Det er fundet gentagne gange, at melfoder/hjemmeblandet foder giver en lavere forekomst af salmonella-positive slagtesvin end pelleteret foder. Forsøg har ligeledes vist, at melfoder også påvirker det mikrobielle økosystem samt de fysisk-kemiske egenskaber i grisenes fordøjelseskanal.

Afprøvningens formål var at afklare, hvorvidt der var sammenhæng mellem besætningers salmonella-niveau og grisenes mave-tarm-sundhed fastlagt ved mikrobiologiske samt fysisk-kemiske undersøgelser, og om disse eventuelt kunne forklares ud fra forskelle i foderet.

Der blev udvalgt i alt 49 besætninger til undersøgelsen fordelt på 25 besætninger med salmonella-niveau 1 (der skulle være fundet salmonella-positive prøver i besætningerne) og 24 besætninger med salmonella-niveau 3. Besætningerne blev udvalgt udfra zoonoseregistreret. Undersøgelsen blev gennemført inden ændringen af salmonella-handlingsplanen i 2001, hvor der blev indført et vægtet gennemsnit af de seneste tre måneders forekomst af positive prøver.

Hver besætning blev besøgt af en dyrlæge, som i forbindelse med besøget udfyldte et spørgeskema sammen med besætningsejeren og samtidig aflivede tre store slagtesvin (mindst 80 kg). Der blev udvalgt grise fra tre forskellige stier. Der indgik i alt 146 grise i undersøgelsen. Mave-tarmsættet blev udtaget og disse blev umiddelbart efter transporteret til Danmarks JordbrugsForskning, hvor der blev foretaget mikrobiologisk undersøgelse og fysisk-kemisk karakterisering af indholdet af mave og tyndtarm/blindtarm. Transporttiden afhang af, hvor besætningen var placeret geografisk. Der indgik besætninger fra de fleste dele af Danmark, og transporttiden har derfor i flere tilfælde været flere timer.

Der blev i forbindelse med besøget desuden udtaget én foderprøve (samleprøve af fem enkeltprøver) til fuld foderstofanalyse samt syrebindingskapacitet. Foderprøverne blev udtaget så tæt på udfodringsstedet som muligt. Vådfoderprøver blev frosset umiddelbart efter udtagning. 

Registreringer

Indhold af mave og af blindtarm blev analyseret for følgende parametre: VFA, pH, tørstof, coliforme bakterier, laktose-negative enterobakterier, mælkesyrebakterier, laktobaciller, enterokokker og gær. Indhold af mave og tyndtarm blev karakteriseret med hensyn til: Viskositet i væskefasen, vandbindingsegenskaber, fast- og væskeseparation samt pH i væske og faststoffase.

Følgende besætningsrelaterede variable blev udvalgt til analyse:

• Salmonella-niveau 
• Størrelse, målt i antal stipladser til slagtesvin
• Syre i foderet
• Våd- / tørfodring i besætningen
• Foderform, pille/korn-uden-om/mel. Korn-uden-om var foder, hvor en del af kornet på foderfabrikken hverken blev varmebehandlet eller pelleteret
• Indhold af fibre i foderet defineret som summen af byg, hvedeklid og havreskalmel under 30% (lavt fiberindhold) eller over 30% (højt fiberindhold)
• Foderets syrebindingskapacitet

Nedenstående parametre i mave og tynd-/blindtarm blev udvalgt til analyse.

• pH
• Populationen af coliforme bakterier, mælkesyrebakterier og gær
• Koncentrationen af myresyre, mælkesyre, eddikesyre, propionsyre og smørsyre
• Mavesår på en semikvantitativ skala 
• Pct. tørstof
• Pct. faststof
• Vandbindingskapacitet

Disse egenskaber blev valgt, da der menes at være en klar sammenhæng mellem forholdene i mave-tarm-kanalen og Salmonellas evne til at etablere sig og vokse i tarmen. Et godt mikrobielt økosystem er karakteriseret ved bl.a. mange mælkesyrebakterier, en høj andel af faststof i maveindholdet, en høj koncentration af organiske syrer, en lav pH-værdi og få coliforme bakterier. Disse forhold gør, at salmonella-bakteriernes evne til at vokse reduceres.

Registreringer af mavesårsindeks blev vurderet udfra en skala fra 0 til 10, se appendiks 1. Data er efterfølgende delt op i tre grupper: Indeks 0= ingen mavesår, indeks 1-5= lettere forandringer og indeks >5=sværere forandringer/sår.

Statistik

Sammenhæng mellem besætningsfaktorer og salmonella-status for besætningerne blev undersøgt ved logistisk regression.

For hvert segment i mave-tarm-kanalen blev de parvise sammenhænge mellem mikrobiologiske parametre beskrevet ved rangkorrelationerne, og der blev udført test for om disse var nul.

