I slagtesvinestier med delvist spaltegulv benyttes traditionelt et betonspaltegulv i gødearealet. Imidlertid må det forventes, at spaltegulve med et større åbningsareal som f.eks. metalriste kan fremme stihygiejnen.

Det er kendt, at fodringsmetoden kan påvirke hygiejnen. I nogle opformeringsbesætninger er der positive erfaringer med at fodre polte på den faste del af gulvet. Gulvfodringen bevirker tilsyneladende, at grisene undlader at gøde i lejet. Tilsvarende erfaringer er gjort i besætninger med løsgående søer, som fodres på gulvet.

Tidligere undersøgelser viser dog også, at gulvfodring kan medføre et betydeligt foderspild. Desuden må der forventes en større støvbelastning sammenlignet med fodring via automater.

Erfaringsmæssigt udbredes nye staldindretninger og fodringsmetoder meget hurtigt, og desværre erkendes systemernes ulemper ofte for sent. Det er derfor vigtigt hurtigt at få undersøgt, om nye ideer til forbedring af stihygiejnen i stalde med delvist spaltegulv medfører en dårligere funktion af den samlede helhed.

Formålet med undersøgelsen var at sammenligne funktionen af fire typer spaltegulve med forskellige udformninger og af forskellige materialer til slagtesvinestalde indrettet med fast gulv i to tredjedele af stiarealet. Desuden var det hensigten at undersøge om gulvfodring havde gunstig indflydelse på stihygiejnen.

Afprøvningen blev gennemført i en slagtesvinebesætning over en periode på ca. 2 år og omfattede 400 slagtesvin.

Der indgik fire forskellige gulvudformninger i undersøgelsen (tabel 1).

Tabel 1. Gulvudformning i gødearealet. Gødeareal: 1/3 af stiarealet nærmest inspektionsgangen

Tekniske data, beskrivelse og vurdering af ovennævnte spaltegulve fremgår af appendiks.

Afprøvningen fandt sted i en kontinuerligt drevet sektion indrettet med 32 stier á 15 grise dvs. 8 stier pr. fabrikat. Der blev indsat 80-100 grise i sektionen om ugen. Produktionsforhold og staldindretning fremgår af tabel 2.

Overdækningerne i to-klimastierne var konstrueret således, at det overdækkede areal kunne reguleres ved at vippe de yderste ca. 60 cm op. Det overdækkede areal kunne derved varieres mellem 0,1-0,2 m² pr. gris. Overdækningen var udformet med en ca. 10 cm nedadbukket forkant. Der blev tildelt en håndfuld snittet halm pr. sti dagligt. Under overdækningen var der gulvvarme, som kun blev anvendt i vinterperioden. Stalden blev ikke vasket og desinficeret regelmæssigt mellem hvert hold. 

Tabel 2. Produktionsforhold

Der blev foretaget registreringer af grisenes vægt ved indsættelse og afgang fra hver sti, samtidig med øvrige produktionsdata. Grise, der døde eller blev udtaget af stierne i forbindelse med sygdom i løbet af afprøvningsperioden, blev registreret med dato, vægt og årsag. Stierne blev desuden gennemgået hver 4. uge, hvor følgende forhold blev registreret og bedømt ved karaktergivning på 4 niveauer, hvor **** = meget god og * = dårlig.

Gødningsgennemgang blev bedømt udfra om gødningen let kunne trædes igennem spalteåbningerne, om spalteåbningerne var kittet til med gødning eller om der var gødningsbelægninger på bjælkerne.

Grisenes renhed blev bedømt udfra om grisene var fugtige, beskidte eller belagt med gødning.

Stihygiejnen blev bedømt udfra grisenes brug af leje-, aktivitets- og gødeareal, og hvor omfanget af svineri (=gødning og fugt) på det faste gulv i lejet blev vurderet.

Skridsikkerhed blev bedømt udfra om grisene havde udskridninger, trippede eller gik forsigtigt på spaltegulvet.

Rengøringsvenligheden blev bedømt udfra om gulvet var let at vaske, og hvorvidt der var mange flader som skulle rengøres.

Der blev foretaget registrering af fysiske skader på ben og klove umiddelbart før afgang.

I den samlede vurdering er der især lagt vægt på stihygiejne og gødningsgennemgang samt det overordnede indtryk af spaltegulvene.

Den samlede vurdering af gulvudformningerne ses af tabel 3.

