3. april 1986

Erfaring Nr. 8601

Gærfløde til slagtesvin

Der var ingen nævneværdig forskel i foderforbruget pr. kg tilvækst, og gærfløden havde ingen indflydelse på grisenes sundhedstilstand.

Gærfløde fra ølproduktion er afprøvet i en besætning som eneste proteintilskud i sammenligning med sojaskrå til slagtesvin.

Blandingen med gærfløde medførte et fald i den daglige tilvækst på 31 g og i kødprocenten på 1,1 procentenhed.

Der var ingen nævneværdig forskel i foderforbruget pr. kg tilvækst, og gærfløden havde ingen indflydelse på grisenes sundhedstilstand.

Gærfløden indeholdt i gennemsnit 11,2 pct. tørstof med en variation fra 5,4 til 16,8 pct. Råproteinindholdet var i gennemsnit 43,7 pct. med en variation fra 38,7 til 52,3 pct. I forhold til standardværdien skulle der 1,7 kg gærfløde mere til en foderenhed, og indholdet af råprotein var 7 procentenheder lavere.

Formål

At sammenligne produktionsresultaterne ved at anvende en foderblanding med gærfløde fra ølproduktion henholdsvis sojaskrå som eneste proteintilskud til slagtesvin.


Gennemførelse

Forsøget blev gennemført i en besætning med holddrift i perioden maj 1985 til oktober 1985. Ved indsættelse i slagtesvinestalden blev hvert kuld delt ligeligt på de to grupper.

Stalden er indrettet med et 2-strenget vådfodringsanlæg. Foderstyrken blev løbende reguleret således, at der blev ædt op på ca. 10 minutter. Maksimal foderstyrke var 2,6 FEs daglig.

Gærfløden blev leveret en gang ugentlig af De forende Bryggerier under hovedparten af forsøget.

Strejken blandt bryggeriarbejderne foråret 1985 bevirkede, at der i en periode blev leveret gærfløde fra Fakse Bryggeri.

Foderet blev sammensat, så indholdet af methionin var ens i begge blandinger. Sammensætningen og det beregnede indhold er vist i tabel 1.

Tabel 1. Foderblandingernes sammensætning

 

Kontrol

Forsøg

 

Pct. af kg

Pct. af FEs

Pct. af kg

Pct. af FEs

Gærfløde (11 pct. t.s.)

Sojaskrå

Hvede

Byg

Vitamin- og mineralbl.

Vand

-

6,9

13,9

6,7

1,2

71,3

-

26,2

51,5

22,3

-

-

54,6

-

14,0

6,8

1,1

23,5

25,5

-

51,8

22,7

-

-

Beregnet indhold:

FEs pr. kg

Ford. råprotein, g/FEs

Ford. lysin, g/FEs

Ford. methionin, g/FEs

Ford. cystin, g/FEs

Ca, g/FEs

P, g/FEs

0,30

157

7,3

2,5

2,8

8,0

6,7

 

0,30

156

8,0

2,5

2,4

8,0

6,7

 


Resultat og diskussion

Tabel 2. Produktionsresultater

 

Kontrol

Forsøg

Antal prod. svin

Vægt v. indsættelse, kg

Daglig tilvækst, g

FEs/gris daglig

FEs/kg tilvækst

Kødprocent

Udsatte, pct.

537

32,8

869

2,31

2,66

55,4

1,7

543

32,3

838

2,22

2,64

54,3

1,9


Gærfløde påvirker tilsyneladende foderoptagelsen negativt, hvilket medfører en lavere daglig tilvækst.

Den lavere tilvækst i forsøgsgruppen har været generel for alle fire hold, men ikke signifikant. Kødprocenten har vist en uensartet tendens som vist i tabel 3.

Tabel 3. Kødprocent for de enkelte hold

Hold/gentagelse

1

2

3

4

Kontrolgruppen

Forsøgsgruppen (forskel)

55,1

+0,1

54,8

0,0

55,7

-1,4

55,8

-3,0


Faldet i kødprocenten hos de to sidste forsøgshold skyldes sandsynligvis, at gærfløden i den sidste del af afprøvningsperioden havde et lavere tørstofindhold samt lavere råproteinindhold i tørstoffet end forventet. Dette forhold har bevirket, at der bl.a. har været underforsyning af aminosyrerne lysin og methionin.

Analyser

Der blev gennem forsøgsperioden udtaget prøver af gærfløden til analyse. Resultaterne er samlet i tabel 4.

Variationen er betydelig for såvel tørstof, råprotein og aske. Specielt er indholdet af råprotein i gærfløden varierende og generelt lavere end standardværdien (Preben E. Andersen og A. Just 1983).

Tabel 4. Analyseresultater af gærfløde

 

Antal

analyser

Standardtal

Gns.

Min.

Max.

Tørstof, pct.

Råprotein i t.s., pct.

Aske i t.s., pct.

10

8

8

15,0

50,8

6,7

11,2

43,7

6,2

5,4

38,7

4,2

16,8

52,3

7,4


Økonomi

Gærfløden koster ca. 13 kr. pr. 100 kg. Med udgangspunkt i denne pris og de pt. (Marts 1986) gældende prisforhold koster den anvendte kontrol- og forsøgsblanding 1,70 kr. pr. FEs henholdsvis 1,50 kr. pr. FEs.

Dækningsbidraget pr. stiplads blev øget med 85 kr. på blandingen med gærfløde.


Diskussion/konklusion

Det varierende tørstof- og råproteinindhold i gærfløde giver problemer med at sammensætte foderblandinger, hvor gærfløde indgår. Enten bør der være kontrol med tørstofindholdet, eller også bør gærfløden kun indgå som en del af proteintilskuddet, hvorved foderblandingens proteinindhold er mindre følsom overfor det varierende tørstof og proteinindhold i gærfløden.

Resultatet tyder på, at gærfløde kan erstatte sojaskrå. Ved sammensætning af foderblandinger bør gærflødens næringsstofindhold sættes til 7 kg gærfløde til en foderenhed, 20,0 g ford. lysin og 8,0 ford. methionin og cystin pr. FEs


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Finn K. Udesen

Udgivet: 3. april 1986

Dyregruppe: Slagtesvin

Fagområde: Ernæring