Forundersøgelse af "simple" drægtighedsstalde til løsgående søer

I modsætning til vores nabolande er der indtil nu kun få besætninger her i landet, som har investeret i et elektronisk identifikations- og fodringssystem til løsgående søer i drægtighedsperioden. Alligevel er der dog en betydelig interesse blandt svineproducenter for at opstalde søerne løse i grupper i drægtighedsperioden. Interessen er imidlertid større for billigere og mere simple systemer end transpondersystemet.

For at få mere konkret viden om drægtighedsstalde af den simple type, har Den rullende Afprøvning fulgt 8 besætninger med løsgående søer i løbet af efteråret 1987. Der blev indsamlet oplysninger om staldudformning, management og produktionsresultater.

Staldudformning

Staldindretningen i besætningerne kan inddeles i forskellige hovedtyper:

1. Stalde indrettet til bundne søer, men hvor søerne går løse.
2. Slagtesvinestier, hvor nogle af skillevæggene mellem stierne er fjernet.
3. Stier, som fra begyndelsen har været indrettet til løsgående søer.
4. Stier indrettet med ædebokse og motionsareal.

Type 1

I figur 1 og 2 er vist eksempler på drægtighedsstalde indrettet med båseskillerum og spaltegulv bag ædebåsene.

Stalden i figur 1 er indrettet i en tidligere kostald, hvor der er opsat ædebåse med 45 cm mellem skillerummene. I den ene ende af stalden findes et dybstrøelsesareal, som fungerer som leje.

Søerne indsættes i stalden i grupper på 15-20 søer ad gangen 2-3 uger efter løbning. Indsættelse af søer sker hver 14. eller 21. dag, afhængig af pladsforholdene i løbeafdelingen. Brunstkontrol foretages ved hjælp af en orne i flokken.

Søerne fodres én gang dagligt med tørfoder. De dage, hvor der indsættes søer, tildeles en større mængde foder end normalt, idet dette erfaringsmæssigt dæmper aggressivitet i forbindelse med rangorden-dannelsen. Søernes huld var rimeligt ensartet, til trods for den manglende mulighed for individuel fodertildeling.

I dybstrøelsesarealet strøs med 4-5 baller halm om dagen. Dybstrøelsen havde ikke været fjernet over en periode på 4 måneder, men var relativ ren.

I forbindelse med drægtighedskontrol samt vaccination benyttes forskellige farver mærker til de enkelte søer. Besætningsejeren mente, at det var lidt mere besværligt at finde de søer, som skal kontrolleres eller udtages til faring end i et traditionelt system.

Enkelte søer var ømbenede og tre dyr havde fået revet en biklov af i løbet af en periode på tre måneder.

I besætning 2 (figur 2) går søerne løse i en staldafdeling indrettet til bundne søer. De indsættes i denne afdeling få dage efter løbning. Efter tre ugers brunstkontrol overflyttes søerne til slagtesvinestier (5,0 x 1,8 m) i grupper på 4-5 dyr.

Søerne fodres to gange dagligt med tørfoder gennem hele drægtighedsperioden. Der var ikke stor forskel på søernes huld i tre-ugers perioden efter løbning. Derimod varierede huldet betydeligt hos søerne i den sidste del af drægtighedsperioden.

Kommentarer til type 1

I staldtyperne vist i figur 1 og 2 er spaltegulvsarealet for stort og hvilearealet for lille. I stalden i figur 2 er der ikke noget veldefineret lejeareal. Samtidig er arealet pr. so for lille, hvilket betyder, at søerne kun har begrænsede muligheder for at finde et roligt sted, hvor de kan ligge. Et stort spaltegulvsareal medfører risiko for benskader i forbindelse med den anvendte fodringsmetode og indretning.

Ved fodring følger søerne fodermesteren rundt i stalden, uden at blive på den plads, hvor de stod oprindeligt. Dette giver en voldsom trafik og uro på spaltegulvet og kan resultere i benskader. Der er desuden risiko for variationer i søernes huld, idet søerne har tendens til at jage hinanden væk fra krybben. Denne indretningsform kan derfor ikke anbefales.

Type 2

I besætning 3 (figur 3) er drægtighedsstalden indrettet i en tidligere slagtesvinestald med kortstier. Lågerne i rensearealet er fjernet mellem fire tilstødende stier. Skillerummene i den faste del af lejet er bevaret.

