Produkttest af æde-/insemineringsbokse til løsgående søer i løbeafdelinger

I et løsdriftssystem baseret på en boks pr. so i løbeafdelingen kan den enkelte so sikres en individuel foderration ligesom der kan føres dagligt tilsyn med det enkelte dyr. Derudover yder boksen mulighed for at soen kan søge tilflugt i tilfælde af opspring, ligesom det faste gulv i boksen kan benyttes i forbindelse med termoregulering. Søerne fikseres i boksen i forbindelse med brunstkontrol, stimulering og inseminering.

Tidligere erfaringer har vist, at adgangsforhold for driftslederen i insemineringsbokse har været utilstrækkelige, ligesom holdbarhed og driftsikkerhed af boksene generelt har været utilfredsstillende (Erfaring nr. 9901 og nr. 0010, Den rullende Afprøvning). Boksene har undergået en løbende udvikling for at opfylde kravene til funktion og driftsikkerhed, og for at sikre holdbarheden, idet boksene udsættes for en stor fysisk belastning fra søerne.

Der er behov for at få afklaret hvilke fabrikater af de forskellige bokstyper, der opfylder de krav der stilles for at opnå en tilfredsstillende funktion.

Formålet med produkttesten var at foretage en funktionsvurdering af æde-/insemineringsbokse til løsgående søer i løbeafdelingen.

Produkttesten blev gennemført med 5 fabrikater af æde-/insemineringsbokse til løsgående søer i løbeafdelinger og omfattede de nyeste versioner af de pågældende bokstyper (efterår 2001). Hvert fabrikat var repræsenteret i to besætninger. Der var ét fabrikat pr. besætning. Varigheden af afprøvningen var gennemsnitligt 4 mdr. for et fabrikat - varierende fra 3-6 mdr.

De testede versioner fra Langkjær, Sdr. Vissing, Egebjerg og Jyden, var en model hvor inseminør/driftsleder kan gå igennem boksen uden at skulle bukke sig. Disse firmaer forhandler også en æde-/insemineringsboks, hvor man ikke kan gå igennem boksen uden at skulle bukke sig under inventaret. BoPil-Schauer havde kun én model.

Nærmere beskrivelse og vurdering af æde-/insemineringsboksene er angivet i appendiks 1.

Produktionsforhold i og indretning af besætningerne - samt hvilke fabrikater, der er indgået i de respektive besætninger - fremgår af tabel 1a og 1b.

Tabel 1a. Produktionsforhold i løbeafdeling og indretning i besætningerne - fortsættes

Tabel 1b. Produktionsforhold i løbeafdelingen og indretning i besætningerne - fortsas

Registreringer

Der blev foretaget systematiske registreringer af boksenes funktion ca. hver 14. dag med hensyn til arbejdsrutiner relateret til indsættelse/udtagning af søer, fiksering af dyr, fodring, brunstkontrol samt stimulering og inseminering. Denne registrering blev foretaget af registreringstekniker. Registreringsteknikeren noterede desuden forhold vedrørende søernes adgang til boksene, sikkerheden for soen i boks samt holdbarhed og slid. Endvidere noterede besætningsejer relevante hændelser/iagttagelser i en produktionsdagbog under hele forsøgsperioden, og disse forhold blev diskuteret med registreringsteknikeren.

Èn gang i slutningen af afprøvningsperioden blev æde-/insemineringsboksene for hvert fabrikat funktionsbedømt i den ene af de to besætninger ved et besøg af et testpanel. Testpanelet bestod af den forsøgsansvarlige og registreringsteknikeren samt af to personer fra Den rullende Afprøvning, der ikke var bekendt med boksene, men som havde indgående kendskab til drift af og arbejdsrutiner i løbeafdelinger. Testpanelet arbejdede ud fra en testprotokol og fastlagde forventet niveau for boksens tekniske og udformningsmæssige krav, som man kunne forvente var opfyldt med den teknik og viden, der var til rådighed på tidspunktet for testens gennemførelse.

Bedømmelse blev foretaget udfra en karaktergivning med fire niveauer, gående fra:
     ”*” = dårlig”, ”**” = mindre god, ”***” = god, ”****” = meget god

Tre stjerner (***) blev givet når boksen opfyldte det forventede niveau. Karakter blev givet på basis af et enigt testpanel.

Følgende forhold blev registreret og bedømt:

Adgang for soen blev vurderet udfra om soen uhindret kunne få adgang til og ubesværet komme ud af boksen, samt om den kunne ligge i sideleje.

