Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Pattegrise har en god tilvækst i de første 16 timer efter faringens begyndelse. Herefter har de en periode på cirka otte timer, hvor de næsten ingen tilvækst har, inden de igen opnår samme tilvækst, som de havde, før de gik i stå. Det ser ud til, at alle pattegrise uanset fødselsvægt oplever denne periode med lav tilvækst, og at det samme gælder for pattegrise født henholdsvis tidligt og sent i fødselsrækkefølgen. Der var således ikke noget hos pattegrisene, der kunne forklare perioden med den lave tilvækst. Pattegrisene viste lav tilvækst på samme tidspunkt i forhold til faringens begyndelse, så det kan være en faktor hos soen, der fremkalder perioden med lav tilvækst, og ikke en faktor hos pattegrisene. Perioden med lav tilvækst faldt ikke sammen med, at der blev foretaget kuldudjævning, så håndtering af pattegrisene forklarede heller ikke begyndelsen eller afslutningen på perioden med lav tilvækst. Da pattegrisene hverken vokser eller taber sig i denne periode, er der sandsynligvis tale om, at søerne har en periode med lav (men ikke ophørt) mælkeydelse.

Hos søer med farefeber i form af høj temperatur efter faring voksede pattegrisene ikke, mens søerne havde feber. Dette omfattede hyppigt en anden periode end netop fra de 16 til 24 timer efter fødsel af første gris. Hos søer uden forhøjet temperatur var perioden med lav tilvækst efter 16 timer tydelig. Farefeber forklarede således heller ikke perioden med lav tilvækst.

Tidligere undersøgelser har vist, at pattegrise optager nok råmælksantistoffer (IGG) uanset fødselsvægt. Perioden uden tilvækst kan til gengæld få stor betydning for, hvor meget energi pattegrisene optager efter kuldudjævning. Baseret på disse resultater kan der være stor risiko for, at små pattegrise i store kuld ikke får nok mælk, hvis de som anbefalet flyttes til mindsteammer 12 timer efter fødsel, og mindsteammerne selv begyndte at fare for cirka 16 timer siden.