Indledning

Ad lib. fodring af søer i diegivningstiden er kendt i udlandet, men er ikke almindeligt i Danmark. Statens Husdyrbrugsforsøg har gennemført et forsøg, beskrevet i meddelelse nr. 494, 1983. I dette forsøg var konklusionen, at det var muligt at tildele foder i diegivningsperioden, således at søerne ikke havde vægttab, endog var en positiv tilvækst mulig. Ædelyst fodringen blev dog sammenlignet med en "gammel" energinorm, som senere er blevet hævet, SH. meddelelse nr. 416 og 600. En sammenligning af fodring efter ædelyst med tørfoder er således ikke blevet gennemført med den gældende norm til diegivende søer (se bilag).

Den rullende Afprøvning fulgte forsøgsvis en besætning, hvor Rados-udfodringsanordningen blev anvendt til søer i diegivningsperioden.

Gennemførelse

Undersøgelsen blev gennemført i en besætning med 90 søer. Søerne blev fodret med hjemmeblandet melfoder (100-105 FEs/100 kg), som blev fremført via tørfodringsanlæg. Det eksisterende anlæg blev anvendt i halvdelen af besætningens drægtigheds- og diegivningspladser. Til den anden halvdel blev der monteret en Rados-udfodringsdel. Denne bestod af en vippeanordning påmonteret et 5 cm tykt plastikrør. Dette rør havde forbindelse med de eksisterende tørfoderkasser via en tragt.

Selvom denne udfodringsdel var monteret under foderkassen var der stadig mulighed for restriktiv fodring ved indstilling på foderkassen. Ad lib. fodring kunne gennemføres ved at bunde i foderkassen blev fjernet, således at ved hver foderfremføring fyldtes både foderkassen (8 l) og plastikrøret. Rados-udfodringsdel blev monteret over de eksisterende krybber.

I drægtighedsstalden blev alle søerne fodret efter den sædvanlige norm (se bilag) i begge grupper 4 gange pr. dag. I gruppen med Rados-udfodringsdelen var fodernormen således den samme, som i kontrolgruppen, men søerne kunne selv bestemme, i hvilket tempo foderet skulle ud i krybben. Rados-udfodringsdelen skulle således være en tilvænning inden søerne kom i farestalden.

I begge grupper blev søerne indsat i farestalden ca. 8 dage før forventet faring og søerne havde adgang til vand hele døgnet i diegivningsperioden.

I ad lib. gruppen med Rados-udfodringsanordningen blev søerne indsat ca. 8 dage før faring. I perioden fra indsættelse indtil fravænning havde søerne således fri adgang til foderet hele døgnet.

I farestalden blev kontrolgruppen fodret 4 gange pr. dag efter norm. Do således, at der med 10 grise skulle opnås maksimal foderstyrke på 6,5-7,0 FEs/dag en uge efter faring (se bilag)

Søerne blev opdelt i 2 grupper, således at de var ligeligt fordelt med hensyn til alder og race.

Søerne blev vejet ved indsættelse i farestalden, umiddelbart efter faring, samt ved fravænning. Opdeling af besætningen i de 2 grupper blev foretaget juli-85, men vejning af søer og smågrise påbegyndtes først 1. februar 1986.

Resultater

Udfodringsanordningen har trods forbedringen i farestalden ikke fungeret tilfredsstillende. Dette skyldtes blandt andet, at søerne havde tendens til at fylde for meget foder i krybben. På grund af krybbens udformning blev der efterladt foderrester, som det var nødvendigt at fjerne dagligt. Dette resulterede således i en del foderspild.

I drægtighedsstalden fungerede udfodringsanordningen uden problemer.

Produktionsresultaterne er opdelt i 3 afsnit.

Tabel 1. Frugtbarhedsresultater fra søer, fodret efter henholdsvis norm og ad lib. i foregående diegivningsperiode. Ekskl. 1.lægs kuld
Fodringsmetode	Norm	Ad lib.
Antal kul	55	51
Dage til 1. løbning	6,8	6,4
Golddage	9,9	9,1
Dødfødte pr. kuld	0,5	0,6
Lev. fødte pr. kuld	10,6	10,2

Som det ses i tabel 1, er der en svag tendens til mindre kuldstørrelser ved ad lib. fodringen, dage til 1. løbning og golddagene er tilsyneladende ikke forskellige. Resultaterne må tages med forbehold på grund af få kuld, idet der normalt skal mindst 250 kuld i hver gruppe for at erkende denne forskel statistisk sikker (95 pct.).

Tabel 2. Produktionsresultater i diegivningsperioden, alle kuldnumre
Fodringsmetode	Norm	Ad lib.
Antal kuld	69	73
Alder ved fravænning, dage	21	21
Kuldstørrelse, efter udjævn.	10,5	10,0
Døde i diegivningsp., pct.	7,0	7,8
Vægt ved fravænning, kg	6,1	6,0
Klemte, antal pr. kuld	0,3	0,4
Søer med farefeber, pct.	3,0	1,4

I tabel 2 ses, at der ikke er fundet forskelle af betydning i diegivningsperioden.

Forlængede faringer og faringsproblemer blev ikke observeret i hverken kontrol eller ad lib. grupperne.

Tabel 3. Vægt af søer, kg
Fodringsmetode	Norm	Ad lib.
Antal søer vejet	46	38
Vægt ved indsættelse i farestalden	237	235
Vægttab fra 8 dage før faring til efter faring	15	15
Vægttab fra faring til fravænning	12	11

I tabel 3 ses, at vægttabene har været tilnærmelsesvis ens.

Konklusion

Ad lib. fodring af søer i diegivningstiden kan umiddelbar forventes at have følgende fordele og ulemper:

Ingen justering af fodertildelingen, hvorfor underforsyning ikke finder sted
Ikke muligt at fodre restriktivt i perioden fra indsættelse til faring
Tilsynsmulighederne ved manglende ædelyst begrænsede
Formodentlig ikke billigere at installere
Øget risiko for foderspild
Muligvis nødvendig med en fravænningsalder mindre end fire uger

Resultaterne fra denne besætning viser, at der i denne besætning hverken har været en negativ eller positiv indflydelse på produktionsresultaterne ved fodring ad lib. i diegivningstiden.

Det er bemærkelsesværdigt, at foderoptagelsen før faring tilsyneladende har været den samme mellem grupperne. Det må bemærkes, at faringsproblemerne var særdeles sjældne i besætningen. Der kunne forventes et andet resultat i besætninger med MMA-problemer.

Foderudnyttelse må forventes at have været den samme ved begge fodringsmetoder, fordi vægtændringen hos søerne, samt fravænningsvægt er den samme. Det må derfor antages, at ad lib. fodringen resulterede i en foderoptagelse, der ligger særdeles tæt på den eksisterende fodernorm i besætningen.

I begge grupper har søerne haft et mindre vægttab i diegivningsperioden (5 pct.), hvilket ikke har kunnet forhindres ved fodring efter ædelyst.

På baggrund af dette pilotprojekt ser det ud til, at ad lib. fodring kan gennemføres uden produktionsmæssige fordele eller ulemper i besætninger med tre ugers fravænning, hvor foderoptagelsen er høj og MMA-problemerne begrænsede.

Resultater fra pilotundersøgelse af ad lib. fodring af diegivende søer

Indledning

Gennemførelse

Resultater

Konklusion