De valgte mikrobiologiske og fysisk-kemiske parametre blev screenet for sammenhæng med foderforholdene i besætningerne ved hjælp af ranksumtest og et signifikansniveau på 1 pct. De således udvalgte par af parameter og fodringsvariable blev dernæst analyseret i en sædvanlig variansanalyse med besætning som tilfældig effekt og fodringsfaktorerne som forklarende systematiske effekter.

Mavesårsindeks på det enkelte dyr er analyseret som funktion af foderform (mel, piller), brug af syre, fiberindhold, og våd-/tørfodring i en såkaldt proportional odds-model, der minder meget om logistisk regression, men hvor der er tre mulige respons kategorier (ingen mavesår, lettere forandringer og sværere forandringer/sår) i stedet for to. Samtidig kan de ovennævnte egenskaber i mave-tarm-kanalen uden videre tilføjes som forklarende faktorer. Resultatet af analysen angives ved relative risici.

Besætningsbeskrivelse

De udvalgte niveau 1 besætninger var gennemsnitlig større end niveau 3 besætningerne. Median værdierne af antal oplyste stipladser var henholdsvis 620 (niveau 3) og 1100 (niveau 1). Denne forskel var signifikant. I tabel 1 ses en fordeling af besætningerne på udvalgte foderforhold.

Sammenhængen mellem disse foderforhold ses i tabel 2. Der var en skæv fordeling af specielt piller/mel og våd-/tørfodring, da alle de besætninger, der benyttede vådfodring, anvendte melfoder.

Sammenhæng mellem besætningsfaktorer og salmonella-niveau

Det er undersøgt, om fordelingen af foderfaktorerne adskilte sig mellem niveau 1 og 3 besætninger. Som det fremgår af tabel 3 er fordelingen af brug af syre, foderform (piller – mel) og vådfoder forskellig mellem besætninger i niveau 1 og besætninger i niveau 3 (ifølge et simpelt chi2-test). De to grupper af besætninger adskilte sig ikke væsentligt på indhold af fibre i foderet.

Det er vigtigt at bemærke, at foderforholdene var påvirket af den handlingsplan, som niveau 3 besætningerne på daværende tidspunkt skulle udarbejde/følge. Det ses, at der bl.a. var blevet ændret i fodringen for at komme et salmonella-problem til livs. Specielt er brug af syre og korn-uden-om tiltag, der ofte tages i anvendelse i en handlingsplan. Derimod ændres brug af vådfoder eller tørfoder ikke på kort sigt og var heller ikke ændret i niveau 3 besætningerne.

Fordeling og sammenhæng mellem de mikrobiologiske målinger

De fundne resultater af de mikrobiologiske og fysisk-kemiske analyser fremgår af appendiks 2. Resultaterne er vist for mave og blindtarm samt opdelt på niveau 1 og 3 besætninger.

Det er undersøgt om fordelingen af hver enkelt parameter var forskellig i niveau 1 og 3 besætninger, se tabel 4.

Tabel 4 viser, at der var forskelle mellem de to besætningsgrupper for nogle af de udvalgte parametre. Forskellene er ikke så markante som det kunne forventes udfra resultater af det mikrobiologiske økosystem og forekomst af Salmonella fundet i tidligere forsøg. De salmonella-reducerende tiltag, som er sat i værk i niveau 3 besætningerne (se tabel 3), vil udfra den nuværende viden være med til at udjævne en eventuel forskel mellem niveau 1 og 3 besætninger. Det er tidligere fundet, at brug af syre i foder/vand samt brug af ikke-varmebehandlet foder påvirker det mikrobielle økosystem samt de fysisk-kemiske egenskaber i mave-tarm-kanalen i en positiv retning. Som nævnt tidligere karakteriseres et godt mikrobielt økosystem bl.a. udfra en høj population af mælkesyrebakterier, en høj koncentration af organiske syrer, en lav pH-værdi og få coliforme bakterier.

Det skal bemærkes, at tildeling af niveau 1 og 3 er baseret på salmonella-niveauet tre måneder bagud, hvorimod egenskaberne i mave-tarm-kanalen kan påvirkes i løbet af to til tre uger efter et foderskift. Det betyder, at der i en besætning i salmonella-niveau 3 kan findes et godt mikrobielt økosystem hos grisene, såfremt der er foretaget foderændringer.

Den højere koncentration af myresyre i maven hos grisene fra niveau 3 besætninger kan skyldes den øgede brug af syre i denne gruppe af besætninger.

Foderets syrebindingskapacitet

Foderets syrebindingskapacitet blev målt i alle besætninger (se tabel 5).

Der var ikke forskel i den gennemsnitlige syrebindingskapacitet i de to grupper af besætninger. Der blev ikke fundet sammenhænge mellem foderets syrebindingskapacitet og de udvalgte variable målt i mave og tyndtarm/blindtarm.

