Fiskemel til søer i goldperioden

Flere besætningsejere mener, at tildeling af fiskemel i goldperioden forbedrer reproduktionsresultaterne. Forbedringen skulle bestå i flere levendefødte, færre dage til 1.løbning og færre omløbere. Disse forhold blev belyst i undersøgelsen.

Formål

Undersøgelsens formål var, at sammenligne produktions- og reproduktionsresultaterne hos søer, som i perioden fra fravænning til 1. løbning fik tildelt normal sofoderblanding med tilskud af hhv. 0 g og 350 g alm. fiskemel pr. dag.

Undersøgelsen blev gennemført i 3 besætninger over en periode på 10 mdr. I de første 6 måneder tildeltes forsøgsgruppen fiskemel. I alle 3 besætninger anvendtes tørfoder. Sofoderblandingerne var traditionelt sammensat på basis af korn og sojaskrå. Hver besætning brugte samme blanding i drægtigheds- og diegivningsperioden.

Fodringen i forsøgsperioden blev gennemført efter følgende retningslinier:

Analyser

Der blev udtaget 3 prøver af sofoderet i hver besætning i henholdsvis 2. mdr., 5. mdr. og 8. mdr. af projektperioden.

Prøverne blev indsendt til Bioteknisk Institut for fuld foderstofanalyse inkl. calcium og fosfor.

Analyserne viste god overensstemmelse med det deklarerede indhold.

Produktionsresultaterne fra undersøgelsen er vist i tabel 1.

I besætning A var der en svag tendens til at søerne kom hurtigere i brunst, flere bevarede drægtigheden og fik større kuld, når de fik tildelt fiskemel. Effekten var kun til stede hos søerne med mere end 2 kuld.

I besætning B var der store problemer med 1.lægssøerne. Drægtighedsprocenten efter 1.løbning var ca. 60 pct. og det medførte at antal dage fra fravænning til løbning med drægtighed i gns. var 35. Der var 1,3 flere levendefødte hos søerne i kontrolgruppen. Denne store forskel påvirkede besætningens samlede resultat betydeligt.

Hos søerne med mere end 2 kuld var der en tendens til hurtigere brunst samt en væsentlig højere drægtighedsprocent, når de fik fiskemel. Der var ingen forskel i antallet af levendefødte.

I besætning C blev der ikke konstateret forskellen mellem grupperne, dog var der også her en tendens til færre levendefødte grise hos de unge søer, når de fik fiskemel.

Undersøgelsen omfattede forholdsvis få kuld og derfor var der ingen af de konstaterede forskelle, som var signifikante.

Reproduktionsresultaterne i besætning B lå på et lavere niveau i forhold til de to andre besætninger. Besætning B skilte sig også ud fra de andre besætninger, idet der her var to mand om at gennemføre løbearbejdet i afprøvningsperioden, og der var ifølge besætningsejeren stor forskel i effekten af deres arbejde.

I de to andre besætninger forestod samme mand løbearbejdet i hele perioden.

I besætning A og C havde nogle søer problemer med at optage den tildelte mængde fiskemel, så det tyder på, at den tildelte mængde var for stor eller også skulle det være iblandet foderet og ikke være tildelt som tilskud ovenpå foderet i forbindelse med udfodring.

Fiskemel er et foderstof, som ikke indeholder stoffer, der kan påvirke soen negativt. Derfor må de konstaterede forskelle i antal levendefødte i besætning B mere tilskrives en effekt af fodermester end en effekt af fiskemel.

Denne undersøgelse viste ingen sikker effekt på reproduktionsresultaterne, når søerne tildeltes fiskemel.

Der var en svag tendens til positiv effekt af fiskemel hos søerne med mere end 2 kuld. Disse søer kom hurtigere i brunst, der var færre omløbere og drægtighedsprocenten var høj. Hos søerne, som fik fiskemel mellem 1. og 2. kuld, var der derimod tendens til dårligere resultater, ved tildeling af fiskemel.

Effekten af fiskemel varierede en del mellem besætningerne i undersøgelsen, derfor kan det ikke anbefales, at alle sobesætninger anvender fiskemel i goldperioden. Det kan dog ikke udelukkes af nogle besætninger med reproduktionsproblemer vil have en positiv effekt af et fodertilskud til søerne i goldperioden i form af fiskemel, men det må anbefales at anvende en mindre daglig mængde end 350 g.