Vådfodringsanlæg uden restmængder til ad libitum fodring af smågrise

I Tyskland markedsføres vådfodringsanlæg til ad libitum fodring af smågrise lige fra fravænning og frem til 30 kg. Anlæggene kan ifølge de tyske forhandlere håndtere meget nøjagtig udfodring af små mængder foder (ned til 2 kg pr. sti). Endvidere kan rørstrengene holdes rene og fri for restmængder mellem hver fodring, hvorved tab af syntetiske aminosyrer og opformering af skadelige bakterier (herunder Salmonella og colibakterier) ifølge de tyske forhandlere helt kan undgås.

Nogle af de tyske vådfodringsanlæg til ad libitum fodring uden restmængder i rørstrengene bliver nu markedsført i Danmark af danske forhandlere. Derfor er det hensigtsmæssigt at undersøge og vurdere deres funktion. Besætningsejerne får derved et bedre beslutningsgrundlag for en eventuel investering i disse anlæg til vådfodring af smågrise lige efter fravænning.

Vådfodringsanlæg uden restmængder er i de senere år blevet udbredt til fodring af diegivende søer. En erfaringsundersøgelse af almindelig kontra restløs vådfodring af diegivende søer har vist, at vådfoderets mikrobiologiske kvalitet var god både før og efter ændring til restløs vådfodring, idet indholdet af de uønskede mikroorganismer enterobakterier, skimmel og Clostridium Perfringens var lavt [1]. Det blev dog fundet, at skubbemediet, som var valle, blev udfodret ved nogle af ventilerne, og dermed blev foderet fortyndet. En af årsagerne til, at der kan forekomme udfodring af skubbemedie ved nogle ventiler kan være, at vådfoderets vægtfylde (kg/liter) ikke er målt og indtastet korrekt i vådfodercomputeren. En erfaringsindsamling har vist, at vådfoderets vægtfylde kan bestemmes enten ved at måle vægtfylden af vådfoderblandingen eller ved at måle vægtfylden af hvert fodermiddel efter opblanding med vand [2].

Formålet med denne undersøgelse var at vurdere funktionen af vådfodringsanlæg uden restmængder til ad libitum fodring af smågrise, idet vådfodring lige efter fravænning formodes at øge produktionsresultaterne i forhold til tørfodring. Vurderingerne af vådfodringsanlæggene blev foretaget på baggrund af målinger af udfodringsnøjagtighed, iblanding af skubbemedie i foderet ved udfodring, tab af syntetiske aminosyrer som følge af fermentering, mikrobiologisk kvalitet af vådfoderet samt beskrivelse af krybbefunktion og -hygiejne samt stihygiejne.

Erfaringsundersøgelsen blev foretaget i fire besætninger. Den ene besætning var beliggende i Danmark og de tre øvrige besætninger i Tyskland. I alle fire besætninger var der etableret vådfodringsanlæg uden restmængder til ad libitum vådfodring af smågrise. De fire besætninger blev udvalgt af firmaerne, der havde opstillet vådfodringsanlæggene. Der deltog tre firmaer i undersøgelsen: Big Dutchman, Howema (nu en del af Big Dutchman) og Weda. Hver besætning blev besøgt 6 gange med ca. 2 ugers mellemrum.

Beskrivelse af vådfodringsanlæggene

Funktionen af vådfodringsanlæggene var i store træk ens. I alle fire besætninger blev smågrisene fodret ad libitum således, at der blev blandet og fodret op til 12 gange dagligt med hver foderblanding. Der var ikke en ædeplads pr. gris ved krybberne. Der blev anvendt flere blandinger i smågriseperioden i hver besætning, så samme blandetank og rørstreng blev brugt til forskellige blandinger. Inden fodring af den enkelte blanding blev det registreret, hvilke krybber, der var tomme. Registreringerne blev foretaget automatisk med 1-2 følere i hver krybbe. I krybberne med to følere skulle blot den ene føler være fri for foder for, at krybben blev registreret tom.

Anlæggene blandede derefter den mængde foder, som skulle udfodres ved den pågældende fodring. Foderet blev derefter pumpet ud i rørstrengen, så det nåede ud til den sidste ventil på rørstrengen, hvor denne blanding skulle udfodres, hvorefter fodringen startede. Anlæggene fodrede fremad med én ventil ad gangen i samme retning, som foderstrømmen i rørene, det vil sige, at der først blev fodret ved ventilen først på rørstrengen og dermed tættest på blandetanken, og at der sidst blev fodret ved ventilen sidst på rørstrengen og dermed længst væk fra blandetanken. Når blandetanken var næsten tom, blev det sidste foder i rørstrengen skubbet ud til de sidste foderventiler med et skubbemedie f.eks. vand. Når der var fodret ved sidste ventil, skulle der i princippet kun være skubbemedie i rørstrengen, og anlægget var dermed restløst. 

Vådfodringsanlæggene i de fire besætninger (A, B, C og D) var opbygget på forskellig måde, som vist i tabel 1.

