Produktion af grise til det engelske marked kræver, at søerne skal gå løse i flok eller individuelt i stier fra fravænning og frem til syv dage før forventet faring. For at flere svineproducenter får mulighed for produktion af UK-grise, kan der være behov for at tilpasse eller ændre eksisterende bygninger til løbestalde med løsgående søer, som opfylder krav til management og høj produktionssikkerhed.

I løsdriftsstier, hvor søerne var individuelt opstaldet eller opstaldet i flok med adgang til æde-/insemineringsbokse, har afprøvninger vist, at produktionssikkerheden var fuld på højde med traditionel boksopstaldning.

Derimod har resultater fra en tidligere afprøvning vist, at søer opstaldet i flok med ad libitum fodring fik 0,3 færre totalfødte grise pr. kuld end søer opstaldet i enkeltdyrsstier. Denne forskel var statistisk sikker (Medd. 493). Årsag til de forringede produktionsresultater hos flokopstaldede søer kan skyldes konkurrence om foderet, slåskampe i forbindelse med rangordensdannelse og at søerne sprang på hinanden i forbindelse med brunstens indtrædelse.

Opstaldes søerne i flok med permanent adgang til æde-/insemineringsbokse, vil der ikke være konkurrence om foderet, og søerne har mulighed for at søge op i boksene i forbindelse med rangordensdannelsen og under opspringsaktiviteten.

Ved indretning af løbestalde i eksisterende bygninger skal der således fokuseres på produktionssikre indretninger, uden at der bliver gået på kompromis med optimering af forholdene for den enkelte so.

Formålet med denne undersøgelse var at videregive indsamlede erfaringer fra fire besætninger med løbestalde til løsgående søer indrettet i eksisterende renoverede bygninger. De fire besætninger var indbyrdes helt eller delvist forskellige i indretning og drift.

I fire besætninger, der havde renoveret eksisterende bygninger/stalde til løbeafdelinger med løsgående søer, blev der foretaget en systematisk indsamling af reproduktionsresultater, udtagningsårsager og erfaringer med hensyn til drift over en periode på ca. 1 år.

I tre besætninger var søerne opstaldet i enkeltdyrsstier og i én besætning var søerne flokopstaldet og havde fri adgang til æde-/insemineringsbokse. Alle staldene var godkendt til UK-produktion. De eksisterende bygninger var førhen blevet anvendt til løbe- eller drægtighedsstalde med bundne eller boksopstaldede søer.

Yderligere oplysninger om produktionsforholdene i de fire besætninger fremgår af tabel 1. I appendiks bagest i materialet findes endvidere en kort beskrivelse samt en planskitse af hver løbestald.

Reproduktionsresultater

Der blev indsamlet følgende oplysninger fra besætningernes produktionskontrol:

• Pct. 1. lægssøer
• Fravænnede grise pr. årsso
• Totalfødte grise pr. kuld
• Levendefødte grise pr. kuld
• Spildfoderdage pr. kuld
• Dage til 1. løbning
• Faring efter 1. løbning, pct.
• Omløbet, pct.

Udtagningsårsager

Blev en so taget ud af løbeafdelingen, registrerede staldpersonalet datoen og udtagningsårsagen. Der blev registreret følgende udtagningsårsager:

• Aggressiv
• Overfaldet
• Dårlige ben
• Dårligt huld (tynd)
• For godt huld (fed)
• Bange for andre søer
• Død
• Solgt
• Overfaldet og død (slagsmål)
• Yversvamp
• Manglende brunst
• Benproblemer
• Vulvabid
• Skade af inventar, gulv eller installation
• Staldudnyttelse

Klimaundersøgelse

I vinterperioden blev der udført én klimaundersøgelse i hver løbeafdeling. Undersøgelsen blev foretaget af en klimakonsulent fra Den rullende Afprøvning.

