22. august 1988

Erfaring Nr. 8803

Pilotundersøgelse af enzymbehandlet halm til smågrise

Der blev ikke fundet nogen forskel mht. pct. grise behandlet for diarré, dødelighed samt gødningskarakter.

Undersøgelsen blev gennemført i en konv. besætning, hvor grisene i gennemsnit blev fravænnet ved 19 dage og afgik ved 66 dage.

Forsøgsgruppen fik blandet 2 pct. enzymbehandlet halm i normalfoderet. Det bevirkede en øgning af træstofindholdet på 1 pct. samt et fald i energiindholdet på 3-5 FEs/100 kg.

Der blev ikke fundet nogen forskel mht. pct. grise behandlet for diarré, dødelighed samt gødningskarakter.

Før mellemvejning havde forsøgsgruppen den højeste daglige tilvækst, mens det forholdt sig omvendt efter mellemvejning. Samlet opnåede kontrolgruppen 49 g højere daglig tilvækst. Forskellen skyldes sandsynligvis ikke alene forsøgsblandingens højere fiberindhold, men måske nærmere forsøgsblandingens lavere energiindhold.


Baggrund og formål

Diarré hos fravænnede smågrise er et stort problem i mange besætninger, og der gøres mange tiltag for at løse problemet.

Enzymbehandlet halm i foderet til voksne hunde har erfaringsvis bevirket færre tilfælde af fordøjelighedsforstyrrelser end normalt.

Enzymbehandlet halm er et nyt produkt, som har et total kostfiberindhold på 76,5 pct. samt et fordøjeligt energiindhold, som er 19 pct. højere end ludbehandlet halm (målt i foderenheder til kvæg).

Formålet med undersøgelsen var, at undersøge om et øget fiberindhold i foderet til smågrise havde indflydelse på sundhed og diarréfrekvens uden, at den daglige tilvækst faldt.


Undersøgelsens gennemførelse

Undersøgelsen blev gennemført i en konv. besætning, hvor smågrisene i gennemsnit blev fravænnet ved 19 dage. Smågrisene blev kulddelt ved fravænning. Endvidere blev de mellemvejet 45 dage gamle, og afgik 66 dage gamle. Besætningen havde i forsøgsperioden forholdsvis store problemer med fravænningsdiarre.

Smågrisene fik ikke tildelt foder før fravænning. Efter fravænning blev grisene fodret med en indkøbt startblanding de første 10 dage, hvorefter der over de næste 3-4 dage blev gennemført et gradvist foderskift til den hjemmeblandede slutblanding (jf. tabel 1). Til forsøgsgruppen blev der iblandet 2 pct. enzymbehandlet halm i normalfoderet. Den enzymbehandlede halm har et træstofindhold på 50.8 pct. samt et kostfiberindhold på 76,5 pct.

Tabel 1. Blandingernes sammensætning, pct.

 

Startblanding

Slutblanding

Sojaskrå, toasted

Skummetmælkspulver (denat)

Fiskehelmel

Tørgær

Druesukker

Vallepulver

Animalsk fedt

Hvede

Kalciumcarbonat, kridt

Monokalciumfosfat

L-lysinhydroclorid

40% Lysin + 60% hvedeklid

DL-methionin

40% methionin + 60% hvedeklid

Fumarsyre

Natriumclorid

Vitaminbl.

7,0

10,0

8,0

2,5

2,0

4,3

7,2

57,0

1,0

-

0,3

-

0,1

-

0,1

-

0,5

23,2

* 6,0

2,6

-

-

-

-

63,8

1,2

1,9

-

0,4

-

0,2

-

0,3

0,4

Total

100,0

100,0

* Robilac


Den indkøbte startblanding var presset i piller. Startblandingen blev formalet groft, og iblandingen af den enzymbehandlede halm skete i en betonblander.


Resultat og diskussion

De anvendte blandinger opfyldte de opstillede næringsstofkrav til smågrise. Blandingernes kemiske sammensætning er beskrevet i tabel 2.

Ved iblanding af 2 pct. enzymbehandlet halm i blandingerne, steg træstofindholdet med ca. 1 pct. og energiindholdet faldt 3-5 FEs pr. 100 kg.

Tabel 2. Kemisk analyse af blandingerne

 

Startblanding

Slutblanding

2 pct. enzymbeh. halm

Nej

Ja

Nej

Ja

Råprotein, pct.

Råfedt, pct.

Træstof, pct.

N-frie ekstra fedstof, pct.

Aske, pct.

19,5

10,5

2,3

50,9

5,4

19,0

10,0

3,5

50,5

5,4

20,5

3,3

3,0

53,0

6,6

20,1

3,3

4,0

52,3

6,5

Calcium, g/FEs

Fosfor, g/FEs

FEs pr. kg

7,6

4,6

1,26

8,0

4,8

1,21

9,5

8,8

1,09

9,3

9,2

1,06


[PageBreak]

Produktionsresultater

Besætningens produktionsresultater fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Produktionsresultater

2 pct. enzymbeh. halm

Nej

Ja

Antal grise

112

113

Før mellemvejning

 

 

Vægt ved indsættelse, kg

Alder ved indsættelse, dg

Alder ved mellemvejning, dg

Vægt ved mellemvejning, kg

Daglig tilvækst indtil mellemvejning, g

Døde grise, pct.

5,7

19

45

10,6

184

4,6

5,8

19

45

11,1

198

3,7

Efter mellemvejning

 

 

Alder ved afgang, dg

Vægt ved afgang, kg

Daglig tilvækst efter mellemvejning, g

Døde grise, pct.

66

24,8

695

0,0

66

22,8

570

0,0

Hele perioden

 

 

Alder ved 25 kg (korr.), dg

Daglig tilvækst, g

Døde grise, pct.

Grise beh. for diarré, pct.

Gødningskarakter *

66

407

4,6

30,5

3,2

69

358

3,7

26,3

3,3

* Gødningskarakteren blev vurderet 4 gang pr. sti de første 14 dage efter fravænning. Skalaen gik fra 1-5, hvor 1 = diarré, og 5 = meget fast gødning.


Før mellemvejning opnåede forsøgsgruppen 21 g højere daglig tilvækst, mens det forholdt sig omvendt efter mellemvejning, hvor kontrolgruppen havde 137 g højere daglig tilvækst. Samlet i perioden opnåede kontrolgruppen 49 g højere daglig tilvækst. De fundne forskelle var ikke statistisk signifikante.

I de 2 grupper var der heller ingen forskel m.h.t. pct. grise behandlet for diarré, dødelighed samt ved vurderet gødningskarakter.


Diskussion/konklusion

Iblanding af 2 pct. enzymbehandlet halm i foderblandinger bevirker en øgning i træstofindholdet på 1 pct. samt et fald i energiindholdet på 3-5 FEs pr. 100 kg.

Før mellemvejning blev tilvæksten ikke påvirket af det øgede træstofindhold i foderblandingerne. Efter mellemvejning havde gruppen, der fik enzymbehandlet halm en betydelig lavere daglig tilvækst.

Den lave tilvækst i forsøgsgruppen skyldes formentlig foderets øgede indhold af fibre og/eller, at grisene ikke fuldt ud kunne kompensere for forsøgsfoderets lavere energiindhold ved stigende foderoptagelse pga. mave/tarmsystemets begrænsede volumenkapacitet.

Enzymbehandlet halm havde ingen indflydelse på smågrisenes sundhed eller forekomst af diarré i nærværende undersøgelse.


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Bent Ib Hansen

Udgivet: 22. august 1988

Dyregruppe: Smågrise

Fagområde: Ernæring