Gødningsgennemgang

Generelt blev der ikke observeret problemer med gødningsgennemgang eller tilkitning af spalteåbningerne ved de afprøvede gulve. Støbejernsgulvenes ru overflade holdt på gødningen, og der blev observeret en let gødningsbelægning på trædefladen. Ristens smalle spalter (10 mm) holdt på gødningen, hvilket medførte en tilkittet gulvoverflade. Tilsvarende blev også observeret ved tribarristen.

Tabel 3. Vurdering af gulvudformningerne (9 gentagelser)

Støbejernsristen med 20 mm spaltebredde for hver 5. åbning havde en lidt bedre gødningsgennemgang end støbejernsristen med 10 mm åbning og bjælkebredde. Forskellen var dog meget lille, men tydeliggjorde at smalle spalteåbninger holder lidt på gødningen.

Tribarristen med ”fladjern” havde en forringet gødningsgennemgang ved stiskillevæggene på grund af fladjernene, som var monteret for at hindre grisene i at lægge sig på spaltegulvet. Grisene lagde sig dog oven på fladjernene. Men fladjernene hæmmede grisenes bevægelser, hvorved de havde sværere ved at træde gødningen igennem ristens åbninger. Fladjernene var derfor mere til gene end til gavn.

Grisenes renhed

I afprøvningsperioden var hovedparten af grisene helt rene uanset spaltegulvstype og fodringsmetode.

Stihygiejne

Stihygiejnen var generelt meget tilfredsstillende. Dog blev der observeret enkelte stier med fugt eller gødning på en lille del af det faste gulv nær spaltegulvet. Der blev observeret meget få tilfælde af svineri på det faste gulv under overdækningerne. Fodringsmetoden havde tilsyneladende ingen effekt på hygiejnen i stierne. Det er sandsynligt, at overdækningen var af større betydning for at opnå en hensigtsmæssig stifunktion.

Skridsikkerhed

Alle gulvtyperne havde en meget god skridsikkerhed. Der blev observeret meget få udskridninger på gulvene. Grisene trippede lidt mere på tribarristen og de to støbejernsriste sammenlignet med betonspaltegulvet. Årsagen kan have været de smalle trædeflader, som understøtter kloven dårligere end en bredere trædeflade.

Skader og klovslid

Ingen af gulvtyperne gav anledning til alvorlige skader i form af sår med blødning. 

Rengøringsvenlighed

Generelt var betonspaltegulvet lidt fugtigt og med en begrænset tilhæftning af gødning på bjælkerne, hvilket medførte at det var let at rengøre.

Arbejdet i forbindelse med vask af triangelristene blev vanskeliggjort af dens mange flader, samt af at halmen viklede sig rundt om riste, bærejern og tværbjælker. Desuden medvirkede den nubrede overflade til en vis gødningsbelægning, som medførte, at risten var vanskelig at rengøre.

Vask af støbejernsristene var vanskelig på grund af den ru overflade, som gjorde det svært at fjerne gødningsrester.

Holdbarhed

Der blev observeret tæringer på betonspaltegulvet omkring vandkopperne. Årsagen til tæringerne var myresyretilsætning i vandet.

Hverken spaltegulv eller betongulv var overfladebehandlet for at modvirke tæring. Det må generelt anbefales at overfladebehandle betonspaltegulve og betongulv omkring foderautomater og vandforsyning før ibrugtagning (Erfaring 9610, Den rullende Afprøvning).

Enkelte af fladjernene på tribarristen gik løse i løbet af afprøvningsperioden pga. dårlige svejsninger.

Foto 1. Under vandkoppen ses tæring af spaltegulvet med fritlagte sten

Samlet vurdering

De afprøvede gulve anses alle egnede til grise fra 30-90 kg. Prismæssigt er betonspaltegulvet mest attraktivt, men for at begrænse tæring anbefales det at overfladebehandle gulvet i området under vandforsyningen.

Undersøgelsen bekræfter tidligere observationer af betydningen af størrelsen på spaltegulvets åbninger og spaltegulvets materiale for gødningsgennemgangen. Smalle åbninger eventuelt kombineret med en ru overflade kan give en tilsyneladende lukket overflade hvor gødningen hænger mellem bjælkerne. En ru overflade kan være medvirkende til en let gødningsbelægning på bjælkerne.

