Sammendrag
Indsamling af et mindre antal hvedeprøver fra marker med lejesæd, og hvor noget af kornet var begyndt at spire, tyder ikke på, at lejesæd og spiring giver en stor risiko for høje indhold af Fusarium-toksiner i høsten 2010. I én ud af 18 prøver blev der fundet et kritisk højt indhold af zearalenon. I de øvrige prøver var indholdet af de to undersøgte Fusarium-toksiner enten under detektionsgrænsen eller der blev fundet indhold, der vurderes som ukritiske i svinefoder.
Analyse af foderværdien (FEsv) viste værdier, der ligger inden for normalområdet – også selvom en del af prøverne var af spiret korn. Dette stemmer godt overens med en tidligere undersøgelse af betydningen af spiring, der viste, at indholdet af FEsv ikke var væsentligt påvirket af spiring.
Ved en sen og våd høst og måske også i marker med lejesæd øges risikoen for høje indhold af Fusarium-toksiner. Formålet med denne indsamling af et mindre antal prøver var hurtigt at få klarlagt, om lejesæd er lig med højt toksinindhold.
Undersøgelsen har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: DSP09/10/51 samt journalnr.: 3663-D-09-00354.
Baggrund
Ved sen høst af fugtigt korn, og ved korn, der er gået i leje, kan der være risiko for udvikling af Fusarium-toksiner. Derfor er der i Plantenyt nr. 208 en anbefaling om at få korn undersøgt for indhold af toksiner [1]. Vi har ikke data, der viser, om korn, der er gået i leje har et højt indhold af Fusarium-toksiner. I tidligere års screeninger (2004 og 2006) af toksinindhold i korn er der fundet et sikkert højere indhold af DON og zearalenon ved sen høst efter en længere ustadig periode [2], [3].
Da en del af høsten i år (2010) blev udsat pga. megen regn med deraf følgende spiring og lejesæd var det relevant hurtigt at få klarlagt, om korn fra disse sent høstede marker havde et højt indhold af toksiner. Formålet med denne mindre undersøgelse var at få klarlagt, om spiret korn og korn, der var gået i leje havde en forringet foderkvalitet.
Materiale og metode
Der blev i ugerne 34 og 35 (2010) udtaget prøver fra 17 hvedemarker og fra én mark med triticale, fordelt rundt i landet. Der blev plukket ca. 200 aks fra hver mark og det blev tilstræbt at udtage prøver i områder af marken, hvor stråene hældede ca. 45 grader nedad – se foto.
Foto 1. Eksempel på en mark, hvorfra der er udtaget prøver. Billede nr. 2396
Prøverne blev indleveret til AgroTech, senest dagen efter, at aksene blev plukket. Her blev prøverne tørret et døgn og efterfølgende høstet på en akshøster, som er specialudviklet til kornforædlingen, hvor der kun er få aks til rådighed ved opformering af nye sorter. Herefter blev der indsendt én prøve pr. mark til analyse hos LUFA/Agrolab. Prøverne blev analyseret for:
| Fusarium-toksinerne: Deoxynivalenol (DON) og zearalenon | Prøverne blev analyseret med en hurtigmetode (Elisa), som tidligere har vist sig at være tilstrækkelig god til at screene korn. Prøver, som i Elisa-metoden viste sig at have kritiske indhold af toksiner, blev efterfølgende analyseret med den godkendte og validerede HPLC-metode. |
| Foderværdi: FEsv | - |
Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Videncentret for Landbrug, Planteproduktion og AgroTech.
Resultater og diskussion
I tabel 1 ses en oversigt over de prøver, der er udtaget. Som det ses, er der for halvdelen af prøverne tale om spirede prøver. Halvdelen af prøverne er fra områder i markerne, hvor kornet lå vandret / helt ned og ikke som tilstræbt kun hældede ca. 45 grader.
Tabel 1. Udtagning af prøver
| Prøve nr. | Er prøven spiret | Bemærkning |
|---|---|---|
| 1 | Ja | Stråene ligger vandret, 5-10 cm over jorden |
| 2 | Ja – delvist | Stråene ligger vandret, 10-20 cm over jorden |
| 3 | Ja | Stråene ligger fladt på jorden |
| 4 | Nej | Ingen bemærkninger |
| 5 | Nej | Ingen bemærkninger |
| 6 | Nej | Ingen bemærkninger |
| 7 | Ja – delvist | Stråene ligger vandret, 10-20 cm over jorden |
| 8 | Nej | Ingen bemærkninger |
| 9 | Nej | Ingen bemærkninger |
| 10 | Nej | Ingen bemærkninger |
| 11 | Ja – meget | Det meste lå ned |
| 12 | Ja - ca. 5 pct. | Stråene lå vandret ca. 20 cm over jorden |
| 13 | Ja – meget | Det meste lå ned |
| 14 | Ja - ca. 5-10 pct. | Det meste stod op. Prøven er fra en mark med triticale |
| 15 | Enkelte spirer | Kernerne havde et rødligt skær (hvilket antyder forekomst af Fusarium-svampe) |
| 16 | Nej | Stråene lå vandret, 5-10 cm over jorden |
| 17 | Nej | Stråene lå vandret, 5-10 cm over jorden |
| 18 | Ja – ca. 10 pct. | Det meste hældede 45 grader, men der var lidt, som lå fladt på jorden |
Indholdet af de to Fusarium-toksiner ses i tabel 2, og resultaterne fra de enkelte prøver fremgår af appendiks 1. I fuldfoder gælder der følgende grænseværdier for de to undersøgte toksiner:
- DON (vomitoksin): 900 μg/kg fuldfoder
- Zearalenon: 100 μg/kg fuldfoder til smågrise, polte og gylte og 250 μg/kg fuldfoder til slagtesvin og avlsdyr
Som det fremgår, blev der i hovedparten af prøverne ikke påvist indhold af toksiner. Ingen af prøverne havde et kritisk indhold af DON, men to af prøverne havde et højt indhold af zearalenon (prøve nr. 11 og 15). Det var dog kun prøve nr. 15, der havde et så højt indhold, at anvendelse af det pågældende parti korn ville overskride grænseværdien i fuldfoder til unge dyr, hvis det indgik med mere end ca. 20 pct. af foderet (vurderet udfra Elisa-metodens resultat). Da Elisa-metoden kun kan bruges til at give vejledende niveauer, blev resultatet efterfølgende verificeret ved den mere præcise HPLC-metode. HPLC-metoden viste ligesom Elisa-metoden, at prøven havde et højt indhold af zearalenon, dog kun 130 μg/kg mod 510 μg/kg som der blev fundet i Elisa-metoden. Anvendes et sådant parti korn udelukkende som korndel i fuldfoder er foderets indhold tæt på grænseværdien til unge dyr. Eksemplet med denne prøve viser også, at prøver, der ligger tæt på et kritisk indhold af toksiner målt ved Elisa-metoden, altid bør analyseres igen vha HPLC-metoden for at få indholdet tilstrækkeligt sikkert bestemt, og så der kan træffes en kvalificeret beslutning om anvendelse i foder.
