Pæne Skuldre – Håndtering af skuldersår i praksis

Der er sket en markant reduktion i frekvensen af skuldersår i de danske sobesætninger. Dette kan blandt andet måles på antallet af anmeldelser fra slagterierne [5], [6]. Det er en positiv udvikling, som alle ønsker skal fortsætte, men er en yderligere reduktion overhovedet realistisk? Det er et spørgsmål som alle med til-knytning til et sohold står over for. Derudover spørger mange: Hvor lavt et niveau kan man forvente og hvad er tidshorisonten på besætningsniveau? Hvor meget kræver det for den enkelte producent og hvor er det mest effektivt at sætte ind?

For at kunne sætte realistiske mål for reduktionen af skuldersår, er det nødvendigt at kende til den generelle forekomst i besætningerne. Her findes kun sparsomme oplysninger, og derfor ved vi også kun lidt om fore-komsten af lavgradige skuldersår. I samme periode som nærværende studie er gennemført (2007- 2009), har Bonde [1] opgjort forekomsten i 98 tilfældigt udvalgte besætninger i Danmark. Opgørelsen påviste en gen-nemsnitlig forekomst på 17,2 %, hvoraf de 13 % havde skuldersår af grad 1, der blev betegnet som overfla-diske sår.

I de seneste år er forskning i skuldersår intensiveret. Resultatet er, at der nu findes dokumentation for visse årsagsforhold og hermed kendskab til indsatsområder. De mest veldokumenterede risikofaktorer for skulder-sår er dårlig huld [4], [7], [10], [13]. Derudover ved man, at en høj alder, tidligere skuldersår, benproblemer og MMA også giver en øget risiko [3, [4], [7], [8], [10], [13]. Landrace søer har dobbelt så stor risiko for skul-dersår i forhold til Yorkshire søer [2], og endelig er det også dokumenteret, at underlaget spiller en rolle [9], [2]. Trods den øgede forskning på området, er der alligevel mange ubesvarede spørgsmål omkring årsagen til skuldersår. Da skuldersår kan sammenlignes med tryksår hos mennesker, må det imidlertid formodes, at der kan drages visse paralleller til håndtering og forebyggelse.

Da skuldersår skyldes mange forskellige faktorer, er handlingsplaner et vigtigt redskab i forebyggelsen af disse. De sikrer en systematisk og konsekvent håndtering af problemerne.

Formålet med undersøgelsen var at nedbringe antallet af skuldersår i besætninger der i forvejen havde gjort en væsentlig indsats overfor skuldersår, men hvor man ikke havde set en tilstrækkelig effekt. Derudover var det et ønske eventuelt at genere nye hypoteser for årsagen til skuldersår.

Besætninger

I perioden fra december 2007 og frem til januar 2009 har 11 besætninger efter anvisninger fra Videncenter for Svineproduktion (VSP) fulgt en individuelt udarbejdet handlingsplan mod skuldersår. Besætningerne blev valgt ud fra det kriterium, at de tidligere havde fulgt en strategi mod skuldersår, uden at indsatsen havde haft den ønskede effekt. Staldindretning og fodringsstrategi var forskellige, og et bredt udsnit af produktionskoncepter var repræsenteret. Undervejs udgik tre besætninger af personalemæssige eller personlige årsager. Derudover havde to besætninger et kortere forløb på grund af en sanering i den ene besætning og en pludselig afvikling af den anden besætning. Der forelægger handlingsplaner fra 11 besætninger og opgørelser over skuldersår fra otte besætninger. 

Analyser af besætninger

Et team af eksperter fra VSP indledte projektet med et besætningsbesøg hos de udvalgte producenter sammen med besætningens rådgivere. Teamet bestod af eksperter i indretning af farebokse, fodring, elektronisk sofodring, avl og skuldersår. Ved det indledende besøg blev besætningerne analyseret ved en systematisk gennemgang af forhold omkring foder, foderstrategi, staldindretning, rekruttering af avlsdyr, strategi for udsætning af søer, arbejdsrutiner i farestalden og drægtighedsstalden, håndtering af skuldersår og interview om kendskabet til risikofaktorer for skuldersår. Derudover blev der gennemført en huldvurdering af de højdrægtige søer. I større besætninger blev 100 søer huldvurderet, og i mindre besætninger, de ugehold der stod for at skulle fare. Udover huldvurderingen, blev de højdrægtige søer også undersøgt for ar efter tidligere skuldersår og ømbenethed. Antallet af søer med høj paritet (over 7. læg) blev også registreret.

