Produktion af svinekød baseret på 1. lægs søer

Ved at kombinere tilvækst og drægtighed med en forholdsvis tidlig fravænning, var der nogle producenter, der mente, at de kunne opnå en bedre økonomi ved produktion af svinekød baseret på 1. lægs søer, end i et traditionelt produktionssystem med ca. 25 pct. 1. lægs søer.

Slagteriselskabet Royal Dane var endvidere interesseret i at starte en specialproduktion baseret på 1. lægs søer, der vejede under 120 kg ved slagtning. Søer under denne slagtevægt skulle afregnes med 1 kr. mere pr. kg end landsnoteringen for søer.

Formål

At undersøge de produktions- og sundhedsmæssige forhold samt de økonomiske konsekvenser baseret på modelberegninger ved produktion af svinekød på 1. lægs søer i sammenligning med en traditionel produktion. Endvidere at sammenligne reproduktionsforholdene ved anvendelse af hormonet Suigonan til brunstsynkronisering i sammenligning med sopolte der løbes i en naturlig brunst.

Afprøvningen var planlagt til at blive gennemført i 5 besætninger hvoraf de 3 udelukkende producerede 1. lægs søer. I de 2 andre besætninger udgjorde 1. lægs søer til slagtningen 20-30 pct. af den totale produktion.

Inden afprøvningen blev iværksat, opstod der store problemer med at få sopoltene i brunst. Der blev bl.a. eksperimenteret med anvendelse af hormonet Suigonan til brunstsynkronisering med løbning af sopoltene i den inducerede brunst. Erfaringerne med brunstsynkronisering var dårlige pga. en meget lav drægtighedsprocent.

Afprøvningen blev derfor kun gennemført i en besætning, som havde MS-sundhedsstatus. Besætningen havde ca. 200 søer, 250 gylte og 250 sopolte. Der var en kernebesætning på 20 landracesøer til produktion af LY-søer. De øvrige søer var hovedsageligt LYY-søer. Sopolte, der senere skulle slagtes, blev udtaget fra LY-søerne, således at deres racekombination var LYY eller LYL. Fra poltestalden blev der hver torsdag udtaget 20 sopolte, der blev indsat i løbeafdelingen. 14 dage for flytningen til løbeafdelingen blev poltene vaccineret mod transportsyge, rødsyge og SMEDI. Efter løbning og tre ugers drægtighedskontrol blev gyltene flyttet tilbage til sopolte/gyltestalden.

Staldsystemets sammensætning

Fodring

Søernes og gyltenes foderration bestod af 60 pct. tørfoder og 40 pct. valle. Poltene fik slagtesvinefoder, fra de vejede ca. 28 kg og indtil 80 kg. Derefter fik de en sofoderblanding. Smågrisene fik 2 indkøbte startblandinger, Piggy og Go-start, de første 3 uger efter fravænning. Herefter fik de 2 hjemmeblandede foderblandinger indtil de vejede ca. 28 kg.

De gennemsnitlige produktionsresultater, der blev opnået i hele afprøvningsperioden på halvandet år, fremgår af tabel 1. Pct. 1. lægs søer var ca. dobbelt så stor som ved en traditionel produktion. Antal levendefødte grise pr. kuld var lavt.

Antallet af levendefødte grise i 1. lægs kuldene var ca. 1 mindre end normalt. Det samme var tilfældet hos de ældre søer. Døde i diegivningsperioden og dage til 1. løbning var på et normalt niveau.

Ca. 61 pct. af 1. lægs søerne blev slagtet. De øvrige blev anvendt til vedligeholdelse af stambesætningen. Levendefødte grise samt alder ved faring for de 1. lægs søer, der blev slagtet hhv. Overfart til fornyelse af besætningen, fremgår af tabel 3.

De slagtede 1. lægs søer var 4 dage yngre ved faring end de overførte. De mindste søer blev slagtet pga. merprisen for søer, der vejede under 120 kg slagtevægt.

Hormonbehandling med Suigonan

En afprøvning af hormonmidlet Suigonan omfattede 62 sopolte fordelt med 32 i kontrolholdet og 30 i forsøgsholdet. Sopoltene havde samme opstaldningsforhold, og blev hver uge fordelt med 10 stk. på hhv. kontrol- og forsøgsgruppen. På 21. dagen efter indsætning i løbeafdelingen blev poltene i forsøgsgruppen behandlet med Suigonan. Poltene blev løbet i den inducerede brunst på 4. dagen efter behandlingen. Resultaterne fremgår af tabel 4.

Kun 40 pct. af de behandlede sopolte kom til faring efter 1. løbning mod 75 pct. af de ubehandlede. Derimod fødtes der 0,9 levendefødt gris mere hos de behandlede sopolte end de ikke behandlede.

Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på forskellen i drægtighedsprocenten, men en mulig årsag kan være, at en del af sopoltene, som blev behandlet med Suigonan, tilsyneladende ikke har været i stand til at opretholde drægtigheden. 2-3 uger efter løbning gives der besked fra hypofysen om udskillelse af hormonet LH, som sørger for produktionen af progesteron i æggestokkene. Hvis progesteronniveauet er for lavt, kan drægtigheden ikke opretholdes.

I forbindelse med suigonanbehandling af sopolte er der sket en superovulation, dvs., at der er løsnet flere æg end ved en normal brunst. Dette er formentlig forklaringen på, at antal levendefødte grise pr. kuld hos disse søer var større, end hos de ubehandlede.

Slagteresultater for søerne

Resultaterne og afregningsprisen frengår af tabel 5.

Der var stor spredning i slagtevægten, men ca. 55 pct. af 1. lægs søerne havde en slagtevægt på under 120 kg. De 1. lægs søer der vejede over 120 kg sl.vægt blev i nogle tilfælde afregnet til priser, der var mindre end de ældre søer.

Forudsætningerne for beregningerne frengår af bilag 1. De væsentligste forudsætninger er følgende:

• at til alle beregninger, er anvendt 1985 priser
• at 75 pct. af de indsatte sopolte kommer til faring
• at sopoltene indsættes til slagtesvinepris 1.016 kr.)
• at staldomk. for en gylteplads er 40 pct. af omk. for en plads til en drægtig so
• at der gives en merpris på ca. 1,50 kr. pr. kg for de søer der vejer under 120 kg slagtet vægt.
• at produktionsresultaterne er som vist i tabel 2.

Beregningerne er foretaget ud fra en normal produktion med 25 pct. 1. lægs søer og en produktion med 100 pct. 1. lægs søer. Resultaterne fremgår af tabel 6.

Rest til arbejde mm. var 221 kr. større pr. årsso/-gylt for 1. lægs søerne end for normalproduktionen med 25 pct. 1. lægs søer.

Følsomhedsanalysen viser, at indkøbes sopoltene til 1.500 kr. pr. stk. i stedet for til 1.016 kr., som er lig med slagtesvinepris, forringes det samlede økonomiske resultat med 1.350 kr. pr. årsso ved 100 pct. 1. lægs søer i forhold til en normal produktion med 25 pct. 1. lægs søer.

Koster en gylteplads det samme som en soplads, forringes det samlede økonomiske resultat med 455 kr. pr. Årsso ved 100 pct. 1. lægs søer i forhold til 25 pct. 1. lægs søer. Ligeledes forringes det samlede økonomiske resultat med 202 kr. pr. årsso ved 100 pct. 1. lægs søer i forhold til 25 pct. 1. lægs søer, hvis slagte kg-prisen er den samme for 1. lægs søer som for ældre søer.

1. lægs produktion giver gode muligheder for anvendelse af alternative opstaldningsformer. I denne besætning gik gyltene bl.a. i slagtesvinestier med ca. 7 stk. i hver, samt i "storstier", hvor der gik op til 40 gylte pr. sti. Storstierne var indrettet i en tidligere lade, og prisen var derfor væsentligt lavere end for traditionelle drægtighedspladser.

Et produktionssystem hvor 1. lægs søerne udgør ca. halvdelen af samtlige kuld medfører muligvis større immunitetsproblemer end i et traditionelt system. Et omfattende vaccinationsprogram må derfor anbefales.

Det kan ikke afgøres om en evt. dårlig immunitet har haft indflydelse på det lave antal levendefødte grise. Det er sandsynligt, at l. lægssøerne fik få levendefødte grise, fordi de blev løbet i første brunst. At søerne også fik for fa levendefødte grise skyldes sandsynligvis den lave fravænningsalder. Tidligere undersøgelser har vist, at søer, der fravænnes tidligere end 18. dagen efter faring får ca. 0,5 gris mindre i det efterfølgende kuld end søer, der fravænnes senere end 23 dage.

Ved l. lægs produktion er der flere faktorer, som er svære at styre eller har større indflydelse på økonomien end ved en normal produktion, fx:

• Prisen på de indsatte sopolte
• Prisen på en gylteplads
• Prisen på slagtesøer
• Drægtighedsprocenten
• Kuldstørrelsen
• Immuniteten

Det må frarådes, at satse udelukkende på 1. lægs produktion, da risikoen for et dårligt økonomisk resultat er større end for en normal produktion. I nogle tilfælde kan 1. lægs produktion som niche produktion (10-20 pct. af produktionen) måske være rentabelt, hvis der er billige stipladser til rådighed, og hvis prisen på de indsatte sopolte ikke overstiger slagtesvineprisen.

Bilag 1

Økonomiske konsekvensberegninger ved 25 pct. 1. lægs søer og 100 pct. 1. lægs søer.

Endvidere er anvendt de opnåede produktionsresultater.