Korn udgør ca. 70 % af dansk svinefoder og derfor er kendskab til kornets næringsindhold afgørende for en optimal sammensætning af svinefoderet. Videncenter for Svineproduktion har i en årrække indsamlet prøver af årets kornhøst i samarbejde med de lokale rådgivningskontorer. Analyseresultaterne samles til et landsgennemsnit, som anvendes af foderstofbranchen til at tilpasse tilskudsfoder og mineralske foderblandinger, således at de passer bedst muligt til flest besætninger. Tallene bruges desuden af de lokale konsulenter til at sammensætte foderblandinger i de tilfælde, hvor der ikke er analyser af egen høst. Resultaterne for råprotein og foderværdi anvendes endvidere af Plantedirektoratet i Husdyrgødnings-bekendtgørelsen.

Udviklingen i råprotein- og fosforkoncentration er vist i figur 1 og 2. Af figur 1 ses, at koncentrationen af råprotein i årets korn er steget efter det historisk lave niveau i 2009.

Figur 1. Udvikling i analyseret råprotein (procent i varen) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1988 til 2010

Figur 2. Udvikling i analyseret fosfor (g pr. kg vare) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1989 til 2010

Prøver til årets kornanalyser er indsamlet i samarbejde med seks lokale konsulentkontorer jævnt fordelt i Danmark. Hvert kontor har formidlet indsendelse af fire prøver af vinterbyg, vårbyg, hvede og triticale. Prøverne er indsamlet af de udpegede landmænd i løbet af høsten og er indsendt umiddelbart efter høst.

Halvdelen af prøverne blev analyseret for vand, råprotein, råfedt, råaske, EFOS-svin, EFOSi, calcium og fosfor. De øvrige blev kun analyseret for vand, råprotein og fosfor. Analyserne er foretaget af Eurofins Steins Laboratorium A/S i Odense.

Som en ekstra kvalitetssikring analyseres referenceprøver af hvede og byg med kendte værdier løbende. Referenceprøverne er dannet ved neddeling af hvede fra 2003, og har været anvendt ved analyserunder siden 2004. I 2006 er der på samme måde etableret referenceprøver af vårbyg.

Referenceprøverne anvendes til at konstatere eventuelle niveauskred på laboratoriet. Der ligger 43 bestemmelser af referenceprøver til baggrund for korrektion af årets analyseresultater, jf. tabel 1. Der korrigeres kun ved statistisk sikre forskelle.

Tabel 1. Korrektionsfaktorer til analyseresultater for korn analyseret i perioden juli til september 2010.

Det er ikke usædvanligt at finde statistisk sikre niveauforskelle mellem laboratorier eller indenfor det enkelte laboratorium fra det ene år til det næste. Derfor anvendes ovennævnte korrektionsfaktorer for at sikre, at de fundne forskelle fra år til år indenfor kornart ikke skyldes skift af laboratorium eller niveauskred på det samme laboratorium fra det ene år til det næste. Det er ved optimering af foderblandinger konstateret, at den enkelte rådgiver og landmand ikke behøver at anvende korrektionsfaktorerne i tabel 1 på analyse af eget korn, da betydningen heraf i den færdige foderblanding er forsvindende lille.

Resultaterne fremgår af appendiks, tabel 4-7, for hver af de 4 kornarter. Resultaterne er angivet basis 15% vand. Til sammenligning vises næringsindholdet fra årets korn 2009 samt gennemsnit af årene 2008-2010. Det anbefales, at gennemsnitsresultaterne 2008-2010 anvendes til planlægning af næste sæsons tilskudsfodersortiment.

Ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i procent af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales, at indtaste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

Der bliver ikke foretaget noget områdegennemsnit, da det er forholdsvis få bedrifter, der bidrager med kornprøver i de enkelte områder. Det anbefales enten at analysere eget korn eller anvende landsgennemsnitsværdierne, jf. særskilt notat [5].

Af tabel 2 og tabel 3 ses standardafvigelse og variationskoefficient for egenskaberne FEsv, råprotein og fosfor i de tre analyserede kornarter samt i kornreferencen. Standardafvigelse viser, hvor den numeriske spredning er størst, mens variationskoefficienten (som er standardafvigelsen i procent af middelværdien) viser, hvor den procentuelle spredning er størst.

Årsagen til variation mellem kornprøverne er en kombination af reelle forskelle i næringsindhold og usikkerhed i prøveudtagning og analyse. Årsagerne til variation i kornreferencerne er overvejende analyseusikkerhed.

Tabel 2. Beregnet standardafvigelse (spredning) på årets korn 2010 samt på referenceprøver af hvede og byg analyseret i 2010.

Tabel 3. Variationskoefficienter (C.V. %) på årets korn 2010 samt på referenceprøver af hvede og byg analyseret i 2010.

Variationskoefficienterne i tabel 3 viser, at der for hvede- og bygreferenceprøverne var lav variation på bestemmelse af FEsv og protein og lav variation i fosforbestemmelserne. Dette indikerer høj kvalitet i det gennemførte laboratoriearbejde.

Som sædvanligt varierer energiindholdet mere i byg end i hvede. Specielt i vårbyg er variationen i energi ca. 1½ gang så stor som sidste år. Variationskoefficienten for fosfor i vårbyg var 9 % i årets kornhøst, hvor den i høsten 2009 var 7 %. På grund af den store variation i råprotein og fosfor, anbefales det at analysere eget korn. For store besætninger kan det også betale sig at analysere for indholdet af foderenheder.

For valg af analysestrategi for eget korn til hjemmeblanding henvises i øvrigt til anbefalinger, der tager højde for ovennævnte variation og analyseusikkerhed [5].

   
Deltagere
Indsamling af årets korn koordineres i samarbejde med LandboNord Svinerådgivning, Svinerådgivning Vest, Landbrugsrådgivning Østjylland, Syddansk Svinerådgivning, Centrovice Fyn og Gefion på Østlige Øer.
Analyser er foretaget af Eurofins Steins Laboratorium A/S, Odense.

Tabel 4. Vinterbyg, indhold af næringsstoffer

Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i procent af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at taste de øvrige værdier, og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

Tabel 5. Vårbyg, indhold af næringsstoffer.

Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i procent af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at taste de øvrige værdier, og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

Tabel 6. Hvede, indhold af næringsstoffer

Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer procent af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at taste de øvrige værdier, og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

Tabel 7. Triticale, indhold af næringsstoffer

Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer procent af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at taste de øvrige værdier, og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.