Sopolte og søers holdbarhed i relation til foderstyrke

Væksthastigheden hos slagtesvin og sopolte er øget i de senere år som følge af genetisk fremgang og krydsning. Blandt andre faktorer kan nævnes bedre stalde og fodringsteknik, samt sundhedstilstand.

For slagtesvin har denne fremgang ikke medført ulemper, men der blev sat spørgsmål ved, om udnyttelsen af den fulde væksthastighed hos sopolte medfører en nedsat holdbarhed.

Formålet med forsøget var derfor at undersøge, om foderstyrken under opvæksten, havde indflydelse på sopolte og søers holdbarhed og produktivitet.

Afprøvningen blev gennemført i tre lukkede SPF-besætninger med en produktion af LY-sopolte på basis af en landracekernebesætning. Sopoltene blev udvalgt ved en vægt på ca. 32 kg og fordelt i to grupper indenfor hver besætning. I besætning 281 og 282 blev kuldsøskende fordelt ligeligt mellem de to grupper. I besætning 280 var det ikke muligt at foretage en kulddeling.

Forsøgsplan
Besætning	Bes. 280		Bes. 281		Bes. 282
Gruppe	LAV	AD LIB.	AD LIB.	NORM	NORM	LAV

I besætning 280 var sopoltene opstaldet i slagtesvinestalden i hold af 12 stk. heraf 4-6 sopolte og resten galtgrise. De blev fodret med slagtesvinefoder indtil en vægt på ca. 80 kg, hvorefter poltene overførtes til drægtighedsstalden, hvor de fik sofoder.

Fra drægtighedsstalden blev poltene overført til løbeafdelingen ca. 4 uger før løbning. Næsten halvdelen af sopoltene blev løbet i 1. brunst. De øvrige blev løbet i 2. brunst.

I besætning 281 var sopoltene opstaldet i drægtighedsstalden i hold på 4-6 stk., hvor de fik en smågriseblanding indtil ca. 50 kg, og derefter sofoder indtil løbning. Sopoltene blev flyttet til løbeafdelingen ca. 4 uger før løbning. De fleste sopolte blev løbet i 2. brunst.

I besætning 282 var sopoltene opstaldet i drægtighedsstalden i hold af 4 stk., hvor de fik smågrisefoder indtil ca. 50 kg, og derefter sofoder indtil løbning. Sopoltene blev flyttet til løbeafdelingen cirka 4 uger før løbning. Næsten alle sopolte blev løbet i 2. brunst.

I gruppen med LAV foderstyrke fik sopoltene gennemsnitlig 1,9 FEs pr. dag indtil løbning. Det var målet at løbe sopoltene, når de var 7½ måned gamle.

I gruppen med NORMAL foderstyrke fik sopoltene gennemsnitlig 2,2 FEs pr. dag. Det var målet at løbe sopoltene, når de var 7 måneder gamle.

I gruppen med AD LIB. foderstyrke var den gennemsnitlige foderstyrke 2,5 FEs pr. dag. Det var målet at løbe sopoltene, når de var 6½ måned gamle.

Der blev gennemført effektivitetskontrol i besætningerne. Sopoltene blev indsat i forsøget over en periode på cirka tre år, og derefter fulgt indtil de afgik som sopolt, gylt eller so. Afprøvningen blev afsluttet, da de sidste sopolte, der gik i afprøvning, havde fået mindst tre kuld.

Sopoltenes holdbarhed

Der blev foretaget registrering af sopoltenes vægt og alder ved løbning og faring. Endvidere blev sopoltenes foderforbrug opgjort. Resultatet fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Sopoltenes foderstyrke, alder og vægt
Gruppe	LAV	NORM	AD LIB.
Foderstyrke, FEs pr. dag	1,9	2,2	2,5
Indsatte sopolte Vægt v. indsættelse, kg Vægt v. løbning, kg Alder v. løbning, dage Alder v. fravænning, dage Vægt v. fravænning, kg	314 31 108 236 353 133	381 32 108 223 342 133	433 32 111 214 337 135

Der blev i alt indsat 314 sopolte i gruppen med LAV foderstyrke, 381 i gruppen med NORM foderstyrke og 433 i gruppen med AD LIB. foderstyrke. Den gennemsnitlige foderstyrke blev 1,9 FEs pr. dag i gruppen med LAV foderstyrke, 2,2 FEs i gruppen med NORM foderstyrke og 2,5 FEs pr. dag i gruppen med AD LIB. foderstyrke. Vægt ved løbning var ens for grupperne LAV og NORM foderstyrke, hvorimod den var 3 kg større for gruppen med AD LIB. foderstyrke. Ved løbning var sopoltene 13 dage yngre i gruppen med NORM foderstyrke og 22 dage yngre i gruppen med AD LIB. foderstyrke end i gruppen med LAV foderstyrke. Ved faring var søerne i gruppen med NORM foderstyrke 11 dage yngre og søerne i gruppen med AD LIB. foderstyrke 16 dage yngre end søerne i gruppen med LAV foderstyrke.

