19. december 2014

Erfaring Nr. 1419

Danske svineproducenter viser ansvar i brugen af antibiotika

Flertallet af 263 adspurgte svineproducenter mener, at antibiotikaforbruget i deres egne besætninger har betydning i det samlede forbrug, og at resistente bakterier kan have alvorlige følger for mennesker.

Forbruget af antibiotika kan reduceres med 12 % i løbet af de næste 5 år. Forbruget i egen besætning har betydning for det samlede forbrug. Resistente bakterier kan have alvorlige følger for mennesker.

Det er tre udvalgte svar fra et spørgeskema udsendt i november 2013.

I alt 263 svineproducenter har besvaret et omfattende spørgeskema om deres holdning, viden og praksis i forhold til brug af antibiotika til svin. Det er en svarprocent på 43,8 %. Det er hovedsageligt ejere (97 %) med i gennemsnit mere end 25 års erfaring med svineproduktion der har svaret. Tre ud af fire svarede, at de bruger mindre eller meget mindre antibiotika sammenlignet med andre besætninger.

En opsummering af besvarelserne er her præsenteret i punktform:

  • Det nuværende antibiotikaforbrug (2013) ses som fornuftigt i forhold til antibiotikaresistens
  • Der er bekymring for resistente bakterier, der har alvorlige følger for mennesker
  • Der er solid viden om de grundlæggende forhold omkring antibiotika
  • Dyrlægen har en central placering som rådgiver ved forebyggelse og behandling af sygdom
  • Det angives, at tiltag såsom øget hygiejne og optimeret stimiljø, effektivt kan forebygge sygdom
  • Der er stor opbakning til forsat reduktion af antibiotikaforbruget i den enkelte besætning
  • Der er opbakning til intentionen i Gult kort ordningen ”Jeg er forpligtet til at lægge en plan sammen med min dyrlæge om at reducere antibiotikaforbruget i min besætning til et vist niveau. Min dyrlæge følger op på planen”, men der var en klar uvilje overfor sanktioner i forbindelse med højt antibiotikaforbrug.

download

Læs hele Erfaring 1419

 

 


Institution: Videncenter for Svineproduktion

Forfatter: Elisabeth Okholm Nielsen

Udgivet: 19. december 2014

Fagområde: Sundhed/Veterinært