Der fokuseres ofte på investeringsniveauet, når en svineproducent skal bygge en ny stald eller renovere en eksisterende. Men lige så vigtigt er de løbende udgifter i forbindelse med den daglige drift. Der er gennem tiden blevet registreret forbrug af strøelse, gødningshåndtering, energi mm. i undersøgelser foretaget af Den rullende Afprøvning. Men den største driftsomkostning - tidsforbruget - har det ikke tidligere været muligt at registrere på en tilfredsstillende måde. Danmarks JordbrugsForskning, Bygholm, har i 1980-erne registreret tidsforbruget i danske svinestalde, men disse resultater er ikke længere tidssvarende. De hidtil gældende normer er oftest baseret på, at en person, udstyret med et stopur og registreringsskema, har fulgt en medarbejder rundt i staldafsnittene, for derved at finde frem til det aktuelle tidsforbrug.

Tidsforbruget er vigtigt for fremover at kunne drage sammenligninger, der skal underbygge valget af drægtighedsstald. Specielt i de mange forskellige produktionssystemer til løsgående søer forventes der ofte store forskelle i tidsforbruget. Alle der i dag bygger eller renoverer stalde skal bygge til løsgående drægtige søer og fra 2013 skal alle drægtige søer og gylte være løsgående. Mange svineproducenter skal overveje et nyt produktionssystem, som både skal være produktionssikkert og arbejdsbesparende.

Formålet med tidsstudiet var at bestemme tidsforbruget i drægtighedsstalde ved hjælp af en ny registreringsmetode og koble tidsforbruget sammen med staldsystemerne. Samtidig var det formålet at opstille et nyt nøgletal for tidsforbruget (min. pr. stiplads pr. år) i forhold til de gældende normer.

Tidsforbruget blev registreret elektronisk. Den anvendte teknologi er oprindeligt udviklet til sundhedsvæsenet, der bruger det som alarmsystem. Systemet kan detektere demente personer, der forlader et plejecenter, eller eksempelvis på psykiatriske afdelinger hvor det kan bruges som overfaldsalarm. Det er alarmerne, der er kernen i systemet og når tiden registreres i staldsystemerne, bruges disse alarmer til at detektere staldmedarbejderen og dermed tiden. Systemet skal igennem en let ombygning for at kunne måle tidsforbruget i svinebesætninger.

Der indgik tre besætninger i tidsstudiet, hvor produktionssystemerne i drægtighedsstalden var karakteriseret ved:

Se tegninger af staldsystemerne i appendiks.

I drægtighedsstaldene blev der monteret følere ved ind- og udgange til staldene. Registreringerne skete via en chip, der blev placeret på medarbejderne. Når de bevægede sig mellem staldafsnittene mødte chippen et signal fra en føler, som sendte et signal med tidspunkt, dato og position til en computer. Herved blev det registreret, hvornår en medarbejder var gået ind og ud af stalden. Efterfølgende er det gennemsnitlige tidsforbrug blevet beregnet pr. dag og pr. uge for alle medarbejdere. Af hensyn til medarbejderne er personspecifikke data ikke offentliggjort.

Figur 1. Principskitse for anvendelse af det elektroniske udstyr til tidsregistrering i drægtighedsstald.

Tidsregistreringen blev foretaget i en periode på hhv. 8, 14 og 18 uger i de tre besætninger. Besætning 1 havde en periode på otte uger, da det viste sig, at tidsforbruget var stabilt i løbet af de otte uger (det er vurderet ud fra en statistisk model at der, for at få et statistisk underbygget resultat, skal otte gentagelser til, før der kan siges noget om arbejdstidsforbruget i en besætning). I besætning 2 og 3 skulle der ca. 14 uger til for at vise et stabilt forløb.

I besætning 1 var der to ens drægtighedsstalde, som havde været i brug i mange år, mens drægtighedsstaldene i besætning 2 og 3 havde været i brug i ca. to år.

Af tabel 1. fremgår produktionsforholdene for de tre besætninger. Planskitser og de indretningsmæssige forhold ses i appendiks.