Søerne indsættes i løsdriftsafdelingen umiddelbart efter løbning i grupper på 4-5 dyr pr. uge. I forbindelse med indsættelse sås en del slagsmål, hvilket bl.a. afspejlede sig i, at mange søer havde rifter på kroppen.

Foderet tildeles ved hjælp af et automatisk tørfodringsanlæg i langkrybber. Søernes huld var ret uens. Til tider har det været nødvendigt at udtage søer, som enten var for magre eller for fede, for at give dem specialbehandling.

Kommentarer til type 2

I staldtypen i figur 3 er arealet pr. dyr for lille. Det lave areal medfører, at søerne har svært ved at flygte i forbindelse med slagsmål. Der indsættes søer i løsdriftsafsnittet hver uge. Der vil derfor være megen uro, idet der skal dannes en ny rangorden hver gang, nye søer sættes ind i flokken. Da indsættelsen af dyrene sker umiddelbart efter løbning, er der desuden en betydelig risiko for fostertab som følge af slagsmål.

Stiskillerummene danner mange blinde hjørner, hvor svage søer kan jages op af stærkere dyr i flokken og give anledning til nogle alvorlige konfrontationer.

Foderet tildeles i krybbe fra automatisk fodringsanlæg. Det er let for dominerende søer at forhindre svagere dyr i at optage ret meget foder. Dette er sandsynligvis årsagen til de betydelige variationer i dyrenes huld.

Type 3

I figur 4 A er vist et eksempel på en drægtighedsstald, som fra begyndelsen har været indrettet til løsgående drægtige søer.

Stierne er indrettet med spaltegulv i hver ende og et leje i midten, hvor der tildeles, hvor der tildeles en smule halm (ca. et stempelslag) hver dag. Spaltegulvet har en bjælkebredde på 6,0 cm og en spalteåbning på 2,0 cm. Eventuel gødning skrabes ud på spaltegulvet én gang dagligt i forbindelse med fodring.

Søerne fravænnes torsdag og indsættes derefter i løsdriftssystemet. Fra fravænning til mandag går der en orne i flokken. Mandag aften foretages brunstkontrol, hvorefter brunstige søer flyttes til løbeafdelingen , hvor de insemineres. Derefter flyttes søerne retur til storstien. Søer, der ikke kommer i brunst, forbliver i holdet. Ornen bliver gående i stien, hvis det ikke er lykkedes at få løbet alle søer efter fravænning.

Foderet tildeles som vådfoder (blandeforhold 11 FEs pr. 100 l) to gange dagligt i en langkrybbe, der er fælles for to stier. Der benyttes én vådfoderventil til to stier, svarende til én ventil for hver 40-50 søer. I hver sti er der desuden monteret en drikkeventil, hvor søerne har adgang til vand hele døgnet. Huldet hos søerne var ret ensartet.

Hele holdet vaccineres på én gang. Dagligt bruges i alt ca. 15 minutter på at skrabe gødning ud på spaltegulvet.

I en anden besætning var drægtighedsstalden indrettet på næsten samme måde som stalden i figur 4 A. Stalden er vist i figur 4 B.

Der indsættes i alt 22-25 søer i hver sti ad gangen, svarende til holdstørrelsen i besætningen. Søerne indsættes først i løsdriftsstalden, når drægtighedstest er foretaget ca. 5 uger efter løbning. Indtil indsættelse opholder de sig i løbeafdelingen, hvor de er fikseret i bokse.

Foderet fordeles på gulvet i den ene ende, der vender op mod inspektionsgangen. Det tager 2-3 timer for søerne at optage deres daglige foderration. Søerne har adgang til vand via drikkeventiler placeret over spaltegulvet. Søernes huld var ret ensartet.

I den del af stierne var der svineri i den faste del af lejet, hvilket tyder på, at gødearealet er for lille.

Efter at drægtighedsstalden blev taget i brug, blev der udsat et par søer fra hvert hold på grund af benproblemer. Udsætterfrekvensen var dog faldet betydeligt på det seneste, efterhånden som søerne blev indsat i drægtighedsstalden for anden gang.

Kommentarer til type 3

Stierne til de drægtige søer i figur 4 A har tilsyneladende et passende forhold mellem leje- og gødeareal, idet der kun var få problemer med svineri i lejet. I den besætning, hvor der blev tildelt tørfoder på gulvet, var der tilsyneladende for lidt gødeareal.

Såvel ved anvendelse af tør- som vådfoder er staldtyperne i figur 4 A og B meget billige at indrette.