I besætning A bestod vådfodringsanlægget af en blandetank og fermenteringstank med korn. Der var to cirkulære rørstrenge, det vil sige, at rørføringen kom retur til tankene i blanderummet. Undersøgelsen blev kun foretaget ved den ene rørstreng med 20 foderventiler, hvor der var ca. 45 grise pr. foderventil. Smågrisefoderet var to indkøbte pelleterede færdigfoderblandinger, som blev blandet med vand inden udfodring. Fermenteret korn blev brugt som skubbemedie, men indgik ikke i smågriseblandingerne. Det fermenterede korn blev brugt til sofoder i besætningen. Når blandetanken var næsten tom for smågrisefoder ved udfodring, blev der indtaget fermenteret korn i blandetanken, som så blev brugt til at skubbe foderet i rørstrengen ud til de sidste foderventiler. Der var således fermenteret korn i rørstrengen mellem fodringerne. Det fermenterede korn i rørstrengen blev skubbet retur til fermenteringstanken, når foderet til næste fodring blev pumpet ud i rørstrengen. Besætningsejeren havde valgt at fodre med tørfoder i den første uge efter fravænning. Smågrisene blev fodret med vådfoder fra ca. én uge efter fravænning og indtil afgang fra smågrisestalden ved ca. 30 kg.

I besætning B bestod vådfodringsanlægget af en blandetank og en vandtank. Der var to blinde rørstrenge. I besætningen blev der anvendt fire indkøbte færdigfoderblandinger i melform i løbet af smågriseperioden. Ved fodring, når blandetanken var næsten tom for smågrisefoder, blev foderet i rørstrengen skubbet ud til den sidste ventil med vand fra vandtanken. Når der var fodret ved sidste ventil blev vandet i rørstrengen skubbet tilbage til vandtanken ved hjælp af trykluft fra den blinde ende af rørstrengen. Mens luften skubbede vandet tilbage til tanken kom der ca. 1 dl vand ud ved hver ventil, så nedfaldsrørene blev skyllet. Der var således luft i rørstrengen når fodringen var færdig. Smågrisene blev fodret med vådfoder lige fra fravænning og indtil afgang fra smågrisestalden ved ca. 30 kg.

I besætning C bestod vådfodringsanlægget af en blandetank og fire blinde rørstrenge. Foderet bestod af to våde biprodukter og tre indkøbte foderblandinger. De indkøbte foderblandinger var granulerede eller i melform. De to våde biprodukter var henholdsvis et biprodukt fra produktion af hvedestivelse med ca. 7% tørstof og et biprodukt fra chokoladeproduktion med ca. 30% tørstof. Der blev anvendt fem vådfoderblandinger i perioden fra fravænning til grisene vejede ca. 50 kg. Fodringen startede med, at foderet blev pumpet ud i rørstrengen og skubbede en mus (prop) fra en position tæt ved blandetanken til enden af rørstrengen. Når blandetanken var næsten tom, blev der indtaget stivelsesbiprodukt i blandetanken, og det blev pumpet ud i rørstrengen, så der var stivelsesbiprodukt i hele rørstrengen, når der var fodret ved den fjerneste og sidste ventil på rørstrengen.

Derefter blev stivelsesbiproduktet skubbet tilbage til blandetanken med musen ved hjælp af trykluft, så der var luft i rørstrengen, når fodringen var afsluttet. Smågrisene blev fodret med vådfoder lige fra fravænning. Fire uger efter fravænning, hvor grisene vejede ca. 15 kg, blev de flyttet fra smågrisesektioner til ungsvinesektioner, hvor de gik til afgang fra stalden ved ca. 50 kg. Vådfodringsanlægget fodrede i både smågrise- og ungsvinesektionerne.         
  
I besætning D bestod vådfodringsanlægget af en blandetank og en vandtank. Der var én cirkulær rørstreng. Der blev anvendt fire indkøbte granulerede færdigfoderblandinger i smågriseperioden. Ved udfodring, når blandetanken var næsten tom, blev foderet i rørstrengen skubbet ud til de sidste ventiler med vand fra vandtanken. Når der skulle blandes og udfodres små mængder foder, kunne blandetanken være tom inden foderet var nået ud til de ventiler, hvor det skulle udfodres. Positioneringen af foderet i rørstrengen blev derfor styret ved hjælp af et flowmeter, da det ikke var muligt at bruge vejesystemet i vandtanken, når der samtidig kom vand retur til tanken. Når fodringen var afsluttet, var der vand i rørstrengen. Smågrisene blev fodret med vådfoder lige fra fravænning og til afgang fra smågrisestalden ved ca. 35 kg.

Tabel 1. Vådfodringsanlæg i de fire besætninger i undersøgelsen

Kontrolvejninger

I hver besætning blev der opsat prøveudtagningshaner ved fire foderventiler (testventiler). Hanerne blev placeret ved første ventil på en rørstreng, ved to ventiler midt på en rørstreng og ved sidste eller næstsidste ventil på en rørstreng.

Ved hvert af de 6 besøg blev der foretaget kontrolvejning af fodermængden fra én fodring ved hver af de 4 testventiler. Der blev således udført 24 kontrolvejninger pr. besætning. Ved hver kontrolvejning blev computerens angivelse af udfodret mængde registreret.

Vejesystemet på vådfodertankene blev kontrolleret med en belastning på 30-100 kg ved hvert af de seks besøg i hver besætning.      

Foderanalyser

Der blev udtaget vådfoderprøver ved de fire testventiler ved hvert besøg i besætningerne. Planen for analyser af vådfoderprøverne fremgår af tabel 2.

pH og temperatur blev målt straks efter udtagning af prøverne. Vådfoderprøverne, der blev analyseret for indhold af aminosyrer, blev udtaget fra én testventil ved hvert besøg. I besætning A blev disse prøver udtaget skiftevis fra de to testventiler midt på rørstrengen. I besætning B, C og D blev prøverne udtaget ved testventilen med de mindste grise på besøgsdagen og disse prøver blev også screenet for indhold af antibiotika for at undersøge, om den mikrobielle aktivitet i vådfoderet kunne være hæmmet af antibiotika.
 
