Renoverede bygninger til løsgående drægtige søer

Dansk lovgivning foreskriver, at drægtige søer skal være i løsdrift i grupper i perioden fra fire uger efter løbning og indtil en uge før faring. På denne baggrund er der i de senere år gennemført mange undersøgelser af Den rullende Afprøvning for at afklare hvilke fodringsprincipper samt indretnings- og driftsforhold, der anses for produktionssikre. Systemer baseret på individuel fodring anses for at være de mest produktionssikre.

I forbindelse med nybyggeri kan man oftest vælge frit, hvilket fodringssystem og hvilken stald- og stiindretning man vil etablere. Hvis man derimod skal renovere en bygning med det formål at bruge den til løsgående drægtige søer, er det nødvendigt at vurdere, hvorledes bygningen bedst muligt kan genbruges. Dette gælder både med hensyn til omkostninger til renoveringen og med hensyn til at etablere den fagligt set bedste løsning inden for de givne rammer.

Eksisterende bygninger søges i mange tilfælde inddraget, når der skal omlægges til løsdrift. Disse bygninger er imidlertid ofte smalle, lavloftede og med ventilationssystemer, der ikke er tidssvarende. Desuden er logistikken - i relation til fx rationelle arbejdsgange ved strøning og flytning af dyr - vanskelig at optimere.

Formålet med undersøgelsen var at indsamle erfaringerne med løsdriftssystemer til løsgående drægtige søer etableret i eksisterende, renoverede bygninger for derved at skabe et erfaringsgrundlag for, hvorledes man bedst muligt kan genbruge ældre bygninger.

Der blev foretaget en systematisk indsamling af produktionsdata og driftsforhold i 6 besætninger over en periode på ca. 1 år. Der var repræsenteret 3 fodringsprincipper:

Besætning 1 og 2: Vådfodring i langkrybbe
Besætning 3 og 4: Elektronisk sofodring (ESF)
Besætning 5 og 6: Bio-fix

Nærmere beskrivelse af besætningernes produktionsforhold er angivet i tabel 1. Indretning af stier og stalde er vist i appendiks 1.

Da de seks løsdriftsystemer, der indgår i denne undersøgelse, alle er taget i brug før loven vedrørende indendørs hold af drægtige søer og gylte trådte i kraft , kan der være forhold i de enkelte besætninger, som ikke er i overensstemmelse med den nyeste lov.

Registreringer

Besætningerne blev - vha. interview med besætningsejeren - gennemgået grundigt med hensyn til overvejelser omkring bygningens potentiale, baggrund for valg af fodringsprincip, stald- og stiindretning, omkostninger til renovering samt erfaringer med driften af stald og stier i forhold til fx arbejdsrutiner, produktionsresultater og udtagne søer.

Derudover blev besætningerne besøgt ca. 1 gang pr. måned af en registreringstekniker fra Den rullende Afprøvning med henblik på kortlægning af rutiner og erfaringer med håndtering af polte, forbrug af strøelse, gødningshåndtering, stihygiejne, arbejdsrutiner, staldklima mv. Derudover blev besætningernes egen produktionskontrol indsamlet af registreringsteknikeren.

Registrering af udtagningsfrekvens og -årsager blev foretaget over en periode på ca. 1 år i alle besætninger. Følgende blev registreret:

- Aggressiv	- For tynd	- Død	- Manglende brunst
- Overfaldet	- For fed	- Solgt	- Klovbylder
- Benskade	- Bange for andre søer	- Død efter overfald	- Vulvabid
- Omløbning	- Kastet grise	- Yversvamp	- Skader af inventar
			- Staldudnyttelse

 

