Leveringsstrategi for slagtesvin

Dækningsbidraget pr. stiplads er blandt andet afhængig af stiudnyttelsen. Jo færre leveringer, der skal til for at tømme stien, jo bedre bliver stiudnyttelsen pr. stiplads. Såfremt DB pr. svin reduceres med en mindre procentandel end stiudnyttelsen stiger med, øges DB pr. stiplads årlig.

Formål

At undersøge spredning i slagtevægten ved henholdsvis 2 og 4 leveringer pr. sti.

At undersøge, hvilken indflydelse forskellige sorteringsmetoder kan have på spredning i slagtevægten.

At beregne de økonomiske konsekvenser ved anvendelse af 2 kontra 4 leveringer pr. sti.

Afprøvningen er gennemført i tre besætninger med langstier som havde målene 5 x 1,8 m. I den ene besætning blev der anvendt tørfodring og i de 2 andre tørfodring med forvanding. Afprøvningen blev gennemført efter følgende plan:

Gruppe A (Kontrolgruppe)

Der blev indsat 12 grise pr. sti ved en vægt på ca. 30 kg. Grisene blev sorteret efter størrelse og derefter vejet. Slagtesvinene blev leveret kontinuerligt, det vil sige, at stien blev tømt af tre-fire gange.

Gruppe B (Forsøgsgruppe)

Der blev indsat 12 grise pr. sti ved en vægt på ca. 34 kg. Sortering af grisene blev foretaget efter, at de var vejet. Slagtesvinene blev leveret af 2 gange.

Gruppe C (Forsøgsgruppe)

Der blev indsat 18 grise i stien ved en vægt på ca. 25 kg. Ved indsættelse blev grisene sorteret efter størrelse. Ved en vægt på ca. 47 kg blev der foretaget en sortering af grisene på den måde, at de 6 mindste i stien blev flyttet sammen med de 6 mindste fra en anden sti. Slagtesvinene blev leveret af 2 gange.

Gruppe D (Forsøgsgruppe)

Der blev indsat 22 grise i en ungsvinesti ved en vægt på ca. 15 kg. Grisene var sorteret efter størrelse ved indsætning. Ved en vægt på ca. 35 kg blev grisene indsat i slagtesvinestalden fordelt på 2 stier efter størrelse. Slagtesvinene blev leveret af 2 gange.

Gruppe A og B er gennemført i alle tre besætninger, hvorimod gruppe C og D kun er gennemført i hver en besætning.

I tabel 1 er vist, hvilken spredning og staldudnyttelse der er fundet ved de forskellige leveringsstrategier. Resultaterne kan ikke sammenlignes mellem grupperne, men giver et godt skøn over, hvilken indflydelse spredningen ved indsættelse og sorteringstidspunktet (grisenes vægt) har på spredningene i slagtevægten.

Som det ses af tabel 1, forbedres stiudnyttelsen med ca. 5 procentenheder ved tømning af stien af 2 gange i forhold til 4 gange.

I gruppe B var spredningen ved indsættelse forholdsvis lille på grund af en meget kraftig sortering af grisene inden indsættelsen. Det var kun muligt at anvende 40-50 pct. af grisene til afprøvningen. I gruppe C og D er sorteringen af grisene gennemført efter det princip, at alle grise indsat i slagtesvinestalden en given dag skulle indgå i forsøget. På den måde svarer resultaterne til, hvad der kan gennemføres under almindelige produktionsforhold.

Af gruppe B ses, at en forholdsvis lille spredning ved indsættelse også medfører en lille spredning i slagtevægten. Af gruppe C ses, at en sen sortering af slagtesvinene med en forholdsvis lille spredning efter sortering medfører en lille spredning i slagtevægten. Af gruppe D ses, at en stor spredning i vægten ved indsættelse sammenlignet med gruppe Bm, også medfører en for stor spredning i slagtevægten.

