Lov om indendørs hold af løsgående søer og gylte stiller blandt andet krav om, at der skal tildeles strøelse på det faste/drænede gulv. Desuden er der et krav om, at de drægtige søer og gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, som kan tilfredsstille deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. (Justitsministeriet, 2003).

Det forventes, at mange svineproducenter vil vælge halm som strøelses- og rodemateriale, eftersom dette er et tilgængeligt materiale hos de fleste. Erfaringer har vist, at tidsforbruget i drægtighedsstalde afhænger at den teknik, man anvender til at tildele halmen. Det var således afgørende, at man både havde en effektiv metode til at transportere halmen ind i stalden og til at fordele halmen til stierne (Erfaring 0301).

Formålet med nærværende undersøgelse var at indsamle erfaringer vedrørende brug og funktion af følgende metoder til halmtildeling i stalde til løsgående drægtige søer:

• Tildeling med minilæsser,
• Manuel tildeling fra hængebane og
• Fuldautomatisk tildeling med strørobot.

To besætninger for hver af de tre metoder, dvs. i alt seks besætninger, blev besøgt én gang. Halmtildelingen blev observeret og driftslederen blev interviewet vedrørende produktionsforhold, halmforbrug, anvendelse af tildelingsmetoden, tidsforbrug, integrering af tildelingsmetoden i staldsystemet, arbejdsmiljø og anlægsinvestering. De tekniske specifikationer for de tre metoder til halmtildeling ses i appendiks 1.

Minilæsser

Minilæsseren var med knækstyring. Den kan udstyres med overfaldsgreb, skovl, fejekost mm.

Figur1. Minilæsser

Hængebane

Hængebanen var ophængt i en metalskinne under loftet. Hængebanen var udformet med et sæde til personen, der tildelte halmen, og der var monteret sikkerhedssele. Hængebanen var batteridrevet.

Figur 2. Hængebane

Strørobot

Strørobotten var ophængt i en metalskinne under loftet. Den var konstrueret med en bundkæde og en lodret stående plade, der skubbede ballen frem til halmopriveren. Halmopriveren roterede mens den kørte op og ned foran ballen. Foran halmopriveren og nederst på strørobotten sad to spredeplader, der fordelte halmen. Strørobotten var batteridrevet.

Figur 3. Strørobot

I besætning 5 og 6 var der tale om en kombineret løbe- og drægtighedsstald. I besætning 3 blev vådt halm og gødning fra lejearealet skrabet ned i gyllekanalen manuelt.

En planskitse af drægtighedsstalden i hver af de seks besætninger ses i appendiks 2.

Produktionsforhold og indretning er vist i tabel 1.

Halmforbrug

Halmforbruget angivet i tabel 2 bygger på driftslederens vurdering af halmforbruget. Forskellen i halmforbruget mellem besætningerne afhang primært af om lejet var med dybstrøelse eller begrænset strøelse. I besætning 1 blev der brugt mere halm end i besætning 2 og 3, til trods for at stiudformningen var med strøet leje i alle de tre besætninger. En årsag til dette kunne være, at der var fast gulv i gødearealet i besætning 1, hvorved der kunne bruges mere halm uden at gødningshåndteringen blev besværliggjort.

Der blev brugt hvede- og byghalm i de seks besætninger. I alle besætningerne blev byghalm foretrukket dels på grund af den gode sugeevne, og dels fordi byghalm var mere glat og dermed nemmere at strø ud. I flere af besætningerne blev det understreget, at man bør undgå halm med våde totter, græs og ukrudt, idet det besværliggør strøningen og har dårlig sugeevne.

Minilæsser

I besætning 1 og 2 blev minilæsseren både anvendt til strøelses- og gødningshåndtering. Desuden blev det påpeget, at minilæsseren kunne anvendes til at flytte døde søer samt andre løfte- og skubbeopgaver i stalden. I besætning 1 kunne man fra minilæsseren  åbne og lukke lågerne mellem stierne. I besætning 2 var det, til forskel fra besætning 1, muligt at fiksere søerne under halmtildelingen, og det var derfor ikke nødvendigt at åbne og lukke lågerne fra minilæsseren. I besætning 1 blev halmen hentet ind i stalden fra en mindre cementplads placeret umiddelbart uden for staldområdet. For at søerne ikke skulle løbe ud under halmtildelingen var der placeret en dyrerist på den første del af cementpladsen.

