Erfaringerne fra besætninger, der har skiftet til restløs fodring, er, at fravænningsvægten øges markant (1 til 1½ kg – optil en fravænningsvægt på 8½ til 9 kg), og at søernes foderoptagelse bliver mere ensartet (færre søer går i stå eller går ned i foderoptagelse i løbet af diegivningsperioden). Som følge heraf er søernes totale foderoptagelse øget. Det er endvidere erfaringen, at restløs fodring mindsker antallet af skuldersår samt forbruget af medicin. Disse erfaringer er ikke underbygget af forsøg.

Det er sandsynligt, at en effekt af at ændre almindelige vådfodringsanlæg til restløse vådfodringsanlæg er, at fermentering undgås, og at det forbedrer vådfoderets kvalitet, fordi der er færre nedbrydningsprodukter fra fermenteringen, bl.a. organiske syrer, der kan påvirke foderets smag samt en lavere koncentration af biogene aminer, der foruden dårlig lugt og smag kan påvirke grises ædelyst negativt.

Efter etablering af restløs fodring kommer der ofte mere fokus på behovet for at have styr på hygiejnen i vådfodringsanlæg. Dette kan alene give de fundne forskelle (antagelse der ikke er dokumenteret) eller være en medvirkende årsag til de produktivitetsforbedringer, som ændringen af anlæggets opbygning og funktion tilsyneladende medfører.

Ændringen af søers ædelyst og produktivitet, som det er erfaret i flere besætninger med restløs fodring, kan således være forårsaget af en ændret sammensætning af mikrofloraen, færre fermenteringsprodukter (med dårlig smag), at syntetiske aminosyrer ikke fermenteres, samt at hygiejnen i forbindelse med fremstilling og anvendelse af vådfoder er blevet væsentligt forbedret.

En tidligere undersøgelse viste, at der sker ændringer i vådfoderets indhold af mikroorganismer og deres nedbrydningsprodukter, når et almindeligt vådfodringsanlæg ændres til restløs vådfodring [1].

Grundig rengøring og desinfektion af vådfodringsanlægget samt løbende ugentlige rengøringer kan måske give samme effekt som opnås ved restløs vådfodring, fordi det kan fjerne eller begrænse mængden af uønskede mikroorganismer der kan fermentere aminosyrerne eller producere organiske syrer og biogene aminer, eller på anden måde påvirker søers ædelyst og pattegrises sundhed.

Formålet var at undersøge, om vådfoderets kvalitet  - målt på mikroorganismer, biogene aminer og organiske syrer samt på fermentering af syntetiske aminosyrer – blev påvirket af, at vådfodringsanlæg blev udsat for et ’hygiejneprogram’ der bl.a. omfattede rengøring og desinfektion af hele vådfodringsanlægget.

Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde med DLA-Agro.

Undersøgelsen blev gennemført i fire besætninger og omfattede udelukkende vådfoder til diegivende søer. Ifølge besætningsejerne havde de besætninger der deltog i undersøgelsen i en længere periode haft problemer med søernes ædelyst, lav fravænningsvægt samt diarré og dødelighed hos pattegrisene.

I tabel 1 er der en beskrivelse af de besætninger og vådfodringsanlæg, som indgik i undersøgelsen.

Tabel 1. Beskrivelse af besætninger i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev gennemført som en før/efter-undersøgelse. I en periode på cirka 1½ måned før vådfodringsanlægget blev rengjort og desinficeret, blev der taget prøver af vådfoderet med henblik på at bestemme kvaliteten af vådfoderet, og eventuelt om der forekom fermentering af aminosyrerne, forudsat at de syntetiske aminosyrer udgjorde mindst 10 pct. af det totale indhold. Tilsvarende blev gennemført i en periode på cirka 1½ måned, efter anlægget var blevet rengjort og desinficeret. I efterperioden blev tank og tilførselsrør rengjort en gang ugentligt.

Ved første besøg i besætningen deltog en repræsentant fra DLA-Agro, der havde stor viden og erfaring med rengøring og desinfektion af vådfodringsanlæg. Sammen med denne repræsentant blev der planlagt en strategi for, hvordan rengøring og desinfektion skulle gennemføres. Det blev desuden besluttet, om der skulle foretages andre optimeringer af anlægget (fx rette fejlindtastninger i computeren, øge præcisionen på vejecellerne, reducere restmængden og/eller sikre at restmængden blev indregnet korrekt, montering af melspjæld).

Rengøring og desinfektion af vådfodringsanlæggene blev gennemført af besætningsejeren/driftslederen samt en tekniker fra Den rullende Afprøvning. Rengøring og desinfektion blev gennemført efter anvisninger fra repræsentanten fra DLA-Agro.

Proceduren i forbindelse med rengøring og desinfektion fremgår af appendiks 1. Alle rørstrenge, der var forbundet med den blandetank, der blandede foder til de diegivende søer, blev rengjort og desinficeret i forbindelse med undersøgelsen.

