I en forundersøgelse blev effekten af supplerende mælkeerstatning, tildelt i et mælkekop-anlæg placeret i farestien, undersøgt i kuld udjævnet til 14 grise. Forsøgsgruppen med supplerende mælk havde en numerisk lavere pattegrisedødelighed – et fald fra 10 til 5 % døde - og færre grise, der skulle flyttes fra kuldet i løbet af dieperioden. Den numeriske forskel i tilvækst pr. gris var kun 4 g pr. gris pr. dag i de to grupper, men på grund af den lavere dødelighed i gruppen med supplerende mælk var der større kuldvægt i denne gruppe. Ved kuldudjævning blev grise under 800 g flyttet til en mindsteamme og indgik således ikke i forsøget. Der var tale om en forundersøgelse med et begrænset antal kuld, og der blev derfor ikke foretaget statistisk analyse.
Mælkekop-anlægget og mælkepulveret var forhandlet af 3S. Der blev tildelt to typer mælkepulver: En ”startblanding” (Rescue Milk) og en ”slutblanding” (Smooth). Der blev brugt gennemsnitligt 157 g ”Rescue Milk”-pulver pr. fravænnet gris. Der blev brugt gennemsnitligt 300 g pr. fravænnet gris. I alt en udgift til mælkepulver på 7,90 kr. pr. fravænnet gris, ved en fravænningsalder på 26 dage.
Reduktionen i dødelighed svarede til 0,7 gris. Andelen af fraflyttede grise fra kuldet var lavere i forsøgsgruppen, og der blev derfor i gennemsnit fravænnet 13 grise i forsøgskuldene med supplerende mælk mod 12 grise i kontrolgruppen. Der var tale om en forundersøgelse med henholdsvis 19 kuld uden supplerende mælk og 21 kuld med supplerende mælk. Kuldene var fordelt over 4 ugehold og med samme resultat for alle 4 uger, hvilket styrker forventningen om, at resultatet ikke er tilfældigt.
VSP ser supplerende mælk som en mulig metode til, at soen passer flere af sine egne grise. En økonomisk modelberegning har vist, at der, for at opnå samme produktionsøkonomi med supplerende mælk, skal opnås en reduktion i pattegrisedødeligheden på ca. 3 pct. point eller en væsentlig bedre udnyttelse af staldkapaciteten.
DOWNLOAD