Betoninventar til slagtesvinestalde

I de senere år har der været et stigende salg af betonelementer til stiskillevægge i slagtesvinestalde. Interessen for denne inventartype er som regel begrundet i en formodning om en længere holdbarhed sammenlignet med andre typer. 

Undersøgelsen havde til formål at afdække de forskellige fabrikaters fordele og ulemper, samt belyse hvilke muligheder anvendelsen af betoninventar giver svineproducenten. 

Gennem besætningsbesøg hos landmænd, som har købt betoninventar, blev de opstillede elementer vurderet, og de tilgængelige oplysninger om de forskellige fabrikaters kvaliteter blev indsamlet. Der blev i alt besøgt 23 besætninger samt forhandlere og producenter af betoninventar.

Følgende fabrikater blev undersøgt: 

• Greten (tysk, importeres af Ph-Staldprodukter)
• Sunds Ventilations- og Cementvarefabrik
• Jysk Klimateknik
• Perstrup Betonindustri

Elementerne fra Greten forhandles af Ph-Staldprodukter og BirkDahl, begge med låger og beslag fra Birk-Dahl. Ph-Staldprodukter får endvidere produceret en del elementer hos Brædstrup ny Cementvare på licens fra Greten. Indtil begyndelsen af 1988 blev elementerne desuden solgt af Gørlev Smedie på Sjælland, hvor Gørlev selv fremstillede låger og beslag. 

Sunds forhandler sine egne elementer med låger og beslag fremstillet af Langkjær. På Sjælland forhandles elementerne af Gørlev Smedie, som selv fremstiller låger og beslag. 

Jysk Klimateknik får elementerne fremstillet hos et cementstøberi i Farsø og fremstiller selv låger og beslag. Forhandlingen af betoninventaret er nu overgået til Jysk Betoninventar ApS. 

Perstrup betonindustri fremstillede i årene 1983-84 elementer af fiberbeton. Dette fabrikat indgik i undersøgelsen, selv om produktionen er ophørt. 

Greten/Brædstrup ny Cementvare

Elementerne er 6 cm brede og firmaet oplyser, at de er støbt med betonstyrken 40 MN/m². Armeringen er 8 mm tentorstål. Elementerne boltes sammen ved hjælp af galvaniserede beslag. Lågen er ligeledes galvaniseret og isat plastplade. Elementerne er delt op i skillerumselementer og forstykker. Forstykkerne har to istøbte ståltappe i hver side, hvorpå lågen er monteret.

Figur 1. Skitse af skillevæg samt lage og forstykke fra Greten. (figur er ikke medtaget i dette dokument, men den kan fremsendes ved henvendelse til Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, tlf. 33116050).

Elementerne havde en god finish og gav pga. deres brede et indtryk af god holdbarhed. 

Systemet med istøbte metaltappe har vist sig at give problemer i nogle besætninger. Hvis lågen kan drejes helt bagover, virker den som en brækstang, hvorved metaltappen og betonen kan knække af. Dette forsøges nu afhjulpet ved at påmontere et stopbeslag på lågen. 

Metalbeslaget, som påmonteres forstykket i den ene side, har også givet problemer. Sidder beslaget løst, vil det bevæge sig, hvorved der slås skaller af betonen. Er beslaget derimod for stramt, er der risiko for at beskadige betonen ved påsætning. I et enkelt tilfælde var det nødvendigt at slibe noget af betonen væk for at få beslagene monteret En del af beskadigelserne havde fritlagt armeringen og i flere besætninger var der skader ved over 50 % af forstykkerne. Ph-Staldprodukter forsøger at løse problemet ved at fastgøre beslaget til elementet med et hjælpebeslag. 

Inddelingen i forstykker og elementer til skillevægge kan være uheldig, da man ikke er så frit stillet ved ændring af stiernes udformning. 

Sunds cementvare- og Ventilationsfabrik

Elementerne er 5 cm brede og firmaet oplyser, at der er 30 MN/m². Armeringen består af 6 mm tentorstål. Disse elementer er ikke delt op i forstykker og skillevægge, hvilket vil sige at alle elementerne kan anvendes begge steder. 

