Det primære formål for erfaringsindsamlingen var at estimere forbrug af mælkeerstatning (ME) og dermed omkostninger ved brugen af dette i 10 sobesætninger. Kuldudjævningsstrategien og fravænnede per fravænning blev undersøgt i en 3 måneders periode i efteråret 2016, hvor data blev opsamlet. Derudover blev det benyttede mælkepulver analyseret for indhold af FEsv/kg.
Sekundært blev der via en modelberegning baseret på SEGES forsøg og udenlandske forsøg opstillet en model for, om meromkostningerne ved mælkekopanlæg kunne dækkes af marginalt øget fravænningsvægt som følge af pattegrises indtag af mælkeerstatningen og en reduceret pattegrisedødelighed.
Erfaringen viser meget varierende omkostninger per fravænnet gris imellem besætningerne. I alt løber den samlede omkostning op på 8 - 17 kr./fravænnet gris med et gennemsnit på 12,5 kr./fravænnet gris. Hovedparten af omkostningerne ligger i forbruget af mælkeerstatningspulveret (80-90 %). De samlede omkostninger lå på mellem 318-606 kr. per årsso med en medianværdi på 432 kr. per årsso.
Forbruget af ME afhænger af mange ting, men grise ved soen og soens mælkeydelse har betydning.
Kun besætninger med en rimelig høj somælkeydelse bør anvende ME, da forbruget af ME ellers vil ligge på et meget højt niveau selv ved få grise ved soen efter kuldudjævning.
I den økonomiske kalkule blev et foderoptag i FEsvME/fravænnet gris omregnet til marginalt øget fravænningsvægt modelmæssigt og værdisat via kg regulering fra den beregnede smågrisenotering.
Udover dette blev det antaget, at pattegrisedødeligheden via ME kunne reduceres med 2,5 pct. point.
Hvis de modelmæssige, forventede økonomiske merindtægter holder stik, er der ca. 300 kr. fra marginalt forøget fravænningsvægt +170 kr. fra lavere pattegrisedødelighed i øget indtægt per årsso mod en udgift på ca. 430 kr. per årsso.
Variationen i omkostninger og vurderet effekt betød, at 7 ud af 10 sobesætninger havde økonomisk overskud ved at anvende mælkeerstatning i moddellen med et plus på mellem 33-188 kr. per årsso.
To lå tæt på breakeven, mens en besætning havde en så høj fravænningsvægt, at det betød mindre for denne besætning at bruge mælkeerstatning målt på salgspris per fravænnet ifølge beregnet smågrisenotering.
Ikke alle potentielt økonomiske værdier ved brug af mælkeerstatning kommer nødvendigvis frem i den valgte økonomimodel. Alternativet til mælkeerstatning i disse besætninger kunne være færre årssøer, eller en lavere fravænningsalder på grisene, med de ulemper dette vil have efter fravænning og i salgsprisen/intern overførselspris på pattegrisene.