Indsættelse af søerne holdvis medfører, at rangordenen kun skal etableres én gang, hvilket giver en god stabilitet i gruppen gennem drægtigheden.

Søernes huld var rimeligt ensartet i begge besætninger. Ved tildeling af vådfoder i langkrybbe er der mulighed for at give søerne et relativt volumenholdigt foder. Dette medfører, at det tager lang tid for søerne at optage foderet, og der er ikke så stor mulighed for, at én so kan æde en andens ration. Ved tildeling af tørfoder på gulv spredes foderet ud over så stort et areal, at søerne ikke har mulighed for at æde fra hinanden. Da de drægtige søer altid er sultne, er der intet foderspild ved denne fodringsmetode.

Holddriften giver desuden en række fordele med hensyn til vaccination, drægtighedskontrol samt ændring af foderrationen.

Type 4

Stalden i figur 5 er indrettet med ædebokse og spaltegulv i gøde- og motionsarealet.

Søerne indsættes i løsdriftstalden i grupper på 10 ca. 4 uger efter løbning. Der forekommer generelt mange slagsmål og meget uro blandt dyrene, hvilket resulterer i, at mange søer har rifter på kroppen. Desuden må mange søer udsættes på grund af benproblemer.

Søerne tildeles tørfoder to gange dagligt ved hjælp af automatisk fodringsanlæg. En niveauføler i krybben sørger for, at der hele tiden er vand tilgængeligt for søerne. Huldet blev vurderet til at være rimeligt ensartet.

Kommentarer til type 4

Drægtighedsstalden i figur 5 er normalt udformet med fast gulv i gødearealet i stedet for spaltegulv. Staldtypen bruges i betydeligt omfang i lande som Sverige og England. Opstaldningsformen kræver meget plads og inventar.

Den anden udformning med spaltegulv i hele arealet bag søerne resulterer i, at motion skal finde i dette område. Samtidig vil slagsmål i forbindelse med rangorden-dannelse også finde sted på spaltegulvet. Da der ikke er mulighed for at fiksere søerne i ædebåsene under fodringen, er der stor aktivitet i forbindelse med fodertildelingen. Dvs., at stort set alle aktiviteter finder sted på spaltegulvet, hvilket giver en kraftig belastning på søernes ben, og derfor er en sandsynlig forklaring på de mange benproblemer i besætningen.  

Andre typer

Udover de forannævnte typer har Den rullende Afprøvning fulgt en besætning, hvor ca. 2/3 af søerne, svarende til ca. 500 søer, var opstaldet løse i drægtighedsperioden. Drifts- og opstaldningsform kan ikke umiddelbart overføres til andre besætninger, dels på grund af besætningsstørrelsen, dels på grund af indretningsmetoden.

Drægtighedsafdelingen er indrettet med fire folde, hvoraf størstedelen af arealet er udendørs. En af foldene er indrettet til polte med plads til 70 stk. og tre til søer, hver med 150-170 stk. Poltefolden har et areal på ca. 1800 m² (26 m² pr. polt), og sofoldene et areal på ca. 2400 m² (14-16 m² pr. so). En skitse af stalden er vist i figur 6.

Dyrene tildeles vådfoder én gang dagligt i langkrybber. I gennemsnit får hver so 2,2 FEs dagligt. Væske-/tørstofforholdet i vådfoderet er 8:1, dvs. en meget voluminøs foderblanding. Der er ikke tilstrækkelig krybbeplads til alle dyr på én gang. Det betyder, at de stærkeste og største søer kommer først til krybben. På grund af det høje væske-/tørstofforhold er den del af foderet, som er tilbage efter de stærke søer har ædt, relativt koncentreret. De svageste søer bliver derfor ikke "snydt". Dette er sandsynligvis årsagen til, at huldet hos søerne generelt var rimeligt ensartet. Det skal dog nævnes, at søer, som bliver for magre, tages ud af flokken og får specialbehandling.

Der strøs med bigballer, hvoraf der bruges ca. 1 hver 14. dag. 3-4 orner i hver flok sørger for brunstkontrollen. Arbejdsforbruget udgør ca. 20 minutter dagligt pr. hold. Det er nødvendigt at drive enkelte søer hen til krybben for at sikre, at de får foder.

Kommentarer

Indretningsformen er meget utraditionel. Det er en ulempe, at der ikke er tilstrækkelig krybbeplads til alle dyr på én gang. Dels giver det risiko for slagsmål og dels variationer i huldet.