Afprøvning nr.  490

Deltagere:

Thomas Lund Sørensen og Verner Ruby

Tribarrist, Nooyen/Egebjerg

Foto 2. Tribarristen med de påmonterede fladjern set fra siden

Foto 3.Tribarristens påmonterede fladjern set oppefra

Beskrivelse:

Tribarristen er opbygget af selvbærende elementer fremstillet af galvaniseret jern. Bjælkerne har trekantprofil og en bølget/nubret overflade. På gulvet mod inspektionsgangen var påsvejset ca. 55 cm lange og 4 cm høje fladjern med en indbyrdes afstand på 23 cm.

Vurdering

Tribarristen havde en god gødningsgennemgang. Billedet illustrerer dog hvordan gødningen  i nogle tilfælde hang fast mellem bjælkerne. Dette påvirkede dog ikke grisenes sundhedstilstand eller renhed, som fik karakteren meget god. Stihygiejnen var god. Gulvet havde en meget god skridsikkerhed. Rengøringsvenligheden var god, men vasken blev besværliggjort af, at den anvendte halm viklede sig om trædeflader og tværbjælker og pga. gulvets nubrede overflade, som holdt på gødningen. Enkelte fladjern gik løse. Fladjernene anses for overflødige og medførte dårligere gødningsgennemgang i det område, hvor de var placeret. Efter ca.2 års brug blev der ikke registreret tæringer på gulvet.

Støbejernsriste 10/10 (Ultraflex), Ikadan System

Foto 4. Støbejernsrist med 10 mm trædeflader og 10 mm spalteåbninger

Beskrivelse:

Gulvet er opbygget af selvbærende elementer fremstillet af støbejern (SG-jern/kuglegrafit). Bjælkerne har Y-profil. Risten er fritbærende indtil cm. Der er en 35 mm renseåbning ved inspektionsgangen.

Vurdering

Støbejernsristen havde en god gødningsgennemgang. Ristens ru overfladestruktur holdt på gødningen, hvilket sammen med en smal spalteåbning medførte, at der konstant var en lille gødningsbelægning på bjælkernes overflade. Dette påvirkede ikke grisenes sundhedstilstand. Grisenes renhed var meget god. Stihygiejnen var god og ristens ru overflade sikrede grisene en meget god skridsikkerhed. Rengøringsvenligheden var god. Holdbarheden var meget god. Efter ca.2 års brug blev der ikke registreret tæringer eller slid på gulvet.

Støbejernsriste 12/10 (20) (Ultraflex), Ikadan System

Foto 5. Her ses variationen i spalteåbningerne tydeligt. Støbejernsristen hvor hver 5. spalteåbning er 20 mm mod de resterendes 10 mm

Foto 6. Støbejernsristen i brug

Beskrivelse:

Gulvet er opbygget af  elementer fremstillet af støbejern (SG-jern/kuglegrafit). Elementerne monteres på bæringer af galvaniseret jern, rustfrit stål eller glasfiber. Bjælkerne har Y-profil.

Vurdering

Støbejernsristen havde en god gødningsgennemgang. Ristens ru overfladestruktur holdt på gødningen, hvilket samtidig med en smal spalteåbning medførte at der var lidt gødningsbelægning på bjælkernes overflade. Dette påvirkede ikke grisenes sundhedstilstand. Grisenes renhed var god. Stihygiejnen var god og gulvets ru overflade sikrede grisene en meget god skridsikkerhed. Rengøringsvenligheden var god. Holdbarheden var meget god. Efter ca. 2 års brug blev der ikke registreret tæringer eller slid på gulvet.

Betonspaltegulv, P.Beton

Foto 7. Betonspaltegulvet fra P. Beton

Beskrivelse:

Gulvets overflade er belagt med et pudset slidlag, og kanterne er afslebne. Bjælkerne har V-profil.

Vurdering

Gulvet havde en meget god gødningsgennemgang. Betonspaltegulvets ru overfladestruktur holdt på gødningen, hvilket medførte at der var en lille gødningsbelægning på bjælkernes overflade. Dette påvirkede ikke grisenes sundhedstilstand. Grisenes renhed var meget god. Stifunktionen var god. Betonspaltegulvet sikrede grisene en meget god skridsikkerhed. Rengøringsvenligheden var god. Efter ca. 2 års brug blev der registreret tæring af gulvet under vandkoppen grundet myresyretilsætning i vandet.