Personale

I besætning 1 var alle medarbejdere faguddannet, og der var en fast medarbejder, som havde ansvaret for drægtighedsstalden. I besætning 2 var der to faglærte medarbejdere udover besætningsejeren, samt en medarbejder der var under uddannelse. Den ene af de faglærte medarbejdere stod for arbejdet i drægtighedsstalden.

I besætning 3 var der to faglærte medarbejdere udover besætningsejeren, der havde ansvaret for drægtighedsstalden. Undervejs i perioden med tidsregistreringer blev der ansat en elev, der skulle arbejde i farestalden.

Tidsforbrug - pr. uge

Det registrerede tidsforbrug pr. uge i drægtighedsstaldene fremgår af figur 2., 3. og 4.

Tabel 1. Produktionsforhold i de tre besætninger

Figur 2. Tidsforbruget pr. uge i besætning 1, søer i båse med bindsler.

Af figur 2. fremgår det, at der i besætning 1 var et højere tidsforbrug i uge 4, 5 og 6 i forhold til de andre uger. Det skyldtes, at den daglige fodermester havde fri i uge 5 og 6, hvor en anden medarbejder stod for arbejdet. Eftersom denne medarbejder ikke havde den daglige rutine i drægtighedsstalden tog de daglige gøremål længere tid end for den faste fodermester. I uge 7 var tidsforbruget atter ved at være stabiliseret. Det gennemsnitlige tidsforbrug pr. uge var 4½ time.

Figur 3. Tidsforbruget pr. uge i besætning 2 (ESF) for en registreringsperiode på 18 uger  (uge 7 og 10 blev udtaget pga. tekniske problemer).

Af figur 3. fremgår det, at der i besætning 2 var et lettere varierende tidsforbrug pr. uge. En afvigelse var der dog i uge 6-9 hvor tidsforbruget generelt var lidt lavere. Det var fordi en medarbejder var fraværende, og dermed var der færre personer til arbejdsopgaverne i hele besætningen. Det lidt højere tidsforbrug i uge 18-19 var pga. ansættelse af to nye medarbejdere, hvilket krævede ekstra tid til oplæring/introduktion. Det gennemsnitlige tidsforbrug var på 13½ time pr. uge.

Figur 4. Tidsforbruget pr. uge i besætning 3 med fælles ædebokse.

Af figur 4. fremgår det, at besætning 3, med fælles ædebokse, havde et varierende tidsforbrug, men uden tendens til stigning eller fald set over hele perioden. Det gennemsnitlige tidsforbrug pr. uge var 6 timer og 45 min. Årsagen til det lave tidsforbrug i uge 4 er ukendt. I uge 8 var der et øget tidsforbrug, hvilket skyldtes udmugning, vask og rengøring af alle stierne.

Tidsforbrug - ugedage

Tidsforbruget på de forskellige ugedage er ligeledes blevet opgjort for besætningerne, hvor den daglige rytme i drægtighedsstaldene fremgår af figur 5., 6. og 7.

Figur 5. Det gennemsnitlige tidsforbrug pr. dag for besætning 1, søer opstaldet i båse med bindsler.

Det fremgår af figur 5., at der i besætning 1 var et højere tidsforbrug om tirsdagen hvilket skyldtes, at det var den dag, hvor søerne blev flyttet til drægtighedsstaldene, blev vaccineret samt drægtighedstestet og foderet blev reguleret. Om fredagen blev søerne flyttet til farestalden, så der var tidsforbruget tilsvarende lidt højere end på de andre dage. Weekendarbejdet var tilrettelagt, så kun det nødvendige skulle foretages og kunne holdes på et lavt niveau.

Af figur 6. fremgår det, at der i besætning 2 var et højere tidsforbrug midt i ugen, idet søerne blev vaccineret om tirsdagen og drægtighedstestet om onsdagen. Torsdag blev søerne fra løbeafdelingen sat ind i drægtighedsstalden, og de drægtige søer blev flyttet ind i farestalden. Indsættelse torsdag betød at rangordenen blev fastlagt over weekenden. Hvilket gjorde at der om mandagen var søer, der havde tabt deres transpondermærke (identifikationsenheden) pga. slåskampe i weekenden, hvorfor de skulle findes og have påsat et nyt mærke/enhed.