Handlingsplaner

Efter besætningsgennemgangen blev der udarbejdet en individuel handlingsplan. Gennemførelsen skulle som udgangspunkt løbe over seks måneder. I perioden var der opfølgning i form af besætningsbesøg og telefonisk kontakt med personer fra ekspertgruppen. Handlingsplanerne bestod af flere indsatsområder som blev anført i prioriteret rækkefølge således, at producenten skulle starte med nummer ét og arbejde sig nedefter. Indsatsområderne blev beskrevet kort og præcist, efterfulgt af en kort faglig begrundelse. Endelig blev indsatsområderne opdelt i to kategorier. Første kategori indeholdt tiltag der som minimum skulle gennemføres for at planen ville have en effekt. Dette beroede på et skøn fra det faglige team. Anden kategori var tiltag der vurderes til at have en mindre, men gavnlig, effekt på skuldersår og besætningen som helhed. Handlingsplanen blev gennemført i samarbejde med besætningernes rådgivere. Supplerende analyser, som udvidet sundhedskontroller for mavesår, forskellige foderanalyser og huldskanninger, blev udført efter behov. Derudover modtog enkelte besætninger særlig bistand til bestemte opgaver omkring fodring og klimastyring.

Dataindsamling og opgørelse

Frekvensen af skuldersår blev opgjort i otte besætninger, da tre som nævnt udkik af undersøgelsen. Opgørelserne blev fortaget i en periode op til det første besøg og frem til det fjerde afsluttende besøg. Til vurdering af skuldersårene blev 0 – 4 trinskalaen anvendt [11]. Registreringerne blev udført af staldpersonalet. Samtlige søer i farestalden blev undersøgt hver uge på en fastsat ugedag. Det blev tilstræbt at det var den samme person der vurderede skuldersårene. Der blev ikke taget højde for driftsform og brug af ammesøer. Årsagen var, at projektets primære indgangsvinkel var, at demonstrere hvordan skuldersår kan håndteres ud fra kendt viden samt generering af ny viden. Data er opgjort rent deskriptivt.

Indsatsområder

Antallet og fordelingen af handlingsplanernes indsatsområder er opgjort for alle 11 handlingsplaner, da flest mulige problemstillinger ønskes belyst. Opgørelsen ses i tabel 1. Her fremgår det, at hele 37 ud af 83 konkret definerede anbefalinger var fodringsrelaterede - med mavesår og huldstyring som de væsentligste indsatser.

Tabel 1. Fordelingen af konkret definerede anbefalinger i 11 handlingsplaner mod skuldersår, der blev udført i danske sobesætninger fra december 2007 og frem til januar 2009. Knap halvdelen var relateret til foder og huldstyring.

Til trods for at besætningerne brugte gummimåtter i farestalden som en del af egen indsats, var der i alle 11 besætninger alligevel behov for at stramme op på dette område. Generelt skulle der større fokus på risikosøer og kriterier for brugen af måtter.

Et vigtigt indsatsområde var udsætning af ældre søer, og det gav anledning til øget fokus i ni af de deltagende besætninger. I seks besætninger var der særlige problemer med benskader. Den øvrige fordeling kan aflæses i tabel 1. 

Alle tiltag der vedrørte fodring bundede i tre overordnede problemstillinger:

1. Søerne tabte sig for meget i farestalden
2. Søerne var generelt for tynde ved indsættelse i farestalden
3. Huldet var alt for varierende hos højdrægtige søer

I samtlige besætninger blev der konstateret et vægttab i diegivningsperioden. Derfor indeholdt alle handlingsplaner tiltag der skulle øge energioptagelsen hos søerne i farestalden. Eksempler på tiltag var et forøget antal daglige udfodringer i farestalden (op til otte), indførsel af restløs fodring ^a) tilsætning af fedt, forbedret foderhygiejne, ændringer i fodersammensætning samt ændrede foderkurver. Mavesår kan reducere søernes foderoptagelse og mistænkes for at være en indirekte risiko for udvikling af skuldersår. Derfor var der også fokus på kornets formalingsgrad.

Vægttab i farestalden

Der vil altid kunne registres et vist vægttab hos søerne efter en diegivningsperiode. Alligevel havde flere besætninger held med at undgå et større vægttab, så de kunne fravænne mange søer i middel huld frem for tynde eller magre søer (se figur.1). I samme periode blev der gennemført et fodringsprojekt, hvori en besætning fra nærværende undersøgelse deltog. Resultater herfra viste, at det er muligt at reducere antallet af skuldersår med op til 30 %, hvis antallet af daglige udfodringer ændres fra tre til mellem fem og otte gange [14]. Alt tyder derfor på, at tiltag der reducerer et vægttab i farestalden og aktiverer søerne, har væsentlig betydning for indsatsen mod skuldersår.