Fiqur. 2. Princinskitse af skillevæg og forstykke fra Sunds og Jysk Klimateknik. (figur er ikke medtaget i dette dokument, men den kan fremsendes ved henvendelse til Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, tlf. 33116050).

Låger og beslag fra såvel Gørlev Smedie som fra Sunds er galvaniseret. Gørlev benytter en glat plastplade i lagerne, mens Sunds benytter rekoplast. Elementernes finish har fra levering til levering været af varierende kvalitet og er generelt dårligere end elementerne fra Greten. Det har dog ikke givet problemer i de undersøgte besætninger. Der er ofte monteret ekstra støttevinkler mod gulvet for at stabilisere inventaret. Elementerne fremstilles ikke "helåbne" i højden 1,05 m. 

Jyskklimateknik

Elementerne er 5 cm og firmaet oplyser, at de er udført i betonstyrken 40 MN/m² og er 5 cm brede. Armeringen består af 6 mm tentorstål. Alle elementer kan bruges som bade skillevægge og forstykker. Princippet i opbygningen er den samme som for inventaret fra Sunds (Se figur 2), men elementerne fra Jysk Klimateknik kan også leveres "helåbne". 

Låger og beslag er udført i galvaniseret metal og lågen er lukket forneden med en laminatplade. Jysk Klimateknik anbefaler, at der monteres ekstra fastgørelse mod gulv, hvis længden af skillevæggene overstiger 2,5 m. 

Finishen er noget dårligere end Greten bl.a. på grund af en del store grater ved kanterne. Det har dog ikke givet problemer i de undersøgte besætninger. 

Perstrup Betonindustri

Elementerne bestod af 30 mm tykke fiberbetonplader. Pladerne var lukket i hele højden og overfladen glat. Pladerne blev samlet, samt fastgjort mod gulv og vægge, ved hjælp af lim uden anvendelse af metalbeslag. Lågerammerne blev fremstillet i galvaniseret metal og blev monteret direkte på pladerne ved hjælp af beslag. 

Inventaret har været i brug i ca. 5 år. Der er ikke observeret tæring af betonen i de undersøgte stalde. Derimod var der skader på over halvdelen af stierne i enkelte besætninger. Disse skader bestod i brud på betonen i nærheden af lågerne samt løsnede limninger mellem pladerne. Skaderne er opstået på grund af manglende støtte af pladerne. I besætninger med hyppig rengøring ved hjælp af højtryksrenser, ses en del fibre stikke ud af betonen. 

Det kan konkluderes, at elementernes mekaniske styrke er for lille, hvis der ikke opsættes ekstra støttestolper. Det samme er tilfældet med de anvendte limninger. Pladernes kemiske resistens er tilsyneladende god.

Det er en ulempe, at pladerne skal limes mod gulvet, da det kan medføre problemer ved f.eks. udskiftning af spaltegulv. Pladerne bør være delvis åbne af hensyn til ventilationen.

Anskaffelsesårsager

Langt de fleste landmænd angav holdbarhed som en væsentlig årsag til købet. Ofte var betoninventaret valgt efter skuffelser over almindeligt inventar, der kun havde haft en holdbarhed på 8-10 år. En del landmænd regnede med, at betoninventaret kunne holde 20-30 år, efter erfaringer med betonbjælker som under et langt mere aggressivt miljø havde haft en holdbarhed på 10-20 år.

Prismæssigt er betonelementerne i stand til at konkurrere med almindeligt inventar. Flere af de besøgte landmænd anførte, at betoninventaret ved anskaffelsen havde været det billigste af de indhentede tilbud. 

Anvendelse af betoninventar

Anvendelsen af betonelementer til stiskillevægge har givet svineproducenterne større mulighed for at indbygge fleksibilitet i svine stalde. Ved f.eks. ændring af fodringsmetode, er det ret enkelt og billigt at ændre stiernes udformning til den mest hensigtsmæssige, eventuelt med indkøb af flere elementer. Denne fleksibilitet kan blive nødvendig, dersom elementernes levetid bliver så lang som forventet. Ved et tilbageblik på de sidste 20-30 års udvikling indenfor staldindretning vil man se, at den "ideelle" stiudformning er ændret adskillige gange. 

