Enzymet fytase fraspalter fosfor og calcium fra fytat [1]. Fytase i foderet er den væsentligste forudsætning for, at det fytat-bundne fosfor kan udnyttes af svin [2], og dermed er fytase med til at reducere udskillelsen af fosfor via svins gødning. Foder med et højt indhold af plantefytase (hjemmeblandet foder) kan dog ikke forventes at have en så stor effekt af tilsætning af samme mængde mikrobielt fytase som når det tilsættes varmebehandlet foder (fabriksfremstillet), hvor en del af plantefytasen bliver inaktiveret gennem opvarmningsprocessen [3]. 

Monocalciumfosfat anvendes som fosforkilde, mens der anvendes fytase for at sikre en tilstrækkelig fordøjelighed af råvarernes fosforindhold [4]. En højere dosis tilsat fytase i standard foderblandinger har været mere fordelagtigt efter, at priserne på monocalciumfosfat steg i 2008 [5]. Der har blandt rådgivere været argumenteret for, at tilsætning af en høj dosis fytase til foderet kan være årsag til dårlige ben (herunder stiv gang, udskridning i krydset og dårlig holdbarhed) hos polte og søer, øget frekvens af halebid, ørebid og generel aggression hos grise i vækst, samt faringsproblemer, flere dødfødte grise, diarré hos nyfødte grise samt mælkemangel.

Af denne årsag iværksatte VSP en undersøgelse i samarbejde med praktiserende dyrlæger og svinekonsulenter. Formålet var at undersøge, om der var tilstrækkeligt med fordøjeligt fosfor i foderet hos besætninger med benproblemer samt i besætninger med problemer omkring faring, halebid eller andre adfærdsmæssige problemer.

Undersøgelsen omfattede 14 produktionsbesætninger, hvor der var benproblemer i soholdet eller adfærds- eller farestaldsrelaterede problemer. Rådgiveren/producenten mistænkte, at underforsyning af fordøjeligt fosfor i foder, hvor der var tilsat fytase, var årsag til problemerne. I de 14 besætninger blev der i alt konstateret 17 tilfælde af de nævnte adfærds- eller benproblemer (appendiks, tabel 1).

Der blev udtaget tre repræsentative prøver af de relevante foderblandinger, og disse prøver blev sendt til Eurofins Steins Laboratorium i Odense, hvor de blev analyseret for indhold af calcium, fosfor og fytase (sidstnævnte målt ved aktivitet). Der var syv forskellige foderstof-/mineralfirmaer repræsenteret i undersøgelsen.

Det fundne indhold i blandingerne blev efterfølgende sammenlignet med den planlagte mængde, og indholdet af fordøjeligt fosfor blev sammenlignet med normen for indhold af fordøjeligt fosfor for den pågældende dyregruppe.

Grundet analyseusikkerhed blev resultater fra foderblandinger med mindre end tre repræsentative prøver ikke medtaget i opgørelsen. Opgørelsen blev derved lavet på baggrund af 17 forskellige foderblandinger fordelt på de 14 besætninger.

Resultaterne viste, at der kun i tre ud af de 17 analyserede foderblandinger var markant mindre fordøjeligt fosfor i forhold til normerne for de pågældende dyregrupper, se figur 1.

Figur 1. Indholdet af fordøjeligt fosfor i hver af de 17 foderblandinger i forhold til normen for den pågældende dyregruppe (procent af normen).

Der blev fundet alle niveauer lige fra stor underforsyning til lige så stor overforsyning af fordøjeligt fosfor. Derfor var der i denne undersøgelse ikke nogen sammenhæng mellem indholdet af fordøjeligt fosfor og de nævnte problemer i besætningerne. Udvalgte detaljer om planlagte og fundne niveauer, samt indberettede problemer fra besætningerne ses i tabel 1 i appendiks.

