Der blev ikke fundet forskel på de tre testede kornrenseres evne til at rense urenheder fra. I gennemsnit rensede kornrenserne 61 pct. ± 10 pct. af urenhederne fra, når der blev doseret ca. 2.400 kg korn pr. time igennem kornrenserne. Kornrensernes renseevne faldt til i gennemsnit 48 pct. ± 10 pct., når doseringen blev øget til ca. 5.000 kg korn pr. time. Forskellen i renseevne ved de to gennemløbshastigheder var statistisk sikker. Kornrenserne, der blev testet, var alle soldrensere og de var fra firmaerne: Big Dutchman, Skiold og Øgendahl Maskinfabrik. Deres maksimale kapacitet blev af firmaerne angivet til henholdsvis 8.000 kg, 6.000 kg og 5.000 kg korn pr. time.
Der blev udført fire testrensninger pr. kornrenser ved hver af de to doseringshastigheder, og én testrensning bestod af rensning af én storsæk med korn. Kornmængden i storsækkene var i gennemsnit 469 kg.
Under fyldningen af storsækkene fra kornsilo blev der udtaget repræsentative prøver til en bestemmelse af renhedsprocent på Agrotech’s kornlaboratorium på Koldkærgaard. På Agrotech blev prøven først sendt igennem en kørner, hvorefter den blev renset på sold og endelig blev de lette partikler suget fra under soldrensningen. Frarensningsprocenten i prøven blev derved bestemt. Frarensningsprocenten bestemt på de tre kornrensere blev pr. storsæk sat i forhold til frarensningsprocenten bestemt på Agrotech fra hver storsæk. Dette forhold blev sat lig kornrensernes renseevne/effektivitet.
I afprøvningen blev fire prøver af kornet testet for toksinindhold (DON) før og efter rensning på Agrotech. Der blev ikke fundet en reduktion af toksinindholdet som følge af rensningen. Der blev ligeledes udtaget seks prøver af hvede til mikrobiologisk analyse før og efter rensning på Agrotech. De mikrobiologiske analyser viste, at indholdet af mikroorganismer var højere i frarens, men ikke væsentligt forskellig i varen før og efter rensning. En statistisk vurdering af data viste, at spredningen på analyserne var stor og at mikrobiologiske analyser derfor ikke er særligt anvendelige i denne sammenhæng. Energiindholdet i det frarensede materiale var i gennemsnit 71 FEsv pr. 100 kg, mens energiindholdet for hvede er 114 FEsv pr. 100 kg i fodermiddeltabellen.
Selv om kornrenserne ikke renser alle urenheder fra og der i undersøgelsen ikke blev fundet en reduktion i toksinindholdet, eller en effekt på den mikrobiologiske kvalitet, forventes brugen af kornrenser at nedsætte slidtagen på formalingsmøllen og dermed at være en god investering.
Tilskud
Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr.: 051-400895 samt journalnr.: 3663-U-11-00181.
Download