Afprøvningen blev gennemført i seks drægtighedsstalde, hvor der i hver stald blev foretaget seks måleperioder hen over et år. Den målte ammoniakemission var i gennemsnit 1,33 ± 0,57 kg NH3-N pr. m2 produktionsareal pr. år.
I Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er emissionsfaktoren i løbe-/drægtighedsstalde med løsgående søer og delvist spaltegulv fastlagt til 1,2 kg NH3-N pr. m2 produktionsareal pr. år. Den gennemsnitlige målte ammoniakemission lå altså over den fastsatte emissionsfaktor i bekendtgørelsen. Der var imidlertid stor variation imellem de målte ammoniakemissioner i de seks drægtighedsstalde, hvor der særligt i én stald blev målt høje emissioner. Således lå medianen af de målte ammoniakemissioner i de seks drægtighedsstalde på 1,13 kg NH3-N pr. m2 produktionsareal pr. år, dvs. hovedparten af målingerne (20 ud af 36 måleperioder) lå under den fastsatte emissionsfaktor i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
De seks drægtighedsstalde blev udvalgt således, at der var tre stalde med én æde-/hvileboks pr. so med et stort produktionsareal pr. so samt tre stalde med et mindre produktionsareal pr. so, som var med henholdsvis tørfodring på gulv, elektronisk sofodring (ESF) og vådfodring i langkrybbe. De tre stalde med æde-/hvilebokse anvendte rørudslusning, mens de tre andre anvendte linespilsanlæg.
Opdeles besætningerne i to grupper, henholdsvis stalde med stort produktionsareal pr. so (én æde-/hvileboks pr. so) og øvrige stalde, blev der i gennemsnit målt en ammoniakemission på 0,95 kg NH3-N pr. m2 produktionsareal pr. år i de tre stalde med én æde-/hvileboks pr. so og i gennemsnit 1,72 kg NH3-N pr. m2 produktionsareal i de tre øvrige stalde. Der var stor spredning på resultaterne for de tre øvrige stalde, hvor stalden med tørfodring på gulv havde en ammoniakemission på 1,12 kg, stalden med elektronisk sofodring (ESF) 1,72 kg og stalden med vådfodring i langkrybbe 2,31 kg NH3-N pr. m2 produktionsareal pr. år. Specielt var der i stalden med vådfodring i langkrybber en del svineri på det faste gulv.
Der blev målt markant lavere metanemission i de tre drægtighedsstalde, der havde linespil som gødningssystem sammenlignet med de tre stalde, der havde rørudslusning som gødningssystem. Dette var også forventeligt, da metan hovedsagelig dannes under lagring af gyllen, mens en mindre andel dannes i tyktarmen (enterisk) i søerne.
Metanemissionen fra de tre stalde med linespilsanlæg var i gennemsnit 2,6 kg CH4 pr. so pr. år, mens metanemissionen fra de tre stalde med rørudslusning i gennemsnit var 11 kg CH4 pr. so pr. år.
Den enteriske metanemission, som blev beregnet til 0,6 pct. af bruttoenergien i foderet til de drægtige søer, var i gennemsnit 1,7 kg CH4 pr. so pr. år, hvilket betyder, at metanemissionen fra gyllen i stalde med linespilsanlæg var 0,9 kg CH4 pr. so pr. år, mens den fra staldene med rørudslusning var 9,3 kg CH4 pr. so pr. år. Metanemissionen kan dog, pga. målemetoden, være underestimeret med 0,5- 0,7 kg CH4 pr. so pr. år.