Sæben, der blev anvendt, bestod primært af kaliumhydroxid og havde i en 9 pct. opløsning en pH-værdi på 12. Desinfektionsmidlet bestod af hydrogenperoxcid, eddikesyre og pereddikesyre og havde i ufortyndet form en pH-værdi under 1.

Der blev ved opstart af anlæggene efter endt rengøring og desinfektion ikke anvendt nogen form for podekultur. Det anbefales normalt at pode anlægget med mælkesyrebakterier via en podekultur efter rengøring.
 
Temperatur og pH-værdi blev – i forbindelse med rengøring og desinfektion i tre af besætningerne – målt i det vand, der blev anvendt til rengøring og desinfektion.

Udtagning af vådfoderprøver

Der blev taget vådfoderprøver med cirka to uges mellemrum i henholdsvis før- og efterperioden. I alt tre prøver før (i besætning 1 blev der udtaget fire prøver før rengøring) og tre prøver efter anlægget var rengjort og desinficeret. Alle prøver blev taget i forbindelse med en normal fodring og blev taget fra en af de midterste ventiler på rørstrengen.

Analyseprogrammet for undersøgelsen fremgår af tabel 2. Indholdet af frie aminosyrer og biogene aminer blev analyseret af Eurofins/Steins. Den mikrobiologiske kvalitet blev bestemt hos Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (DJF).

Prøver til Eurofins/Steins blev opbevaret i køleboks, indtil de blev frosset samme dag. Der blev taget cirka ½ liter pr. prøve. pH og temperatur i prøven blev målt, hvorefter den blev konserveret med myresyre (2,5 ml 85 pct. myresyre til ½ liter prøve). En injektionssprøjte blev brugt til afmåling af myresyre. Prøverne blev sendt i flamingokasser med frosne køleelementer.

Prøver til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet blev opbevaret på køl, indtil de enten blev afleveret på laboratoriet eller sendt. Prøverne blev således ikke frosset og der blev ikke tilsat myresyre.

Tabel 2. Antal og type af analyser taget i hver besætning – henholdsvis før og efter rengøring og desinfektion af vådfodringsanlægget.

pH-værdi og temperatur på vandet der blev anvendt til rengøring og desinfektion er for tre af de fire besætninger anført i tabel 3. Prøverne blev taget ved rørstrengens udløb i blandetanken. Disse data blev ikke registreret i den første besætning. Temperaturen ved ’start rengøring (i tanken)’ var i besætning 2 over den temperatur der normalt anbefales som maksimumgrænse. Ved rengøring og desinfektion bør der ikke anvendes vand, der er varmere end cirka 40 grader celsius, da det kan gøre rørstrengen så blød, at den hænger som en guirlande ned gennem stalden.

Tabel 3. Gennemsnitlig pH-værdi og temperatur i det vand, der blev anvendt til rengøring og desinfektion af vådfodringsanlæg.

Resultaterne af de mikrobiologiske analyser ses i tabel 4. I ingen af de undersøgte besætninger var der – vurderet ud fra data fra før-analyserne – indhold af mikroorganismer, organiske syrer eller biogene aminer, der kunne forklare de erfaringer besætningsejeren have med lav foderoptagelse hos diegivende søer og/eller lav fravænningsvægt, høj pattegrisedødelighed og/eller diarré hos pattegrisene. Disse forhold antages derfor at skyldes andre forhold end vådfoderets kvalitet.

Tabel 4. Gennemsnitlig pH-værdi (målt på DJF) og indhold af mikroorganismer (log CFU pr. gram) i vådfoder før henholdsvis efter rengøring og desinfektion af vådfodringsanlæg *.

Hverken pH-værdien eller indholdet af mikroorganismer blev entydigt påvirket i forbindelse med rengøring og desinfektion af vådfodringsanlægget (tabel 4). I tabel 4 er det pH-værdierne målt i prøverne efter modtagelse på DJF, men disse lå tæt på målingerne foretaget i besætningerne.

Der blev hverken fundet generelle reduktioner af eddikesyre, andre organiske syrer eller ethanol som følge af rengøring og desinfektion (tabel 5). Et højt indhold af eddikesyre har i forsøg gennemført af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet vist sig at reducere grises foderoptagelse. Forsøget viste, at foderoptagelsen ikke var påvirket ved indhold på op til 90 mmol eddikesyre pr. kg vådfoder. Niveauerne af eddikesyre fundet i de fire besætninger i denne undersøgelse ligger langt under 90 mmol og er derfor næppe forklaringen på søernes manglende ædelyst.

Der blev både ’før’ og ’efter’ fundet indhold af myresyre og propionsyre i nogle af besætningerne. Disse syrer blev tilsat for at stabilisere vådfoderet og var som sådan ikke påvirket af, at anlægget blev rengjort og desinficeret.

