, fodret via ESF, en mulighed for stadig flere bedrifter. Med en besætningsstørrelse på 2.000 søer vil et ugehold på 90-100 drægtige søer kunne danne en stabil gruppe i en sti med to foderstationer.

Formålet med erfaringsindsamlingen er at beskrive indretning og drift i besætninger, hvor drægtige søer var opstaldet i stabile grupper og med ESF. Fra besætninger med forskellige strategier for stabile grupper vurderes fordele og ulemper. Afslutningsvis bliver der givet anvisninger til indretning og drift.

Erfaringsindsamlingen blev gennemført i seks besætninger med stabile grupper og ESF. Der blev foretaget ét besøg pr. besætning. Kriterierne for udvælgelse af besætningerne var, at de havde været i drift i minimum et år, og at dyrene havde en jævn aldersfordeling.

Besætningerne varierede med hensyn til oplæring af nye dyr i ESF, tidspunkt for dannelse af de stabile grupper, gruppernes størrelse og hvorvidt gylte blev indsat sammen med søer i de stabile grupper.

Ved besøget blev erfaringerne indsamlet via interview af besætningsejer/driftsleder. Interviewet omhandlede strategien for dannelsen af de stabile grupper, herunder tidspunktet i drægtigheden, samt hvilken efterfølgende strategi for management der blev anvendt. Interviewet indeholdt også en vurdering af fordele og ulemper ved at have drægtige søer i stabile grupper. Proceduren for oplæring af nye dyr til systemet blev beskrevet.

Besætningernes produktionsrapport blev indsamlet for at vurdere produktionsomfanget og niveauet, og er vist i appendiks 1. Skitser af staldene blev anvendt til beskrivelse af indretningen og er vist i appendiks 2.

Produktionsforholdene i de seks besætninger fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i de seks besætninger

Indretning af drægtighedsstierne

En stabil gruppe giver mulighed for, at også de svageste dyr i stien får en stabil tilknytning til lejet, og stifunktionen bliver som ønsket. Erfaringerne var en god stifunktion gennem hele drægtigheden, også op til faring, hvor alle dyrene var højdrægtige.

Dybden af lejerne, i besætninger med fast gulv i lejet, var mellem 4 og 5 m. I besætning 2 blev der observeret svineri i redekasserne fjernest foderstationen. Dette var formentlig påvirket af, at besætningen var under udvidelse, og der i nogle stier var op til 2 m2 lejeareal pr. so. Når søerne havde valgt deres foretrukne lejeområde, blev der svinet i resten. De resterende besætninger havde ikke problemer med svineri i lejerne.

Besætning 6 havde fast gulv i lejet og ingen opdeling af lejearealet. Besætning 1, 2 og 4 havde lejer med fast gulv delt op i mindre lejer. Opdeling af lejerne i flere mindre redekasser gav søerne øget mulighed for at lægge sig op ad en væg.

Besætning 3 og 5 havde dybstrøelse i lejet og ingen opdeling af lejeområdet.

Erfaringerne med de stabile grupper sidst i drægtigheden, hvor alle søerne i en sti var højdrægtige på samme tid, varierede. I besætning 2 rykkede dyrene en smule mere ud på spalterne sidst i drægtigheden, men i de øvrige besætninger, var der ikke observeret særlige ændringer. I varme perioder, kunne nogle dyr ligeledes trække ud på spalteelementerne. Generelt var besætningerne tilfredse med funktionen i stierne. Dyrene i de stabile grupper fandt i løbet af den første uge en rangorden, og størstedelen af de dyr, der havde ligget på spaltegulvet efter indsættelsen, lagde sig ind i det tiltænkte lejeareal.

Stalde til stabile grupper skal ikke indrettes med separation, og risikoen for separationsulykker er derfor ikke til stede. Besætning 1 havde i projekteringen af drægtighedsstalden konkret ønsket at undgå separationsarealer.

Placering af foderstationer

De besøgte besætninger havde foderstationerne placeret enten midt i stien, i stiadskillelsen mellem to stier eller ved inspektionsgangen længst væk fra lejerne.