Prøverne til mikrobiologiske analyser blev udtaget ved testventilen med de mindste grise på besøgsdagen i besætning A, B og C. I besætning D blev der udtaget prøver ved testventiler med henholdsvis de mindste og største grise på besøgsdagen.

Tabel 2. Plan for analyser af vådfoder 

Der blev desuden udtaget prøver af alle tørre foderblandinger og våde fodermidler (råvarer), der blev anvendt i besætningerne. Ved hvert besøg blev der udtaget en prøve af hvert fodermiddel/foderblanding og efter sidste besøg blev der indsendt to samleprøver af hvert fodermiddel/foderblanding til analyse for indhold af tørstof, råprotein, calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin og treonin. I besætning D blev de to samleprøver af hver tør foderblanding desuden analyseret for indhold af frit lysin, frit metionin og frit treonin. 

I besætning A blev der udtaget tre prøver af fermenteret korn og analyseret for vand og råprotein. pH og temperatur i det fermenterede korn blev målt straks efter prøveudtagning. 

I alle fire besætninger blev en samleprøve af hvert tørt fodermiddel også analyseret for indhold af organiske syrer. Tre prøver af fermenteret korn i besætning A og to prøver af hvert vådt fodermiddel i besætning C blev analyseret for indhold af mælkesyrebakterier, enterobakterier, gær, skimmel, Clostridium perfringens, organiske syrer og ethanol. Desuden blev der målt pH i de våde fodermidler.  

Analyser for indhold af næringsstoffer i foderet blev foretaget hos AnalyCen (senere Eurofins/Steins). Analyser for indhold af mikroorganismer, organiske syrer og ethanol blev foretaget hos Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Screening for indhold af antibiotika i foderet blev foretaget hos LUFA-ITL i Tyskland.

Krybbefunktion og -hygiejne samt stihygiejne

Krybbefunktion og -hygiejne samt stihygiejne blev vurderet på en skala med to til fire trin (tabel 3).

Tabel 3. Vurdering af krybbefunktion og -hygiejne samt stihygiejne

Ved hvert besøg blev det registreret, om der var foderrester, -spild eller -kager, samt om der var svineri i krybberne. Samtidig blev grisenes renhed og brug af krybben registreret. For at vurdere, om de aktuelle klimaforhold i stalden havde indflydelse på krybbens funktion blev staldtemperaturen registreret ved hvert besøg i besætning B, C og D. I besætning A blev grisenes vægt skønnet i de stier, hvor de nævnte registreringer blev foretaget, for at vurdere, om grisenes størrelse havde indflydelse på krybbens og stiens funktion.

Registreringerne blev foretaget umiddelbart inden en udfodring og på samme tid af dagen ved hvert besøg. Registreringerne blev foretaget ved alle krybber i besætning D. I de øvrige besætninger blev der kun foretaget registreringer ved de krybber, hvor testventilerne var placeret.

Statistik

Der er ikke foretaget statistiske beregninger til sammenligning af resultaterne i de fire besætninger. For hver besætning er resultaterne vist som gennemsnit, og forskelle mellem resultaterne og det forventede er vist som gennemsnit med standardafvigelser. Standardafvigelserne viser, hvor meget disse forskelle varierer, men usikkerhed ved prøveudtagning og analyse er også en del af standardafvigelserne. Resultaterne af krybbefunktion og –hygiejne samt stihygiejne er vist som medianer, det vil sige den midterste værdi, når resultaterne rangeres i størrelsesorden. 

Udfodringsnøjagtighed

Alle fire anlæg kunne udfodre med en tilfredsstillende præcision som gennemsnit for alle udfodringer, hvis der blev udfodret ved ca. 25 ventiler med samme blanding, og der blev indlagt en sikkerhedsmargen på 10 kg i blandemængden til kompensering for unøjagtigheden på udfodringerne. Ingen af anlæggene kunne dog udfodre under 16 kg pr. ventil med en tilfredsstillende nøjagtighed, der bør være indenfor +/- 10% for hver udfodret mængde. 

I tabel 4 er udfodringsnøjagtigheden vist som gennemsnit af alle målinger i hver besætning, og i appendiks 1 er resultaterne vist for hver testventil. Resultaterne er vist som forskel mellem mængde (kg foder) registreret i computer og mængde (kg foder) vejet fra testventilerne.

Den gennemsnitlige afvigelse i den udfodrede mængde pr. testventil var maksimalt 1 kg i alle besætninger (appendiks 1). Der var stor forskel i udfodringsmængden pr. ventil (fra 3 til 48 kg pr. fodring). Resultaterne viser ingen systematisk sammenhæng mellem mængden, der blev udfodret pr. ventil, og præcisionen i udfodringen målt i afvigelse i kg.