Ud fra forundersøgelsen i besætningerne samt erfaringerne fra afprøvningen af elektroniske identifikations- og fodringssystemer til løsgående søer kan der fremdrages nogle generelle forhold af betydning for indretning og funktion af drægtighedsstalde til løsgående søer:

Indretning

Det er vigtigt, at stierne er udformet med et klart defineret leje- og gødeareal som fx stierne i figur 4 A og B. Placering af drikkeventiler eller drikketrug i gødearealet kan medvirke til at markere dette område.

Stien må ikke være for dyb og smal, idet dette medfører, at det bliver vanskeligere for dyrene at flygte i tilfælde af slagsmål. De foreløbige resultater tyder på, at stien ikke må være mindre end 4 meter bred. Et forhold mellem dybde og bredde af stien på 1:1 op til 2:3 synes at være passende. Vådfodring i langkrybbe kan dog betyde, at det er nødvendigt at ændre forholdet til 1:2, for at give tilstrækkelig plads til alle søer ved krybben. For at undgå for meget svineri i lejet, kan der eventuelt etableres spaltegulv i begge ender af stierne (dyr løsning). Den midterste faste del af lejet kan udformes, så der er fald mod spaltegulvet (se figur 4 A).

Arealmæssigt mangler det bl.a. at blive belyst, hvilket areal der skal benyttes i relation til forskellige flokstørrelser. Foreløbig ser det ud til, at et areal på ca. 2 m² pr. so er passende ved en flokstørrelse på 20 søer og derover. Ved mindre flokstørrelser bør arealet øges til ca. 2,5 m² pr. so, for at der er tilstrækkelig plads til motion, flugt i forbindelse med slagsmål osv.

Driftsform

Opstaldningsformen bør kun anvendes i forbindelse med holddrift. Gruppen bør dannes på én gang, så den har samme sammensætning gennem hele drægtighedsperioden. På denne måde sikres størst mulig stabilitet i rangordenen, hvorved risikoen for slagsmål mindskes. Desuden er det nemmere at styre huld, vaccinationer m.v., når søerne er lige langt henne i drægtigheden. For at undgå stress i implantationsperioden bør gruppedannelsen finde sted umiddelbart efter fravænning, efter løbning eller 4 uger efter løbning.

Brunstkontrol kan gennemføres ved at have en orne gående i flokken. Ornen skal være erfaren, idet det har vist sig, at unge orner ikke kan klare sig overfor søerne. Ornen kan eventuelt flyttes mellem stierne.

Øremærker af typen Allflex synes at fungere rimeligt. Øremærkerne skal anbringes i øret så tæt inde ved soens hoved som muligt, for at undgå at de rives af på inventar eller lignende.

Opstaldningsformen giver ingen mulighed for individuel fodertildeling. Der kan derfor være risiko for variationer i søernes huld. Desuden må der forventes en større udsætterfrekvens i en kortere periode, efter at systemet er taget i brug. Årsagen er, at en del af de søer, som har været vant til at være fikseret i drægtighedsperioden, ikke kan holde til at gå løse på grund af benproblemer.

Af disse grunde bør der være mulighed for at fiksere dyr, som skal have specialbehandling. Som tommelfingerregel kan der regnes med, at der skal være mulighed for at fiksere ca. 10 pct. af søerne.

Fodringen kan gennemføres med tør- eller vådfoder. Ved tørfodring fordeles foderet på gulvet én gang dagligt. På indsættelsesdagen kan det være relevant at øge fodertildelingen i forhold til normalt. Dette øger søernes mæthedsfornemmelse og kan virke dæmpende på eventuelle slagsmål i forbindelse med etablering af rangordenen. Ved vådfodring er det vigtigt, at der er tilstrækkelig krybbeplads til alle søer. Der skal være minimum 40 cm's krybbeplads til rådighed pr. dyr. Tildeling af en voluminøs foderblanding kan medvirke til at begrænse variationer i søernes huld.

I de omtalte systemer kan der tildeles halm i begrænsede mængder, eventuelt ved hjælp af halmhæk.

I denne forundersøgelse er der ikke opnået erfaringer med dybstrøelsesstalde. Dette vil der blive arbejdet videre med. Erfaringerne fra denne undersøgelse vil indgå som baggrundsmateriale i en egentlig afprøvning af nogle af de forhold, der er peget på i det beskrevne materiale.