Erfaringer

Erfaringer vedrørende det enkelte løsdriftssystem blev indsamlet udfra interview af besætningsejeren/staldpersonalet. Ved besøgene blev der spurgt til følgende forhold:

• Staldens indretning og funktion (før/efter renovering), herunder leje, gødeareal
• Driftsmæssige forhold (før/efter renovering), herunder brunstkontrol og løbning
• Strøelse og gødning (før/efter renovering), herunder forbrug af strøelse og gødningshåndtering

Reproduktionsresultater

I tabel 2 ses produktionsresultaterne fra besætningerne samt landsgennemsnittet, som er beregnet på baggrund af 846 besætningers E-kontrol for perioden oktober 2001-oktober 2002 (Notat nr. 0247).

I de tre besætninger hvor søerne gik i enkeltdyrsstier, var antallet af totalfødte grise pr. kuld over landsgennemsnittet på 13,5 i besætning 2 og 3. Faringsprocenten var under landsgennemsnittet på 84 i besætning 2 og på niveau med landsgennemsnittet i besætning 1 og 3.

I besætning 4, hvor søerne var flokopstaldet, var antallet af total fødte grise pr. kuld over landsgennemsnittet, og faringsprocenten var på niveau med landsgennemsnittet.

Tallene tyder derved på, at det er muligt at opnå produktionsresultater på niveau med eller over landsgennemsnittet i renoverede stalde, hvor søerne enten er individuelt opstaldet på delvist spaltegulv eller flokopstaldet med adgang til æde-/insemineringsbokse.

Udtagningsårsager

Udtagning af søer var mest aktuelt i besætning 4, hvor søer var flokopstaldet. I denne besætning blev der fra løbeafdelingen i løbet af en periode på 1 år udtaget 1,5 pct. svarende til 7 søer på grund af henholdsvis død, overfald og dårlig ben.

I besætning 4 var der etableret aflastningsstier i løbeafdelingen. Derved var det muligt hurtigt at fjerne svage søer fra flokken (se evt. planskitse af aflastningsstiernes placering i appendiks).

Søer der blev udtaget på grund af manglende brunst blev enten gående i løbeafdelingen eller udsat af besætningen.

Stiindretning og stifunktion

I alle fire besætninger havde bygningen/stalden før været anvendt som løbe- eller drægtighedsstalde med boksopstaldet eller bundne søer.

I alle tre besætninger var gulvkonstruktionen i hovedtræk bibeholdt. Den største ændring var i besætning 1, hvor fem ornestier midt i stalden var blevet gravet ud til dybstrøelsesstier med spåner.

Enkeltdyrsstier
I besætning 1, 2 og 3 var løbeafdelingen indrettet med enkeltdyrsstier og delvist spaltegulv. Generelt var det vanskeligt i alle tre besætninger at forhindre søerne i at gøde på det faste gulv i stien.

Fodring på gulvet, som det forsøgsvis blev praktiseret i besætning 2 samt opsætning af drikkeventil over spaltegulvet, havde ikke medført en tilfredsstillende hygiejne. For yderligere at forsøge at forbedre hygiejnen, blev der forsøgsvis monteret lukkede stisider i lejeområdet og åbent inventar i gødeområdet i en række med enkeltdyrsstier. Dette tiltag havde heller ikke ændret entydigt på søernes gødeadfærd. Årsagen til at søerne fortsat gødede på det faste gulv var sandsynligvis, at det ikke var muligt at montere en lukket stiside på den ene kortside i lejeområdet, idet ornestierne var placeret her (se evt. planskitse af ornestiernes placering i forhold til sostierne i appendiks).

Derimod havde opsætning af drikkekopper i gødeområdet i besætning 3 medført en overvejende tilfredsstillende hygiejne i enkeltdyrsstierne. Her foregik al ornekontakt på spaltegulvsarealet i sostierne.

Søer opstaldet i flok med adgang til æde-/insemineringsbokse

I besætning 4 var løbeafdelingen indrettet med én æde-/insemineringsboks pr. so. Der var indlagt spaltegulv i den bagerste del af boksen samt ca. 35 cm bagved boksene. I forlængelse heraf var et stor dybstøet leje-/aktivitetsareal bag boksene. Boksene var monteret på en ca. 40 cm høj repos, som søerne benyttede uden problemer.