Sikkerhed for soen blev vurderet udfra om soen var i sikkerhed for andre søer når hun var i boksen, herunder om andre søer kunne komme ind i boksen til hende, eller genere hende på anden vis - fx ved bid - på bagparten (især vulvabid) eller i hovedregionen. Endvidere indgik det i dette fokuspunkt om boksen foranledigede skader på soen.

Adgang for inseminør blev vurderet udfra om der var acceptabel plads til inseminøren i forbindelse med brunststimulering og inseminering af en so i boks, samt om adgang til soen via baglågen kunne ske ved brug af én hånd. Endvidere indgik følgende forhold i fokuspunktet: KS-kassens placering, om man ubesværet kunne lede en so fra stien og ind i en boks samt om man let kunne følge en so fra boksen og ud gennem frontlågen.

Fiksering af alle søer med centrallås blev vurderet udfra om centrallåsen kunne betjenes med én hånd og om låsehåndtaget var placeret i en arbejdsvenlig højde. Endvidere indgik det i vurderingen om der var anvisning på låsehåndtaget mht. om låsen var i åben eller låst position.

Fiksering af en so i boks blev vurderet udfra om låsen kunne betjenes med én hånd og om låsehåndtaget var placeret i en arbejdsvenlig højde. Endvidere indgik i vurderingen om fiksering kunne foretages såvel bagfra - uden for boksen - og forfra fra en inspektionsgang, samt om der var anvisning på låsehåndtaget mht. om låsen var i åben eller låst position.

Frontlåge blev vurderet udfra om man kunne åbne lågen med én hånd samt om håndtaget var placeret i en arbejdsvenlig højde.

Holdbarhed og slid blev vurderet, udfra om der var blankslidte områder på boksen, om der var opstået skæve eller bøjede inventardele - og i hvor høj grad dette havde betydning for funktionen af boksen - samt udfra om boksen eller dele af boksen var i stykker.

Funktionsindeks
Vurdering af hver æde-/insemineringsboks blev sammenvejet i et funktionsindeks, hvilket svarede til den samlede bedømmelse af boksen. Indekset var opbygget så de fokuspunkter der betød mest for driftslederens/inseminørens centrale arbejdsopgaver, samt søernes sikkerhed og mulighed for at bruge boksen, blev vægtet højest.

Følgende fokuspunkter indgik med faktor 6 i indekset:

• Adgang for soen
• Sikkerhed for soen
• Adgang for inseminør

Hvis ét af punkterne fik tildelt én eller to stjerner, så blev alle punkter i gruppen takseret til én hhv. to stjerner. Hvis der blev tildelt både én og to stjerner i denne gruppe fik alle punkter i gruppen én stjerne.

Følgende fokuspunkter indgik med faktor 3,5 i indekset:

• Fiksering, centrallås
• Fiksering, enkeltboks
• Frontlåge

Fokuspunkterne i denne gruppe havde primært betydning for driftslederens betjening af boksene i relation til daglige/jævnlige rutiner. Hvis ét af punkterne fik tildelt én eller to stjerner, så blev alle punkter i gruppen takseret til én hhv. to stjerner. Hvis der blev tildelt både én og to stjerner i denne gruppe fik alle punkter i gruppen én stjerne.

Følgende fokuspunkt indgik med faktor 0,5 i indekset:

• Holdbarhed og slid

Fokuspunktet i denne gruppe havde stor økonomisk betydning, men var ikke et punkt, der kunne undersøges til fulde ved denne type af test som har en begrænset varighed. Dette fokuspunkt skulle som minimum opnå tre stjerner. Hvis boksen fik tildelt én eller to stjerner blev den samlede vurdering af boksen én hhv. to stjerner. Dog gjaldt, at hvis den samlede sum for alle vurderede fokuspunkter var under 22,5 point (inkl. point for holdbarhed) blev produktets samlede karakter én stjerne, uanset om holdbarheden havde været vurderet til to stjerner.

Der blev foretaget en samlet vurdering af boksfabrikaterne ved at opsummere karaktererne. Antal stjerner for hvert fokuspunkt blev lagt sammen. Udfra en skala fra 0-40 blev givet karakteren én stjerne, to stjerner, tre stjerner eller fire stjerner, som vist nedenfor. Dette udgjorde så den samlede funktionsvurdering af boksen.

Den samlede funktionsbedømmelse af æde-/insemineringsboksene er angivet i tabel 2.

