Gulvudsugning i slagtesvinestald med vacuumanlæg

Der er fordele og ulemper ved etablering af gulvudsugning. Gulvudsugning giver anledning til et bedre arbejdsmiljø i stalden, mens ammoniakfrigivelsen til atmosfæren øges.

De divergerende miljømæssige interesser behandles forskelligt i vore nabolande. For eksempel er det ikke tilladt at etablere stalde med gulvudsugning i Holland, mens der i Sverige etableres mange stalde med gulvudsugning for at få et godt arbejdsmiljø.

Herhjemme er gulvudsugning tilladt, men Miljøministeriet er opmærksom på at gulvudsugningsanlæg giver anledning til en øget ammoniakemission.

Gulvudsugningsanlæg udformes og dimensioneres forskelligt. I Danmark og Holland er der tradition for, at gulvudsugningsanlæg består af en luftkanal under inspektionsgangen, og via en række huller i luftkanalen suges staldluften ud via gødningskanalen. Ved tidligere forsøg med gulvudsugning blev gødningen fjernet via linespilsanlæg, mens der i dag ofte anvendes vacuumanlæg. Ved vacuumanlæg fyldes gødningskanalen med gylle, mens gødningen fjernes dagligt ved linespilanlæg. Afstanden fra udsugningshuller til gødningsoverflade er derved mindre ved vacuumanlæg end ved linespilanlæg, og det må forventes, at der er forskel i ammoniakfordampning afhængig af gødningssystem, idet ammoniakfordampningen øges jo højere lufthastigheden er over gødningsoverfladen.

I svenske gulvudsugningsanlæg suges luften ud direkte fra gødningskanalen med udsugning for hver 5-7 meter. Som gødningssystem anvendes linespilsanlæg eller skrabere.

Der har aldrig været gennemført forsøg med gulvudsugning i stalde med vacuumanlæg.

Formålet med denne pilotundersøgelse var at afklare, om luftkvaliteten i staldrummet forbedres ved at etablere gulvudsugning i slagtesvinstalde med delvis spaltegulv og vacuumanlæg.

Pilotundersøgelsen blev gennemført i én besætning med sektionerede slagtesvinestalde, hvoraf to sektioner indgik i forsøget. Produktionsforhold og staldindretning fremgår af tabel 1.

 

Tabel 1.  Produktionsforhold og staldindretning

Sektionernes mål, m Loftkonstruktion Antal stier pr. sektion Stidimensioner, m Spaltegulvsareal, m2 Antal grise pr. sti Antal grise pr. sektion Foder Fodringsstrategi Ventilation Luftindtag Gødningssystem Kanaldybde, cm	10,45 x 7,2 Gitterspær 6 4,8 x 2,4 1,4 x 2,4 16 96 Pelleteret tørfoder Ad libitum Undertryk 150 mm Glasuld 42 Vacuumanlæg 60
Berigelse	Snittet halm Overbrusning i gødeområde

Grupperne som blev sammenlignet var:

      Gruppe 1: Loftsudsugning (kontrolstald)

      Gruppe 2: Gulvudsugning + loftsudsugning (forsøgsstald)

I begge sektioner var der monteret en loftudsugning (Skorsten DA 699 og ventilator ECT 632-6 fra Skov) med en kapacitet på 12.000 m³/h svarende til 125 m³/h pr. gris. Denne relativt store luftmængde vælger ventilationsfirmaet at benytte i stalde med diffus luftindtag.

I forsøgsstalden var desuden installeret gulvudsugning. Luftkanalen under inspektionsgangen havde dimensionerne 80 cm x 65 cm = 5200 cm². Via gulvudsugningen blev der udsuget maksimalt 5200 m³/h (DA 600-2). “Tommelfingerreglen” om, at hovedkanalens tværsnitsareal skal være 1 cm² pr. m³ luft pr. time og at sidekanalernes samlede areal højst bør være lige så stort som hovedkanalens areal, var tilgodeset.

I sommerhalvåret, hvor luftskiftet var størst og luftkvaliteten var bedst, blev begge staldsektioner udelukkende ventileret via loftudsugninger. I månederne september til juni, hvor udetemperaturen var lavere, blev forsøgsstalden ventileret med gulvudsugning, og når gulvudsugningsventilatoren ikke kunne opretholde den ønskede rumtemperatur trådte loftudsugningen i kraft.

Grisenes alder og belægningsgraden var ens i de to staldsektioner, således at varmeproduktionen og dermed luftskiftet var ens. Hvis aldersforskellen var mere end to uger, blev halvdelen af grisene i den ene sektion byttet med halvdelen af grisene i den anden sektion.

