Brunststyring hos polte

Erfaringer fra 10 besætninger viste, at systematisk registrering af poltenes alder og første brunst betyder, at poltene kunne løbes ved en mere ensartet alder og ved at der blev opnået en mindre variation i kuldstørrelsen. Medarbejderne i de 10 besætninger var meget tilfredse med den indarbejdede systematik omkring poltene, som gjorde det daglige arbejde med poltene mere overskueligt og nemt, fordi der kun var løbeklare polte i løbeafdelingen. En lokal rådgiver udarbejdede handlingsplaner i samarbejde med medarbejderne i de 10 besætninger. Handlingsplanerne ændrede vaner og arbejdsrutiner indenfor følgende emner:

1. Flytning af poltene til løbestalden efter alder og ikke efter størrelse.
2. Sikring af at poltene ikke var cykliske ved flytning eller ved introduktion til orne.
3. Systematisk individuel registrering af poltenes alder og brunst.
4. Flushing af poltene i mindst fem dage før løbning.
5. Løbning i mindst anden brunst ved en alder på mellem 8-9 måneder.
6. Udsætning af poltene over 10 måneder samt polte med dårlig konstitution og huld.

Samlet for de deltagende besætninger blev poltenes alder ved første løbning reduceret fra 280 til 262 dage og spredningen i alder ved løbning faldt fra 29 til 20 dage. En ekstra foderdag for en polt koster cirka 7 kr., så den lavere alder ved løbning gav en direkte besparelse på i gennemsnit 126 kr. pr. polt. Ændringerne i løbealder påvirkede ikke den gennemsnitlige kuldstørrelse, men spredningen i kuldstør-relsen blev reduceret med 0,3 grise pr. kuld. Ifølge medarbejderne i besætningerne blev der samtidig sparet arbejdstid, efter at flytning, brunstregistrering og løbning blev sat i system. Det var ikke muligt at opgøre, hvor meget dette bidrager med økonomisk.