Slagtesvinenes fordeling i vægtklasser

I tabel 2 er der på baggrund af de fundne resultater foretaget en teoretisk fordeling af slagtevægtene i forskellige vægtklasser.

At tabel 2 ses slagtesvinenes fordeling i forskellige vægtklasser ved henholdsvis 4 leveringer pr. sti, hvor der blev fundet en spredning i slagtevægten på 4 kg og 2 leveringer på sti, hvor spredning på baggrund af de fundne resultater må forventes at ligge omkring 5-6 kg. Tabellen kan anvendes til ud fra en given eller ønsket gennemsnitlig slagtevægt at beregne, hvor stor en del af slagtesvinene der vil blive afregnet inden for de forskellige noteringsklasser ved anvendelse af henholdsvis 2 eller 4 leveringer pr. sti.

Det ses af figur 1 (figur er ikke medtaget i dette dokument), at kurven for 4 leveringer pr. sti hælder til venstre i forhold til kurven for 2 leveringer pr. sti, fordi der er leveret 1-2 grise pr. sti, en til to uger før stien blev tømt.

Økonomi

I tabel 3 er der på baggrund af resultaterne i tabel 1 og 2 samt gældende landsnotering, november 1984, foretaget økonomiske beregninger over, hvilken leveringsstrategi der giver det bedste økonomiske resultat.

Beregningerne er foretaget under forudsætning af, at den gennemsnitlige slagtevægt er 69 kg, og at den daglige tilvækst er 800 g. Som det ses, falder afregningsprisen pr. svin ved en øget spredning i slagtevægten, hvilket skyldes, at en stigende procentandel af svinene ligger uden for notering I. Den øgede stiudnyttelse medfører imidlertid en hurtigere omsætningshastighed i stien.

DB pr. stiplads er beregnet ud fra DB pr. svin ved 4 leveringer pr. sti på henholdsvis 125 og 175 kr. DB pr. svin ved 2 leveringer pr. sti er reduceret med den beregnede mindre afregningspris. DB pr. stiplads årligt viser, at såfremt spredning i slagtevægten er 5 eller derunder, så bliver dækningsbidraget alt andet lige større ved to leveringer pr. sti end 4 leveringer pr. sti. Er spredning i slagtevægten 6, vil der i besætninger med et lavt DB pr. svin være et direkte tab ved anvendelse af 2 leveringer pr. sti, hvorimod der i besætninger med et stort DB pr. svin ikke vil være nogen nævneværdig forskel i dækningsbidraget.

Sorteringstidspunketets indflydelse på spredningen af slagtevægten

I figur 2 (figur er ikke medtaget i dette dokument) er resultaterne fra tabel 1 indtegnet. Figuren viser sammenhængen mellem variationen i vægten ved indsættelse og variationen i slagtevægten. Som det ses af figuren, påvirkes spredningen i slagtevægtene dels af spredning ved indsættelse og dels af sorteringstidspunktet.

Der kan ikke gives et generelt råd om, hvilken leveringsstrategi der bør anvendes i den enkelte besætning. Alt andet lige kan det som en tommelfingerregel angives, at variationen i slagtevægten og dermed forskellen mellem den største og mindste gris øges med ca. 4 kg for hver gang antallet af leveringer fra en sti reduceres med 1. Det vil sige, at såfremt variationen er 12 kg ved 4 leveringer, må den forventes at være 20 kg ved 2 leveringer pr. sti.

Under den nuværende afregningsform reduceres den gennemsnitlige afregningspris med 4-5 kr. for hver gang variationen i slagtevægten øges med 4 kg. Såfremt afregningsprisen for eksempel er 5 kr. mindre, udgør det tabte dækningsbidrag i en besætning, hvor DB pr. gris er 100 kr. 5 pct., hvorimod det kun udgør 2,5 pct. i en besætning, hvor DB pr. svin er 200 kr. Valg af leveringsstrategi vil således i høj grad også være afhængig af, hvilket dækningsbidrag der kan forventes i den pågældende besætning.