Sammendrag
Erfaringer med indretning og drift af flokopstaldede søer i løbeafdelinger med insemineringssti, er blevet indsamlet på basis af ét besøg i hver af de to besætninger. I begge besætninger opholdt søerne sig en uge i løbeafdelingen. Løbeafdelingen var i besætning 1 indrettet med en æde-/hvileboks pr. so og kumme med dybstrøelse, og i besætning 2 med en ædeboks pr. so og kumme med dybstrøelse. I begge besætninger blev søerne sorteret efter størrelse ved indsættelse i flok i løbeafdelingen, som havde været i brug i ca. et år.
I begge besætninger havde søerne ornekontakt de første 2-4 dage efter fravænning. Derefter blev ornen fjernet, og søerne genså først ornen igen ved brunstkontrol/inseminering, som foregik i insemineringsstier.
Erfaringen med brug af insemineringssti og overraskelseseffekt var, at der blev brugt mindre tid på manuel stimulering af søerne og, at insemineringen forløb hurtigere i forhold til den traditionelle løbestrategi (inseminering i bokse). Til gengæld skulle der bruges ekstra tid på at hente søerne fra boksene og føre dem hen til insemineringsstierne. Det vurderes, at flytning har en positiv effekt på brunstytringen og giver mulighed for vurdering af søerne mht. gangbesvær, skader osv. Håndtering og flytning af søerne før og efter inseminering forløb generelt uden problemer.
Ved brug af insemineringsstier er det muligt at lave stationære installationer til opbevaring af insemineringsudstyr i modsætning til KS-bokse, hvor alt udstyret skal flyttes, eller inseminøren skal have udstyret på sig. Der er bedre arbejdsforhold til inseminørerne i insemineringsstien i forhold til KS-bokse hvor det, afhængig af boksudformningen, ikke altid er plads til at udføre en korrekt brunstkontrol og inseminering af søer.
Baggrund
Der er interesse for at indrette produktionssikre løbeafdelinger til løsgående søer, hvor arbejdsforholdene tilgodeses, så kvaliteten af insemineringsarbejdet og udnyttelsen af arbejdstiden bliver bedst mulig.
En tidligere erfaringsindsamling, der har været foretaget i Sverige (Erfaring 0007), refererede, hvorledes der blev fulgt et koncept for indretning af løbeafdeling med løsgående søer og håndtering af søerne:
- søerne blev sorteret og grupperet i stabile grupper ved fravænning
- søerne blev opstaldet i stier med dybstrøelse og med én ædeboks pr. so
- søerne havde kun ornekontakt de første 3-4 dage efter fravænning og igen ved inseminering
- inseminering foregik i insemineringsstier
Konceptet viste sig at have en positiv effekt på brunstytringen som konsekvens af, at ornen blev taget væk fra søerne nogle dage før forventet løbning. Når søerne atter så ornen, fremkom en overraskelseseffekt, hvorved søerne udviste tydelige brunsttegn (stårefleks). Endvidere havde flytningen af søerne til insemineringsstierne sandsynligvis en positiv effekt på brunstytringen.
Formålet med undersøgelsen var at indsamle erfaringer og foretage vurderinger af danske besætninger, der har etableret en løbeafdeling med insemineringssti og som anvender overraskelseseffekt.
Materiale og metode
Der blev indsamlet erfaringer fra to besætninger med løbeafdelinger, som fulgte det svenske koncept. Hver besætning blev besøgt én gang i forbindelse med, at søerne blev brunstkontrolleret og insemineret. Håndteringen af polte indgik ikke i denne erfaringsindsamling.
Datamaterialet blev baseret på interview og producenternes egen produktionskontrol. I interviewet blev der fokuseret på staldindretning, procedure omkring fravænning, brunstkontrol, løbestrategi, insemineringsarbejde og arbejdsforbrug.
Arbejdstid pr. inseminering blev registreret ved tidtagning for de søer, der blev insemineret af én af medarbejderne, der inseminerede ca. halvdelen af søerne. Tidsforbruget inkluderede tid til flytning af søer til insemineringssti, stimulering og inseminering.
Resultater og diskussion
Løbeafdelingen var i besætning 1 indrettet med én æde-/hvileboks pr. so og kumme med dybstrøelse, og i besætning 2 med én ædeboks pr. so og kumme med dybstrøelse.
Ornestierne var i besætning 1 indrettet med fast gulv og dybstrøelse, hvor der i besætning 2 var en 40 cm dyb kumme med dybstrøelse. Insemineringsstierne var udformet med fast gulv, hvor der i besætning 2 desuden var en afløbsrist.
Produktionsforholdene i de to besætninger fremgår af tabel 1.
|
Tabel 1. Produktionsforhold i de to besætninger |
||
|
Besætning |
1 |
2 |
|
Antal årssøer |
Ca. 550 |
Ca. 530 |
|
Sundhedsstatus |
Konventionel (÷PRRS) |
SKM (÷PRRS) |
|
Løbeafdeling |
|
|
|
Bygning |
Isoleret |
Let isoleret (væg og tag) |
|
Ventilationsprincip |
Undertryk med vægventiler |
Naturligt ventileret med gardiner og åben kip |
|
Holddrift, interval |
3-ugers |
3-ugers |
|
Stipladser i løbeafd. (søer) |
66 |
72 |
|
Antal stier |
2 |
3 |
|
Flokstørrelse, søer pr. sti |
44 og 22 |
24 |
|
Stidimensioner, m ekskl. ædeboks |
4,5 x 31,1 og 4,5 x 14,3 |
5,0 x 14,4 |
|
Dybstrøet areal, m² pr. so |
3,0 |
3,0 |
|
Total stiareal pr. so, m² |
4,3 |
4,1 |
|
Bokse |
|
|
|
Fabrikat |
Sdr. Vissing |
Egebjerg |
|
Bokstype |
Æde-/hvilebokse |
Ædebokse¹) |
|
Dimensioner, m inkl. røradskillelser |
0,65 x 2,20 |
0,60 x 2,30 |
|
Insemineringsstier |
|
|
|
Antal insemineringsstier |
4 |
4 |
|
Areal, m² |
2 stier á 11 og 2 stier á 10 |
9,5 |
|
Ornestier |
|
|
|
Antal orner brugt i forbindelse med inseminering |
2 |
2 |
|
Stidimensioner, m |
2,6 x 3,0 og 2,0 x 3,0 |
2,5 x 4,0 |
|
Areal, m² |
7,8 og 6,0 |
10,0 |
|
KS, pct. |
>95 (PIC) |
>95 (DanAvl) |
|
Drægtighedsstald |
|
|
|
Tidspunkt for indsættelse i |
Efter en uge i løbeafdeling²) |
Efter en uge i løbeafdeling²) |
|
Flokstørrelse pr. sti |
40 |
23 |
|
Gruppestruktur |
Stabile |
Stabile |
|
Farestald |
Hytter friland |
Hytter friland |
|
1) |
Ædeboksen var en prototype, der ikke længere produceres. |
|
2) |
1.lægssøer blev ca. fire uger i løbeafdeling og blev derefter overflyttet til drægtighedsstalden. |