Som gennemsnit af alle målinger pr. besætning var forskellen mellem mængden registreret i computer og den vejede mængde fra hver testventil maksimalt 0,35 kg og standardafvigelsen på forskellen var maksimalt 2,00 kg (tabel 4). Det viser, at vådfodringsanlæggene udfodrer meget tæt på den planlagte mængde som gennemsnit på besætningsniveau. Når der udfodres en lille mængde ved den enkelte ventil kan der dog forekomme store procentvise afvigelser ved den enkelte fodring. Standardafvigelsen var størst i besætning A med den største rørdiameter (63 mm) og mindst i besætning B med den mindste rørdiameter (25 mm). I besætning A, hvor standardafvigelsen var 2 kg og hvor den gennemsnitlige forskel mellem registreret i computer og vejet var meget tæt på nul, vil en planlagt udfodret mængde på 5 kg variere mellem 1 og 9 kg (95% konfindensinterval) svarende til +/- 4 kg eller +/- 80% af den planlagte mængde. Hvis den planlagte udfodrede mængde er 40 kg vil mængden variere fra 36 til 44 kg svarende til +/- 4 kg eller +/- 10% af den planlagte mængde.  Udfodringsnøjagtigheden i procent bliver altså bedre, når fodermængden stiger, men afvigelsen i kg er den samme. Som udgangspunkt bør det tilstræbes, at udfodringsnøjagtigheden er indenfor +/- 10% for hver udfodret mængde for ikke at belaste grisene med store udsving i udfodringsmængden. Anlægget med den bedste udfodringsnøjagtighed (besætning B) kunne udfodre ned til 16 kg pr. ventil med denne præcision. En planlagt udfodring af 16 kg i denne besætning vil i gennemsnit være 16,29 kg og variere med +/- 1,32 kg pr. ventil. Der vil således maksimalt blive udfodret 17,61 kg, altså 1,61 kg for meget svarende til 10% af 16 kg.  

Tabel 4. Udfodringsnøjagtighed pr. besætning

I traditionelle vådfodringsanlæg med restmængder i rørstrengen har udfodringsnøjagtigheden ingen praktisk betydning ved ad libitum vådfodring af smågrise, da der udfodres hyppigt inden for hver foderperiode. Ved restløs vådfodring har udfodringsnøjagtigheden derimod betydning, da anlægget kun blander den mængde foder, der skal udfodres (plus en lille sikkerhedsmargen), og der kun fodres én gang pr. ventil pr. fodring. Hvis der udfodres for meget foder ved de første ventiler vil der derfor ikke være foder nok til de sidste ventiler, og i stedet for udfodres skubbemedie f.eks. vand. Hvis der f.eks. skal udfodres samme blanding til 25 ventiler og ventilerne i gennemsnit udfodrer 2 kg for meget pr. ventil, mangler der ca. 50 kg til de sidste ventiler på rørstrengen, når der ses bort fra en eventuel sikkerhedsmargen i blandemængden. Som nævnt var afvigelsen på udfodringen maksimalt 0,35 kg pr. udfodret mængde. Ved udfodring til 25 ventiler, vil der således maksimalt mangle ca. 10 kg foder til den sidste ventil og det kan der kompenseres for med en sikkerhedsmargen på blandemængden. En god udfodringsnøjagtighed forudsætter, at vejesystemet har en god præcision. Kontrol af vejesystemet i hver besætning med en belastning på 30-100 kg viste en afvigelse på maksimalt 0,8% i besætning A, 1,9% i besætning B, 2,0% i besætning C og 0,9% i besætning D. Afvigelse på vejesystemet bør ikke være over 2%. Vejesystemet i alle fire besætninger var altså tilfredsstillende.

Næringsstoffer i foderet

Analyserne af næringsstoffer i foderet viste samlet set, at smågrisefoderet blev fortyndet med skubbemedie ved nogle af ventilerne i alle fire besætninger. Dette kan undgås ved at måle længden af rørstrengen fra blandetanken til hver enkel ventil og måle vægtfylden af foderet samt at indlægge en sikkerhedsmargen i blandemængden for at korrigere for unøjagtighed ved udfodringerne. Som udgangspunkt bør sikkerhedsmargenen i blandemængde være mindst 20 kg pr. 100 m rørstreng ved 63 mm rør og 12 kg pr. 100 m rørstreng ved 50 mm rør. Efterfølgende skal det kontrolleres, at den rigtige foderblanding udfodres uden iblanding af skubbemedie ved alle ventiler. Kontrollen kan foretages ved at analysere eller visuelt vurdere tørstofindholdet i foderet udfodret ved ventilerne eller ved at tilsætte farvestof til skubbemediet. Metoderne er nærmere beskrevet i en tidligere erfaring [2].

I tabel 5-9 samt appendiks 2-4 er vist det beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer i vådfoderet samt procentafvigelse af det analyserede indhold i forhold til det beregnede indhold. Indholdet af næringsstoffer i foderet er beregnet dels ud fra analyser af alle tørre foderblandinger og våde fodermidler anvendt i besætningerne og dels ud fra den procentvise sammensætning af vådfoderet aflæst i computeren for hver testventil ved hver prøveudtagning. Da besætningerne brugte forskellige foderblandinger med glidende overgang gennem smågriseperioden blev der ofte udfodret forskellige foderblandinger ved de fire testventiler. Det beregnede indhold af næringsstoffer i foderet er derfor foretaget individuelt for hver testventil ved hvert besøg i besætningerne. 

Tørstof
Det gennemsnitlige indhold af tørstof i vådfoderet er for hver besætning vist i tabel 5, og resultaterne for hver testventil er vist i appendiks 2. I besætning A, hvor der blev anvendt fermenteret korn som skubbemedie, var der 2,8% lavere indhold af tørstof i vådfoderet end beregnet som gennemsnit for alle prøver udtaget i besætningen. Afvigelsen var størst ved testventilen sidst på rørstrengen (-6,2% ). Det analyserede indhold af tørstof i det fermenterede korn var 25,2% og dermed ikke væsentligt forskellig fra det beregnede tørstofindhold i smågrisefoderet (30,8%). Når tørstofindholdet er næsten ens i vådfoderet og i skubbemediet er det vanskeligt at vurdere, om de relativt små afvigelser i tørstofprocenten i vådfoderet skyldes udfodring af fermenteret korn i stedet for smågrisefoder ved nogle af ventilerne, eller om det skyldes blande- og analyseusikkerhed. Tørstofanalyser alene er derfor ikke velegnet til at kontrollere udfodringen ved restløs vådfodring, når der anvendes fermenteret korn som skubbemedie.