Procent sopolte, der afgik inden løbning henholdsvis efter løbning er vist i tabel 2.

Tabel 2. Udsætterfrekvensen for sopolte og gylte, pct. af indsatte polte
Besætning	280		281		282
Gruppe	LAV	AD LIB.	AD LIB.	NORM	NORM	LAV
Indsatte sopolte, stk.	187	177	256	254	127	127
Udsatte sopolte inden løbning, pct.	24	30	29	24	9	14
Udsatte gylte, pct.	10	4	1	4	8	8
I alt udsatte inden faring, pct.	34	34	30	28	17	22

Der afgik i gennemsnit ca. 23 pct. af sopoltene inden løbning. I besætning 282 afgik der væsentligt færre end i de to øvrige besætninger. Årsagen var formentlig, at der blev foretaget en kraftigere selektion af sopoltene end i de to øvrige besætninger. Forskellen mellem besætningerne var større end forskellen mellem grupperne.

I perioden mellem løbning og faring afgik der i gennemsnit 5 pct. af de indsatte sopolte. Der afgik færrest sopolte fra grupperne med LAV og AD LIB. foderstyrke. I alt indtil faring blev i gns. 28 pct. af sopoltene udsat. Der var ingen forskel mellem grupperne i besætning 280 og 281, hvorimod der afgik flest fra gruppen med LAV foderstyrke i besætning 282.

Ved lav foderstyrke var den maximale foderstyrke indtil løbning 2,1 FEs dagligt. Det medførte, at det ofte var nødvendigt at udtage en sopolte pr. sti, fordi de dominerende og hurtigt ædende polte holdt de "svage" fra truget.

Udsætterårsager for sopolte er vist i tabel 3.

Tabel 3. Udsætterårsager for sopolte og gylte, pct. af udsatte dyr
Besætning	280		281		282
Gruppe	LAV	AD LIB.	AD LIB.	NORM	NORM	LAV
Manglende brunst eller drægtighed, pct.	91	85	42	31	46	48
Benproblemer, pct.	3	2	10	8	23	11
Andre årsager, pct.	6	13	48	61	31	41

I besætning 280 var udsætterårsagen næsten udelukkende manglende brunst eller drægtighed.

I besætning 281 og 282 blev godt 40 pct. udsat på grund af manglende brunst eller drægtighed.

I gennemsnit blev 10 pct. af sopoltene udsat på grund af dårlige ben. Besætningsforskellen var større end forskellen mellem grupperne, og foderstyrken havde tilsyneladende ikke nogen indflydelse på benproblemer.

Søernes holdbarhed

Udsætterfrekvensen for 1.-, 2.-, og 3. lægs søer er vist i tabel 4.

Tabel 4. Udsatte søer, pct. af 1.lægs søer
Besætning	280		281		282
Gruppe	LAV	AD LIB.	AD LIB.	NORM	NORM	LAV
Udsatte 1. lægs søer, pct.	37	36	18	16	18	19
Udsatte 2. lægs søer, pct.	9	6	20	18	6	7
Udsatte 3. lægs søer, pct.	12	10	17	15	9	8
I alt udsatte 1.-2.- og 3. lægs søer, pct.	58	52	55	49	33	34

I gennemsnit fik 53 pct. af søerne 3 læg eller mere. Søernes holdbarhed i besætning 282 var særdeles god, hvorimod udskiftningsprocenten i besætning 280 og 281 var mere "normal".

I besætning 282 var der ingen nævneværdige forskelle mellem grupperne.

I besætning 280 blev der udskiftet færrest søer fra gruppen, hvor poltene var fodret AD LIB. og i besætning 281 færrest søer i gruppen, hvor poltene havde fået NORM foderstyrke.

Der var ikke nogen klar tendens i resultaterne. Der var dog en svag tendens til, at de NORM fodrede sopolte havde den bedste holdbarhed.

I tabel 5 er vist udsætterårsager for søerne.

