Pattegrises mave skal som minimum være 33 % fyldt med råmælk, før det med sikkerhed kan vurderes ved scanning, om pattegrisene har drukket råmælk. Ved sammenligning af scanning og palpering (= mærke med fingrene) af pattegrises maver konkluderes det, at scanning var den sikreste metode til bedømmelse af, om der var fostervæske, luft og/eller råmælk i pattegrisenes maver. Palperingsmetoden kunne ikke skelne om der var råmælk, forstervæske eller luft i en pattegris’ mave. Alle de undersøgte pattegrise havde fostervæske i maven ved fødsel og det tog ca. 60 minutter inden fostervæsken var ude af maven. Mælken var ca. to timer om at blive fordøjet.
Som grundlag for ovenstående konklusioner blev der gennemført en række pilottest. Erfaringsindsamlingen bestod af 8 pilottest. Resultater fra én pilottest dannede grundlag for gennemførelsen af den/de næste pilottests.
- Pilottest 1 og 2 blev brugt til udvikling af protokollen for palpering samt scanning af pattegrisenes maver. Her indgik 15 døde og 28 levende pattegrise.
- I pilottest 3 blev der anvendt 11 pattegrise til at svare på, om en almindelig drægtighedsscanner kunne bruges til at vurdere, om pattegrise havde drukket råmælk.
- I pilottest 4 blev der anvendt 8 dødfødte og 10 nyfødte levendefødte pattegrise til at vurdere, hvor mange grise, som havde fostervæske i maven og hvor meget fostervæske, de havde.
- I pilottest 5 blev der anvendt 11 nyfødte pattegrise til at vurdere, hvor længe der var fostervæske i pattegrisens mave.
- I pilottest 6 blev der anvendt 12 nyfødte pattegrise til at vurdere, hvor længe der var råmælk i pattegrisenes mave.
- I pilottest 7 blev der anvendt 30 nyfødte pattegrise til at svare på, om det var muligt at mærke og scanne råmælk i pattegrisenes maver, samt hvor meget mælk, der skal til, før det sikkert kan mærkes eller scannes.