Hangrise undgår tidligt i livet smerte og ubehag ved kastration. Derimod kan den kønsbetingede adfærd hos hangrise have negative konsekvenser senere i livet.
På langt sigt skal flere producenter ophøre med at kastrere pattegrise. Denne erfaring beskriver velfærdskonsekvenserne ved produktion af hangrise, galte og immunokastrerede hangrise i perioden fra grisenes fødsel til slagtning. Erfaringen bygger på resultater fra den videnskabelige litteratur samt praktiske erfaringer fra tre danske hangriseproducenter.
I forhold til galte udviser hangrise i højere grad kønsbetinget adfærd såsom aggressions- og seksualadfærd. Konsekvenserne kan være flere grise med skader på kroppen og flere benskader i stier med hangrise. Dette bekræftes af slagteriundersøgelser, som kan dokumentere flere bemærkninger som følge af aggressiv adfærd hos hangrise i forhold til galte. Hangriseadfærden er primært alvorlig sidst i slagtesvineperioden, hvor opspring kan have store konsekvenser i forhold til benskader og føre til øget dødelighed i besætningen.
Ved det daglige tilsyn af hangrisene er det vigtigt at holde ekstra øje med aktiviteten i stierne og specielt niveauet af aggressiv adfærd og opspring. Den aggressive adfærd kan i nogle tilfælde reduceres ved at sørge for færre grise pr. ædeplads og tilstrækkeligt rode- og beskæftigelsesmateriale.
Ifølge litteraturen kan en stabil gruppedynamik, hvor der ikke sker sammenblanding af grise fra forskellige stier, være med til at begrænse den aggressive adfærd hos hangrisene. Når der er etableret et hierarki blandt hangrisene, reduceres rangkampene og den aggressive adfærd. I modsætning til litteraturen viser erfaringerne fra tre danske hangriseproducenter, at sammenblanding af grise ikke medfører mere aggressiv adfærd blandt hangrisene. Der er i litteraturen ikke et entydigt svar på, om det er en fordel at opstalde hangrise og sogrise i samme stier. Erfaringerne fra de tre danske hangriseproducenter viser, at både kønsvis opstaldning og sammenblanding af hangrise og sogrise fungerer.