Æde-/insemineringsboksene med frontlåge var leveret af Langkjær Staldinventar. En ulempe ved boksens funktion var, at baglågen ikke blev låst, når soen gik ind i boksen. Andre søer kunne således få adgang til boksen, når denne allerede var optaget af en anden so. Boksen ydede dermed ikke optimal beskyttelse for søer, der søgte tilflugt i dem (Erfa. 0203).

Figur 1. Æde-/insemineringsbokse fra Langkjær Staldinventar, ydede ikke optimal beskyttelse for søer, der opholdt sig i boksen.

Ved bagvæggen af dybstrøelsesarealet var der etableret flytbart inventar og låger, hvorved staldpersonalet nemt og hurtigt kunne oprette aflastningsstier efter behov (se evt. planskitse af aflastningsstiernes placering i appendiks). Når alle aflastningsstier var i brug, var arealet bag boksene 3,65 m bredt, hvilket sikrede, at søerne kunne passere hinanden uhindret i stien.

Gulvkonstruktionen var ændret i hele stalden. Der var etableret fuldspaltegulve i orne- og poltestier.

Fodring

Der blev fodret efter tilnærmet ædelyst i alle fire besætninger. Der blev ikke observeret foderspild i nogen af besætningerne. I alle besætninger var krybber og fodringsanlæg helt eller delvist blevet genbrugt.

Strøelse og gødning

Forhold knyttet til strøelse og gødningshåndtering fremgår af tabel 4.

Der blev ikke anvendt strøelse i sostierne besætning 1, 2 og 3, da der ellers ville opstå problemer med gyllesystemet. Alle stier blev skrabet dagligt, hvis der lå gødning på det faste gulv.

I besætning 1 var der etableret en dybstrøelsesmåtte af spåner i alle ornestierne. Måtten fremstod tør, fast og skridsikker. Der var kun behov for at strø én gang ugentligt og foretage 1-2 udmugninger årligt, hvor hele måtten blev fjernet. Der var således meget lidt arbejde forbundet med vedligeholdelse af måtten i ornestierne. Det var dog ikke muligt at komme ind med en minilæsser for at fjerne dybstrøelsesmåtten i ornestierne. Arbejdet blev derfor udført manuelt med trillebør, hvilket var fysisk meget krævende.

I besætning 4, hvor søer var opstaldet i flok, blev der oprindeligt anvendt spåner til etablering af dybstrøelsesmåtten i stien. Da det ikke var muligt at opretholde en fredsstillende tør måtte ved brug af spåner, blev der i en periode på seks måneder forsøgsvis anvendt rapshalm i stedet for spåner.

Etableringen af dybstrøelsesmåtten foregik ved at strø, så der lå rapshalm i hele kummen i en højde af ca. 75 cm. Dette svarede til ca. 60 kg rapshalm pr. stiplads. Efter tre uger (når måtten var trådt til) blev der yderligere tildelt 20 kg rapshalm pr. stiplads om måneden. Vurderingen var, at det var muligt at etablere en tør, meget fast og skridsikker måtte med rapshalmen. Det samlede forbrug af rapshalm blev beregnet til 300 kg pr. stiplads om året. Da rapshalmen kun havde været anvendt i nogle måneder i besætningen, blev mængden af anvendt rapshalm ikke beregnet ud fra et helt års forbrug. Derfor bør de 300 kg. pr. stiplads om året betragtes med forbehold. Til sammenligning blev der i en pilotundersøgelse tidligere fundet et forbrug på 800 kg rapshalm pr. stiplads om året. Da pilotundersøgelsen blev gennemført i enkeltdyrsstier uden dræn, kan dette dog have haft nogen indflydelse på det markant højere forbrug der blev fundet (Notat nr. 0010).

Med hensyn til brug af spåner til etablering af dybstrøelsesmåtter i løbeafdelingen har en afprøvning af strøelsesmaterialer vist, at kuldstørrelse og faringsprocent reduceres som følge af opstaldning af søer i løbeafdelingen i stier med spåner (Notat nr. 0212). Alene af den grund kan brug af spåner til etablering af en dybstrøelsesmåtte ikke anbefales.

