En reduktion på 0,2 dødfødte grise/kuld i en besætning var effekten af fokuseret, hyppig faringsovervågning af søer, der tidligere havde født dødfødte grise. Øvrige søers faringer blev overvåget, men ikke systematisk og ikke med fastlagt maksimalt interval. Overvågningen skete kun i normal arbejdstid 7.00-16.00 og i weekenden 7.00-14.00. I observationsperioden er der registreret en stigning i antal levendefødte på 0,5 fra 15,1 til 15,6 grise per kuld.
Alle søer, som tidligere har fået dødfødte grise indenfor de foregående 3 kuld, blev identificeret før faring og blev markeret med rød seddel ved deres sotavle. Disse søer blev tilset hyppigst muligt og med maksimalt 90 minutters interval. Hvert tilsyn blev noteret med klokkeslæt, antal levendefødte og antal dødfødte. Hvis medarbejderen anså det for relevant, blev der ydet fødselshjælp. Kriterierne for, om der skulle gribes ind, var de samme i hele perioden og for alle søer, også de der ikke fik særlig opmærksomhed.