Formålet med erfaringsindsamlingen var at afklare, om mavesår hos smågrise og slagtesvin var årsagen til sygdomsproblemer og dødsfald, eller om der var andre årsager til mavesårsproblemerne i besætningerne, fx fodring, management. Erfaringsindsamlingen skulle belyse, om der var fælles træk ved besætningerne som indikator for årsager til problemerne med mavesår.
Der blev indsamlet erfaringer fra fem besætninger med akutte mavesårsproblemer hos smågrise og slagtesvin. Resultaterne viste, at der ikke var nogen entydig konklusion på, hvad der forårsagede problemerne med akutte mavesår, og at det højest sandsynligt var en kombination af faktorer, der udløste problemer med akutte mavesår.
Fire ud af de fem besætningerne fodrede ad libitum, hvilket er en kendt risikofaktor. Derudover havde tre besætninger en højere andel partikler under 1 mm end anbefalet, hvilket kan øge forekomsten af maveforandringer. Den højere andel partikler under 1 mm kunne både være på grund af afblanding i nogle sektioner eller meget fin formalingsgrad. Tre af de fem besætninger fik analyseret blodprøver og konstateret PCV2 og en enkelt besætning havde PRRS. Et øget smittepres har tidligere været mistænkt for, at kunne have en sammenhæng med forekomsten af mavesår på grund af en generelt reduceret modstandskraft hos grisene. I tre ud af fem besætning var staldudnyttelsen meget høj, hvilket kunne indikere, at belægningsgraden var høj. Den høje belægningsgrad kan give anledning til øget konkurrence om ædepladser iblandt grisene og dermed hyppigere og mindre måltider.
Samlet set repræsenterede alle fem besætninger nogle kendte risikofaktorer, som kan være medvirkende årsager til øget forekomst af maveforandringer.