Tabel 5. Udsætterårsager for søer, pct. af udsatte søer
Besætning	280		281		282
Gruppe	LAV	AD LIB.	AD LIB.	NORM	NORM	LAV
Manglende brunst og drægtighed, pct.	57	39	21	31	42	40
Benproblemer, pct.	8	14	11	11	3	11
Andre årsager, pct.	35	47	68	58	55	49

Udsætterårsager for søerne fordelt på reproduktionsproblemer, benproblemer og andre årsager tyder ikke på, at søerne får flere benproblemer, når de er fodret AD LIB. i opvækstperioden end ved mere moderat fodring. I besætning 282 afgik der væsentlig flere med benproblemer i gruppen LAV end NORM fodring. Det skyldes formentlig, at der afgik flere sopolte og gylte med benproblemer i NORM gruppen blandt sopoltene. Totalt for sopolte og søer var der ikke nogen nævneværdig forskel med hensyn til benproblemer mellem grupperne.

Produktionsresultater

I tabel 6 er vist kuldresultaterne fordelt på kuldnummer.

Der var i gennemsnit 9,2 levendefødte grise hos 1.lægs søerne. I besætning 281 og 282 var der hos 1. lægs søerne ingen nævneværdig forskel imellem grupperne. I besætning 280 fik 1. lægs søerne gruppen LAV foderstyrke 0,4 levendefødte grise mere end søerne, der havde fået AD LIB. foderstyrke som sopolte.

I gennemsnit af alle kuld blev der født 10,1 levendefødte grise, og der var kun små forskelle mellem grupperne i besætning 281 og 282.

I besætning 280 fik søerne i gruppen LAV foderstyrke 0,5 levendefødte grise mere end søerne i gruppen AD LIB. foderstyrke. I gruppen AD LIB. fodring blev hovedparten af sopoltene løbet  i 1. brunst og poltene blev ikke kulddelte, hvilket kan være en medvirkende årsag til forskellen i kuldstørrelsen mellem de to grupper.

Tabel 6. Levendefødte grise, fordelt på kuld nr.
Besætning	280		281		282
Gruppe	LAV	AD LIB.	AD LIB.	NORM	NORM	LAV
Antal kuld i alt Kuld 1 Kuld 2 Kuld 3 Kuld = > 4 Gns. alle kuld	293 9,1 10,1 11,6 11,5 10,3	265 8,7 10,2 10,5 10,5 9,8	489 9,2 9,3 10,4 10,3 9,6	540 9,0 9,6 10,0 9,8 9,5	234 9,7 10,9 11,4 11,9 10,8	214 9,6 10,5 11,2 11,1 10,5

I tabel 7 ses pattegrisedødelighed og sygdomme for 1. lægs søer.

Tabel 7. Døde grise i diegivningsperioden, diarré og farefeber for 1. lægs søer
Besætning	280		281		282
Gruppe	LAV	AD LIB.	AD LIB.	NORM	NORM	LAV
Døde grise i diegivningsperioden, pct.	8,0	11,1	12,5	11,6	8,3	10,7
Kuld med diarré i 1. leveuge, pct.	2,7	1,0	2,4	1,1	5,6	7,5
Farefeber, pct.	1,8	1,0	11,2	12,2	56,9	64,2

Døde grise i diegivningsperioden hos 1. lægs søerne var næsten upåvirket af foderstyrken som sopolt. Der var dog en tendens til lidt flere døde grise i gruppen AD LIB.-, end LAV- og NORM foderstyrke.

Farefeberfrekvensen hos 1. lægs søerne var stærkt besætningsafhængig, og der var næsten ingen forskel mellem grupperne i besætning 280 og 281. I besætning 282 var farefeberfrekvensen størst hos gruppen med LAV foderstyrke.

Diarréfrekvensen hos pattegrisene i første leveuge var meget lav i besætning 280 og 281. I besætning 282 var den lidt højere, hvilket formentlig skyldes en højere farefeberfrekvens i denne besætning. Imellem grupperne var der ingen nævneværdig forskel.

Undersøgelsen viste, at foderstyrken under opvækstperioden har en meget lille indflydelse på holdbarheden.

Kernebesætningens størrelse i procent af produktionsbesætningen, er afgørende for, hvor mange LY-sopolte, der er til rådighed. I de to besætninger med den højeste udsætterprocent for sopolte og søer, udgjorde kernebesætningen ca. 10 pct. af produktionsbesætningen, hvorimod den udgjorde 15 pct. i besætningen med den laveste udsætterprocent. En kraftig selektion ved udvælgelse af sopoltene medfører formentlig en mindre udskiftning senere hen.

Undersøgelsen gav ikke noget entydigt svar på, hvilken foderstrategi der skal anvendes til sopolte. En LAV foderstyrke medførte store forskelle i sopoltenes størrelse, og "taberne" bliver for små, hvis de løbes ved 7½ måneds alderen. AD LIB. foderstyrke kan give brunstproblemer hos sopoltene, og en tendens til lidt lavere kuldstørrelse som søer, måske fordi de løbes ved en lavere alder og dermed oftere i 1. brunst.