I besætning B, hvor skubbemediet var vand, var der i gennemsnit 4,7% lavere tørstofindhold end beregnet i foderet, og der var en stor standardafvigelse (17,1%) (tabel 5). Den gennemsnitlige afvigelse var størst ved den ene af de to testventiler midt på rørstrengen (-13,9%), hvor der også var den største standardafvigelse (28,0%) (appendiks 2). Den store standardafvigelse viser, at afvigelsen i tørstofprocenten varierede meget fra gang til gang. Der var ikke væsentlig forskel mellem beregnet og analyseret tørstofindhold i vådfoder fra testventilen først på rørstrengen. Disse resultater viser, at der er udfodret delvis foder og delvis vand ved nogle af ventilerne, men ikke ved testventilen først på rørstrengen, da foderet altid blev skubbet forbi de første ventiler, inden fodringen startede. Foderet blev skubbet hen til den sidste ventil, hvor der skulle fodres ved den pågældende fodring. Det varierede fra fodring til fodring, hvilken ventil, der var den sidste ventil, hvor der skulle udfodres, da følerne i hver krybbe skulle registrere, at krybben var tom for, at der blev udfodret. Det kan forklare, hvorfor den største afvigelse i tørstofprocenten blev fundet ved en af de to testventiler midt på rørstrengen og ikke ved testventilen sidst på rørstrengen.   

I besætning C var skubbemediet et stivelsesbiprodukt med 7% tørstof. Der var også i denne besætning lavere analyseret tørstofindhold i foderet end beregnet som tegn på, at der blev udfodret skubbemedie ved nogle af ventilerne. I denne besætning blev foderet altid skubbet ud til sidste ventil på rørstrengen inden fodringen startede. Den største afvigelse i tørstofprocenten blev derfor fundet ved testventilen sidst på rørstrengen (appendiks 2). I besætning D var det gennemsnitlige tørstofindhold i foderet 9,3% højere end beregnet. Det må skyldes, at vådfodringsanlægget har blandet en mindre mængde vand i foderet i blandetanken, end der blev aflæst i computeren. På trods af det højere gennemsnitlige tørstofindhold end beregnet i foderet tyder resultaterne på, at skubbemediet, som var vand, blev udfodret ved nogle af ventilerne. Tørstofindholdet i foderet var lavere ved testventilen sidst på rørstrengen end ved testventilen først på rørstrengen (appendiks 2).

Tabel 5. Indhold af tørstof i vådfoder pr. besætning, %

Samlet set var der væsentlige afvigelser i tørstofprocenten i foderet ved én eller flere testventiler i besætning B, C og D, som tegn på delvis udfodring af skubbemedie i stedet for smågrisefoder.

Råprotein
Analyser af råprotein i vådfoderet viste, at der delvist blev udfodret skubbemedie (fermenteret korn) i stedet for smågrisefoder ved nogle af ventilerne i besætning A. På tørstofbasis var der i gennemsnit 7,9% lavere indhold af råprotein i foderet end beregnet ud fra analyserne af tørfoderblandingerne (tabel 6). Afvigelsen var mindst ved testventilen først på rørstrengen (-4,2%) og størst ved testventilen sidst på rørstrengen (-11,0%) (appendiks 2). Denne forskel kan forklares med, at vådfoderet som nævnt altid blev skubbet forbi de første ventiler på rørstrengen inden fodringen startede, og dermed var der ikke risiko for, at der blev udfodret fermenteret korn som skubbemedie ved testventilen først på rørstrengen. Det analyserede indhold af råprotein i fermenteret korn var højt (15,0% af tørstof), og det tyder på, at der blev blandet smågrisefoder i skubbemediet, når det blev skubbet retur til fermenteringstanken, inden en ny udfodring startede. Det brugte skubbemedie bør i stedet for opsamles i en separat tank. 

Tabel 6. Indhold af råprotein i vådfoder pr. besætning, % af tørstof

I besætning B, C og D var der god overensstemmelse mellem det beregnede og analyserede indhold af råprotein i vådfoderet på tørstofbasis. Det gælder både for gennemsnittet af alle prøver pr. besætning (tabel 6) og for gennemsnittet af prøverne pr. testventil i hver besætning (appendiks 2). Den eneste undtagelse var testventilen sidst på rørstrengen i besætning C, hvor der var 6,0% lavere indhold af råprotein end beregnet. Det må skyldes, at der blev udfodret skubbemedie ved denne ventil. Stivelsesbiproduktet, som blev brugt som skubbemedie, indeholdte 11,5% råprotein af tørstof, hvilket er væsentligt lavere end det beregnede råproteinindhold i vådfoderet på tørstofbasis.