I to blandinger skyldtes den store underforsyning af fordøjeligt fosfor, at der ikke var tilsat fytase til foderet. I det ene tilfælde var fytase ikke tilsat pga. fejl på foderstoffabrikken, og i det andet tilfælde var der ved en fejl blandet xylanase i foderet i stedet for fytase. Derudover var der i to øvrige tilfælde ikke fytaseaktivitet i de anvendte mineralske foderblandinger. Disse fire tilfælde ses som ”Væsentlig under-indhold” i figur 3. Kopiprøver hos producenten viste, at processen med coatningen af mineralfoderet, herunder den tilsatte fytase, åbenbart var skyld i tabet af fytaseaktiviteten. De anvendte procedurer hos det pågældende firma er efterfølgende efterset og justeret.

I andre besætninger kunne årsagen til mangel på fordøjeligt fosfor i forhold til normen findes ved, at

• der var brugt en forkert blanding til den pågældende aldersgruppe
• det planlagte indhold ikke opfyldte normen
• der var anvendt forkert andel af byg og hvede i forhold til blandereceptens angivelse, idet kornets indhold af fosfor er medvirkende til at afgøre foderets samlede indhold af fosfor [6]
• der var brugt for gamle tabelværdier for indhold af fosfor i korn.

Som det ses af nedenstående Figur 2, varierer korns indhold af fosfor en del fra år til år, og kan variere endnu mere når man ser på de enkelte besætninger. Derfor er det vigtigt som hjemmeblander at få analyseret kornets indhold af fosfor eller at indregne en ekstra sikkerhedsmargin ved at optimere foderet ifht. normen for fordøjeligt fosfor. Således undgås fosformangel som konsekvens af lavt indhold af fosfor i kornet pga. årsvariationer.  

Figur 2. Udvikling i analyseret fosforindhold (g pr. kg vare) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1989 til 2010 på landsgennemsnitsniveau.

Den analyserede fytaseaktivitet varierede en del mellem foderblandingerne, hvilket fremgår af figur 3. Fire ud af de 17 foderprøver havde en væsentligt lavere fytaseaktivitet end planlagt, idet de var under 60 % af det tilsigtede niveau. Tre ud af disse fire foderblandinger var også de foderblandinger, i figur 1, med en væsentlig underforsyning af fordøjeligt fosfor ifht. normen, mens den fjerde lå lige på grænsen med 85 % fordøjeligt fosfor ifht. normen (”Mindre underforsyning” i figur 1).

Figur 3. Målt fytaseaktivitet i forhold til det planlagte niveau. Fire ud af de 17 undersøgte foderblandinger havde væsentlig lavere fytaseaktivitet i forhold til det planlagte niveau.

Resultaterne i denne undersøgelse viste, at der ikke var en sammenhæng mellem indholdet af fordøjeligt fosfor i foderet og benproblemer i sohold eller adfærdsmæssige problemer i grises vækstperiode. I nedenstående, tidligere forsøg er der derudover ikke konstateret benproblemer eller adfærdsproblemer hos svin ved højt indhold af fytase i foderet [1], [5], [7]. Desuden bruges der to forskellige enheder for fytase (FTU og FYT), hvor en standarddosis fytase er enten 500 FTU eller 750 FYT [8].

Det er fundet, at en tilsat fytasedosis på 1500 FTU/kg foder øgede indholdet af fordøjeligt fosfor i foder med et naturligt lavt indhold af fosfor [9]. Således er der ved tildeling af foderblandinger med lavt indhold af plantefosfor (sojaskrå som proteinkilde) fundet maksimal produktivitet for slagtesvin ved ca. 1300 FTU/kg og ca. 2000 FTU/kg med hhv. 4,4 g og 3,9 g totalt fosforindhold pr. FEsv [1]. Ydermere er der i foderblandinger med sojaskrå, solsikkeskrå og rapsskrå, som har et højt indhold af plantefosfor, fundet størst produktivitet hos slagtesvin med 4,9 g totalt fosfor pr. FEsv ved 750 FYT/kg (standard fytasedosis), mens 4,5 g totalt fosfor pr. FEsv ved 1500 FYT/kg (høj fytasedosis) gav næsten samme resultat [7]. Ligeledes er der ved ekstra tildeling af fosfor samt calcium til polte og ved højere indhold af fordøjeligt fosfor end normen for søer ikke nogen effekt på de efterfølgende moderegenskaber, reproduktionsresultater eller holdbarhed/knoglestyrke [6], [10]. Desuden er det fundet, at fosfors fordøjelighed ikke påvirkes af foderets indhold af calcium (mellem 3,4 og 6,9 g/kg foder), hverken med eller uden tilsætning af mikrobielt fytase til foderet. Dog er calcium- og fosforomsætningen tæt forbundet, hvorfor det ligeledes blev fundet, at calciumaflejringen i knoglerne blev signifikant forøget ved fytasetilsætning [9]. Disse undersøgelser ligger til grund for de fosfor- og calciumnormer, der findes i dag. 
 