Tabel 2. Funktionsmæssig vurdering af æde-/insemineringsboksene samt funktionsindeks

Adgang for so

I boksene fra Sdr. Vissing, Egebjerg og Jyden kunne soen gå uhindret ind i en åben boks og derefter - enten med skulderen eller hovedet - påvirke en lille forlåge, hvorefter baglågen lukkede boksen. I boksen fra Langkjær skulle soen skubbe med hovedet til baglågen for at åbne ind til boksen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt hvis stien - som det anbefales - er indrettet med dybstrøelse. Soen skal i så tilfælde træde op fra dybstrøelsen samtidig med at baglågen skal aktiveres ved en sidevendt hovedbevægelse. I boksen fra BoPil-Schauer kunne soen gå uhindret ind i boksen og derefter med hovedet aktivere vippebøjlen med en opadgående bevægelse, således at denne smækkede i og derved lukkede boksen. Vippebøjlen var imidlertid udformet så store søer blev ramt på kryds/lænd af bøjlen.

Alle bokse havde indvendig bredde på 60 cm som anbefalet. I ingen af boksene kunne søerne ligge i sideleje uden at ryggen stødte mod boksadskillelsen. Derudover var det nederste tværliggende rør i boksadskillelsen generelt hindrende for søernes ben, når søerne lå i sideleje. I boksen fra Langkjær var der i den forreste del af boksen et ekstra tværliggende rør, som havde til formål at mindske kontaktmulighed mellem søerne. Dette rør medførte dog, at søerne i mindre grad kunne  ligge i sideleje med strakte forben end ved de øvrige boksfabrikater.

Det er generelt vanskeligt at give dyrene optimale liggeforhold i sideleje uden at boksene bliver meget brede og uden at øge risikoen for at søerne kan genere hinanden i boksene. Små søer vil ofte kunne vende sig i boksene og få hovedet i klemme.

Sikkerhed for so

I boksen fra Langkjær var det ikke muligt for en so i boks at lukke for andre søer. Derved kunne en so i brunst søge ind til en so i boks for at springe på hende og der var derfor ingen sikkerhed for en so i boks. Dette vurderes som meget risikabelt i brunstperioden hvor søerne springer på hinanden og boksen netop har til formål at yde soen mulighed for at komme i sikkerhed for andre søer.

I Sdr. Vissings, Egebjergs og Jydens boks var der et dobbeltlåge-system. Soen skulle gå frem til den forreste del af boksen og aktivere en lille forlåge, som var koblet med baglågen, der derefter lukkede efter soen. Dette system virkede generelt godt og søerne kunne problemfrit aktivere lågerne. Der var ikke en "klik-lås" ved baglågen, så soen kunne låse efter sig. Konstruktionen af boksen gjorde det dog stort set umuligt for andre søer at åbne en boks, hvorfor sikkerheden for en so i boks blev vurderet til at være stor. Da en so på vej i boks naturligvis skulle kunne have hele kroppen inde i boksen før denne kunne lukke, var der en risiko for at en anden so i løb kunne få hovedet med ind i en boks. Konsekvensen var enten at soen i boks fik hovedet i klemme i forlågen eller at den indtrængende so fik hovedet i klemme i baglågen. I begge tilfælde kunne søernes bevægelser få lågerne til at åbne sig lidt og afhjælpe situationen og der var ikke tilfælde med betydende konsekvenser i form af skader på søerne. I boksen fra Sdr. Vissing var afstanden mellem den lille forlåge og baglågen dog større end i de to øvrige fabrikaters (180 cm i forhold til cm), hvilket forsinker tidsrummet indtil baglågen lukker og derfor formodes at øge risikoen for at to søer kommer i klemme i en boks.

Boksen med vippebøjle - BoPil-Schauer - havde heller ikke kliklås. Andre søer kunne derfor aktivere vippebøjlen og derved få begrænset adgang til en so i boks. Det var imidlertid vanskeligt for en indtrængende so at åbne bøjlen så meget at hun kunne komme helt ind i boksen - som tilfældet var i Langkjærs boks. På grund af den forholdsvis åbne vippelågekonstruktion var det let for andre søer at bide eller på anden vis genere en so i boks.

I alle boksene med dobbeltlåge-system - dvs. Sdr. Vissings, Egebjergs og Jydens - samt i BoPil-Schauers var det muligt for søerne at lægge sig ind i en boks uden at lukke efter sig. Dette forekom fordi dyrene i nogle tilfælde valgte kun at gå helt frem til den lille forlåge frem for at aktivere den. Derved var der åbent for andre søer. I Langkjærs boks svingede baglågen i bag soen, men på grund af den tidligere nævnte mangel på sikkerhed omkring boksen havde det ingen effekt mht. at holde brunstige søer ude fra en boks, der var optaget.