Aminosyrer
I tabel 7 er vist det beregnede og analyserede indhold af lysin i procent af råprotein. Værdierne er således korrigeret for afvigelser i råproteinindhold i foderet, jævnfør tabel 6. Resultaterne viste den største afvigelse i besætning A, hvor der i gennemsnit var 15,5% lavere indhold af lysin i procent af råprotein end beregnet. Dette må skyldes iblanding af skubbemediet fermenteret korn i vådfoderet, da korn har et lavere indhold af lysin end smågrisefoder. Når indholdet af lysin beregnes i g pr. kg tørstof, var det gennemsnitlige analyserede indhold 25,6% lavere end beregnet (appendiks 3). Afvigelsen i lysin beregnet i procent af tørstof var således større end afvigelsen beregnet i procent af råprotein, hvilket skyldes, at indholdet af råprotein i foderet som nævnt var lavere end beregnet (tabel 6). Indholdet af methionin, cystin og treonin i g pr. kg tørstof var også væsentligt lavere end beregnet (appendiks 3).       

I besætning B, C og D var der god overensstemmelse mellem det beregnede og analyserede indhold af lysin i procent af råprotein (tabel 7). Da indholdet af råprotein i procent af tørstof som nævnt var tæt på det beregnede indhold i disse tre besætninger var der også god overensstemmelse mellem det beregnede og analyserede indhold af lysin i g pr. kg tørstof (appendiks 3). Det analyserede indhold af methionin, cystin og treonin i g pr. kg tørstof var også tæt på det beregnede indhold.

Tørfoderblandingerne i besætning D blev analyseret for indhold af frie aminosyrer for at beregne, hvor stor en del af det totale indhold af lysin, methionin og treonin i foderet, der var tilsat som syntetiske aminosyrer. Resultaterne viste, at frit lysin udgjorde 27-45% af total lysin, frit metionin udgjorde 25-39% af total methionin og frit treonin udgjorde 18-41% af total treonin i de fem tørfoderblandinger, som blev anvendt i besætningen. Med disse store iblandingsprocenter af syntetiske aminosyrer er det muligt at finde et eventuelt tab af aminosyrerne som følge af fermentering af vådfoderet. Resultaterne viser således, at der ikke skete noget tab at de syntetiske aminosyrer. 

Tabel 7. Indhold af lysin i vådfoder pr. besætning, % af råprotein

Calcium og fosfor
I besætning A var der i gennemsnit af alle prøver god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold af calcium og fosfor (tabel 8 og 9). Der var dog forskel på resultaterne ved de enkelte testventiler. Ligesom for tørstof og råprotein var afvigelserne størst ved testventilen sidst på rørstrengen og mindst ved testventilen først på rørstrengen (appendiks 4). Det må skyldes udfodring af skubbemediet fermenteret korn, da indhold af calcium og fosfor er lavere i korn end i smågrisefoder.

Tabel 8. Indhold af calcium i vådfoder pr. besætning, g pr. kg tørstof

I besætning B, C og D var der god overensstemmelse mellem beregnet og analyseret indhold af fosfor, både som gennemsnit på besætningsniveau og for hver testventil. Analyserne af calcium varierede mere, men der var ingen systematisk sammenhæng. Standardafvigelserne var generelt store for calcium, hvilket kan skyldes usikkerhed ved prøveudtagning og analyse.  

Tabel 9. Indhold af fosfor i vådfoder pr. besætning, g pr. kg tørstof

Mikrobiologiske analyser

Samlet set var den mikrobiologiske kvalitet af vådfoderet tilfredsstillende i alle fire besætninger. Tilsætning af syre eller anvendelse af våde fodermidler med lav pH har sandsynligvis været årsagen til dette, og desuden har hyppige udfodringer på samme rørstreng mindsket risikoen for vækst af skadelige bakterier. Hvis skubbemedie uden syre men iblandet foderrester står i rørstreng eller vådfodertank i flere timer, er der derimod risiko for vækst af skadelige bakterier. Det anbefales derfor at tilsætte syre til vandet, f.eks. 2 promille myresyre, når der anvendes vand som skubbemedie ved restløs vådfodring. Tilsætning af syre i besætninger kræver HACCP-registrering.

Resultaterne af målingerne af pH og temperatur i vådfoder i de fire besætninger fremgår af tabel 10. Antallet af mikroorganismer i vådfoderet er vist i tabel 11 og indholdet af organiske syrer og ethanol fremgår af tabel 12. I besætning D, hvor der blev udtaget prøver af foderet både til de mindste og de største grise ved hvert besøg, viste resultaterne ingen forskelle. Resultaterne er derfor vist samlet for alle prøver udtaget i besætningen.  

pH var højest i vådfoderet i besætning D og lavest i vådfoderet i besætning C. Når pH er over 5 er der risiko for vækst af enterobakterier, herunder colibakterier og Salmonella, der er uønsket i vådfoder, da det kan medføre diarré. Indholdet af enterobakterier var da også højest i vådfoderet i besætning D og lavest i vådfoderet i besætning C. Niveauet af enterobakterier var dog ikke højere, end hvad der normalt ses i vådfoder i ikke-restløse vådfodringsanlæg. Niveauet af skimmel og Clostridium Perfringens, der også er uønsket i vådfoder, var lavt i alle fire besætninger. I besætning A, hvor der blev anvendt fermenteret korn som skubbemedie, og i besætning C, hvor der blev anvendt våde biprodukter, var indholdet af mælkesyrebakterier og gær på niveau med, hvad der normalt ses i vådfoder i ikke-restløse anlæg. I besætning B og D, hvor foderet kun bestod af tørfoder og vand, var indholdet af mælkesyrebakterier og gær som forventet lavere end normalt i ikke-restløse anlæg, og der blev ikke fundet ethanol i vådfodret, hvilket er tegn på lav aktivitet af gær.