     
Figur 1. Placering af foderstationer i henholdsvis besætning 1, 4 og 5. Besætning 1 havde en foderstation placeret midt i hver drægtighedssti ved overgangen til lejet. Besætning 4 havde to foderstationer stående midt i hver kontrolsti, hvor de stabile grupper blev dannet. Besætning 5 havde foderstationen placeret langs stiens ydervæg fjernest fra lejet

Foderstationen placeret ved overgangen til lejet i besætning 1 (figur 1) gav ikke problemer med svineri i redekasserne. Personalet oplevede, at det var svært for en dominerende so, at komme til at ligge og spærre for indgangen. De fleste konfrontationer sker ved indgangen til foderstationen, så indgangen skal være så tilgængelig som mulig [3]. I besætning 3 var foderstationen placeret i en 90 graders vinkel ud fra inspektionsgangen, med indgangen vendt mod lejet, og der var ligeledes god adgang til foderstationen.

Foderstationen i besætning 6 var placeret i stiadskillelsen mellem to stier, da foderstationen blev delt af to stabile grupper. Flytningen af en låge i skillevæggen afgjorde, om det var den ene eller den anden gruppe, der havde adgang til foderstationen. Denne indretning kan ikke anbefales, fordi personalet skal skifte låger manuelt flere gange dagligt for at sikre, at alle dyr fodres regelmæssigt hver dag. Behovet for manuelle skift gør systemet mere sårbart i forhold til menneskelige fejl.

I besætning 2, 4 og 5 var foderstationerne placeret langs inspektionsgangen. I besætning 2 var der problemer med, at dyrene lagde sig ved foderstationernes ind- og udgang, da stiadskillelsen langs inspektionsgangen kunne bruges som liggevæg. Besætningsejeren overvejede at sætte bøjler i gulvet, så det var ikke muligt at lægge sig ved ind- og udgang. Overbrusning eller åbent inventar kunne alternativt være en metode til at mindske dyrenes motivation til at lægge sig i netop de områder.

Søer, der ikke har ædt deres ration, skal hjælpes gennem foderstationen. Det er her en fordel at have en stiadskillelse, der fører hen til foderstationens indgang. Antallet af dyr, der skal hjælpes gennem foderstationerne, kan dog minimeres ved grundig oplæring i brug af foderstationerne, normering af antal dyr pr. station, så også rangsvage dyr har god adgang til stationen, samt indretningsmæssige tiltag, så dyrene ikke lægger sig og spærrer for foderstationens ind- og udgang.

Det anbefales at placere foderstationen frit i stier med drægtige søer. Det giver god mulighed for at komme til og fra stationen, og der er god flugtmulighed ved eventuelle konfrontationer omkring indgangen til stationen. Desuden er stationerne fri af stiadskillelser, hvor søer er mere motiverede for at lægge sig end midt i stien og dermed hindre brug af foderstationen. Disse fordele vurderes at opveje ulempen ved at skulle hjælpe levnere gennem en fritstående foderstation.

Drift af stabile grupper

Tabel 2 viser forholdene, der knytter sig til dannelsen af de stabile grupper i de seks afprøvningsbesætninger.

Tabel 2. Strategi for dannelse af stabile grupper

      
I alle besætninger var der uro i gruppen i de første dage efter indsættelse, mens rangorden og æderækkefølge blev dannet. Ved dannelse af hierarkiet i gruppen er der risiko for skader på dyrene.

Besætning 4, 5 og 6 satte ikke dyr ind i de stabile grupper, når de først var dannet. Omløbere, der blev løbet i stien i en stabil gruppe i besætning 4, forblev i gruppen. Når den stabile gruppe blev indsat i farestalden, blev de senere løbne dyr indsat i den dynamiske gruppe og flyttet til farestalden tre uger senere. Besætning 5 og 6 indsatte omløbere i drægtighedsstalden ved næste gruppedannelse.