Tabel 1. Beskrivelse af besætningerne
Besætning	1	2	3	4	5	6
Antal årssøer (inkl. gylte)	710	400	500	340	200	190
Antal årssøer før ombygning	400	100	500	110	85	190
Sundhedsstatus	SKM	MS	SPF	SPF-x	SKM	MS
Antal renoverede stalde	2	1	2	1	1	1
Ombygningsår	1998	1998	1999	1999	1997	1997
Staldens tidligere indretning	Slagtesvin	Drægtige søer farestald smågrise	Slagtesvin	Slagtesvin	Slagtesvin	Farestald
Hold, antal	21	21	21	8	21	11
Holdstørrelse	33	18	22	40	8	14
Indsæt.tidspunkt	4 uger efter løbning	2 dage efter løbning	2 dage efter løbning	2 dage efter løbning	4 uger efter løbning	5 uger efter løbning
Fodringsprincip Drægtighedsstald	Langkrybbe	Langkrybbe	ESF	ESF	Bio-fix	Bio-fix
Fodertype	Vådfoder	Vådfoder	Tørfoder	Tørfoder	Tørfoder	Tørfoder
Antal foderstationer pr. sti	-	-	2 (stald A) 3 (stald B)	1 (sti 1) 3 (sti 2)	-	-
Gruppestruktur	Stabil	Stabil	Dynamisk	Dynamisk	Stabil	Stabil
Stipladser i alt	130	198	295	250	80	70
Strøelse	-	Halm	Halm	Halm	Halm	Halm
Antal stier	4 (stald A) og 8 (stald B)	18	1 (stald A) 1 (stald B)	2	10	10
Antal søer pr. sti	9-11	9-11	115 (stald A) 180 (stald B)	50 (sti 1) 200 (sti 2)	8	7
Areal pr. so, m²	2,30	2,60	2,30	2,30	2,40	4,20
Fast gulv pr. so, m²	1,30	1,20	1,30	1,30	1,40	3,50
Gødningshåndtering	Rørudslusning	Linespil og rørudslusning	Bagskyl (stald A) linespil (stald B)	Linespil	Linespil	Skrabeanlæg
Ventilation	Undertryk, ensidigt luftindtag.	Undertryk, dobbeltsidigt luftindtag	Undertryk, dobbeltsidigt luftindtag	Undertryk, dobbeltsidigt luftindtag	Undertryk, ensidigt luftindtag.	Undertryk, ensidigt luftindtag
Opstaldning af gylte og små søer	Blandet med ældre søer*	Samlet i stier u. ældre søer	1. lægs- og små søer i sti m. 115 pl. gylte i særskilt sti	I sti med 50 pladser	Samlet i stier uden ældre søer	Samlet i stier u. ældre søer
Løbeafdeling	Boksopstald.	Enkeltdyrsstier	Enkeltdyrsstier	Flok med ædebokse	Boksopstald.	Flok - ad libitum fodring

*	søer ældre end 4. læg opstaldes i bokse

Reproduktionsresultater

I tabel 2 ses reproduktionsresultaterne fra besætningerne samt landsgennemsnittet, som er beregnet på baggrund af 846 besætningers E-kontrol for perioden oktober 2001-oktober 2002 (Notat nr. 0247).

I besætning 1, 4, 5 og 6 var antallet af totalfødte grise pr. kuld og faringsprocenten over eller på niveau med landsgennemsnittet på henholdsvis 13,5 og 84. Antallet af spildfoderdage var på niveau med landsgennemsnittet på 16 i besætning 1, 2, 4 og 6.

I besætning 3 og 5 var antallet af spildfoderdage henholdsvis 24 og 26 og dermed langt over landsgennemsnittet på 16 spildfoderdage. Det blev vurderet, at årsagen til de mange spildfoderdage i de to besætninger ikke var forårsaget af selve løsdriftssystemet, men snarere rutiner relateret til udtagning og udsætning af søer.

Tabel 2. Reproduktionsresultater baseret på data fra besætningernes egen produktionskontrol
Besætning	1	2	3	4	5	6	Landsgns.
Frav. kuld (inkl. gylte), stk.	1658	752	1041	749	296	456	-
1. lægssøer, pct.	27	30	25	14	24	18	30
Fravænnede grise pr. årsso, stk.	24,7	25,8	22,9	21,9	22,6	24,9	24
Totalfødte pr. kuld, stk.	13,6	13,2	13,3	13,5	14,7	13,5	13,5
Levendefødte pr. kuld, stk.	12,3	11,8	12,1	12,0	13,4	12,6	12,2
Spildfoderdage pr. kuld	14	12	24	16	26	17	16
Omløberpct.	5	9	15	10	10	10	8
Faringspct.	85	83	78	84	88	84	84

Besætning 2 havde det laveste antal totalfødte grise pr. kuld. Dette skyldes sandsynligvis, at søerne blev indsat direkte efter løbning i mindre stabile grupper uden mulighed for styring af fodertildelingen på soniveau (Meddelelse 363 og 444).

Tallene tyder overordnet på, at det i renoverede stalde er muligt at opnå produktionsresultater på niveau med eller over landsgennemsnittet.

Vådfodring i langkrybbe

I besætning 1 og 2 blev søerne tildelt vådfoder i langkrybber, men med forskellige placeringer af spaltegulvet i stien i forhold til krybben. I besætning 1 var der to renoverede stalde, hvor stiindretningen var med spaltegulv i den ene ende af stien (stald A) og spaltegulv langs krybben (stald B). I stald A var der permanent problemer med tilsvining af hele det faste gulv. I stald B var ca. halvdelen af stierne fugtige i ca. 3 m² af det faste gulv. Opsætning af en skillevæg, så der fremkom to redekasser, i stierne i stald B, havde haft en positiv effekt på stifunktionen. Årsagen til svineri var formodentlig snarere relateret til ventilationen end til indretningen, hvilket er beskrevet nærmere i afsnittet om staldklima.