Effekt af fodring på mikrobiologiske og fysisk-kemiske egenskaber

På tværs af alle 49 besætninger uanset salmonella-niveau blev det undersøgt, om de udvalgte foderfaktorer påvirkede de mikrobiologiske og/eller fysisk-kemiske egenskaber i mave-tarm-kanalen. Resultaterne fremgår af tabel 6. Der blev fundet en statistisk sikker højere koncentration af eddike-, mælke- og smørsyre i maven hos grisene i besætninger, der anvendte vådfoder frem for tørfoder. I besætninger med vådfoder blev der endvidere fundet en lavere koncentration af propionsyre i blindtarmen sammenlignet med besætninger med tørfoder. Effekten af vådfoder kan ikke adskilles fra effekten af melfoder, da alle besætninger med vådfoder anvendte melfoder. Der var ikke sikker forskel i de målte parametre, hvad enten der blev anvendt melfoder, korn-uden-om eller piller på nær for koncentrationen af propionsyre, som ved melfoder var højere i blindtarmen end ved de to øvrige foderformer.

Brug af syre resulterede i en lavere population af mælkesyrebakterier i maven sammenlignet med ingen brug af syre.

Den samlede analyse af alle 49 besætninger uanset salmonella-niveau viste følgende sammenhænge mellem de målte variable. I maven var der en sikker positiv korrelation mellem pH og populationen af coliforme bakterier (jo højere pH, desto højere population af coliforme bakterier). Der blev fundet en sikker positiv sammenhæng mellem populationen af mælkesyrebakterier og koncentrationen af mælke-, smør- og eddikesyre samt pct. faststof. Koncentrationen af mælkesyre var tæt korreleret til koncentrationen af eddikesyre og pct. tørstof samt pct. faststof. Koncentrationen af smørsyre var positivt korreleret til koncentrationen af eddikesyre og propionsyre samt pct. faststof. Koncentrationen af eddikesyre var positivt korreleret til propionsyre, pct. tørstof samt pct. faststof. Der blev endvidere fundet en sikker negativ sammenhæng mellem pct. tørstof og vandbindingskapaciteten, men en positiv sammenhæng mellem pct. tørstof og pct. faststof. 

I blindtarmen blev der fundet en sikker negativ sammenhæng mellem pH-værdien og koncentrationen af propion- og eddikesyre. Koncentrationen af smørsyre var positivt korreleret til koncentrationen af eddike- og propionsyre. Koncentrationen af eddikesyre og propionsyre var ligeledes tæt positivt korreleret.

Maveforandringer

Forekomsten af maveforandringer/-sår fremgår af appendiks 3. Resultatet af den statistiske analyse ses i tabel 7. Der var en sikker effekt af foderets form (piller mod mel) på forekomsten af mavesår, hvorimod effekten af korn-uden-om mod melfoder samt korn-uden-om mod pelleteret foder ikke var statistisk sikker. Der var en 5,4 gange større risiko for maveforandringer/-sår ved brug af pelleteret foder sammenlignet med melfoder. Dette stemmer overens med, at det flere gange tidligere er fundet, at pelleteret foder giver flere forandringer/sår end melfoder gør (meddelelse nr. 385, 426 og 475). Forekomsten af maveforandringer opdelt efter foderets form fremgår af appendiks 3.  Det ses også i tabel 7, at en høj pct. faststof målt i maven giver færre maveforandringer/-sår (for hver  procentenhed øget faststof falder den relative risiko for maveforandringer/-sår med 5 pct.).

Betydningen af populationen af mælkesyrebakterier og pct. tørstof på forekomsten af maveforandringer/-sår er undersøgt. Analysen viste, at kun pct. faststof forklarer forskellen i maveforandringer/-sår. Dette skal ses i lyset af, at pct. faststof og populationen af mælkesyrebakterier som nævnt er tæt korreleret. Der var ingen sammenhæng mellem foderets syrebindingskapacitet og forekomsten af maveforandringer/-sår.

Samlet har undersøgelsen vist, at der ikke var en markant forskel i de mikrobiologiske og fysisk-kemiske egenskaber målt på tre grise i en besætning, hvad enten besætningen lå i salmonella-niveau 1 eller salmonella-niveau 3. Det var altså ikke muligt klart at kategorisere en besætnings salmonella-niveau udfra undersøgelser af mave-tarm-sættet på 3 grise. Derimod viste undersøgelsen, at specielt fodringsstrategien (vådfoder sammenlignet med tørfoder) påvirkede forholdene i grisenes mave-tarm-kanal.

Deltager:
Jens Ove Hansen, Landsudvalget for Svin

Afprøvningsnummer: 541

Forandringer i mavesækkens spiserørsdel, type og udbredelse

Forekomst af maveforandringer/-sår vurderet på en skala fra 0 - 10 for alle besætninger

Forekomst af mavesår afhængig af foderets form opgjort samlet for alle besætninger uanset salmonella-niveau. Antal grise samt pct. grise