Sammendrag
Sammenhængen mellem 192 slagtesvinebesætningers økonomiske formåen og deres salmonellaindeks i år 2000 er undersøgt. Til beregning af besætningernes økonomiske formåen bruges en metode, hvor de enkelte besætninger sammenlignes med de bedste besætninger blandt de 192 slagtesvinebesætninger. Salmonellaindekset er besætningernes gennemsnitlige salmonellaindeks for år 2000.
Med udgangspunkt i salmonellahandlingsplanen år 2000, finder undersøgelsen ingen sikre økonomiske incitamenter for besætningen til at begrænse salmonellaindeks. Der er en tendens til, at besætninger med højt salmonellaindeks er de besætninger, som klarer sig bedst i forhold til de andre besætninger.
I august 2001 blev der imidlertid ændret på den salmonellahandlingsplan som var gældende i år 2000, da data fra besætningerne blev indsamlet. Bodssystemet er blevet skærpet, og der bliver nu pålagt bod på levering af svin i niveau 2 og ændret bod for levering af svin i niveau 3. Det må derfor forventes at der nu er flere økonomiske incitamenter til at reducere salmonellaindeks i besætningerne.
I undersøgelsen er desuden fundet tendens til, at de største besætninger, som indgår i analysen, er de besætninger, som har højest salmonellaindeks. Den benyttede økonomiske metode er en simpel model for en slagtesvinebesætning, hvor alle ejendommens omkostninger indregnes i forhold til bruttoproduktionen i kr.
Baggrund
Undersøgelsen er et bachelorprojekt under jordbrugsøkonomiuddannelsen på den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Formålet med projektet er at undersøge den sundhedsøkonomiske problemstilling om der er sammenhæng mellem økonomiske og veterinære forhold. Projektet anvender en økonomisk metode hvor økonomiske og veterinære data analyseres sammen. Data til projektet stammer fra CEPROS projektet: Objektiv sundhed i danske svinebesætninger. Data er indsamlet af FØI, KVL og LU/DS. Data gav mulighed for at bruge salmonellaindeks, som en variabel der beskriver sundhed, hvorfor projektet belyser sammenhængen mellem salmonellaindeks og økonomien i besætninger. Undersøgelsen er lavet med en økonomisk model hvor den enkelte besætning sammenlignes med de bedste sammenlignelige besætninger, dvs. besætninger der er ens på et eller flere punkter. Hver besætning får således en efficiensscore. Efficiensscoren er et udtryk for, hvor stor bruttoproduktion bedriften har, i forhold til de andre der har samme omkostninger. Har besætningen en efficiensscore på 90%, er det et udtryk for, at den pågældende besætning kun opnår 90% af den produktion hvad en anden besætning med lige så store omkostninger er i stand til at opnå. Det er muligt, grafisk, at illustrere hvordan en efficiensscore udregnes for en besætning (Figur 1).
Figur 1. Den økonomiske beregningsmetode. Efficiensscoren viser, hvor meget produktionen kan øges med de givne omkostninger, hvis produktionen foregik som hos de bedste bedrifter.
|
|
|
|
Figur 1. |
viser sammenhængen mellem omkostninger og produktion. Vi har her vist samhørende værdier af omkostninger og produktion for 6 besætninger A, B, C, D, E og F. Herefter har vi tegnet rette linjer mellem de punkter, der for givne omkostninger har størst mulig produktion. Her kan vi se, at E har større omkostninger end B, men producerer mindre; E er derfor ikke efficient. For de givne omkostninger for E burde den kunne øge produktionen til E’, et niveau mellem B og C. Besætningen F kan vi sammenligne med en mellemting af A og B og se, at med F's omkostninger ville den kunne øge produktionen hvis den gjorde som en af A og B. For at udregne efficiensscoren for enhed E findes afstanden fra 0 til E og divideres med afstanden fra 0 til E’ derved får den inefficiente enhed E en efficiensscore på under 1. |
Resultater
De enkelte besætningers efficiensscore giver et billede af, hvor god den enkelte besætning er til at omsætte de penge, der bliver brugt i besætningen, omkostningerne, til bruttoproduktion.
Ved at sammenholde efficiensscorerne fra hver af de 192 besætninger med hver besætnings gennemsnitlige salmonellaindeks for år 2000 giver det et billede af, hvor meget salmonellaindeks påvirker besætningens evne til at udnytte ressourcerne. Det giver desuden indtryk af, om bodssystemerne i forbindelse med levering af salmonellainficerede dyr gør, at besætningerne klarer sig dårligere, dvs. har lavere bruttoproduktion, end besætninger, som ikke leverer salmonellainficeret kød.
|
|
|
|
Figur 1. |
Salmonellaindeks og efficiens. Besætningernes individuelle efficiens er plottet imod deres salmonellaindeks i år 2000. Bemærk at få besætninger med højt salmonellaindeks har stor indflydelse på liniens forløb. |
Der er en tendens til, at besætninger med et højt salmonellaindeks formår at holde høj bruttoproduktion i forhold til deres omkostninger. Besætningerne med højest salmonellaindeks, har forholdsvis bedre efficiensscore. Det vil sige, at der er ingen sikre økonomiske incitamenter til at begrænse salmonellaniveauet i besætningen. Selv om der i besætningen er højt salmonellaindeks, bliver besætningen ikke dårligere til at udnytte indsatsfaktorerne end de producenter, som har lavt salmonellaindeks. De bodssystemer, som var indført i år 2000, er medtaget i beregningerne.
De foranstaltninger, der er pålagt producenter med højt salmonellaindeks, gør tilsyneladende ikke producenterne mindre efficiente end besætninger med lavt salmonellaindeks.
Blandt de største besætninger ses en tendens til højere salmonellaindeks. I figur 3 er antallet af producerede slagtesvin plottet mod gennemsnitlige salmonellaindeks. Producerede slagtesvin er et mål for størrelsen på besætningen, hvor det ses af figur 3, at de største besætninger, har en tendens til højere gennemsnitlig salmonellaindeks.
|
|
|
|
Figur 3. |
Størrelse og salmonella. På baggrund af regressionslinien i figur 3, kan der ses at der er en tendens til at salmonellaindekset er stigende for stigende besætningsstørrelse. Bemærk at få store besætninger har stor indflydelse på liniens forløb. |
Konklusion
Hvis der tages udgangspunkt i salmonellahandlingsplanen år 2000, finder undersøgelsen ingen stærke økonomiske incitamenter til at reducere salmonellaindekset, da salmonella ikke forringer den enkelte besætnings mulighed for at producere lige så meget som besætningerne med lavt salmonellaindeks. Fra august 2001 er der imidlertid ændret på salmonellahandlingsplanen, dvs. den nuværende salmonellahandlingsplan er forskellig fra den salmonellahandlingsplan, som var gældende i år 2000, da data fra besætningerne blev indsamlet. Bodssystemet er blevet skærpet, og der bliver nu pålagt bod på levering af svin i niveau 2 og ændret bod for levering af svin i niveau 3. Det forventes at være økonomiske incitamenter til at reducere sit salmonellaindeks nu.
Der er tendens til at store besætninger har mere salmonella end mindre besætninger, men bemærk at få store besætninger i undersøgelsen har stor indflydelse på tendensen.