I stierne i besætning 2, som indretningsmæssigt var magen til stald A i besætning 1, var der oftest kun et par stier, hvor der var fugtigt i en del af stien. De øvrige stier havde enten helt tørt fast gulv eller fugtige områder begrænset til den meter af det faste gulv, der var nærmest gødearealet. Der var placeret hovedadskillelser i to af stierne, men der var ikke entydigt forskel mellem disse stier og de øvrige stier med hensyn til svineri forårsaget af foderspild. Formålet med adskillelserne var at mindske aggression og pladsskift i forbindelse med foderoptagelse.

Funktionen af de to forskellige indretninger i de to besætninger var modsatrettede, hvilket understreger, at indretningen alene ikke er af betydning for stifunktionen, men at også klimatiske forhold, placering af åbent inventar samt driftsledelsesmæssige tiltag spiller en afgørende rolle.

Elektronisk sofodring

I besætning 3 og 4 med ESF var der generelt en tilfredsstillende renholdelse af redekasserne med fast gulv. I besætning 3, stald 1, var der dog altid lidt svineri omkring indgangen til redekasserne. I besætning 4 var der ingen skillevæg mellem redekasse og foranliggende gødeareal, men søerne holdt alligevel arealet i redekasserne rent. I begge besætninger var der fast gulv i området foran redekasserne.

Redekasserne udgjorde følgende areal:

Besætning 3:	1,00 m² lejeareal pr. so (stald A) hhv. 1,20 m² lejeareal pr. so (stald B)
Besætning 4:	1,17 m² lejeareal pr. so

I de to besætninger med ESF var der fast gulv i en del af gødearealet, fordi den eksisterende gulvprofil var bibeholdt i forbindelse med renoveringen. På trods af hyppig rengøring af gulvet, var det faste gulv i denne del af gødearealet glat og fedtet. En større andel med spaltegulv vurderedes at have været hensigtsmæssigt, for at skabe et skridsikkert gulv uden behov for manuel rengøring.

I besætning 3 stald A påvirkede det lave loft mulighederne for at skabe et godt nærmiljø i søernes redekasser (se afsnit vedr. klima). Spalteåbningerne på det oprindelige spaltegulv, som var bibeholdt, var for smalle (spalteåbning 18 mm/bjælkebredde 80 mm). Endvidere begrænsede rørudslusning mulighederne for tildeling af halm, og dermed mulighederne for ved brug af strøelse at påvirke søernes nærmiljø positivt i redekasserne (se afsnit om gødningshåndtering).

Bio-fix

I besætning 5 var der periodisk svineri på det faste gulv, men i begrænset omfang. Der var tilkitning af spaltegulvet, som var det oprindelige slagtesvinespaltegulv (spalteåbning 18 mm og bjælkebredde 80 mm). Fjernelse af ophobet, halmblandet gødning var derfor påkrævet dagligt. Overbrusning af gødearealet ville sandsynligvis have reduceret risikoen for at spaltegulvet kittede til. Der blev tildelt ca. 200 g halm pr. so pr. dag, hvilket svarede til 1,6 kg pr. sti pr. dag. Tidligere undersøgelser af spaltegulvsdimensioner til drægtige søer har vist, at netop disse dimensioner vil være tilbøjelige til tilkitning, selv ved strøelsesmængder på under 100 g pr. so pr. dag (Meddelelse 533). Søernes leje var placeret mod midten af staldrummet, og det havde krævet flere justeringer af ventilationsanlægget at skabe et staldklima, der så vidt muligt kunne sikre en god opblanding af luften og dermed et attraktivt leje for søerne. (Se afsnittet om ”klima”).

I besætning 6 var der en relativ lav belægningsgrad, idet stalden var 8,4 m bred og derfor ikke egnede sig til mere end én række stier. Stalden var så bred, at arealet pr. so blev væsentlig større end generelt anbefalet, ligesom inspektionsgangen var ca. 1,2 m bred. Der var således 3,2 m² fast gulv pr. so og 0,63 m² spaltegulv pr. so i stien. Det faste gulv var fordelt på hver side af spaltegulvet, således at søernes leje var placeret mod ydervæggen og biofix-ædepladserne var placeret i stiens modsatte ende på den anden side af spaltegulvsarealet. Hovedparten af lejet var oftest rent og tørt. Ca. 1 m af det faste gulv tættest på spaltegulvsarealet og lidt af arealet med fast gulv mod ædepladserne var permanent tilsvinet. Årsagen var formodentlig, at søerne ikke fyldte hele arealet med fast gulv, og at spaltegulvsarealet og dermed gødearealet var forholdsmæssigt smalt (1,04 m).