Besætning 1 satte enkeltdyr ind i en stabil gruppe af søer frem til dag to efter gruppedannelse. Besætning 1 og 3 satte omløbere tilbage i gruppen, hvis de var insemineret og kunne returnere indenfor to dage.

Når et ugehold af søer i besætning 3 ikke kunne fylde en drægtighedssti, blev de 10 største søer fra efterfølgende ugehold sat ind i stien; dog aldrig færre end 10 søer. Der blev observeret meget få slagsmål, når de 10 store dyr blev introduceret.

Besætning 2 satte enkelte dyr tilbage i de stabile grupper efter ophold i sygesti.

Undersøgelser har vist, at der sidst i drægtigheden kan opstå vulvabid, bl.a. hvis der er kampe om at komme frem til foderstationen. I stabile grupper med fast rangorden og æderækkefølge bør risikoen derfor være mindre. Besætning 1 så heller ikke vulvabid i de stabile grupper, hvilket havde været et problem i de dynamiske grupper, som besætningen tidligere havde opstaldet sine søer i. Besætning 3 og 5 havde enkelte vulvabid sidst i drægtigheden.

Generelt vurderede ejere/ansatte i besætningerne, at dyrene var rolige og støjniveauet lavt eller meget lavt i staldene med de stabile grupper, så snart rangorden og æderækkefølge var på plads. Der blev set meget få konfrontationer mellem dyrene. En undtagelse var i besætning 6, hvor daglig kortvarig uro blev oplevet gennem hele drægtigheden. En foderstation betjente to stier, og uroen opstod, når adgangen til en foderstation blev flyttet fra en sti til en anden.

Det anbefales at holde grupperne helt stabile, dvs. kun udtage dyr fra gruppen, ikke tilføje nye dyr. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at det kan være svært at introducere enkeltdyr til grupper, og stabile grupper har i modsætning til dynamiske grupper ikke muligheden for at sluse dyr med ind i gruppen med det efterfølgende ugehold. Besætninger med stabile grupper bør have kapacitet til at opstalde udtagne dyr et andet sted i produktionssystemet.

Gylte i de stabile grupper

En fordel ved at have gyltene med i de stabile grupper var, at hele hold var samlet, når de skulle drægtighedsscannes, vaccineres og flyttes til farestalden. Desuden skulle drægtighedsstalden ikke indrettes til to driftsformer, som i tilfældet, hvor gyltene gik i dynamiske grupper og søerne i stabile grupper.

At introduktionen af gylte til en ny sti kunne føre til flere levnere blev set i flere besætninger. Derfor bør der være ekstra fokus på at hjælpe gyltene til at bruge foderstationerne i drægtighedsstierne, og besætningernes tiltag er beskrevet nedenfor.

I besætning 4 blev polte trænet i en træningssti med foderstation, hvorefter de blev flyttet til løbestier, hvor de ligeledes blev fodret via ESF. Gyltene gik derfra videre til den dynamiske gruppe af gylte i drægtighedsstalden. En fordel ved denne fremgangsmåde var, at træningen skete under forhold, der var magen til den fodringsmetode, der blev benyttet i både løbeafdeling og drægtighedsstald. Der var desuden kontinuert brug af foderstation fra træning og helt frem til gyltene blev flyttet til farestalden, hvilket gav dyrene en særdeles god fortrolighed med systemet.

Besætning 1 og 6 trænede dyrene som gylte og i en foderstation; efter træningen blev dyrene flyttet direkte ind i drægtighedsstierne. Gylte, der i besætning 1 ikke umiddelbart kom i gang med at bruge foderstationen i drægtighedsstien, blev lukket tilbage til træningsstien. Her fulgte de næste hold gylte under træningen. Gyltehold, der blev lukket ind i træningsstien i besætning 1, var blevet dannet en uge tidligere, så rangordenen i holdet var på plads. Gyltene blev således ikke udsat for rangkampe og nyt fodringssystem på en gang.