Således giver de nævnte undersøgelser, der er gennemført ved dosering af forskellige fosforkoncentrationer i foderet, ikke belæg for at konkludere, at anvendelse af fytase i foderet ved såvel høje som lave forsyninger af fordøjeligt fosfor skulle give anledning til adfærdsproblemer hos grise i vækst eller benproblemer hos polte eller søer.

Resultaterne viste, at der kun i tre ud af de 17 analyserede foderblandinger var markant mindre fordøjeligt fosfor i forhold til normerne, hvilket også var de foderblandinger med et væsentligt underindhold af fytase i forhold til det planlagte niveau. Denne underforsyning skyldtes i flere tilfælde ingen eller manglende fytaseaktivitet i foderet. De konstaterede problemer med ben, adfærd eller problemer i farestalden skyldtes i flertallet af tilfældene andre forhold end fosformangel. Desuden skal der udtages mindst tre repræsentative foderprøver som analyseres for fosfor og fytaseaktivitet ved mistanke om mangel på fosfor, før der kan drages sikre konklusioner.

De store sammenlignende undersøgelser, der er gennemført ved dosering af forskellige fosforkoncentrationer i foderet, samt resultaterne fra denne undersøgelse, giver ikke belæg for at konkludere, at anvendelse af fytase eller lavt indhold af fordøjeligt fosfor i foderblandingerne skulle give anledning til adfærdsproblemer hos grise i vækst eller benproblemer hos avlsdyr.

Deltagere

Dyrlæger: Ida Friis Overgaard, Christian Pårup, Claus Søndergaard, Kristian Havn og Niels Hjørnholm
Konsulenter: Jacob Dall, Christina Fensholt-Hansen, Erik Damsted, Sønke Møller, Stig Andersen, Kim Kofoed og Peter Mark Nielsen

Tabel 1. Udvalgte data fra de deltagende besætninger. Procent fosfor, calcium og fytase ifht. planlagt er de analyserede indhold i foderblandingerne. I denne undersøgelse var der ikke nogen sammenhæng mellem indholdet af fordøjeligt fosfor og de nævnte problemer i besætningerne.

Følgende problemer blev observeret i besætningerne, jf. ovenstående 17 foderprøveanalyser.

1. Poltene får en stiv gang efter ca. tre ugers indsættelse i poltestalden
2. Øresår, aggression blandt grise i klimastald
3. Akut udbrud af halebid, aggressive grise
4. Poltene får en stiv gang efter ca. tre ugers indsættelse i poltestalden
5. Faringsproblemer, høj frekvens af dødfødte grise, diarré hos nyfødte grise
6. Halebid, aggression
7. Enkelte søer ”falder sammen” når de har stået et til to døgn i løbeafdelingen
8. Holdbarhed af søerne = dårlige og brækkede ben
9. Stress, halebid
10. Ømbenede søer
11. Når der gives ekstra fosfor manuelt, falder antallet af dødfødte pattegrise. Søernes malkeevne påvirkes ligeledes
12. Øresår i stor stil - og over en meget lang periode (hele den pågældende fodrings-sæson)
13. Halebid, højt aktivitetsniveau - grænsende til aggressivitet
14. Ømbenethed, stive ben. Problemgrise sætter sig og må aflives. Behandling nytteløs. Mest blandt de mest hurtigt-voksende 30-70 kg’s grise
15. Udskridninger i krydset. Mange søer, der er ømbenede og går meget stift på alle ben
16. Ømbenede søer
17. Udskridninger i krydset. Mange søer, der er ømbenede og går meget stift på alle ben