Funktionen af stierne i de to besætninger med bio-fix var præget af systematiske hygiejneproblemer - enten ved gøde- eller i lejeareal. Dette skyldes sandsynligvis at gulvkonstruktionen var bibeholdt samt at indretningen af stierne - herunder især arealet pr so - ikke var ideel i forhold til generelle anbefalinger.

Fodring

I besætning 1, 3, 4, 5 og 6 blev der tildelt traditionelt drægtighedsfoder. Der blev suppleret med halmtildeling dagligt eller flere gange ugentligt.

I besætning 1 - med langkrybbefodring - var der meget få pladsskift under fodring, og disse pladsskift foregik primært, når der kun var ganske lidt foder tilbage i krybben.

I besætning 2 - ligeledes med langkrybbefodring - blev der hver formiddag tildelt roepiller i krybben, svarende til 1 kg pr. so pr. dag indtil 4 uger før faring, hvorefter der blev tildelt ½ kg pr. so. Roepillerne blev tildelt for at mindske uroen i stierne, da der umiddelbart efter ibrugtagning af stalden var erfaringer med urolige søer især omkring udfodring. Vådfoderet blev oprindeligt tildelt over to daglige udfodringer, morgen og eftermiddag, men det gav meget uro i stierne og blev derfor ændret til én daglig udfodring. Den ene udfodring var dog opdelt over to gange, idet blandekarret ikke var stort nok til at rumme al foderet. Én daglig udfodring har i andre undersøgelser ligeledes vist sig at give mindst uro i stierne (Meddelelse 278). Samtidig foregik udfodringen kl. ca. 4.00-5.30 om morgenen, da blandekarret skulle benyttes til andre dyregrupper senere på dagen. Derfor blev søerne aldrig observeret, når de åd. I forbindelse med nærværende undersøgelse blev en udfodring observeret og denne viste, at der var få konfrontationer mellem søerne. Der var få pladsskift under og umiddelbart efter udfodringen, men derefter begyndte søerne at foretage hyppige pladsskifte. Søerne var generelt i ens huld, hvilket tyder på, at pladsskiftene ikke har haft negative konsekvenser for søernes foderstand.

I besætning 3 og 4 var der elektronisk sofodring, som kræver træning af nye dyr. I besætning 3 blev der indrettet en træningssti til polte, hvilket er nærmere beskrevet i afsnittet om ”indsættelsesstrategi”. Ved ESF skal indstillingerne af udfodringsmængde, tid mellem foderportioner, tid fra sidste udosering til baglågen åbner være tilpasset søerne i besætningen. Dette kræver indkøring, hvilket også var erfaringen i besætningerne.

I besætning 5 og 6 var der ikke problemer med pladsskift efter finindstilling af bio-fixanlægget til 150 g pr. min. i relation til anbefalinger for mængden af doseret af foder og interval mellem dosering af foder (Erfaring nr. 9806). I besætning 5 var der ikke krybbe, og for at mindske foderspild var der forsøgsvist opstøbt en lav ”krybbekant”, men dette var ingen fordel, idet området i stedet blev mere fugtigt og sværere for søerne at holde rent.

Gødningshåndtering, strøelsestildeling og -forbrug

I besætning 1 og 3 var der rørudslusningsanlæg. I besætning 1 var der ingen strøelsestildeling og udslusning af gødning var uproblematisk. I besætning 3, stald 1, var der ligeledes rørudslusning, men for at kunne sluse gødningen ud, var strøelsesmængden begrænset til ca. 15 kg halm pr. stiplads pr. år, hvilket var mindre end ønsket fra besætningsejers side. I stald 2 var der linespilsanlæg, som fungerede tilfredsstillende med en strøelsesmængde på ca. 25-30 kg halm pr. stiplads pr. år.

I besætning 2 var der rørudslusning i en del af stien og linespilsanlæg i en anden del. Rørudslusningen fungerede ikke tilfredsstillende, da det selv med forholdsvis små halmmængder var vanskeligt at sluse gødning ud. Linespilsanlægget fungerede tilfredsstillende.

I besætningerne 4, 5 og 6 var der linespilsanlæg, som fungerede tilfredsstillende uanset halmmængden.

I alle besætninger med rørudslusning har det således været erfaringen, at man med dette princip for gødningshåndtering ikke har tilstrækkelig mulighed for tildeling af selv moderate mængder strøelse.

Tabel 3. Arbejdsforbrug til manuel rensning af stier samt strøning
Bes.	Hyppighed af manuel rensning af fast gulv/spaltegulv	Strøelsestildeling Hyppighed Forbrug, kg pr. stiplads pr. år	Arbejdsforbrug Manuel rensning i stier og strøning, min. pr. stiplads pr. år
1	Dagligt	Ingen strøelse	28
2	3 gange pr. uge*	3 gange pr. uge* ca. 20 *	8
3	2-3 gange pr. uge	2-3 gange pr. uge 20 **	13-19 (stald A) 9-13 (stald B)
4	6 gange pr. uge	Dagligt 190	65
5	Dagligt	Dagligt 80	137
6	2-3 gange pr. uge	Dagligt 40	22-33

*	I løbet af perioden ændret til ingen rensning, da behovet var ubetydeligt, bl.a. pga. ophør med brug af strøelse.
**	som gennemsnit for stald 1 og stald 2.