I tre besætninger blev dyrene trænet i brug af simple træningsstationer som polte, og gik derefter 4-7 uger i løbe-kontrolafdelingen, i stier med ESF. Gyltene blev efter drægtighedsscanning indsat i stier, hvor de blev fodret via ESF. Overgangen til foderstationer blev håndteret som følger:

I besætning 5 blev gyltene lukket ind i drægtighedsstien en uge før søerne, så de kunne blive fortrolige med stien og brug af foderstationen, før søerne blev indsat, og den stabile gruppe endelig blev dannet.

I besætning 2 gik gyltene et døgn i træningsstien, og blev derefter flyttet til drægtighedsstien. Foderstationen blev brugt som sluse ind i drægtighedsstien for gyltene, når den stabile gruppe skulle dannes, og således blev det sikret, at alle gylte havde været gennem en foderstation første dag i den stabile gruppe. Dette var muligt, da stalden oprindeligt var indrettet til dynamiske grupper, og derfor havde låger ved foderstationen ud til det forhenværende separationsområde.

I besætning 3 blev op til 15 gylte lukket ind i et træningsområde i gyltestien. Gyltestien havde tre foderstationer, og var indrettet med låger, så de nye gylte i området kunne have den ene foderstation separat i 3-4 dage. Herefter blev lågerne åbnet, og hele den dynamiske gruppe havde igen adgang til alle tre foderstationer.

Ovenstående tiltag kan alle være til inspiration i besætninger med gylte og søer sammen i stabile grupper, uanset at nogle erfaringer kommer fra besætninger, hvor gyltene blev indsat i dynamiske grupper.

Alle dyr, der introduceres til en drægtighedssti, skal være fortrolige med fodringssystemet. Det anbefales, at træningen er grundig [4] [5], og sker i hold af dyr med etableret rangorden. Foderstationerne skal kunne indstilles optimalt til gyltene [5], og en eventuel periode uden foderstation er så kort som mulig, for at gyltene hurtigt får fortrolighed med fodringssystemet ved indsættelse i drægtighedsstien.

Daglig management

Huldvurdering, drægtighedsscanning og vaccinationer af de stabile grupper blev udført på stiniveau i dyrenes vante omgivelser og kunne planlægges uden hensyn til separationsprocedurer.

I besætning 6, hvor to stier delte en foderstation, skulle personalet dagligt manuelt flytte låger, for at søerne i de to stier skiftevis fik adgang til foderstationen. Der opstod uro omkring dette tidspunkt, og flere faktorer kan have haft indflydelse. Start af foderdøgn om formiddagen, hvor dyrene er aktive, øger risikoen for konfrontationer [3]. Besætningens management medførte meget uens intervaller mellem fodringerne af søerne, hvilket ligeledes kan have medvirket til uroen. Denne management anbefales ikke.

Alle besætninger på nær besætning 2 brugte levneliste til at finde dyr, der ikke havde ædt deres foderration. I besætning 2 blev dyrene tjekket enkeltvis med håndterminal. Det anbefales at bruge levnelisten, så arbejdsforbruget til at finde dyr, der har levnet, minimeres.

Visuel huldvurdering af det individuelle dyr lå til grundlag for valg af foderstyrke i alle besætninger, og foderstyrken blev reguleret herefter. Besætning 1, 3 og 5 havde forskellige foderkurver, og det enkelte dyr kunne fodres optimalt i forhold til huld gennem hele drægtigheden. De resterende besætninger havde én enkelt foderkurve og ændrede foderstyrken procentmæssigt i forhold til foderkurven. Denne fremgangsmåde tager ikke hensyn til, at unge og tynde dyr ofte har længere ædetid og risikoen for at fodre dem i stå sent i drægtigheden [5].
 
Drægtighedsscanninger blev gennemført i uge 4 og 6 efter løbning i besætning 1, 4, 5 og 6. Omløbere blev flyttet til løbestalden og blev indsat, når næste stabile gruppe blev dannet eller indsat i besætningens dynamiske gruppe. Blev en omløber løbet indenfor to dage efter udtagning fra den stabile gruppe, blev den indsat i den oprindelige gruppe igen.