Tabel 2. Indhold af Fusarium-toksiner, 18 prøver i alt målt ved Elisa-metoden
| DON | Zearalenon | |
|---|---|---|
| Antal prøver med et indhold under detektionsgrænsen 1 | 14 | 13 |
| Antal prøver med toksin påvist | 4 | 5 |
| Gns. indhold i prøver med toksin påvist, μg/kg | 475 (300-600) 2 | 154 (42-510) 2 |
2: tal i parentes angiver mindste og største indhold af toksinet målt ved Elisa
I tabel 3 ses det analyserede indhold af protein og FEsv. Resultaterne af disse ligger indenfor normalområdet, hvilket også var forventet, da der i en tidligere undersøgelse ikke er fundet væsentlig påvirkning af foderværdien ved spiring af korn [4].
Tabel 3. Protein og energiindhold i tørstof, 18 prøver i alt
| Protein | FEsv | |
|---|---|---|
| Gennemsnitligt indhold | 12,6 (10,5 – 13,9) 1 | 136 (132 – 140) |
Konklusion
Denne mindre undersøgelse af 18 prøver tyder ikke på, at lejesæd og/eller spiring forøger risikoen for indhold af Fusarium-toksinerne DON og zearalenon. En enkelt prøve havde et højt indhold af zearalenon.
Referencer
| [1] | Nielsen, G.C. Undersøgelse af kornprøver for Fusarium-toksiner. Plantenyt 208. www.landbrugsinfo.dk |
| [2] | Nielsen, G.C.; J. E. Jensen, N. H. Spliid, L. Nistrup Jørgensen. 2004. Monitering af Fusarium-toksiner i vinterhvede i 2004. Planteavlsorientering, nr. 09-699 |
| [3] | Nielsen, G.C.; J. E. Jensen, N. H. Spliid, L. Nistrup Jørgensen. 2006. Monitering af Fusariumtoksiner i vinterhvede i 2006. Planteavlsorientering nr. 09-795 |
| [4] | Sloth, N.M. & A-K. Skovsted Koch. 2007. Spiret hvede – konsekvens for næringsindhold og tørstoftab. Erfaring nr. 0708, Videncenter for Svineproduktion |
Deltagere
Erik Bach, Mogens Jakobsen, Roald Koudal, Jens Martin Strager, Jens Ove Hansen, Thomas Bruun Christensen, alle fra Videncenter for Svineproduktion, har stået for indsamling af prøverne. Ghita C. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Plantepro-duktion og Søren Jakobsen, AgroTech har hjulpet med planlægning og håndtering af prøverne.
Appendiks
Analyseret indhold af protein, FEsv samt af Fusarium-toksinerne: deoxynivalenol og zearalenon. Fusarium-toksinerne er analyseret ved Elisa-metoden, hvis ikke andet er nævnt.
| Prøve nr. | Protein, pct. i tørstof | FEsv/100 kg tørstof | Deoxynivalenol (DON), μg/kg | Zearalenon, μg/kg |
|---|---|---|---|---|
| 1 | 11,7 | 137,1 | <300 | <25 |
| 2 | 12,2 | 137,7 | <300 | <25 |
| 3 | 12,6 | 133,0 | 300 | 52 |
| 4 | 13,3 | 137,8 | 400 | <25 |
| 5 | 13,3 | 137,3 | <300 | <25 |
| 6 | 11,9 | 139,7 | <300 | <25 |
| 7 | 10,5 | 137,0 | <300 | <25 |
| 8 | 12,7 | 136,7 | <300 | <25 |
| 9 | 13,4 | 132,0 | <300 | <25 |
| 10 | 13,9 | 138,0 | <300 | <25 |
| 11 | 13,0 | 135,5 | <300 | 100 |
| 12 | 12,7 | 136,8 | <300 | <25 |
| 13 | 12,6 | 132,4 | <300 | <25 |
| 14 | 11,8 | 136,5 | <300 | <25 |
| 15 | 12,5 | 134,3 | 600 (HPLC: 870) | 510 (HPLC: 130) |
| 16 | 13,3 | 135,3 | <300 | <25 |
| 17 | 12,5 | 135,9 | 600 | 66 |
| 18 | 13,8 | 136,0 | <300 | 42 |