I begge besætninger var der monteret en overfaldsgreb til at håndtere halmen. I besætning 2 var der kun brug for at transportere dele af en mini-bigballe, og driftslederen mente, at en ”4 i 1 skovl” ville være velegnet til dette. Herved kunne man gribe sammen om en begrænset mængde halmen uden, at det krævede en mur til at skubbe halmen op imod, som ved en overfaldsgreb.

I både besætning 1 og 2 blev det påpeget, at det var en klar fordel, at strøelses- og gødningshåndtering kunne foregå i samme arbejdsgang. Det var imidlertid en ulempe, at minilæsseren skulle vaskes og desinficeres, hvis den havde været brugt uden for staldområdet. I både besætning 1 og 2 blev det påpeget, at det var nemt at instruere i brugen af minilæsseren.

Hængebane

I besætning 3 og 4 blev hængebanen anvendt forskelligt, idet der var redekasser med strøet leje i besætning 3 og store lejer med dybstrøelse i besætning 4. I besætning 4 blev halmen tildelt 3-4 steder i hver sti, mens der blev tildelt halm til hver af de 20 redekasser i besætning 3. I besætning 3 var det erfaringen, at det var muligt at kaste halmen op til 5-6 meter, men det krævede, at halmen var forholdsvis fast presset. I besætning 4 blev det påpeget, at det var nemmere at tildele halm fra mini-bigballer frem for bigballer, da mini-bigballer som regel ikke var presset så hårdt. Ved en stor kastelængde bør halmen være fast presset, mens halmen kan være mere løs, når halmen tildeles umiddelbart ved siden af hængebanen.

I både besætning 3 og 4 blev det fremhævet, at der var en god mulighed for at overvåge søerne i forbindelse med halmtildelingen fra hængebanen. Det var let at finde omløbere og søer med behov for aflastning, når man observerede søerne samtidig med tildeling af halm. Man kunne hoppe ned i stien, da afstand til gulv ikke oversteg ca. 1,25 m, og således fx foretage farvemarkering af søer, der efterfølgende skulle flyttes eller på anden vis krævede ekstra håndtering. I begge besætninger blev det endvidere fremhævet, at det var nemt at instruere i brugen af hængebanen.

Strørobot

I både besætning 5 og 6 blev strørobotten brugt til at strø et stort leje med dybstrøelse. I besætning 5 havde det været nødvendigt at udskifte gearmotoren til spredepladerne, idet spredebredden havde været ca. 1 m for bred. Spredebredden var nu 4 meter, hvilket var passende.

I besætning 5 havde der kun været få driftsstop, men det blev understreget, at halmen skulle være tør og ren, hvis man skulle undgå driftsstop. I besætning 5 havde man endvidere erfaret, at det gav færrest driftsstop, når den daglige halmmængde blev tildelt ad flere gange. I besætning 6 havde der tidligere været en del driftsstop. Årsagen var især problemer med, at halmen satte sig fast omkring halmopriveren. Strørobotten var derfor blevet ombygget, så halmopriveren sad stationært over spredepladerne i stedet for at køre op og ned. Konsekvensen var, at halmen blev fordelt mere ujævnt i forhold til i besætning 5, men der havde ikke været driftsstop siden. Det vides ikke om kvaliteten af halmen i besætning 6 har været medvirkende til de mange driftsstop.

I både besætning 5 og 6 blev det påpeget, at strørobotten gav anledning til en betydelig arbejdsbesparelse i forhold til manuel halmtildeling. Ligeledes var det i begge besætninger erfaret, at var påkrævet med en grundig instruktion i brugen af strørobottens computerstyring.

Tidsforbrug

Tidsforbruget til transport og tildeling af halm er anført i tabel 3.

Tidsforbruget angivet i tabel 3 bygger på driftslederens vurdering af det generelle tidsforbrug til halmtildeling samt tidtagning på besøgsdagen. I besætning 1 og 2 var en eventuel gødningshåndtering ikke inkluderet i tidsforbruget.