Af figur 7. fremgår det, at der i besætning 3 var et lidt højere tidsforbrug torsdag og fredag pga. udtagning af søer til faring samt vaccination og drægtighedskontrol af søerne. Det ses ligeledes, at tidsforbruget i weekenden er det samme, som det der forbruges mandag til onsdag, hvilket hovedsageligt skyldes fodringsprincippet.

Figur 6. Det gennemsnitlige tidsforbrug pr. dag for besætning 2 (ESF).

Figur 7. Det gennemsnitlige tidsforbrug pr. dag for besætning 3 (fælles ædebokse).

Produktionsresultater

I tabel 2. ses produktionsresultater fra besætning 1, 2 og 3 samt landsgennemsnittet for perioden april 2001 til maj 2002.

Tabel 2. Produktionsresultater i forhold til E-kontrol data for landsgennemsnit 01/02.

Det fremgår af tabel 2., at alle besætninger havde en lav andel 1.lægskuld i forhold til landsgennemsnittet. Alle tre besætninger havde en effektivitet, der lå tæt på hinanden. Både besætning 1, 2 og 3 lå over landsgennemsnittet for antal totalfødte pr. kuld og antal levendefødte pr. kuld.

Daglige rutiner

Der blev i besætning 1 fodret en gang dagligt om morgenen. Der blev fodret efter huld og udfodringen foregik via tørfoderkasser, som blev udløst manuelt ved hjælp af et håndtag. Derudover fik søerne i forbindelse med fodringen tildelt en håndfuld halm, som supplement til foderet.

I besætning 2, med ESF, begyndte foderdøgnet kl. 16.00 og sluttede den efterfølgende dag kl. 15.00. Der blev anvendt fem foderkurver, hvoraf den ene udelukkende var til gylte og andre fire foderkurver var til søerne, afhængigt af deres huld og tidspunkt i drægtigheden. Endvidere blev alle søer ugentligt huldvurderet og eventuel foderjustering blev foretaget fra en håndterminal. Dagligt var der ca. 1-2 søer, som ikke fik ædt deres ration, hvilket en medarbejder kontrollerede via levnelisten.

I besætning 3, med fælles ædebokse, blev der fodret en gang dagligt om morgenen, hvor to hold søer blev lukket ud samtidig, idet der var to sæt ædebokse. Foderkasserne blev udløst manuelt ved hjælp af et håndtag, der var placeret lige ved indgangen til stierne. Der blev ikke praktiseret individuel fodring. Mens søerne var ved fodertruget - i gang med at æde - blev foderkasserne atter fyldt op. Det næste hold søer kom til at æde ca. 15 min. efter det første hold. Der var et elektronisk ur tilkoblet vandforsyningen, og det tog ca. 2½ min. at fylde krybben halvt med vand. Når forvandingen begyndte, vidste søerne at fodringen var slut, dermed forlod de ædeboksene og returnerede til stierne. Boksene var ikke låst i forbindelse med fodringen. Hvis de var det, skulle en medarbejder aktivere et låsehåndtag i begge ender af den lange boksrække, hvilket var besværligt og tidskrævende. Medarbejderen vurderede, at de ulåste bokse ikke medførte problemer som uro ved fodring, huldproblemer mv. En medarbejder så efter om alle søer kom ud af stierne under udfodring, men gik ikke ned langs rækken af ædebokse for at tilse hver enkelt so. Dermed var medarbejderens ophold i drægtighedsafdelingen begrænset.

En væsentlig forskel på tidsforbruget i produktionssystemerne er at finde i weekenden, hvor det i systemer med en ædeboks pr. so, ESF og søer i bindsler/bokse er muligt at have et minimalt tidsforbrug. I systemet med fælles ædebokse vil weekendarbejde tage den tilsvarende tid som på hverdage, dog kan tiden under fodring eventuelt udnyttes i andre staldafsnit afhængig af transportafstande. På hverdage er det muligt i et system med fælles ædebokse at minimere/ effektivisere tidsforbruget, da der under fodring kan foretages andre gøremål (bl.a. strø, vaccinere, opmærke søer).