Korrekt huldvurdering

I nogle besætninger var det gennemsnitlige huld generelt for lavt. Her havde handlingsplanerne fokus på selve huldvurderingen (se figur. 2). Derfor blev der undervejs, og i tilknytning til VSPs solivsprojekt, udarbejdet nye illustrationer og beskrivelser af de forskellige huldkategorier. Resultatet ses i figur 1. Den afgørende ændring er, at søerne nu illustreres mere fyldige end ved tidligere illustrationer. Derudover stilles der krav om at søerne mærkes (palperes) i kombination med den visuelle vurdering.

Figur 1. Huldkarakter hos fire typer søer. Det optimale huld betegnes som middel (karakter 3) og kan kun bestemmes ved en kombination af berøring og visuel bedømmelse af søerne
              
      

Figur 2. Et eksempel på en so der af staldpersonalet blev vurderet til korrekt huld. Ved at mærke på soen henover rygrad og ribben, viste det sig, at hun kun havde huldkarakter 2

Varierende huld

Der var også problemer med et varierende huld blandt søerne. I de tilfælde blev det anbefalet at gennemføre optimal huldstyring ud fra de forskellige problemstillinger de individuelle staldsystemer har. Der var blandt andet fokus på fordeling af vådfoder i krybberne, problematikker omkring elektronisk sofodring, supplerende manuel fodring, gruppering af søer m.m.

Korrekt huldvurdering er blevet diskuteret i forbindelse med skuldersår i en del år. Alligevel tyder projektet på, at der stadig er for lidt fokus på emnet. Måske er der et manglende kendskab til konsekvenserne af søer der enten er for tynde eller svinger meget i huld over en cyklus. Rigtig fodring gavner ikke kun skuldersår men er et yderst vigtigt indsatsområde for almen god management i svinebesætninger. Eksempelvis kan det nævnes, at en jævn huldstyring kan reducere foderforbruget op til 100 FeSo i en cyklus. Det vurderes, at mange af besætningerne kun havde ringe indsigt i de muligheder og begrænsninger som var i deres stald- og fodringssystemer. Der er gennemført et projekt med korrekt huldstyring i samme periode. Her viste det sig, at det var muligt at reducere antallet af skuldersår med 40 – 60 %, hvis huldstyringen blev gennemført konsekvent [G. Sørensen - medd. på vej)].

Projektet giver derfor klarhed over, hvordan producenterne overordnet skal prioritere deres indsats og hermed får ”mest velfærd for pengene”, nemlig gennem højt fokus på fodring. I langt de fleste besætninger vil en handlingsplan mod skuldersår således starte med at optimere fodring og huldstyring. Men da skuldersår skyldes flere faktorer, er det yderst vigtigt at sætte ind på andre fronter. Vigtige faktorer som udsætterstrategi og sygdomsovervågning kan ikke ignoreres, og en god handlingsplan består af mange indsatsområder, der er prioriteret. For mere detaljeret viden omkring forebyggelse af skuldersår henvises til "Skuldersårsmanualen".

Gennemførelse og effekt af handlingsplaner

Hovedparten af de deltagende besætninger fik nedbragt antallet af skuldersår i perioden, så forventningerne blev indfriet, og projektet kan betragtes som en succes.

Forholdene i besætningerne og hermed forudsætningerne for at gennemføre en handlingsplan var meget individuelle, og det er årsagen til at ikke alle besætningerne var lige succesfulde. Eksempler kan være personaleforhold, sygdom, diverse uheld i produktionen, manglende kapital til nyinvesteringer og meget andet.

Ud fra en samtale med de involverede besætninger blev der lavet en subjektiv vurdering af, hvor mange tiltag der reelt blev gennemført. Der var størst motivation til at ændre forhold omkring fodringen, og det skønnes at godt tre fjerdedele af anbefalingerne om emnet blev udført. Omkring halvdelen af de tiltag der vedrørte udsætterstrategi, påvirkning af søernes liggetid, håndtering af risikosøer ved blandt andet at give måtter og huldstyring blev gennemført. Ingen besætninger valgte at ændre avlsstrategi. Følgende tre råd blev heller ikke fulgt: at sænke fravænningsalderen, optimere klimaanlægget og begynde at fodre pattegrise,.