Minilæsser

Forskellen i tidsforbruget pr. stiplads mellem besætning 1 og 2 kan forklares ud fra halmlagerets placering. I besætning 1 var halmen placeret i eksternt halmlager. I besætning 2 var halmen placeret i lager direkte i forlængelse af staldrummet. I besætning 1 blev der brugt mere tid på at transportere halmen fra halmlageret og ind i stalden end i besætning 2. Ser man derimod på tidsforbruget pr. kg halm, så brugte de mindre tid pr. kg halm i besætning 1 i forhold til besætning 2, selvom der blev tildelt en større mængde halm.

Hængebane

Det større tidsforbrug i besætning 3 i forhold til besætning 4 kan forklares ud fra stiudformningen. I besætning 3 med redekasser og strøet leje var der et behov for at tildele halmen flere steder i stalden i forhold til besætning 4, hvor der var store lejer med dybstrøelse. I begge besætninger blev søerne tilset og evt. mærket op eller flyttet i separationssti. Dette tilsyn var inkluderet i tidsforbruget. Tidsforbruget pr. kg halm var ligeledes større i besætning 3 i forhold til besætning 4, til trods for at der blev tildelt en mindre mængde halm besætning 3.

Strørobot

Ved besætning 5 og 6 ses der kun en lille forskel i tidsforbruget pr. stiplads og pr. kg halm. Man skal være opmærksom på, at til trods for at man vælger en fuldautomatiseret metode som strørobotten, så skal den fyldes med faste intervaller.

Minilæsser

I besætning 1 havde minilæsseren været inkluderet i projekteringsfasen og der var således god plads til at komme rundt i stierne. I besætning 2 havde minilæsseren derimod ikke været med i projekteringsfasen, og de givne mål i staldkompleksets låger mv. havde derfor været begrænsende for minilæsserens størrelse. Både når man brugte hele baller som i besætning 1 eller dele af baller som i besætning 2 skulle man være opmærksom på, at halmen fyldte mere end selve minilæsserens bredde. Endvidere skulle man være opmærksom på læsseaggregatets bredde ved kørsel med minilæsseren i stalden for at undgå påkørsel af foderstrenge, inventar mm.

I besætning 1 var der fast gulv i gødearealet, hvorved minilæsseren kunne bruges til at skrabe gødearealet. I besætning 2 var der spaltegulv i gødearealet, og her ville det kræve et kørefast spaltegulv, hvis minilæsseren skulle bruges til at skrabe gødearealet. I den pågældende besætning var der i stedet etableret låger mellem lejearealerne i de enkelte stier, og der var derfor ikke kørsel på spaltegulvet. Til trods for at minilæsseren var firehjulstrukket blev det påpeget, at det krævede en cementplads, hvis den skulle bruges til på- eller aflæsning af halm/gødning udenfor staldområdet.

Hængebane

I besætning 3 var hængebanen ikke med i projekteringsfasen og blev først valgt da stalden var bygget. For at undgå fordyrende omkostninger i forbindelse med montering af metalskinnen blev det valgt at lade hængebanen dreje under et spær frem for mellem spærene. Dette betød, at halmen skulle kastes over en lang afstand for at komme over i de redekasser, som lå i den ene ende af stalden. I besætning 4 var hængebanen med i projekteringsfasen, men til trods for dette blev det påpeget, at hængebanen skulle have været placeret tættere på midten af stalden. Herved ville det have været muligt at strø i området tættest på spaltegulvet, hvor der var et vådt område.

I besætning 4 var halmlageret placeret i staldområdet og hængebanen blev fyldt ved hjælp af en minilæsser. Af hensyn til besætningens sundhedsstatus skulle denne minilæsser vaskes og desinficeres efter brug udenfor staldområdet, og den stod derfor permanent i staldområdet. I besætning 3 var hængebanen derimod placeret tæt ved en port i den ene ende af stalden og blev fyldt udefra ved hjælp af en traktor med frontlæsser.

Ved montering af hængebanen skal man være opmærksom på placeringen af den bærende metalskinne. I besætning 3 var metalskinnen efter anbefaling fra ventilationsfirmaerne blevet placeret 60 cm under loftet, så man ikke påvirkede luftstrømningen fra luftindtaget. Dette understreger behovet for at valget af metode til strøelseshåndtering allerede indgår i projekteringsfasen, så de implicerede leverandører af andre del-elementer i stalden kan sikre at integrering bliver optimal.