Tabel 5. Gennemsnitligt indhold af organiske syrer og ethanol (mmol pr. kg vådfoder) i vådfoder før henholdsvis efter rengøring og desinfektion af vådfodringsanlæg.

Indholdet af biogene aminer, der er nedbrydningsprodukter fra fermentering af foderets indhold af aminosyrer, ses i tabel 6. Indholdet af biogene aminer stemmer godt overens med, hvad der er fundet i tidligere undersøgelser [1], [3], [4] og [5], og rengøring og desinfektion reducerede ikke indholdet af biogene aminer.

Indholdet af biogene aminer kan give foderet en dårlig smag, hvilket kan mindske grises ædelyst, men p.t. vides det ikke, hvor stort indholdet af biogene aminer skal være for at påvirke grises ædelyst negativt.

Fermentering af vådfoder medfører, at de syntetiske aminosyrer, der er tilsat foderet, bliver brugt af de mikroorganismer, der er i vådfoderet [2]. I denne undersøgelse blev fermentering af syntetiske aminosyrer undersøgt i to af de fire besætninger, hvor den tilsatte mængde af syntetiske aminosyrer var tilstrækkelig stor til, at et eventuelt fermenteringstab kunne påvises (mere end 10 pct. syntetisk aminosyre i forhold til den totale mængde). Mængden af syntetiske aminosyrer, der blev tilsat via tilskudsfoder eller mineralsk foderblanding, blev ikke ændret i løbet af undersøgelsen.

Der var forholdsvis stor variation i det analyserede indhold af de frie aminosyrer, og resultaterne tyder ikke på en reduceret fermentering af syntetiske aminosyrer efter vådfodringsanlægget var blevet rengjort og desinficeret.

Tabel 6. Gennemsnitligt indhold af biogene aminer (mg pr. kg tørstof) i vådfoder før henholdsvis efter rengøring og desinfektion af vådfodringsanlæg.

Analyser af vådfoderets kvalitet viste, at det er usandsynligt, at det er kvaliteten, der er årsag til de observationer der blev gjort med manglende ædelyst, mælkemangel, pattegrisediarré osv. Det er forbundet med en hel del tid og penge at rengøre og desinficere vådfodringsanlæg. Det skal derfor grundigt overvejes, om det er det rette at ’kaste’ sig over. Analyser af vådfoderets kvalitet inden rengøring og desinfektion kan vise, om det er sandsynligt, at dette tiltag vil have effekt.

Normalværdier vedrørende vådfoderkvalitet fremgår af tabel 7. Afviger de fundne værdier for analyser af egne prøver ikke væsentligt fra normalværdierne (tabel 7) er det tvivlsomt, om der opnås en effekt på vådfoderets kvalitet ved at rengøre og desinficere vådfodringsanlægget. Anbefalingen er i dag, at foderanlægget bør tømmes og rengøres hvis indholdet af enterobakterier er over 7 log CFU pr. gram. Viser analyser et indhold af enterobakterier på mellem 4 og 7 log CFU pr. gram eller et indhold af skimmel over de normalværdier, der er anført i tabel 7, anbefales det at sætte ekstra fokus på rengøring af tanke og tilførselsrør, men altså ikke tømning og rengøring af hele anlægget.

Tabel 7. Normalværdi for pH og normalindhold af mikroorganismer, organiske syrer samt ethanol i vådfoder.

Undersøgelsen viste ingen effekt af rengøring og desinfektion på den mikrobiologiske kvalitet af vådfoderet. Det kan ud fra denne undersøgelse ikke anbefales at rengøre og desinficere vådfodringsanlæg med mindre analyser af vådfoderets kvalitet indikerer en dårlig foderkvalitet. Derudover bør der også altid først være en gennemgang af anlægget, så andre oplagte årsager til ringe resultater med vådfoderet er afklaret/afhjulpet.

Der var generelt for de fire besætningen ingen indikationer i vådfoderets kvalitet, der kunne forklare de symptomer, der kunne konstateres; så som manglende ædelyst hos søerne, diarré og dødelighed blandt pattegrise samt lav fravænningsvægt. De fleste af foderprøverne udtaget inden rengøring og desinfektion lå indenfor normalområdet for mikrobiologisk kvalitet, og der var således ikke et så højt indhold af enterobakterier, skimmel og clostrider, at der normalt ville anbefales tømning og rengøring af anlæggene. Dette kan være årsagen til, at der ikke blev fundet en væsentlig ændring af vådfoderets kvalitet, efter at vådfodringsanlægget var blevet rengjort og desinficeret.

DeltagereTekniker Tommy Nielsen, Tekniker Ernst Nielsen og Tekniker Thomas Lund Sørensen, Videncenter for Svineproduktion.

Afprøvning: 1023

Procedure ved rengøring og desinfektion af vådfodringsanlægget