For alle fabrikaters vedkommende gjaldt, at der var mere eller mindre åbent inventar i søernes hovedregion. I den fremtidige udvikling anbefales, at der er lukket inventar i dette område af boksen for at hindre søerne i at bide hinanden og i øvrigt true lavere rangerende søer, især i forbindelse med foderoptagelse. Jydens boks havde - efterfulgt af BoPil-Schauers - den bedste beskyttelse i hovedregionen.

I de boksfabrikater, hvor der var dobbelt lågesystem, var boksskillevæggen forlænget for at beskytte baglågen mod belastning og for at hindre den i utilsigtet at lukke. Dette forlængende stykke virkede efter hensigten og havde derudover den effekt, at søer var hindret i at gå umiddelbart bag boksene og eventuelt genere søer i bokse. Generelt var der en god finish på disse forlængede stykker inventar undtagen på Jydens, som havde en skarp kant.

Ingen af boksene ydede optimal sikkerhed for søerne. I videreudviklingen af bokse er det vigtigt at få forbedret sikkerheden for soen for derved at give de bedste betingelser for at have søerne i løsdrift i hele perioden i løbeafdelingen - også i de dage hvor søerne er i forbrunst og brunst.

Adgang for inseminør/driftsleder

Der var god plads til inseminøren i boksene fra Langkjær og Egebjerg - både i længden og bredden. Der kunne således udføres rideprøve og man kunne stå ved siden af soen. Langkjærs boks var med forsænket inventar i bageste del af boksen og man kunne derfor gå fra boks til boks uden at skulle ud gennem baglågen. Forsænket inventar i bageste del af boksen kan vælges eller fravælges hos Egebjerg.

I Sdr. Vissings og Jydens boks medførte bokskonstruktionen at der var en langsgående stang i boksen, der enten tog noget af boksbredden (Jydens) eller lå oven på boksadskillelsen og derved mindskede inseminørens frihedsgrader til håndstøtte og placering af KS-kasse (Sdr. Vissing). Det var dog muligt at foretage rideprøve og stå ved siden af soen, men med lidt mindre plads end ved Langkjærs og Egebjergs.

I Egebjergs og Jydens boks kunne man åbne boksadskillelsen ind mod naboboksen hvilket øgede pladsforholdene til inseminøren. Dette betød dog at man ved brug af dette - ikke kunne inseminere to søer ved siden af hinanden samtidigt. Endvidere var udformningen af dén krog, der skulle benyttes for at åbne boksadskillelsen på Jydens boks udformet, så den ofte greb fat i driftslederens lommer på kedeldragten, hvilket var til irritation.

I boksen fra BoPil-Schauer var der ikke mulighed for rideprøve og der var meget begrænset plads til inseminøren, idet der kun var ca. 50 cm (bredde) x 70 cm (længde) at bevæge sig på når baglågen var lukket. Den angivne plads var baseret på at boksbøjlens øverste vandrette del blev skubbet ind. Dette var dog vanskeligt og medførte risiko for beskadigelse af fingrene. I forbindelse med inseminering vil en brunstig so ofte flytte sig frem i boksen mod en orne der går på inspektionsgang og stimulerer søerne. Derved mindskes inseminørens mulighed for at udnytte pladsen.

Fodstøtte

Der var mulighed for fodstøtte mellem rørene på inventaret af Langkjærs og Egebjergs, hvilket var sværere på Jydens og Sdr. Vissings og ikke muligt på BoPil-Schauers. Fodstøtte kan være en fordel i forbindelse med rideprøve, hvis man ikke har så lange ben, at man kan nå gulvet i boksen.

Indgang til boks

I alle fabrikaterne var der etableret en låsemekanisme til baglåge/bagende af boks med det formål at give adgang for inseminør/driftsleder til den enkelte boks. I alle bokse skulle man bruge to hænder for at åbne baglågen og få adgang til boksen. I BoPil-Schauers skulle man endvidere bruge foden og den komplicerede låsemekanisme gav mange beskadigelser på fingrene og var desuden ofte stram og derved svær at åbne. I Jydens var der ikke en god finish på åbnemekanismen som i øvrigt var vanskelig at åbne.

I alle bokse - undtagen BoPil-Schauers - kunne man uhindret lukke baglågen indefra boksen og have plads til at stå bag ved soen. I BoPil-Schauers var der meget lidt plads til dette og det var i mange situationer vanskeligt at have boksen lukket, hvis man samtidig skulle skabe sig tilstrækkeligt plads og god arbejdsstilling til at indsætte kateter. Derved kunne inseminøren ikke hindre en so i at bakke ud af boksen eller hindre søer i stien i at forstyrre.