Klima

De fleste af de renoverede bygninger havde tidligere været benyttet til produktion af slagtesvin. I forbindelse med renoveringen blev belægningsgraden lavere, og i flere tilfælde blev indretning af stierne ændret væsentligt. Begge forhold medførte ændrede forudsætninger for størrelsen og fordelingen af varmeproduktionen.

I besætning 1 (stald A) var luftindtaget af æstetiske årsager placeret over inspektionsgang i stedet for over lejearealet og dermed ikke over stedet, hvor varmproduktionen var. Derved var det ikke muligt at få opblandet luften inden den nåede dyrene. Da dette ensidige luftindtag samtidig passerede overbrusningsanlægget, blev vanddråber fra overbrusningen ført ind over søernes lejeareal. Hygiejnen i disse stier var derfor utilfredsstillende. I den tilstødende staldbygning (stald B), som ligeledes var renoveret til løsgående søer, var hygiejnen generelt tilfredsstillende, idet kun en begrænset del af det faste gulv var periodisk tilsvinet. Årsagen til forskellen i funktion mellem de to stalde menes at kunne tilskrives klimaforholdene.

I besætning 2 var to stalde med forskellig ventilationsdimensionering blevet slået sammen til ét staldrum. Derved var der uens ventilationsforhold ned igennem staldrummet. Dette resulterede i dårligere luftkvalitet i den ende af rummet, der tidligere havde været farestald. Stalden var samtidig vindpåvirket, hvilket forværrede problemet. Stiindretningen i denne besætning var magen til stald 1 i besætning 1, som havde en utilfredsstillende stihygiejne. Det vurderes, at ventilationsforholdene og ikke stiindretningen har været årsag til den dårlige stihygiejne i stald 1 i besætning 1.

I besætning 3 kunne luftkvaliteten i stald A, som også var den stald, hvor søerne gødede på en del  af det faste gulv, periodisk være utilfredsstillende i form af høj ammoniakkoncentration og en staldtemperatur, der var mere end 5 grader højere end udetemperaturen. Dette kan formodentlig tilskrives et fladt, lavt loft og loftsbjælker, der påvirkede opblanding af luften og samtidig medførte træk i lejearealet.

I besætning 4 var luftkvaliteten generelt tilfredsstillende, idet der kun periodisk - og da primært på grund af tekniske fejl - var en høj ammoniakkoncentration.

I besætning 5 var ventilationsanlægget i forbindelse med renoveringen blevet ændret fra tosidigt luftindtag til ensidigt luftindtag via vægventiler. Det første år efter renovering var der problemer med dårlig luftkvalitet, dårlig stihygiejne og deraf følgende benskader på søerne. Da ventilationsanlægget blev indreguleret, ændredes funktionen af stierne markant i positiv retning, hvorefter der ikke havde været systematisk forekomst af tilsvinede områder på det faste gulv. Forekomsten af søer med benskader faldt tilsvarende.

I besætning 6 var der generelt ikke problemer med staldklimaet, hvilket formodentlig kan tilskrives, at ventilationsanlægget var nyt og således dimensioneret og etableret i forbindelse med renoveringen.

Erfaringerne fra besætningerne har generelt været, at mangelfuld beregning af ventilationsbehov og kapacitet samt manglende indregulering af eksisterende anlæg har været væsentlige årsager til eventuel utilfredsstillende stihygiejne og luftkvalitet. I forbindelse med renoveringen har der således ikke i tilstrækkeligt omfang været overvejet, hvilke konsekvenser den ændrede brug af bygningen ville få for klimaforholdene.

Indsættelsesstrategi

I alle besætninger blev gylte og små søer opstaldet i stier uden ældre/store søer.

I besætning 3 og 4 var der dynamiske grupper med indsættelse direkte efter løbning. I de øvrige besætninger var der stabile grupper, hvoraf der kun i besætning 2 var indsættelse direkte efter løbning.

I besætning 3 var stald B oprindeligt opdelt i to stier, hvoraf den ene (60 stipladser) var beregnet til kontrolafdeling, således at søerne blev indsat efter løbning og først efter drægtighedstest (ved 4 uger) blev flyttet over til den anden sti. I løbet af afprøvningsperioden blev denne praksis ændret, fordi der efter besætningsejernes vurdering var uacceptabelt mange slagsmål i gruppen. Efter sammenlægning af de to stier til én stor sti med dynamisk indsættelse blev der mindre uro blandt søerne.