I besætning 3 blev det påpeget, at man skulle være opmærksom på placeringen af kabelbakker, foderstrenge og overbrusningsslanger i de områder af stalden, hvor hængebanen skulle anvendes. Foderstrenge, kabelbakker skulle placeres så højt, at hængebanen kunne passere under og overbrusningsslangerne skulle placeres i en passende afstand, idet hængebanen havde en tendens til at gynge under brug.

Strørobot

I besætning 5 var der ca. 150 cm mellem strørobottens spredeplader og søerne. I besætning 6 var strørobotten med i projekteringsfasen, men til trods for dette var afstanden mellem strørobottens spredeplader og søerne kun ca. 20 cm. Afstanden mellem spredepladerne på strørobotten og søerne bør minimum være 50-60 cm, så søerne ikke kan komme i nærheden af spredepladerne. I stalde med dybstrøelse skal man endvidere være opmærksom på, at dybstrøelsesmåtten bliver højere med tiden.

I besætning 5 var der en hjemmelavet anordning, som stabiliserede strørobotten under påfyldningen, idet den ellers havde tendens til gynge.

Arbejdsmiljø

Minilæsser

Generelt var støvudviklingen, ifølge besætningsejerne, begrænset ved brugen af en minilæsser til halmtildeling. Der var til gengæld et højt støjniveau og det var derfor nødvendigt at bruge høreværn. I både besætning 1 og 2 var minilæsseren monteret med en sikkerhedsanordning, som sikrede at man ikke kunne tabe redskabet under kørsel eller ved redskabsskift.

Generelt gælder det, at hvis halmen efterfølgende evt. fordeles med greb, bør der anvendes åndedrætsværn. Hvis minilæsseren bruges til at læsse, stable, og nedtage halmballer, skal der være monteret førerværn, således at brugeren ikke kan blive ramt af faldende genstande. Hvis der er risiko for at minilæsseren under arbejde kan vælde, fx i forbindelse med udmugning eller kørsel på ujævnt terræn, skal ligeledes anvendes førerværn uanset minilæsserens vægt og effekt. Der er altid krav om førerværn for ikke-CE-mærkede maskiner som vejer mindst 500 kg, eller for CE-mærkede maskiner med en effekt over 15 kW. (At-vejledning B.1.1.1, 2002).

Hængebane

I besætning 4 var støvudviklingen vurderet til at være mindre end i besætning 3, idet halmen blev tildelt 3-4 steder i hver sti uden at kaste halmen over en lang afstand. I besætning 3 blev halmen derimod kastet ned i redekasserne, hvilket gav anledning til en betydelig støvudvikling. Man bør anvende støvmaske uanset kasteteknik. Støjniveauet var helt ubetydeligt ved hængebanen, idet den var batteridrevet. Sikkerhedsselen var fastgjort i hængebanens ramme, men gav alligevel en god bevægelighed for personen, der tildelte halmen. Sikkerhedssele skal bruges.

Strørobot

Strørobotten gav anledning til en betydelig støvudvikling og i besætning 5 tildelte man derfor kun halmen, når staldpersonalet ikke var i stalden. Støjniveauet var ubetydeligt, idet strørobotten var batteridrevet. I besætning 6 var der som følge af den begrænsede afstand mellem strørobotten og søerne/inventaret en vis risiko for, at staldpersonalet kunne komme i klemme mellem inventaret og strørobotten. Strørobotten var monteret med tre nødstopsknapper, men af hensyn til staldpersonalets sikkerhed burde den have været monteret med en sikkerhedsbøjle, som stoppede robotten ved berøring. Dette er ikke ekstraudstyr der forefindes til strørobotten på nuværende tidspunkt.

Anlægsinvestering

I tabel 4 er anlægsinvesteringen til halmtildeling angivet for hver af de seks besætninger. Endvidere er der lavet en beregning af den årlig omkostning til forrentning, afskrivning og vedligehold samt lønudgifter. Lønudgifter er baseret på tidsforbruget angivet i tabel 3.

I beregningerne er der ikke taget højde for de omkostninger der har været til ekstra væghøjde, kraftigere spærkonstruktion mm. I alle besætninger havde der ligeledes været en omkostning til den frontlæsser, minilæsser mm., som blev brugt til at transportere halmen til stald- eller stiområdet. Der var i de fleste tilfælde gjort brug af besætningens eksisterende materiel med frontlæsse-aggregat.