Brunstkontrol og løbning

I besætning 1 og 2 med enkeltdyrsstier adskilte arbejdet forbundet med brunstkontrol og løbning sig ikke væsentligt fra det, der havde været praktiseret tidligere, hvor søerne havde været boksopstaldet eller bundet. Der var dog bedre plads til løbearbejdet i enkeltdyrsstierne, og det blev vurderet, at det var nemmere at observere søernes brunstadfærd, når de havde mulighed for at bevæge sig frit.

I besætning 3 med enkeltdyrsstier adskilte brunstkontrollen sig på ét område i forhold til, hvad der tidligere havde været praktiseret. Indretningen gjorde det muligt at inddrage inspektionsgangen som en del af arealet i den enkelte sosti. Søerne havde således de første fire dage mulighed for fuld ornekontakt ved at gå ud på inspektionsgangen, der stødte op til ornestierne. Dagen før forventet brunst blev området i inspektionsgangen lukket af, og søerne havde derefter ingen direkte ornekontakt. Når søerne blev introduceret for ornerne igen i forbindelse med brunstkontrol, var det erfaringen, at man opnåede en form for ”overraskelseseffekt” hos søerne, som gjorde det lettere at se, hvorvidt soen var i brunst eller ej. Overraskelseseffekten undersøges af Den rullende Afprøvning i en igangværende afprøvning og er desuden beskrevet i Erfaring nr. 0007 og 0207.

I besætning 4 foregik løbning og brunstkontrol i æde-/insemineringsboksene. Da boksene havde en bredde på 0,65 m, og rørføringen var hævet op over boksene, var der god plads for inseminøren til at komme ind at sidde på og stå ved siden af søerne. Foran boksene var en fodergang, hvorpå orne blev lukket ud under insemineringsarbejdet. Denne gang var 1,35 m bred, så ornen kunne vende sig og få trynekontakt med søerne. Der var anbragt låger i gangarealet, så gangen kunne lukkes af i mindre enheder. Ornen kunne således holdes foran de søer, der skulle brunstkontrolleres eller insemineres. Derved var det kun de søer, der blev arbejdet ved, der blev stimuleret. Der var desuden monteret frontlåger i boksene, som gjorde det hurtigt og nemt for staldpersonalet at lukke en so ud af boksen og ind i en ornesti, når der var behov for det.

Klimaforhold

I alle fire besætninger var det oprindelige ventilationsanlæg, som var dimensioneret efter den daværende belægning i stalden, bibeholdt. Renoveringen i alle besætninger havde medført, at stiindretningen i stalden var blev ændret væsentligt, samt at stipladserne var blevet reduceret med 30-60 pct.

Den reducerede belægning i staldene efter renoveringen resulterede i, at der ikke længere var overensstemmelse mellem ventilationsanlæggets ydelse og det aktuelle ventilationsbehov.

Normalt dimensioneres et ventilationsanlæg således at ved maksimal ydelse overskrider staldtemperaturen ikke en udetemperatur på 20 °C med mere end 5 °C. I besætning 2 og 3 var anlæggene overdimensioneret og udsugningskapaciteten dermed større end det teoretiske behov. Ydelsen skulle dermed reduceres for at mindske risikoen for koldluftnedslag og træk i dyrenes opholdszone.

Den lave belægningsgrad efter renoveringen gav anledning til en reduceret varmeproduktion fra dyrene til staldrummet. Specielt i kolde perioder var det derfor vanskeligt at opretholde en tilfredsstillende høj temperatur og samtidig et tilfredsstillende højt luftskifte i alle fire stalde. Ved et for lavt luftskifte i et staldrum bliver CO₂- og NH₃- koncentrationen samt den relative luftfugtighed for høj, hvilket har en negativt indflydelse på luftkvaliteten og dermed på både dyr og staldpersonales velbefindende.