I besætning 3 blev der i løbet af afprøvningsperioden etableret en træningssti til polte for at mindske arbejdet til træning af gylte ved indsættelse i drægtighedsstierne med foderstationer. I træningsstien var der installeret en foderstation uden computer, og lågerne stod permanent åbne. Der var monteret en foderautomat i foderstationen, og poltene blev derfor vænnet til at skulle gå ind i stationen for at få foder. Dette reducerede behovet for træning af gyltene, hvorved man i besætningen blev sparet for at skulle lede alle dyr igennem stationen flere gange i de første dage efter indsættelse i drægtighedsstalden.

I besætning 4 var der ligeledes en separat sti til gylte og små søer. Der var ingen træningssti.

Udtagningsfrekvens og -årsager

I alle besætninger var der aflastningspladser til søer, der ikke kunne klare sig i løsdriften. Der var generelt under 5 pct. af drægtighedspladserne som aflastning. Det anbefales at der er aflastningspladser svarende til mindst 5 pct. af drægtighedspladserne.

Andelen af udtagne søer er vist i tabel 4. Sammen med omløbning udgjorde benproblemer den primære årsag til udtagning af søer.

Tabel 4. Udtagningsfrekvens i forsøgsperioden
Besætning	1	2	3	4	5	6
Indsatte søer, stk.	200	260	514	776	165	168
Udtagne søer før faring, stk.	13	48	77	96	13	8
Udtagne søer, pct. af indsatte	7	18	15	13	8	5
Fordelt som følger på udtagningsårsag, pct.
Omløbere	1	15	7	8	5	2
Benproblemer	5	3	5	3	1	1
Andet	1	<1	3	2	2	2

Årsagen til at der udtages flest søer på grund af omløbning i besætning 2, 3 og 4 skyldes at søerne i disse tre besætninger blev indsat umiddelbart efter løbning.

Udgifter til renovering

Omkostningerne til renovering varierede fra ca. kr. 350 til ca. kr. 6.300 pr. soplads og var naturligvis meget betinget af bygningens tilstand og antallet af stipladser, der kunne etableres med det valgte fodringsprincip i relation til bygningens dimensioner.

Tabel 5. Udgifter til renovering
	Kr. i alt	Kr./soplads	Renovering omfattede :
Besætning 1	50.000	350	Krybber og dele af gulv.
Besætning 2	420.000	2.120	Sammenlægning af to stalde, renovering af gulv, ventilation, vådfodringsanlæg og inventar.
Besætning 3 - stald A	215.000	1.950	Primært dele af gulvet samt inventar Heraf foderstationer: 910 kr. pr. stiplads
Besætning 3 - stald B	555.000	2.775	Primært gulv, inventar og ventilation Heraf foderstationer: 750 kr. pr. stiplads
Besætning 4	775.000	3.100	Primært dele af gulv samt inventar Heraf foderstationer: 1.360 kr. pr. stiplads
Besætning 5	250.000	3.125	Primært dele af gulv og ventilation samt vægge og inventar Heraf foderanlæg: 1.325 kr. pr. stiplads
Besætning 6	440.000	6.285	Gulv, isolering, ventilation og inventar Heraf foderanlæg: 1.057 kr. pr. stiplads

Den forventede afskrivningsperiode på bygningen skal vurderes for at kunne forholde sig til investeringsomkostningerne, ligesom den valgte løsning skal betragtes realistisk i forhold til forventet produktionssikkerhed, arbejdsvilkår og variable omkostninger.

Til sammenligning af udgifter forbundet med de renoverede drægtighedsstalde er priserne for opførelse af nye drægtighedsstalde med henholdsvis ESF og bio-fix angivet i tabel 6. Det understreges, at tallene er vejledende. I besætning 6 nærmer investeringen sig prisen for nybyggeri, hvilket betyder, at der alternativt kunne have været bygget en ny stald, hvorved der i højere grad kunne have været taget højde for holdstørrelse, arealbehov, afskrivning af bygninger mv.

Tabel 6. Udgifter forbundet med opførelse af nye drægtighedsstalde
	Pr. soplads, kr.
ESF	6.000 - 7.000
Bio-fix	7.000 - 10.000
Kilde: http://www.lr.dk/byggeinfo

Anbefalinger

I forbindelse med renovering af ældre bygninger til løsgående drægtige søer anbefales det, at man blandt andet vurderer bygningens egnethed i forhold til:

• at der afhængig af fodringsprincip forudsættes forskellige krav til indretning, flokstørrelse, indsættelsesstrategi mv.
• bedriftens flow af dyr (holdstørrelse, holddriftssystem)
• ventilationskapacitet og belægningsgrad
• kvalitet af og dimensioner på spaltegulve
• gødningshåndtering
• logistik i relation til flytning af søer samt håndtering af strøelse
• mulighed for placering af aflastningsstier, svarende til mindst 5 pct. af drægtighedspladserne
• forventninger mht. niveau for produktionssikkerhed, arbejds- og strøelsesforbrug mv.