Anlægsinvesteringen angivet i tabel 4 kan kun anvendes til at vurdere det omtrentlige prisniveau for de tre undersøgte metoder. Det ses af tabel 4, at anlægsinvesteringen for strørobotten ligger på et højere niveau end hængebanen og minilæsseren.

Lønomkostning afhænger af tidsforbruget til at hente halmen fra halmlageret og til selve halmtildelingen. Tidsforbruget kan som før nævnt afhænge af stiudformning, tildelingsstrategi, halmmængde, halmlagerets placering m.m.

Omkostningen pr. stiplads angivet i tabel 4 er afhængig af besætningens størrelse. Dette ses specielt ved besætning 5 og 6, hvor omkostningen pr. stiplads er lavere i besætning 6 som følge af et højere antal årssøer. Det bør dog understreges, at omkostningen pr. stiplads angivet i tabel 4 ikke er direkte sammenlignelige mellem metoderne, idet besætningsstørrelsen er forskellig i de seks besætninger. Det fremgår dog at der – uanset valgt metode – kan være samme omkostning pr. årsso, hvilket understreger at man i projekteringsfasen bør inddrage ikke alene metoden, men også placering af halmlager og andre faktorer, der påvirker lønomkostningerne.

Når man skal vælge en metode til halmtildeling er det vigtigt, at man inddrager problemstillingen vedrørende strøelsestildeling i projekteringsfasen. Herved har man mulighed for at overveje, hvorledes den planlagte staldindretning passer til den pågældende metode, om der eventuelt er andre metoder som passer bedre eller om staldindretningen skal tilpasses. Man skal blandt andet være opmærksom på forhold som frihøjde, gangbredde, gulvudformning, placering af halmlager mm.

På grund af den betydelige omkostning der er ved anskaffelse af udstyr til halmtildeling, vælger mange at tildele halmen manuelt. Dette er umiddelbart en billig løsning, men erfaringer fra tidsstudier i drægtighedsstalde viste, at manuel halmtildeling i forhold til mere mekaniseret halmtildeling netop er en af de faktorer, som medvirker til et stort tidsforbrug og dermed en stor lønomkostning (Erfaring 0301). Nærværende erfaringsindsamling illustrerer ligeledes, at rutinerne omkring brugen af en given tildelingsmetode er betydende for lønudgiften, men også at et tidsforbrug til strøelsestildeling kan omfatte tilsyn og håndtering af søerne.

Før man beslutter om det skal være en manuel eller mekanisk halmtildeling man investerer i, bør man lave en beregning af, om den mindre lønomkostning ved en mekanisk metode i forhold til manuel halmtildeling kan forrente investeringen i en mekanisk metode. Er timeforbruget pr. uge eksempelvis 4 timer mindre ved mekanisk halmtildeling i forhold til manuel halmtildeling, så kan man forrente en årlig omkostning på ca. 30.000 kr., hvis timelønnen er 145 kr. Endelig bør man overveje om man udnytter en given metode optimalt eller om der er andre metoder, som passer bedre til besætningsstørrelsen, således at omkostningen pr. årsso bliver lavest mulig.

Man bør endvidere være opmærksom på de managementmæssige fordele, der er ved de mekaniske metoder til halmtildeling. Det kunne blandt andet være muligheden for at foretage strøelses- og gødningshåndteringen i en arbejdsgang, muligheden for at tilse/overvåge søerne under halmtildelingen, et godt arbejdsmiljø og ikke mindst at staldpersonalet trives med det arbejde, de skal udføre. Man skal gøre sig bekendt med de arbejdsmiljømæssige bestemmelser i relation til evt. krav om støjværn, åndedrætsværn og førerværn. Sikkerhedssele skal anvendes, hvis maskinen er forsynet med en sådan.

Minilæsser – tekniske specifikationer:

Hængebane – tekniske specifikationer:

Strørobot – tekniske specifikationer:  

Besætning 1 (minilæsser):

Besætning 2 (minilæsser):

Besætning 3 (hængebane):

Besætning 4 (hængebane):

Besætning 5 (strørobot):

Besætning 6 (strørobot):