I besætning 2 blev drægtighedsscanning alene foretaget i uge 4, mens besætning 3 havde en orne i hver stabile gruppe, og ornen løb de fleste omløbere.

Behandlinger af dyr skete kun i meget begrænset omfang i drægtighedsstierne, langt de fleste dyr blev sat i sygestier. I besætning 4 blev alle behandlingskrævende dyr flyttet til sygestier.

Besætning 1, 2 og 5 havde tidligere haft dynamiske grupper, og ejerne vurderede, at overblikket over dyrene og holdene var blevet bedre efter introduktionen af de stabile grupper.

Erfaringerne med opstaldning af drægtige søer i stabile grupper, var overordnet positive i de seks besætninger. Fem ud af seks besætningsejere ville vælge at have drægtige søer i stabile grupper med ESF, hvis de skulle vælge igen. Den sjette besætningsejer havde planlagt en ny besætning og overvejede det samme system, men havde ikke besluttet sig endeligt.

At alle dyr i en sti er lige langt i drægtigheden, giver en god mulighed for f.eks. at holde ekstra opsyn med nydannede grupper.

Det var besætningsejernes vurdering, at stabile grupper, hvor rangorden og æderækkefølge kun skal dannes én gang i drægtigheden, gav ro blandt dyrene. Besætning 1, 2 og 5 havde tidligere haft dynamiske grupper, og ejerne vurderede, at overblikket over dyrene og holdene var blevet bedre efter introduktionen af de stabile grupper. Opstaldning af gylte i de stabile grupper sammen med søerne fungerede i flere besætninger besøgt i denne erfaringsundersøgelse.

Indretning af drægtighedsstalden

Foderstationen kunne med fordel stå fri af øvrigt inventar i stierne. Det blev anset for at give søerne god mulighed for at komme ind og ud af foderstationen, samt god flugtmulighed ved eventuelle konfrontationer ved indgangen til foderstationen. Alternativt stod foderstationerne placeret op mod inspektionsgangen. Nogle besætninger så søer ligge op ad stiadskillelserne og blokere for ind- og udgang fra foderstationerne. Det kan med fordel overvejes, om foderstationerne skal stå vinkelret ud fra stiadskillelser, om åbent inventar kan mindske motivationen for at lægge sig omkring foderstationen, eller om der kan gøres andre tiltag, for at sikre, at søerne ikke ligger og hindrer brug af foderstationen.

Hver drægtighedssti bør have separate foderstationer, så alle dyr i stalden oplever en fast daglig rytme for fodring, uanset hvilken gruppe de er placeret i.

Lejerne i stierne bør underopdeles i mindre lejer, så søerne har flere vægge at ligge op ad.

Bedrifterne skulle pladsmæssigt kunne håndtere dyr, der blev taget ud af en stabil gruppe, enten omløbere eller syge dyr, da disse enkeltdyr efter løbning eller raskmelding ikke blev sat tilbage i til den stabile gruppe. Det varierede, om denne kapacitet fandtes som stier i andre afdelinger af stalden, eller som en enkelt dynamisk gruppe i drægtighedsstalden.

Gylte i de stabile grupper

Opstaldning af gylte i de stabile grupper sammen med søerne fungerede, ifølge personalet, i de to besætninger med denne driftsform. En fordel ved at have gyltene med i de stabile grupper var en lettere arbejdsgang ved drægtighedsscanning, vaccination og flytning til farestalden, fordi hele holdet var samlet. Desuden skulle drægtighedsstalden ikke indrettes til to driftsformer som i tilfældet, hvor gyltene gik i dynamiske grupper.

Det var vigtigt at få gyltene godt introduceret til drægtighedsstierne. En besætning opstaldede gyltene et døgn i træningsstien, og slusede dem derefter gennem foderstationen ind i drægtighedsstien. En anden besætning lod gyltene gå en uge i drægtighedsstien før søerne blev lukket ind, og den stabile gruppe endelig dannet.