Tidsforbrug i forbindelse med fodercomputeren 

I besætning 2 var fodertildelingen styret via en computer, der var koblet op til foderstationerne. Tidsforbruget brugt til kontrol og revision af fodersystemet varierede over ugen med det største tidsforbrug om onsdagen, hvor nye søer blev registreret. Mindre daglige ændringer blev foretaget via en håndterminal og er således med i datamaterialet. Det tidsforbrug som blev brugt på kontoret, specifikt til denne funktion, er vurderet af den faste fodermester til at være 15 minutter dagligt. Omregnet til pr. stiplads pr. år er det 10 minutter. 

Strøelsestildeling

I besætning 1, hvor søerne var opstaldet i bindsler, blev der ikke tildelt strøelse, kun en håndfuld halm som supplement til foderet.

I besætning 2, med ESF, blev der strøet i alle stierne dagligt, dog hver anden dag om sommeren, når det var varmt. En halmballe blev transporteret ind i en sti via en kranbane og efterfølgende fordelt af en medarbejder med en høtyv/greb, hvilket tog ca. 15 min. pr. redekasse. I forbindelse med fordeling af halmen blev alle søerne tilset.

I besætning 3, med fælles ædebokse, blev der i forbindelse med fodringen strøet i alle stierne ved hjælp af en halmbane med lad. Banen var monteret på skinner i loftet og ledte "halmladdet" i en ring rundt i stalden. Dette var en hurtig og effektiv metode at strø på, da det kun tog ca. 10-15 min. at strø alle stierne. Af tabel 3. fremgår strøelsesforbruget.

Tabel 3. Strøelsesforbrug og -teknik i besætningerne med dybstrøelse.

Det fremgår af tabel 3, at besætning 3 havde et lavere tidsforbrug til at strø i forhold til besætning 2.

Gødningshåndtering

I besætning 1 var der spaltegulv bag søerne. Gødningen blev dagligt skrabet væk fra det faste gulv under søerne, hvilket tog ca. 5 minutter. Rørudslusningssystemet blev tømt ca. hver 3. uge og enkelte gange var en medarbejder nødsaget til at spule i den ene stald. Aflastningsstierne med dybstrøelse blev udmuget manuelt efter behov (hvilket tog ca. 10-15 min. pr. sti pr. gang).

I besætning 2 blev hele dybstrøelsesmåtten fjernet to gange årligt (oktober/april) ved hjælp af en minilæsser. For to personer tog det to dage (ca. 16 timer pr. person) at muge alle stierne ud.

I besætning 3 var udmugningsstrategien tilrettelagt således, at der i løbet af sensommeren blev muget helt ud i alle stier. I løbet af foråret blev den våde del af dybstrøelsesmåtten fjernet. Udmugningen foregik ved hjælp af en minilæsser styret af en medarbejder, mens en anden medarbejder håndterede søerne. Det tog ca. 8 timer pr. person at muge alle stierne ud. Gødningshåndteringen fremgår af tabel 4.

Tabel 4.Gødningshåndtering, tidsforbrug til udmugning

Håndtering af søer

Drægtighedskontrol af søerne foregik i alle tre besætninger ved hjælp af en scanner, hvor drægtighedskontrollen i besætning 1 blev foretaget tre uger efter løbning af to personer uafhængigt af hinanden og dernæst efter 4-5 uger. Drægtighedskontrollen tog ca. 30 minutter for et ugehold på 25-30 søer og gylte. I besætning 2 blev de søer, der skulle drægtighedstestes, selekteret fra via foderstationen. Drægtighedskontrollen foregik således på gangen (separationsarealet) af en person. Et hold på ca. 35 søer blev testet 28-35 dage efter løbning, hvilket tog ca. 20-35 min. I besætning 3 blev drægtighedskontrollen udført ca. hver 3. uge af en tekniker samt en medarbejder, hvilket tog ca. 30 min pr. gang.

I alle besætninger blev søerne vaccineret 2-3 uger før forventet faring og flyttet ind i farestalden en uge før forventet faring. I besætning 2 blev de søer, der skulle vaccineres, selekteret fra via foderstationen. I besætning 3 foregik vaccinationen af søerne i stien og blev foretaget af to medarbejdere med hver deres vaccine, hvilket tog ca. 15 minutter pr. person for et hold på ca. 55 søer.