Disse grundlæggende forhold bør alle være overvejet i projekteringsfasen, dels fordi renoveringen ellers kan blive forholdsmæssigt for dyr, dels fordi man skal vide hvilke forventninger, der kan stilles til produktionsniveau samt variable omkostninger pr. stiplads som fx ekstra arbejde til gødningshåndtering og strøelsestildeling.

Deltagere:
Jens Martin Strager, Hanne Nissen, Ib Dahl Jensen, Roald Koudal, Thomas Ladegård Jensen

Afprøvning: 615

-	Fisker, Brian N.: (1994). Løsgående gruppefodrede søer. Meddelelse 278. Landsudvalget for Svin
-	Hansen, Lisbeth Ulrich; Staun, Anette: (1998). Fodring af søer via bio-fix. Erfaring 9806. Landsudvalget for Svin
-	Fisker, Brian N.: (1999). Foder med 60 pct. pulpetter til drægtige søer opstaldet i stabile grupper. Meddelelse 444. Landsudvalget for Svin
-	Petersen, Lisbeth Brogaard: (2001). Dimensioner på spaltegulve i stier til løsgående drægtige søer. Meddelelse 533. Landsudvalget for Svin
-	(2002). Rapport over E-kontrollens resultater oktober 2002. Notat 0247 Danmarks Landsudvalget for Svin, Landbrugets Rådgivningscenter

Plantegninger af stierne i de 6 besætninger

Besætning 1

Beskrivelse af drægtighedsstaldene : Løsdriftsstier med vådfodring i langkrybber

Bygning	Isoleret, gitterspær Stald A (7,00 m x 17,00 m) og Stald B (7,00 m x 34,00 m)
Ventilation	Undertryk med ensidigt luftindtag fra vægventiler (ikke ændret i forbindelse med renovering)
Fodring	Vådfodring i langkrybbe
Vandtildeling	Drikkeventil placeret over krybbe
Stier, antal	12
Søer pr. sti, antal	9-11
Sopladser, antal	Ca. 130
Sostier	Delvis spaltegulv, oprindelige slagtesvinespaltegulv er bibeholdt (18 mm / 80 mm)
Ornestier	Nej
Total stiareal pr. so, m²	Ca. 2,30
Fast gulv pr. so, m²	Ca. 1,30
Gødningshåndtering	Gylle, rørudslusning, fast gulv i stier skrabes dagligt
Strøelse	Nej
Overbrusning	Over gødeareal
Ændringer (forsøg)	Etablering af to redekasser i stald B, der fungerer hensigtsmæssigt
Anvendelse af stalde før renovering	Slagtesvinestalde med tørfodring og delvis spaltegulv

Stald A

Før

Efter

Stald B

Før

Efter

Besætning 2

Beskrivelse af drægtighedsstalden : Løsdriftsstier med vådfodring i langkrybber

Bygning	Isoleret, saksespær, stald (14,00 m x 43,00 m)
Ventilation	Undertryk med dobbeltsidigt luftindtag fra vægventiler (Ventilationsstyring skiftet ellers ikke ændret i forbindelse med renovering)
Fodring	Vådfodring i langkrybbe
Vandtildeling	Bideventil over langkrybberne
Stier, antal	18
Søer pr. sti, antal	9-11
Sopladser, antal	Ca. 200
Sostier	Delvis spaltegulv og velstrøet leje med 8 cm fald ud mod spaltegulv, nyt spaltegulv (20 mm / 110 mm)
Ornestier	Nej
Total stiareal pr. so, m²	Ca. 2,60
Fast gulv pr. so, m²	Ca. 1,20
Gødningshåndtering	Gylle, rørudslusning og linespil, fast gulv i stier skrabes 3 gange om ugen
Strøelse	Halm
Overbrusning	Nej
Ændringer (forsøg)	To krybbeadskillelser opsat pr. sti minimerede uro under foderoptagelsen
Anvendelse af stald før renovering	To stalde i forlængelse af hinanden til løbeafdeling, diegivende søer og smågrise

 