Daglig management

Det anbefales at have en klar strategi for opgaverne i drægtighedsperioden. Netop fordi alle dyr i en sti er lige langt i drægtigheden, er der eksempelvis god mulighed for at holde ekstra opsyn med nyindsatte dyr. De første dage efter dannelsen af den stabile gruppe er det vigtigt at holde fokus på, om der er søer, der får skader, og om alle søer er fortrolige med brug af foderstationen. Huldvurdering, drægtighedsscanning og vaccination kan udføres på stiniveau i dyrenes vante omgivelser og planlægges uden hensyn til separationsprocedurer.

    
Deltagere:   Specialtekniker Hanne Nissen, tekniker Roald Koudal og tekniker Ib Dahl Jensen

Afprøvning: 992

Produktionsresultater

I tabel 4 ses produktionsresultaterne fra alle besætningerne samt landsgennemsnittet. Produktionsresultaterne inkluderer både søer og gylte.

Tabel 4. Udvalgte data fra besætningernes produktionsrapporter samt landsgennemsnittet.

    
Besætningernes nøgletal ligger omkring gennemsnittet for danske besætninger generelt. Besætning 1 har udvidet antallet af søer, hvilket forklarer den høje andel af 1. lægs kuld. Det vurderes ikke, at stabile grupper i sig selv påvirker produktionsresultaterne, men at det er den daglige management.

Skitser og beskrivelser af drægtighedsstaldene
      

 
Figur 2. Drægtighedsstald i besætning 1

   
Drægtighedsstalden bestod af 7 stier til stabile grupper af søer, 1 sti til en dynamisk gruppe af gylte samt en træningssti for enden af den ene række drægtighedsstier. Gyltestien var indrettet på samme måde som sostierne og lå lige op ad træningsstien. Foderstationerne stod placeret på spaltegulvet ved overgangen til lejet. Lejearealerne var sænkede.

 
Figur 3. Drægtighedsstald i besætning 2

  
Drægtighedsstalden bestod af 5 stier, hvor gylte og søer gik sammen i stabile grupper. Foderstationerne var placeret ude ved inspektionsgangen. 
  

 
Figur 4. Drægtighedsstald i besætning 3

  
Drægtighedsstalden var indrettet med 9 stier til søer. En sti med tre foderstationer var indrettet efter samme princip som sostierne, og her gik gyltene i en dynamisk gruppe. Foderstationerne stod placeret vinkelret ud fra inspektionsgangen. Redekasserne var indrettet med dybstrøelse.
  

 
Figur 5. Drægtighedsstald i besætning 4

  
Drægtighedsstalden var indrettet med 2 kontrolstier, 6 stier til søer og en sti til gylte. Gyltestien med to foderstationer var indrettet efter samme princip som sostierne, og her gik gyltene i en dynamisk gruppe. Kontrolstierne havde hver to foderstationer placeret frit på spaltegulvet, mens de øvrige stier havde foderstationerne placeret ud til inspektionsgangen. Lejearealerne var inddelt i redekasser og havde fast gulv.
  

 
Figur 6. Drægtighedsstald i besætning 5

   
Drægtighedsstalden i besætning 5 var indrettet med 6 stier. Søer og gylte gik i stabile grupper i 5 af stierne, mens der i den 6. sti gik en dynamisk gruppe af søer og gylte. Foderstationerne var placeret ud mod gangen på spaltearealet og der var dybstrøelse i lejet.
   

 
Figur 7. Drægtighedsstald i besætning 6

  
Drægtighedsstalden i besætning 4 var indrettet med 4 stier til søer, 1 sti med en dynamisk gyltegruppe samt 1 træningssti. Hver foderstation var placeret i en stiadskillelse og blev delt af to stier. Den dynamiske gyltegruppe delte foderstation med træningsstien. Lejerne var indrettet med fast gulv. Det anbefales ikke at indrete drægtighedsstier, så foderstationer deles af to stier.