I besætning B, C og D blev der fundet antibiotika i vådfoderet ved screeningsanalyse af prøver fra hvert besøg i besætningerne. Det kan muligvis have hæmmet væksten af mikroorganismer i vådfoderet. 

Tabel 10. pH og temperatur i vådfoder

Årsagen til den lave pH-værdi i vådfoderet i besætning C må være, at foderet indeholdt våde biprodukter (stivelsesbiprodukt og chokoladebiprodukt) med pH under 3,5 (appendiks 5). Begge biprodukter havde et højt indhold af organiske syrer og et lavt indhold af de uønskede mikroorganismer enterobakterier, skimmel og Clostridium Perfringens.   

Tabel 11. Mikroorganismer i vådfoder, log CFU pr. g

Vådfoderet i besætning A, B og D blev blandet af tørfoder og vand umiddelbart inden udfodring, og da der ikke var nogen restmængder i rørstrengene mellem fodringerne, var fermenteringen af vådfoderet meget begrænset. Det analyserede indhold af organiske syrer i vådfoderet må derfor primært være syrer, der er tilsat. Der var tilsat organiske syrer i alle de anvendte tørre foderblandinger. Det analyserede indhold af organiske syrer i de tørre foderblandinger fremgår af appendiks 5. I besætning D blev der desuden tilsat en syreblanding til vådfoderet ved hver blanding. Syreblandingen bestod af propionsyre, myresyre, fumarsyre og citronsyre.

I besætning A, hvor der blev anvendt fermenteret korn som skubbemedie, var indholdet af mælkesyre og eddikesyre i vådfoderet meget højere, end hvad de tørre foderblandinger kunne bidrage med. Indholdet af mælkesyre og eddikesyre i fermenteret korn var derimod højere og pH lavere end i vådfoderet (appendiks 5). Det viser ligesom analyserne af næringsstoffer i foderet, at der var fermenteret korn i vådfoderet, selv om fermenteret korn kun skulle bruges som skubbemedie i det restløse vådfodringsanlæg. Måling af pH i vådfoderet fra de enkelte ventiler vist også, at der blev blandet skubbemedie i vådfoderet ved udfodring. I nogle tilfælde var pH under 4,5 i prøver fra testventilerne. Når der anvendes fermenteret korn som skubbemedie kan måling af pH i prøver fra foderventilerne derfor bruges som en hurtig metode til at undersøge, om der udfodres skubbemedie i stedet for foder.        

I besætning B og D, hvor der ikke blev anvendt våde fodermidler med lav pH, vurderes det, at tilsætning af organiske syrer især myresyre i tørfoderet, har konserveret foderet og dermed sikret den gode mikrobiologiske kvalitet. Der blev ikke tilsat syre til skubbevandet mellem hver fodring, men i besætning B blev der sprøjtet propionsyre (tåge) ind i vandtank og blandetank en gang om dagen efter sidste fodring. I besætning D blev skubbevandet efter sidste fodring tilsat samme syreblanding, som blev tilsat vådfoderet, således at vandet i rørstrengen var konserveret med syre om natten.

Tabel 12. Organiske syrer (mmol pr. kg) og ethanol (g pr. kg) i vådfoder

Krybbefunktion og -hygiejne samt stihygiejne

Restløs vådfodring havde ingen negativ indflydelse på krybbefunktion og –hygiejne, og stierne var tilsyneladende velfungerende i alle besætninger.

I tabel 13 er vist medianværdier for krybbefunktion og -hygiejne samt grisenes renhed. Grisenes brug af krybben blev ikke registreret i besætning B. Som det fremgår, har der kun været få registreringer af krybbefunktion i besætning A, C og D. Dette er begrundet i den tid, der var til rådighed til registreringerne i besætningerne. Den tid måtte primært prioriteres til registrering af udfodringsnøjagtighed og udtagning af foderprøver, hvorfor der kun var tid til at registrere krybbefunktion og -hygiejne samt stihygiejne ved de krybber, hvor testventilen var placeret.

Tabel 13. Krybbefunktion og stihygiejne

   
De få observationer giver ikke grundlag for en større analyse af data. De viste medianer indikerer god krybbefunktion og –hygiejne uden foderspild og gødning i krybberne samt god stihygiejne, hvilket indikerer, at krybberne og stierne var velfungerende. Dog kunne der i forhold til registrering af foderrester i besætning A og C observeres foderrester. Dette indikerer, at der måske har været fodret med en lidt for høj foderstyrke, idet krybbefunktionen blev vurderet umiddelbart før udfodring, hvor krybben burde være næsten tom. I besætning C og D er grisene i de fleste tilfælde blevet observeret som ”delvist beskidte”, hvilket kan dække over, at der på observationsdagene i perioder har været store grise og en relativt høj temperatur i stierne, idet der ikke er registreret en større grad af foderspild og foderrester end i de øvrige besætninger.  

Perspektivering

Vådfodringsanlæg uden restmængder til ad libitum fodring af smågrise kan være et alternativ til traditionelle anlæg med restmængder i rørstrengene. Når der ikke sker fermentering af restmængder i rørstrengene, er det sandsynligt, at foderoptagelsen og dermed tilvæksten hos smågrise vil være højere, end når der anvendes almindelig vådfodring. Ved sammenligning med investering i et traditionelt vådfodringsanlæg, skal der ved investering i et restløst vådfodringsanlæg medregnes en løbende udgift til syre for at konservere vandet, hvis der bruges vand som skubbemedie.