Placering af KS-kasse

Placering af KS-kassen var ikke ideel ved nogen af boksene enten på grund af manglende placeringsmulighed eller fordi inventarrørenes diameter gjorde det svært at placere de mest almindelige typer af KS-kasser stabilt.

Mulighed for at lede en so ind i boks

Alle bokse undtagen Langkjærs kunne stå åben og en so kunne uhindret ledes i boks. I Langkjærs boks var det ikke muligt at lede en so ind i en boks uden at skulle holde baglågen åben med den ene hånd - alternativt skulle man have en anden person til at holde lågen åben.

Fiksering, centrallås

BoPil-Schauer og Egebjerg havde betjeningshåndtaget til centrallåsen placeret i hhv. hoftehøjde og brysthøjde, hvilket umiddelbart gav en god arbejdsstilling. De øvrige fabrikaters håndtag var placeret meget højt - ca. 200 cm over gulv - hvilket gav en uhensigtsmæssig arbejdsstilling.

Egebjergs håndtag gik ubesværet og kunne betjenes med én hånd.

For flere fabrikaters vedkommende gjaldt at man skulle bruge begge hænder til at låse centralt (Sdr. Vissing, Jyden) eller også gik håndtaget så stramt at især personer der ikke var så høje (under ca. 175 cm) skulle bruge to hænder mens højere personer kunne nøjes med én hånd (Langkjær). Ved BoPil-Schauers boks var centrallåsehåndtaget så stramt at det var nødvendigt at bruge to hænder. Da boksene ikke nødvendigvis lukkede helt, når en so gik ind i boksen skulle man efterse at alle bokse var låst.

Årsagen til de alt for højt placerede håndtag var, at der på grund af muligheden for driftsleders gennemgang, var etableret en "overbygning" på boksene, hvor bokslåsemekanismen var placeret. I den videre udvikling af boksene bør håndtagene imidlertid føres ned i mere arbejdsvenlig højde og kunne betjenes ubesværet.

Der var på ingen af boksene en mærkat eller anden markering, der anviste hvilken position, der var "åben position" hhv. "lukket position".

Fiksering, enkeltboks

Kun Sdr. Vissings boks kunne låses enkeltvis både forfra og bagfra hvilket var ideelt. Derved kunne man gå enten på inspektionsgang eller bag boksen og låse for en boks. Langkjærs og Jydens kunne kun låses bagfra, mens Egebjergs kunne låses forfra eller hvis man stod inde i boksen. BoPil-Schauers kunne kun låses forfra, hvilket anses som en stor ulempe, idet man ikke kan gå bag boksene og låse for en so.

Sdr. Vissings og BoPil-Schauers låsehåndtag/krog sad i hoftehøjde og var nem at betjene med én hånd. Jydens og Egebjergs sad meget højt - i ca. 200 cms højde - men var til at betjene med én hånd. Egebjergs var dog lidt stram når man stod inde i boksen, da krogen skulle holdes meget præcist for at glide ubesværet.

Langkjærs skulle betjenes med to hænder og den ene del af mekanismen sad meget højt - i en højde af ca. 200 cm. Der var trinløs indstilling og derved skulle låsepalen placeres meget præcist for at være i låst position.

Årsagen til de alt for højt placerede håndtag var den samme som for centrallåsen (se tidligere) og der bør tages højde for denne ulempe i den videre udvikling af boksene.

Frontlåge

Ved Langkjærs, Sdr. Vissings, Egebjergs og Jydens bokse kunne frontlågens lås betjenes med én hånd, mens man åbnede lågen med den anden hånd. Frontlågen fra BoPil-Schauer skulle betjenes med to hænder, hvorefter man kunne åbne lågen. Jydens og BoPil-Schauers håndtag sad i en ergonomisk god højde, mens Langkjærs, Sdr. Vissings og Egebjergs sad lidt for højt. I Jydens frontlåge var håndtaget placeret så man ofte skrabede knoerne imod lågen, mens der var god plads til hånd og fingre ved de øvrige fabrikater. Kun frontlågen fra Langkjær kunne smække selv, hvilket er en fordel, når der er mange låger, der skal lukkes ad gangen.