Indkøring / træning af dyr

I besætning 1 var polte og gylte opstaldet i bokse i et andet staldafsnit. I besætning 2 var poltene placeret på en anden lokalitet, hvor de gik i en træningssti med en elektronisk foderstation. Grupper af 6-8 gylte blev lukket ind i et areal ved foderstationen i ca. fire dage, for at de kunne vænne sig til de nye omgivelser samt benytte stationen.

I besætning 3 var poltene placeret i den ene ende af løbeafdelingen med en ædeboks pr. so, derved vænnede de sig til at bruge ædeboksene. Gyltene blev efterfølgende placeret i én sti inde i drægtighedsstalden. 

Ved sammenligninger med andre produktionssystemer skal der tages højde for, hvor polte/gylte er opstaldet. Det aktuelle tidsforbrug vil umiddelbart være højere i en drægtighedsstald, hvor der er placeret en træningssti til polte/gylte.

Minutter pr. stiplads pr. år.

Resultaterne for tidsforbruget, baseret på den registrerede tid i stalden, er blevet benyttet til at udregne et nøgletal for tidsforbruget (minutter pr. stiplads pr. år) for derigennem at kunne sammenligne de tre produktionssystemer og andre produktionssystemer.

• Besætning 1 (søer i båse med bindsler) 52 minutter pr. stiplads pr. år
• Besætning 2 (ESF) 81 minutter pr. stiplads pr. år
• Besætning 3 (fælles ædebokse) 67 minutter pr. stiplads pr. år.

For at sammenligne de tre besætninger er det nødvendigt at rense den registrerede staldtid for de faktorer, som ikke er sammenlignelige, udover daglig management.

Strøelsesmetode og computertid

Tidsforbruget i denne erfaringsindsamling viser, at specielt strøelsesteknikken har varieret meget. Derudover brugte besætning 3 tid på at ændre fodercomputeren uden for staldrummet. Disse faktorer er der korrigeret for i figur 8.

• Den tid der lå ud over staldtiden, er den specifikke computertid. Dette tidsforbrug var kun tilstede i besætning 2 og udgjorde 10 minutter pr. stiplads pr. år.
• I besætning 2 blev der brugt en del tid på at strø, da halmen blev fordelt manuelt i stierne. Desuden blev hver enkelt so tilset i forbindelse med strøningen, hvilket ikke var tilfældet i besætning 3. Den væsentligste årsag til forskellene i tidsforbruget var strøelsesteknikken i besætning 2 og 3, hvor besætning 3 anvendte en halmbane med lad, som var ret effektiv og tidsbesparende. Ved at forudsætte at besætning 2 anvender samme strøteknik som besætning 3, viser det sig, at besætning 2 opnår det laveste tidsforbrug pr. stiplads i forhold til besætning 1 og 3 (figur 8).

Af de ovenstående figurer ses det at forskellen, mellem besætningerne, i tidsforbruget renset for strøelsesteknik og computertid, blev væsentlig mindre.

Denne erfaringsindsamling inddelte besætningerne efter fodersystem, da dette blev anset for at være den mest dominerende faktor for tidsforbruget. Resultaterne har imidlertid vist, at også strøelsesstrategien er af meget stor betydning for tidsforbruget.

Erfaringsindsamlingen viser også at den korteste tid blev brugt i et system med søer opstaldet i båse med bindsler. Endvidere viste registreringerne, at det var muligt at bruge relativ kort tid i et system med fælles ædebokse i forhold til et system baseret på elektronisk sofodring. Generelt viste staldene, baseret på store mængder strøelse, at være meget afhængige af håndteringsmetoden af strøelsen og udmugningsstrategien.

Korrigeres den registrerede staldtid for strøelsesmetode og computertid uden for staldrummet, bliver forskellen i tidsforbruget mellem besætningerne mindre.

Figur 8. De beregnede nøgletal for de tre besætninger (besætning 1= søer i bindsler; besætning 2= ESF; besætning 3= fælles ædebokse).

Besætning 1:

Søerne opstaldet i båse med bindsler.

Besætning 2:

Elektronisk sofodring.

Besætning 3:

Fælles ædebokse.