Spædgrisediarré i Danmark anno 2013

Spørgeskemaundersøgelsen, som er foretaget i maj-juni 2013, giver et overblik over, hvordan 79 dyrlæger (svarprocent: 63) ser på problemerne omkring diarré hos grise inden for den første leveuge. Diarré betragtes af stort set alle de besvarende dyrlæger, som det største problem i denne aldersgruppe, og de fleste angiver, at der ses væsentlige problemer i 10-30 % af de besætninger, de praktiserer i.

De fleste (54 %) har angivet, at problemerne var størst i årene 2006-2010, men der ses en tendens til, at især dyrlæger vest for Storebælt mener, at problemerne er på sit højeste nu (2011-2013). Overordnet set, er problemernes omfang faldet gennem de seneste 5 år, og der er den gennemgående fornemmelse, at besætningerne er blevet bedre til at håndtere udfordringen.

Dyrlægerne blev bedt om at tage stilling til om de mener, at problemerne til dels skyldes et nyt syndrom – indtil videre kaldet ”Ny Spædgrisediarré/ Ny Neonatal Porcin Diarre (NNPD).” Ca. 80 % af dyrlægerne svarede helt eller delvist bekræftende på dette og angav generelt at problemet lod til at være startet omkring 2008. Her ses dog også nogle geografiske forskelle. Dyrlægerne, der praktiserede i hhv. Nord- og Sydjylland, var tilsyneladende lidt mere overbeviste om, at ”Ny Spædgrisediarré” er et fænomen for sig. Dyrlæger fra Midtjylland og Sjælland var lidt mere forbeholdne, idet flere fra disse områder valgte at svare ”Måske” på spørgsmålet. Besvarelserne på spørgeskemaet viste imidlertid, at der hersker en del uenighed om, hvor udbredt syndromet er og om, hvilke årsagsforhold, der er de væsentligste. Størstedelen (76 %) af dyrlægerne tror på at problemet er infektiøst betinget, men man betragter i de fleste tilfælde ikke de alment kendte smitstoffer som årsagen.

Som forebyggende indsats fremhæves gødningsimmunisering (at tildele søerne gødning fra diarrégrise inden faring, som en form for ”naturlig vaccination”) af ca. halvdelen af dyrlægerne, og flere nævner, at dette er det eneste, der har effekt. Grundlæggende forhold som godt nærmiljø, optimeret hygiejne og tilpasning af foderstyrke og proteinmængde til søerne, nævnes også som vigtige forebyggelsesmetoder. Behandlingsmæssigt anbefales understøttende behandling med væske og elektrolytter, ekstra tildeling af råmælk og behandling med antibiotika.