Holdbarhed og slid

Der var flere skæve låger/bokse - som derved ikke kunne lukke eller kun kunne lukkes med besvær - ved Langkjærs og BoPil-Schauers bokse. Ved Langkjær var det 5-10 pct. af lågerne og ved BoPil-Schauers ca. 20 pct. af boksene, der var skæve i større eller mindre grad.

For alle boksfabrikater gjaldt at monteringen skulle være meget nøjagtig og at skruer/bolte skulle efterspændes eller kontrolleres efter firmaernes anvisninger, da de komplekse konstruktioner betingede millimeters nøjagtighed for at fungere som tiltænkt.

Videreudvikling

Følgende forhold bør generelt prioriteres højt i den videre udvikling af boksene:

Sikkerhed for soen:

• At hindre at en so kan få adgang til en optaget boks
• At minimere risikoen for at to søer kommer i samme boks
• At minimere forekomst af søer, der ligger halvvejs inde i boks og dermed ikke lukker efter sig
• At hindre at søer kan generes i hovedregion eller på bagpart

Generelt vedrørende arbejdsmiljø:

• At optimere arbejdsforhold (låsehåndtags placering i mere arbejdsvenlig højde, brug af én hånd frem for to hænder ved betjening)
• At lette overblik over hvilke bokse, der er åbne hhv. lukkede

Deltagere

Mads Thor Madsen, Lisbeth Ulrich Hansen, Jens Martin Strager, Hanne Nissen og Erik Bach.

Afprøvning: 662.

Beskrivelse

Boksen har en baglåge, der - ved soens påvirkning - svinger frem eller tilbage. Når soen er i boks er lågen ikke låst, med mindre boksen låses centralt eller enkeltvis. Inseminør kan få adgang til boksen via baglåge. Centrallås er placeret for enden af boksrække. Enkeltbokse kan låses bagfra.

• Boksbredde, ekskl. inventar (cm): 60
• Bokslængde, bagkant krybbe til baglåge (cm): 195
• Overfladebehandling: Galvaniseret

Vurdering

Soen kunne få adgang til boksen ved at skubbe til baglågen som altid var i lukket position.

Når soen var inde i den lukkede boks var der ingen sikkerhed, idet andre søer kunne åbne boksen. Der var åbent inventar i søernes hovedregion.

Adgang for inseminør foregik via baglågen, som skulle åbnes med brug af begge hænder. Når inseminør var inde i boks var der god plads til rideprøve og man kunne stå på den ene side af soen. Boksskillevæg var lav i den bageste ende af boksen, således at man - med høje knæløft - kunne gå fra boks til boks. Man kunne få fodstøtte mellem rørene på inventaret. Der var ikke nogen ideel placeringsmulighed for KS-kassen. Det var ikke muligt at lede en so fra stien og ind i en tom boks, da baglågen altid var lukket.

Fiksering af alle søer med centrallås kunne foregå ved at trække i et håndtag der var placeret meget højt og gav dermed en dårlig arbejdsstilling. Det var nemmest at bruge begge hænder. Der var ingen mærkat/markering, der viste hvilken position låsen stod i. Fiksering af en so via lås til enkeltboks krævede brug af begge hænder og var trinløs. Det krævede derfor omhyggelighed. Mekanismen bestod af to dele, hvoraf den ene var placeret meget højt og den anden placeret i hoftehøjde. Den kunne kun betjenes bagfra.

Frontlågen kunne betjenes med én hånd og kunne smække i af sig selv, hvilket var en fordel.

I relation til holdbarhed og slid var der 5-10 pct. af boksene der havde skæve låger, hvorved boksen ikke kunne lukke eller kun kunne lukkes med besvær.

Ændringer

Der er udviklet protype til ny boks, med det formål at øge sikkerheden for en so i boks. Boksen er endnu ikke på markedet.

Beskrivelse

Boksen har et dobbelt-låge system. Boksens baglåge lukker, når soen skubber til forlågen. For at hindre den åbne baglåge i at lukke utilsigtet og hindre søer i at belaste lågen, er der i forlængelse af boksskillevæggen påsvejset et stykke inventar. Inseminør kan få adgang til boksen ved at løfte den langsgående stang, der kobler for- og baglåge sammen. Derefter åbnes baglågen uden at forlågen påvirkes. Centrallås er placeret for enden af en boksrække. Enkeltbokse kan låses forfra og bagfra.

• Boksbredde, ekskl. inventar (cm): 60
• Bokslængde, bagkant krybbe til baglåge, ekskl. inventar (cm): 197
• Bokslængde, bagkant krybbe til og med forlænget inventar uden for boks (cm): 239
• Overfladebehandling: Galvaniseret

Vurdering

Soen havde nem adgang til boksen.

