Påvisning af mycoplasma hyosynoviae organismer i blod som hjælpemiddel i diagnostik af mycoplasma ledbetændelse

Infektion med M.hyosynoviae kan medføre mycoplasma ledbetændelse hos slagtesvin og unge avlsdyr. En egentlig eksakt mikrobiologisk diagnose kan kun stilles ved dyrkning fra ledvæske. Men under praksisforhold er dette ofte vanskeligt, idet det kan kræve obduktion af adskillige akut halte grise før en dyrknings diagnose er opnået. Derfor bliver diagnosen mycoplasma-ledbetændelse ofte stillet på grundlag af den kliniske undersøgelse alene, og de halte grise behandles med antibiotika med virkning overfor mycoplasmer. Denne praksis medfører at grise, der har en bakteriel ledbetændelse behandles med et bredspektret antibiotika, hvor behandling med fx et smalspektret antibiotika som penicillin kunne være tilstrækkeligt. Desuden bliver ikke infektiøse ledbetændelser behandlet unødigt med antibiotika.

Tidligere undersøgelser viser, at ledmycoplasmen kan dyrkes fra både blod og led på halte grise. Det er endvidere vist at haltfrie stifæller tilsyneladende kan have generaliseret infektion i blodet i længere tid. Det er derfor undersøgt om dyrkning af ledmycoplasmen fra blod på akut halte dyr samt deres stifæller kan være et supplerende diagnostisk redskab, der kan understøtte en besætnings diagnose.

5 besætninger, der blev udvalgt ved kontakt til en række praktiserende dyrlæger. I hver besætning blev der udvalgt 10 ubehandlede akut halte grise til dyrkning fra blod og led. Desuden blev der udvalgt 10 raske grise til bloddyrkning, da det blev antaget at raske stifæller ville have en høj risiko for at have ledmycoplasmen i blodbanen på det tidspunkt hvor der er akut halte grise i samme sti. Grisene blev undersøgt klinisk og der blev udtaget en heparin stabiliseret blodprøve. Derefter blev de halte grise aflivet og hjemtaget til obduktion på DANSKE SLAGTERIERs laboratorium i Kjellerup.

Ved obduktionen blev klovene og lemmernes store led undersøgt for forandringer. Der blev udtaget 2 samle prøver af ledvæske fra hvert dyr dels til bakteriologi, dels til mycoplasma dyrkning.

De heparin stabiliserede blodprøver blev tilsat mycoplasma transportmedium i forholdet 2 dele blod og 1 del transportmedium. Prøver af ledvæske blev ligeledes tilsat transport medium inden forsendelse til SVS. Blodprøver blev kun dyrket for ledmycoplasmer. Mycoplasma dyrkninger blev udført på Statens Veterinære Serumlaboratorium. Alle bakteriologiske undersøgelser blev udført på DANSKE SLAGTERIERs laboratorium i Kjellerup.

Dyrkning af mycoplasma

I alt 30 af de halte grise (60 %) fik påvist M. hyosynoviae i et eller flere led ved dyrkning af ledvæske udtaget ved obduktion. 13 af de halte grise (43 %) fik påvist ledmycoplasmen i blod udtaget samme dag. Kun én halt gris fik påvist ledmycoplasmen i blod uden at organismen blev påvist i led. Blandt de raske 50 stifællerne var der 10 grise (20 %) der havde ledmycoplasmen i blodet uden at have tegn på halthed (Tabel 1).

Tabel 1.  Antal dyr med dyrkning af ledmycoplasmen fra led og blod

Klinisk undersøgelse af 50 halte grise

Hovedparten af grise var støtte- eller springhalte på bagparten (n=46, 92 %). En enkelt gris (2 %) var springhalt på et forben. Tre grise (6 %) kunne ikke bringe til at rejse sig.

Grisene blev undersøgt for klovskader. Der var 11 grise (22 %) med skader i såle horn eller klovvæg på mindst ét ben. Klovskaderne var generelt ikke dybtgående og blev ikke vurderet som årsag til halthed.

Obduktion af 50 halte grise

Ved obduktion af led fandtes ledbetændelse uden pus i flertallet af grisene (92 %).  To grise fra besætning nr. 2 havde udtalte betændelsesreaktion i seneskederne. I besætning nr. 5 blev der fundet pusdannede ledbetændelse i 4 grise, deraf havde én enkelt desuden hjernebetændelse. Degenerative ledforandringer blev fundet i 4 halte grise fra besætning 5 (Tabel 2).

Tabel 2.  Årsager til halthed og gennemsnitlig vægt af i alt 50 grise fra de 5 besætninger

På besætningsniveau er der rimelig god overensstemmelse mellem påvisning af ledmycoplasmen i blodet på akut halte grise og i blodet på raske grise fra samme stier. I fire besætningerne fik 2-7 af de halte grise (20-70 %) påvist ledmycoplasmer i blodet og 2-4 af de raske grise (20-40 %) havde ligeledes ledmycoplasmer i blodet. I besætning nr. 2 blev ledmycoplasmen ikke påvist hverken hos halte dyr eller hos stifæller.

Isolation af ledmycoplasmer fra blod kan tjene som supplement til besætnings diagnose af haltheder, hvor sygdomstegn og sygdomshistorie svarer godt til mycoplasma ledbetændelse. Der bør foretages obduktioner med mikrobiologisk undersøgelser i besætninger med mere komplekse problemer, såsom tilfælde af hjernebetændelse i tilslutning til ledbetændelse, tegn på pusdannende ledbetændelser og kronisk halthed. En endelig anbefaling af mycoplasma dyrkning fra blod som et sikkert diagnostisk redskab må afvente undersøgelse af flere besætninger, optimalt yderligere 35 besætninger.

Det anbefales at mindst 10 akut halte grise undersøges klinisk og resultatet af denne undersøgelse sammenholdes med oplysninger om typiske forløb af halthed i besætningen. Hvis sygdomshistorien og sygdomstegne tyder på mycoplasma ledbetændelse kan der udtages blodprøver fra de akut halte grise. Hvis der er færre halte grise til rådighed kan der udtages blodprøver fra stifæller, således at der undersøges mindst 10 prøver i alt.

Positiv isolation af M.hyosynoviae i blodet vil støtte en klinisk mycoplasma diagnose. Ved negativt bloddyrkningsresultat og i besætninger med et sammensat klinisk billede bør der udføres obduktioner, til afklaring af årsagerne til halthed.