Ved tilsætning af varme kan der opnås et højere luftskifte og dermed en sænkning af luftfugtigheden, CO₂ og NH₃.

Behovet for tilsætning af varme i besætning 4 blev beregnet til at være noget højere end i de andre besætninger. Dette skyldtes hovedsageligt, at der fra dybstrøelsesmåtten i besætning 4 forekom en ikke ubetydelig vandfordampning. Normalt vil man i stalde med dybstrøelse kunne sænke temperaturen og derved reducere fordampningen fra måtten. Dette var dog ikke muligt i besætning 4, idet polte og orner var opstaldet i stier med fuldspaltegulv og derfor ville få det for koldt, hvis temperaturen blev sænket. Det er derfor uheldigt at indrette staldrum, hvor nogle dyregrupper er opstaldet i stier med dybstrøelse, og andre dyregrupper er opstaldet i stier med fuldspaltegulv.

Omkostninger til renovering kontra opførelse af ny løbeafdeling

I tabel 6 vises omkostninger forbundet med renovering af de fire løbeafdelinger. Til sammenligning af omkostninger forbundet med de renoverede løbeafdelinger, er priser for opførelse af en tilsvarende ny løbeafdeling angivet i tabel 7. Priserne i tabel 7 er beregnet med udgangspunkt i de konkrete indretninger i besætning 1, 2, 3 og 4.

Priserne i tabel 6 og 7 er opgivet i kr. pr. soplads. I sopladsprisen er medregnet prisen for det konkrete antal orne- og poltepladser i de pågældende besætninger (se tabel 1 og appendiks for detaljeret oplysninger om indretningerne).

Omkostningerne forbundet med nyopførelse af løbeafdelingerne som vist i tabel 7 vil være relative dyrere sammenlignet med et stort samlet byggeprojekt til fx 1.000 årssøer. Det understreges at alle priser er vejledende.

Som udgangspunkt skal det i planlægningsfasen kritisk vurderes, om en renovering af stalden kan indfri de forventninger, der bør stilles til stalden med hensyn til blandt andet produktionssikkerhed, arbejds- og strøelsesforbrug.

Desuden bør den forventede afskrivningsperiode på bygningerne vurderes i forhold til investeringsomkostningerne, ligesom den valgte løsning skal betragtes i sammenhæng med forventet produktionssikkerhed, arbejdsvilkår, variable omkostninger og mulighed for UK-tillæg.

Alle disse grundlæggende forhold bør alle overvejes, for at renoveringen ikke skal blive forholdsmæssigt dyrere sammenlignet med nybyggeri.

Erfaringerne fra de fire besøgte besætninger viser, at der er mulighed for at opnå tilfredsstillende produktionsforhold i renoverede stalde, hvor søerne enten er løsgående i flokke med adgang til æde-/insemineringsbokse eller opstaldet enkeltvis i stier med delvist spaltegulv.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på følgende forhold:

Deltagere
Jens Martin Strager, Hanne Nissen, Ernst Nielsen, Roald Koudal, Erik Damsted og Thomas Ladegaard Jensen.

Afpr. 613

Planskitse af de 4 besætninger

Besætning 1

Beskrivelse af stalden før renovering : Løbe- og drægtighedsstald med bokse og bunde søer, delvist spaltegulv

 

Beskrivelse af stalden efter renovering: løbestald med enkeltdyrsstier, delvist spaltegulv

 

Besætning 2

Beskrivelse af stalden før renovering : Løbestald med bokse, delvist spaltegulv

 

Beskrivelse af stalden efter renovering: Løbestald med enkeltdyrsstier, delvis spaltegulv

Besætning 3

Beskrivelse af stalden før renovering:Drægtighedsstald med bundne søer, delvist spaltegulv

Beskrivelse af stalden efter renovering: Løbestald med enkeltdyrsstier, delvist spaltegulv

Besætning 4

Beskrivelse af stalden før renovering: Løbestald med bundne søer, delvist spaltegulv

Beskrivelse af stalden efter renovering: Løbestald med æde-/insemineringsbokse