Når soen var inde i den lukkede boks var der god sikkerhed forudsat boksen var helt lukket. Hvis søerne ikke lagde sig helt ind i boksen, lukkede baglågen ikke. Der var åbent inventar i søernes hovedregion.

Adgang for inseminør krævede at man skulle bruge to hænder for at flytte den langsgående stang, der forbandt for- og baglåge. Når inseminøren var inde i boks var der acceptabel plads til rideprøve og man kunne stå på den ene side af soen. Den langsgående stang mindskede bredden af boksen. Det var vanskeligt at få fodstøtte mellem rørene på inventaret. Der var ikke nogen ideel placeringsmulighed for KS-kassen. Det var muligt at lede en so fra stien og ind i en tom boks, da baglågen altid stod helt åben.

Fiksering af alle søer med centrallås krævede brug af begge hænder og håndtaget var placeret meget højt hvorved der var en dårlig arbejdsstilling. Der var ingen mærkat/markering, der viste hvilken position låsen var i. Fiksering af en so via lås til enkeltboks var enkel og kunne betjenes i hoftehøjde både fra inspektionsgang og bagfra.

Frontlågen kunne betjenes med én hånd.

Der var ikke bemærkninger til holdbarhed og slid.

Beskrivelse

Boksen har et dobbelt-låge system. Boksens baglåge lukker, når soen skubber til forlågen. For at hindre den åbne baglåge i at lukke utilsigtet og hindre søer i at belaste lågen, er der i forlængelse af boksskillevæggen påsvejset et stykke inventar. Inseminør kan få adgang til boksen ved at løfte en lille låsepal hvorved baglågen kan åbnes uden at forlågen påvirkes. Centrallås er placeret for enden af en boksrække. Enkeltbokse kan låses forfra eller inde fra boksen.

• Boksbredde, ekskl. inventar (cm): 60
• Bokslængde, bagkant krybbe til baglåge, ekskl. inventar (cm): 197
• Bokslængde, bagkant krybbe til og med forlænget inventar uden for boks (cm): 230
• Overfladebehandling: Pulverlakering

Vurdering

Soen havde nem adgang til boksen.

Når soen var inde i den lukkede boks var der god sikkerhed forudsat boksen var helt lukket. Hvis søerne ikke lagde sig helt ind i boksen, lukkede baglågen ikke. Der var åbent inventar i søernes hovedregion.

Adgang for inseminør foregik via baglågen, som skulle åbnes med begge hænder. Når inseminør var inde i boks var der god plads til rideprøve og man kunne stå på den ene side af soen. Der var mulighed for at åbne boksskillevæg mod naboboks, og derved få mere plads. Der var mulighed for at vælge boksskillevæg, der var lav i den bageste ende af boksen, hvorved man - med høje knæløft - kunne gå fra boks til boks. Man kunne få fodstøtte mellem rørene på inventaret. Der var ikke nogen ideel placeringsmulighed for KS-kassen. Det var muligt at lede en so fra stien og ind i en tom boks, da baglågen altid stod helt åben.

Fiksering af alle søer med centrallås kunne foregå ved - med én hånd - at trække i et håndtag der var placeret ca. i brysthøjde, hvilket gav en rimelig arbejdsstilling. Der var ingen mærkat/markering, der viste hvilken position låsen var i. Fiksering af en so via lås til enkeltboks var enkel men var placeret meget højt. Den kunne kun betjenes fra inspektionsgang og inde fra boksen.

Frontlågen kunne betjenes med én hånd.

Der var ikke bemærkninger til holdbarhed og slid.

Beskrivelse

Boksen har et dobbelt-låge system. Boksens baglåge lukker, når soen skubber til forlågen. For at hindre den åbne baglåge i at lukke utilsigtet og hindre søer i at belaste lågen, er der i forlængelse af boksskillevæggen påsvejset et stykke inventar. Inseminør kan få adgang til boksen ved at løfte den langsgående stang, der kobler for- og baglåge sammen. Derefter åbnes baglågen uden at forlågen påvirkes. Centrallås er placeret for enden af en boksrække. Enkeltbokse kan låses bagfra.

• Boksbredde, ekskl. inventar (cm): 60
• Bokslængde, bagkant krybbe til baglåge, ekskl. inventar (cm): 190
• Bokslængde, bagkant krybbe til og med forlænget inventar uden for boks (cm): 235
• Overfladebehandling: Galvaniseret

Vurdering

Soen havde nem adgang til boksen.