Samlet viste undersøgelsen, at smågrise kan fodres ad libitum ved restløs vådfodring lige fra fravænning, men der er risiko for iblanding af skubbemedie, hvis anlæggene ikke er indstillet korrekt. Der er ikke tab af aminosyrer og den mikrobiologiske kvalitet er god ved brug af syre i foder eller skubbemedie. Vådfodringsanlæg uden restmængder til ad libitum fodring af smågrise kan derfor være et alternativ til traditionelle anlæg med restmængder i rørstrengene. Når der ikke sker fermentering af restmængder i rørstrengene, er det sandsynligt, at foderoptagelsen og dermed tilvæksten hos smågrise vil være højere, end når der anvendes almindelig vådfodring. Ved sammenligning med investering i et traditionelt vådfodringsanlæg skal der ved investering i et restløst vådfodringsanlæg medregnes en løbende udgift til syre for at konservere vandet, hvis der bruges vand som skubbemedie.      
 
Undersøgelsen viste, at vådfodringsanlæggene i alle fire besætninger udfodrede med god præcision som gennemsnit af alle målinger pr. besætning. Ingen af anlæggene kunne dog udfodre under 16 kg foder pr. ventil pr. fodring med en tilfredsstillende nøjagtighed, som bør være indenfor +/- 10% for hver udfodret mængde. En god udfodringsnøjagtighed er vigtig ved restløs vådfodring, da der kun udfodres én gang pr. ventil ved hver fodring. Hvis der udfodres for meget ved de første ventiler vil der ikke være nok foder til de sidste ventiler, og der vil i stedet for blive udfodret skubbemedie.      

Analyser af indhold af næringsstoffer viste, at foderet blev fortyndet med skubbemedie under udfodring ved nogle af ventilerne i alle fire besætninger. I besætningen, hvor skubbemediet var fermenteret korn, kunne fortynding af foderet med skubbemedie ses ved analyse af råprotein, aminosyrer, calcium og fosfor samt ved måling af pH. I de øvrige tre besætninger, hvor skubbemediet var vand eller et biprodukt med lavt tørstofindhold, kunne fortynding af foderet med skubbemedie ses ved analyse af tørstof. Når skubbemediet er vand eller et biprodukt med lavt tørstofindhold vil fortynding af foderet også kunne ses ved visuel kontrol af foderprøver fra ventilerne. Fortynding af foderet med skubbemedie kan undgås ved at kontrollere og indstille anlægget, herunder måle vægtfylde af foderet.    

Analyser viste, at der som forventet ikke skete tab af syntetiske aminosyrer ved restløs vådfodring.   

Den mikrobiologiske kvalitet af vådfoderet var tilfredsstillende i alle fire besætninger. Tilsætning af syre eller anvendelse af våde fodermidler med lav pH har sandsynligvis været årsag til dette, og desuden har hyppige udfodringer på samme rørstreng mindsket risikoen for vækst af skadelige bakterier. Hvis skubbemedie uden syre men iblandet foderrester står i rørstreng eller vådfodertank i flere timer, er der derimod risiko for vækst af skadelige bakterier. Det anbefales derfor at tilsætte syre til vandet, f.eks. 2 promille myresyre, når der anvendes vand som skubbemedie ved restløs vådfodring. Tilsætning af syre i besætninger kræver HACCP-registrering.

Restløs vådfodring havde ingen negativ indflydelse på krybbefunktion og –hygiejne, og stierne var tilsyneladende velfungerende i alle besætninger.

Projektet har fået støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.   

Deltagere:   Tekniker Tommy Nielsen og tekniker Peter Nøddebo Hansen

Afprøvning: 841

Udfodringsnøjagtighed

Udfodringsnøjagtighed pr. testventil i besætning A

Udfodringsnøjagtighed pr. testventil i besætning B

Udfodringsnøjagtighed pr. testventil i besætning C

Udfodringsnøjagtighed pr. testventil i besætning D

Tørstof og råprotein

Afvigelse i indhold af tørstof og råprotein (tørstofbasis) i vådfoder pr. testventil i besætning A

Afvigelse i indhold af tørstof og råprotein (tørstof-basis) i vådfoder pr. testventil i besætning B

Afvigelse i indhold af tørstof og råprotein (tørstofba-sis) i vådfoder pr. testventil i besætning C

Afvigelse i indhold af tørstof og råprotein (tør-stofbasis) i vådfoder pr. testventil i besætning D

Aminosyrer

Indhold af aminosyrer i vådfoder i besætning A, g pr. kg tørstof

Indhold af aminosyrer i vådfoder i besætning B, g pr. kg tørstof

Indhold af aminosyrer i vådfoder i besætning C, g pr. kg tørstof

Indhold af aminosyrer i vådfoder i besætning D, g pr. kg tørstof

Calcium og fosfor

Afvigelse i indhold af calcium og fosfor i vådfoder pr. testventil i besætning A, tørstofbasis

Afvigelse i indhold af calcium og fosfor i vådfoder pr. testventil i besætning B, tørstofbasis

Afvigelse i indhold af calcium og fosfor i vådfoder pr. testventil i besætning C, tørstofbasis

Afvigelse i indhold af calcium og fosfor i vådfoder pr. testventil i besætning D tørstofbasis

Mikrobiologiske analyser

pH og temperatur i våde fodermidler

Mikroorganismer i våde fodermidler, log CFU pr. g

Organiske syrer (mmol pr. kg) og ethanol (g pr. kg) i våde fodermidler

Organiske syrer i tørre foderblandinger, mmol pr. kg