Før

Efter

Bygning	Isoleret Stald A : gitterspær (9,50 m x 25,50 m) Stald B : loft til kip (11,00 m x 40,00 m)
Ventilation	Undertryk med dobbeltsidigt luftindtag fra vægventiler (ikke ændret i forbindelse med renovering)
Fodring	Tørfodring via ESF
Fabrikat	Datamix
Seperationsstier	Ja
Vandtildeling	Drikkeventiler i foderstationer samt vandkopper placeret i gøde-/aktivitetsområde på mur ind til redekasserne
Stier, antal	2
Søer pr. sti, antal	115 og 180
Sopladser, antal	Ca. 300
Sostier	Store velstrøede redekasser og spaltegulv i gøde-/aktivitetsområde Stald A : oprindelige slagtesvinespaltegulv er bibeholdt (18 mm / 80 mm) Stald B : nyt spaltegulv (22 mm / 120 mm)
Ornesti	Ja
Total stiareal pr. So, m²	Ca. 2,30
Fast gulv pr. so, m²	Ca. 1,30
Gødningshåndtering	Gylle Stald A : rørudslusning og bagskyl Stald B : linespil Fast gulv i redekasser skrabes 2-3 gange om ugen
Strøelse	Halm
Overbrusning	Over gøde-/aktivitetsareal
Ændringer (forsøg)	Udvidelse af murvinger i forsøg på at reducere svineri ved indgang til redekasserne. Opsætning af træningsstation i polteafdeling havde reduceret behovet for træning ved indsættelse i drægtighedsstaldene.
Anvendelse af stalde før renovering	Stald A: Løbeafdeling med bundne søer Stald B: Slagtesvinestald med tørfodring

 

Stald A

Før

Efter

Stald B

Før

Efter

Besætning 4

Beskrivelse af drægtighedsstalden : Løsdriftsstier med ESF og store redekasser

Bygning	Isoleret, saksespær (15,00 m x 40,00 m)
Ventilation	Undertryk med dobbeltsidigt luftindtag fra vægventiler (delvis ændret i forbindelse med renovering)
Fodring	Tørfodring via ESF
Fabrikat	Shauer (BoPil)
Seperationsstier	Ja
Vandtildeling	Drikkeventiler i foderstationer samt  i gøde-/aktivitetsareal
Stier, antal	2
Søer pr. sti, antal	50 og 200
Sopladser, antal	Ca. 250
Sostier	Store velstrøede redekasser med 3 pct. fald mod spaltegulv i gøde-/aktivitetsområde, nyt spaltegulv (25 mm / 140 mm)
Ornesti	Ja
Total stiareal pr. so, m²	Ca. 2,30
Fast gulv pr. so, m²	Ca. 1,30
Gødningshåndtering	Gylle, linespil, fast gulv i redekasser skrabes 6 gange om ugen
Strøelse	Halm
Overbrusning	Over gøde-/aktivitetsareal
Ændringer (forsøg)	Ingen
Anvendelse af stald før renovering	Slagtesvinestalde med tørfodring

 

Før

Besætning 5

Beskrivelse af drægtighedsstalden : Løsdriftsstier med Bio-fix

Bygning	Isoleret, saksespær (11,00 m x 19,50 m)
Ventilation	Undertryk med ensidigt luftindtag fra vægventiler (delvis ændret i forbindelse med renovering)
Fodring	Tørfodring via Bio-fix ( 1 dgl. udfodring)
Fabrikat	Echberg
Vandtildeling	Vandkopper i gødeområdet
Stier, antal	10
Søer pr. sti, antal	8
Sopladser, antal	Ca. 80
Sostier	Delvis spaltegulv og velstrøede lejer med 3 pct. fald mod spaltegulv, nyt spaltegulv (18 mm / 80 mm)
Ornesti	Nej
Total stiareal pr. so, m²	Ca. 2,40
Fast gulv pr. so, m²	Ca. 1,40
Gødningshåndtering	Gylle, linespil, fast gulv skrabes dagligt
Strøelse	Halm
Overbrusning	Nej
Ændringer (forsøg)	Ingen
Anvendelse af stald før renovering	Slagtesvinestalde med tørfodring

 

Før

Efter

Besætning 6

Beskrivelse af drægtighedsstalden : Løsdriftsstier med Bio-fix

Bygning	Isoleret, gitterspær (10,00 m x 30,00 m)
Ventilation	Undertryk med dobbeltsidigt luftindtag fra vægventiler (ikke ændret i forbindelse med renovering)
Fodring	Tørfodring via Bio-fix ( 1 dgl. udfodring)
Fabrikat	Funki
Vandtildeling	Næseventiler ved hver ædeplads
Stier, antal	10
Søer pr. sti, antal	7
Sopladser, antal	Ca. 70
Sostier	Delvis spaltegulv og velstrøede lejer med fald mod spaltegulv, nyt spaltegulv (20 mm / 80 mm)
Ornesti	Nej
Total stiareal pr. so, m²	Ca. 4,20
Fast gulv pr. so, m²	Ca. 3,50
Gødningshåndtering	Gylle, linespil, fast gulv skrabes 2-3 gange om ugen
Strøelse	Halm
Overbrusning	Nej
Ændringer (forsøg)	Ingen
Anvendelse af stald før renovering	Farestald med tørfodring

 

Før

Efter