Når soen var inde i den lukkede boks var der god sikkerhed forudsat boksen var helt lukket. Hvis søerne ikke lagde sig helt ind i boksen, lukkede baglågen ikke. Der var lukket inventar i søernes hovedregion, undtagen over krybben.

Adgang for inseminør krævede at man skulle bruge begge hænder for at flytte den langsgående stang, der forbandt for- og baglåge. Åbnemekanismen var stram og havde ikke god finish. Når inseminør var inde i boks var der acceptabel plads til rideprøve og man kunne stå på den ene side af soen. Den langsgående stang mindskede dog bredden af boksen. Det var vanskeligt at få fodstøtte mellem rørene på inventaret. Det var muligt at åbne boksskillevæggen ind mod naboboksen og dermed få mere plads. Dén krog man skulle bruge til formålet var dog udformet og placeret så den greb fat i lommer på inseminørens kedeldragt. Der var ikke nogen ideel placeringsmulighed for KS-kassen. Det var muligt at lede en so fra stien og ind i en tom boks, da baglågen altid stod helt åben.

Fiksering af alle søer med centrallås krævede brug af begge hænder og håndtaget var placeret meget højt hvorved der var en dårlig arbejdsstilling. Der var ingen mærkat/markering, der viste hvilken position låsen stod i. Fiksering af en so via lås til enkeltboks var enkel, men låsekrogen var placeret meget højt og kunne kun aktiveres bagfra.

Frontlågen kunne betjenes med én hånd, men håndtaget var placeret så man ofte skrabede knoerne mod lågen.

Der var ikke bemærkninger til holdbarhed og slid.

Ændringer

Forlågen er efterfølgende ændret for at undgå at en so kan komme i klemme mellem forlåge og boksskillevæg.

Beskrivelse

Boksen er konstrueret med vippebøjle, således at boksen lukker, når en so på vej i boks skubber til forreste del af bøjlen. Bagenden af vippebøjlen kan åbnes, så inseminør kan få adgang til soen i boks. Øverste vandrette del af boksen kan skubbes delvist ind mod krybben for at skabe mere plads til inseminør. Centrallås er placeret for enden af en boksrække. Enkeltbokse kan låses forfra.

• Boksbredde, ekskl. inventar (cm): 60
• Bokslængde, bagkant krybbe til baglåge, ekskl. inventar (cm): 200
• Overfladebehandling: Galvaniseret

Vurdering

Soen havde nem adgang til boksen forudsat den stod helt åben. Vippebøjlens vandrette del var forholdsvis kort så store søer blev ramt på kryds og lænd af bøjlen når denne lukkede.

Når soen var inde i den lukkede boks var der ikke så god sikkerhed, idet andre søer kunne åbne en lukket boks. En indtrængende so kunne dog ikke åbne boksen så meget at hun kunne komme helt ind i boksen. Hvis søerne ikke lagde sig helt ind i boksen, var baglågen ikke lukket. Der var lukket inventar i en del af søernes hovedregion, hvilket mindskede risikoen for at søer i boks kunne genere hinanden.

Adgang for inseminør krævede at man skulle bruge begge hænder eller en hånd og en fod for at låse op og åbne lågen. Det var dog lettest at åbne lågen hvis man brugte begge hænder og en fod samtidigt. Når inseminør var inde i boks var der ikke plads til rideprøve og man kunne kun vanskeligt stå på den ene side af soen. Når man skubbede øverste, vandrette inventar på boksen ind mod krybben blev der lidt mere plads. Begge låsemekanismer gav klemmelus. Det var vanskeligt at få fodstøtte mellem rørene på inventaret. Der var ikke nogen ideel placeringsmulighed for KS-kassen. Det var muligt at lede en so fra stien og ind i en tom boks, da vippelågen oftest stod åben.

Centrallås havde et stramtgående håndtag og det var ofte nødvendigt at brug begge hænder for at betjene den. Håndtaget var placeret i hoftehøjde, hvilket gav en god arbejdsstilling. Der var ingen mærkat, der viste hvilken position låsen . Det var nødvendigt at efterse at alle bokse var låst. Fiksering af en so via lås til enkeltboks var enkel og kunne betjenes i hoftehøjde ved brug af én hånd, men kun fra inspektionsgang.

Frontlågen skulle betjenes med begge hænder.

I relation til holdbarhed og slid var der ca. 20 pct. af boksskillevæggene der var skæve, hvorved boksen ikke kunne lukke eller kun kunne lukkes med besvær.

Ændringer

Firmaet har stoppet salget af BH-insemineringsboks.