Gødningen blev udsluset samtidig i de to sektioner med henblik på at opnå ens ammoniakfordampning i de to sektioner.

De primære registreringer var:

• ammoniakkoncentration målt på inspektionsgang 1,6 meter over gulv med Drägerrør to gange ugentlig kl. 8.00
• ammoniakkoncentration i gulvudsugningskanal målt med Drägerrør to gange ugentlig kl. 8.00
• kuldioxidkoncentration målt på inspektionsgang 1,6 meter over gulv med Drägerrør to gange
• ugentlig kl. 8.00

De sekundære registreringer var:

• produktionsresultater (daglig tilvækst, bemærkninger for brysthindear, fradrag for lungelidelser samt døde og kasserede)
• svineri, registreret to gange ugentlig i forbindelse med ammoniakmålinger
• staldtemperatur, registreret to gange ugentlig i forbindelse med ammoniakmålinger

I alt indgik 12 hold i forsøget. Ved opgørelse af luftkvalitetsregistreringerne er der dog kun medtaget resultater fra 6 hold, idet der var problemer med svineri i starten. Svineriproblemerne blev løst ved at montere overbrusningsanlæg over den yderste meter af spaltegulvet og ved at rette fejl i montering af det diffuse luftindtag.

På figur 1 ses de målte ammoniakkoncentrationer i de to staldsektioner som funktion af tiden. I den angivne periode havde gulvudsugningen været tilsluttet i forsøgsstalden. Ammoniakkoncentrationen er stort set lavest i sektionen med gulvudsugning på alle måledage.

Figur 1.	Måling af ammoniakkoncentrationen som funktion af tiden.

Figur 2.	Måling af ammoniakkoncentrationen som funktion af kuldioxidkoncentrationen i sektionen med loftudsugning.

Figur 3.	Måling af ammoniakkoncentrationen som funktion af kuldioxidkoncentrationen i sektionen med gulvudsugning.

På figur 2 og 3 ses de målte ammoniakkoncentrationer i henholdsvis sektionen med loftudsugning og i sektionen med gulvudsugning som funktion af kuldioxidkoncentrationen. Generelt er kuldioxidkoncentrationen lav og luftkvaliteten dermed god på gangarealet. Det skyldes, at en stor del af den indtagne luft falder ned, hvor varmeproduktionen er mindst, hvilket er over inspektionsgangen og gødningsområdet, som støder op til gangen.

I begge staldsektioner var ammoniakkoncentrationen lavest om sommeren og højest om vinteren. I staldsektionen med loftudsugning nåede niveauet op på omkring 20 ppm, mens niveauet maksimalt var omkring 10 ppm i staldsektionen med gulvudsugning. Til sammenligning hermed skal det nævnes, at Arbejdstilsynets grænseværdi for ammoniak er 25 ppm, og CIGR (Commission National Genié Rural) anbefaler, at ammoniakkoncentrationen er under 20 ppm.

Af hensyn til energiforbruget bør gulvudsugningen kun køre i vinterhalvåret, hvor ammoniakkoncentrationerne er højst, eller gulvudsugningen bør kun træde i kraft, når ammoniakkoncentrationen er højere end en indstillet værdi, fx 8 ppm.

På dage med mere end 8 ppm ammoniak i staldsektionen med loftsudsugning, var ammoniakkoncentrationen 48 pct. højere (p<0,0001) i sektionen med loftsudsugning end i sektionen med både loft- og gulvudsugning.

På baggrund af dette forsøg er det ikke muligt at beregne ammoniakemissionen ud fra de målte ammoniakkoncentrationer, idet der ikke var monteret udstyr til kontinuert registrering af luftflow. Det skal dog nævnes, at den højst målte ammoniakkoncentration i gulvudsugningskanalen var 30 ppm.

Deltagere: Roald Koudal

-	Staldventilation, NJF-seminar 1979, SBI-landbrugsbyggeri 59, Statens Byggeforskningsinstitut, 1979
-	Gustafsson, G. Luft- och Värmebalanser i djurstaller, Sveriges Lantbruksuniversitet, Inst. for Lantbrukets byggnadsteknik, Rapport 59, Lund

Tabel 1.  Produktionsresultate

	Forsøg, (Gulv- og loftudsugning)	Kontrol, (Gulvudsugning)
Hold Antal indsatte	6 569	6 564
Vægt ved indsættelse, kg Vægt ved afgang, kg	36 99	32 96
Daglig tilvækst, gram Bem. for brysthindear, pct. Fradrag for lungelidelser, pct Døde og kasserede, pct.	905 16 0,0 2,5	898 17 0,0 1,7

Arkiv nr. 6281 / Afpr. nr. 401