På grund af de store individuelle forskelle mellem besætningerne er det vedtaget, at præsentere to besætninger der tjener som eksempler på to forløb. Opgørelserne fra de øvrige besætninger ses i appendiks. 

Besætning 1

Denne besætning kan betragtes som en meget stabil besætning. Under deltagelsen i projektet var der ikke udskiftning i personale eller udbrud af sygdom blandt dyrene. Indsamlingen af data blev fortaget kontinuerligt af de samme personer. Ved start fandtes således en forekomst, der lå og svingede omkring 12 -13 % som sum af alle typer af skuldersår (figur 3). Før deltagelsen i projektet havde besætningens strategi mod skuldersår været koncentreret omkring brug af måtter i alle stier, forebyggelse af mavesår, udskiftning af risikosøer og gruppering efter huld. Handlingsplanen blev iværksat i uge 50 i 2007. I forsøgsperioden faldt frekvensen af skuldersår moderat med det største fald i antallet af grad to skuldersår. Slutresultatet i denne besætning skønnes til at ligge omkring 6 – 10 % fald i skuldersår efter handlingsplanen er sat i værk. Forslag til handlingsplan i denne besætning vedrørte:

1. Etablering af restløs fodring
2. Ændring i formalingsgrad til en finere formaling
3. Justering af højden på Aquaflow i løbe- og drægtighedsstalden
4. Gennemførelse af konsekvent huldstyring
5. Udskiftning af fordelingshoveder til vådfoderet
6. Gruppering af søer omkring ventilerne
7. Ændring af udsætterstrategi så søerne udsættes direkte fra farestalden
8. Udskiftning af plastgulve til støbejern under søernes bagben
9. Ændring af avlsstrategi
10.  Nedsættelse af/Reduktion i antallet af søer

Punkterne 1, 2, 9 og 10 blev ikke gennemført. Dertil skal bemærkes, at søerne ved det afsluttende besøg stadig var tynde ved indsættelse i farestalden. Årsagen var, at staldpersonalet ikke havde adapteret de nye vejledninger i huldvurderinger. Til gengæld var det lykkes at øge foderoptagelsen i farestalden og huldet var blevet mere jævnt hos søerne.

           
Figur 3. Frekvensen af skuldersår i en dansk sobesætning fra ultimo 2007 til primo 2008. Grøn farve indikerer skuldersår grad 1 og rød farve skuldersår grad 2. Handlingsplanen er iværksat i uge 50 i 2007

Besætningerne påbegyndte deres registreringer allerede inden første besøg. Det gør det muligt at sammenligne perioden før og efter handlingsplanen er sat i værk. Opgørelserne over de forskellige besætninger viser, at antallet af skuldersår i nogle tilfælde faldt allerede før handlingsplanen blev sat i værk. En forklaring kan være, at besætningerne øgede deres fokus på problemstillingen så snart de havde accepteret at deltage i et projekt om emnet. Det er også muligt at de ændrede vurderingsmetode efter VSP havde været på besøg. Uanset årsag, ses sådan et mønster i besætning 2. Her er handlingsplanen også påbegyndt omkring uge 50 i 2007.

Besætning 2

I denne besætning lå forekomsten af skuldersår på omkring 9 -10 % i gennemsnit ved projektets start. Inden deltagelse i projektet var det allerede lykkes at reducere antallet af skuldersår – primært gennem ændring af fodringsstrategi i drægtigheds- og farestald samt udsætning af gamle søer og en del landracesøer. I forsøgsperioder var det muligt at opnå få procentandele af søer med skuldersår. Trods en stor indsats i besætningen, var det ikke muligt at holde det lave niveau i sommerperioden. Efter handlingsplanen var sat i værk, oversteg frekvensen af skuldersår aldrig 6,5 % (figur 4). Besætningen blev drevet stabilt, og tæt ved 100 % af alle væsentlige tiltag blev gennemført. Disse tiltag vedrørte:

1. Gruppering af søer efter huld
2. Regulering af foderkurve i farestalden
3. Etablering af restløs fodring
4. Indlæggelse af måtter til samtlige risikosøer ved indsættelse i farestalden
5. Etablering af fast gulv i farestalden
6. Hyppig justering af farebokse
7. Udsætning af søer over 6. læg

En anbefaling om at udskifte Landracekernen med Yorkshiresøer eller, alternativt, at undgå renracede søer ved indkøb af polte, blev ikke fulgt.

Andre erfaringer

Mange tiltag over for skuldersår forudsætter en mere langvarig proces. Eksempelvis kan der gå flere måneder fra, at der er truffet en beslutning om restløs fodring, til anlægget fungerer upåklageligt. Resultater af en ny udsætterstrategi og avlsstrategi har også lange perspektiver. Erfaringen fra projektet viste da også, at de seks måneder der var afsat til at reducere antallet af skuldersår i visse tilfælde var urealistisk lavt. I takt med at et problem blev løst, opstod der hurtigt nye problemstillinger. Forventninger om at kunne reducere niveauet af skuldersår maksimalt på kort tid, vil i de fleste tilfælde næppe kunne gennemføres. Omvendt var et hurtigt og umiddelbart fald i skuldersår alligevel muligt ved tiltag, der ikke krævede staldtekniske ændringer som f.eks. korrekt huldvurdering, bedre overvågning af halte dyr og udsætterstrategi. Sådanne ændringer kan iværksættes fra dag til dag og er i princippet gratis.

Det kan ikke forventes, at danske sobesætninger kan eliminere alle skuldersår med det nuværende produktionssystem. Omvendt viser projektet at det er muligt i perioder at nedbringe antallet af skuldersår til ganske få procent, og at det nye niveau indeholder langt færre grad to skuldersår.  

Alle handlingsplanernes anbefalinger og tiltag er initiativer, der til enhver tid vil have en bred gavnlig effekt for besætningernes samlede forhold og produktivitet. Derfor var det nærliggende at skele til besætningernes øvrige produktionsresultater. I flere besætninger kunne der konstateres en øget produktivitetsfremgang på et eller flere områder. Eksempler på fremskridt var flere levendefødte, reduceret pattegrisedødelighed og færre døde søer.

Projektet demonstrerede at en reduktion af skuldersår i otte besætninger, der i forvejen havde gjort en egen indsats, var muligt. Samlet set kunne der konstateres et fald i antallet af skuldersår, dog med besætningsvarriationer. Frekvensen af skuldersår i de deltagende besætninger var i flere tilfælde lav – både før og efter implementering af handlingsplanerne. Visse besætninger nåede ned på ganske få procent. Den største reduktion var ved grad 2 skuldersår. Ingen besætninger blev helt fri for skuldersår og der kunne ske periodevise tilbagefald – primært i sommerperioden. Det må forventes, at der vil være et niveau af skuldersår grad 1 i danske sobesætninger.

Der var afsat seks måneder til at reducere antallet af skuldersår. Ofte viste det sig, at denne periode var for kort til at gennemføre handlingsplanerne. Det skønnes at omkring en tredjedel af de anbefalede tiltag blev gennemført. Ikke alle var lige vigtige, men der blev optimeret mest omkring fodring.

Besætningernes hovedproblemer var primært knyttet til fodring og huldstyring. Hele 37 ud af 83 konkret definerede anbefalinger vedrørte dette. Groft sagt, kunne de fodringsbetingede mangler opdeles i tre overordnede problemstillinger:

• Søerne tabte sig for meget i farestalden
• De højdrægtige søer var for tynde, hvilket tit skyldes en fejlvurdering af huldet
• Huldet hos de højdrægtige søer var meget varierende

Handlingsplanerne havde også stor fokus på korrekt håndtering og udsætning af risikosøer. Det må tyde på, at der stadig er manglende fokus på den gruppe af dyr.

En god handlingsplan består af mange tiltag, der omfatter alle risikofaktorer, men den skal prioriteres. Højeste prioritet i de otte udvalgte besætninger var tiltag der var foderrelateret. Langt de fleste anbefalinger mod skuldersår, vil til enhver tid også anbefales til besætninger uden skuldersår. Derfor formodes det at tiltag mod skuldersår har en generel god effekt på produktiviteten. Erfaringer fra projektet tyder da også på, at det er tilfældet.

Deltagere

• Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion
• Specialtekniker Hanne Nissen, Afd. for Produktionsøkonomi, Data og Statistik
• Seniorprojektleder Heine Kristensen, Genetisk Forskning og Udvikling
• Seniorprojektleder Lisbeth Brogaard Petersen, Stald og Produktionssystemer
• Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Veterinær Forskning og Udvikling

Vi takker de deltagende besætninger samt deres personale og rådgivere for deltagelse i projektet.

 Eksempel på en handlingsplan – individuelt tilpasset en fiktiv besætning

Frekvensen af skuldersår i de øvrige sobesætninger som gennemførte handlingsplaner mod skuldersår fra ultimo 2007 til primo 2009.
   
Den grønne farve indikerer skuldersår grad 1 og den røde farve skuldersår grad 2.