Betoninventaret kan også med fordel anvendes ved etablering af udleveringsfolde, da det ikke er nødvendigt at nedstøbe stolper. Størrelse og udformning kan desuden hurtigt ændres. 

Opsætning af inventaret kan være besværligt og skal helst udføres af 2 personer, da elementerne vejer mellem 30 - 130 kg/stk.

Under transport og opsætning bør man behandle elementerne forsigtigt. I en del besætninger konstateredes afslåede hjørner og kanter på adskillige elementer. 

De fleste landmænd anvendte sækkevogne med store gummihjul til transport af elementerne inde i stalden. Tidsforbruget til opsætning svingede mellem 1 og 2 mandtimer pr. sti (2 x 5 m). 

På spørgsmålet om, hvorvidt elementerne var lette at rengøre, var der en del uenighed blandt landmændene. Generelt må det vurderes, at betoninventaret ikke er sværere at rengøre end almindelig inventar. 

Nye betoninventarsystemer

Det følgende inventar er ikke undersøgt i praksis. 

"System 2100"

Ph-Staldprodukter har introduceret et nyt princip indenfor betoninventar : "System 2100", som også forhandles af Birk-Dahl. Greten producerer inventaret.

Skillevæggene samles og fastholdes af en betonfyldt PVC-skinne med armerning og en galvaniseret metalskinne. Metalskinnen foroven er boltet mod forstykket og væggen. PVC-skinnen er ligeledes boltet mod forstykket, men mod væggen er den fastholdt af en betonklods. Denne skinne er hævet ca. 6 cm over gulvet.

Figur 3. System 2100. Skitse af skillevæg. (figur er ikke medtaget i dette dokument, men den kan fremsendes ved henvendelse til Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, tlf. 33116050).

Fordelen ved dette system skulle være en lettere montage. Firmaet fremhæver desuden flg. fordele : Forbedret hygiejne, da der ikke kan samle sig gødning under pvc-skinnen samt forbedret holdbarhed pga. mindre metal i kontakt med grisene. 

Montageprisen på det førstnævnte inventar fra Greten er 10-15 % af købsprisen. Ved en reduktion af montageprisen til det halve, vil den totale merpris på system 2100 blive 7-10 % i forhold til det førstnævnte inventar. 

System 2100 reducerer fleksibiliteten p.g.a. skinnerne i stiskillerummene. Det er således op til besætningsejeren at vurdere, hvad der prioriteres højest : let montage eller fleksibilitet. 

Elementerne i skillevæggen er her ca. 5 cm brede og åbningsarealet er større end i de førnævnte stiskillevægge. 

Åbningen øverst i stiskillevæggene er 12 cm bred. Hos grise på 25 kg er hovedets brede ca. 11-12 cm. Der er derfor en teoretisk risiko for, at grisene kan få hovedet i klemme. Det er dog ikke undersøgt, hvorvidt det kan lade sig gøre i praksis. 

Perstrup betonindustri

Perstrup er for øjeblikket ved at udvikle et nyt system indenfor betoninventar. Inventaret består af 30 mm fiberbetonplader, som vil indeholde åbninger. Styrken skulle være betydelig større end i firmaets tidligere produkt. Elementerne vil være en del lettere ende de andre fabrikater. Elementerne skal samles ved hjælp af metalbeslag. Inventaret placeres direkte på gulv uden limning eller anden fastgørelse.

Suding

C.F. Brorsen, Nordborg, begyndte i slutningen af 1988 at importere betoninventar fra det tyske firma "Suding". Skillevæggene er opbygget med en armeret betonskinne foroven og forneden. Mellem betonskinnerne er der lodrette plaststolper, som fastgøres i huller. Betonskinnerne er boltet mod forstykket, mens de mod væggen kan indmures eller ophænges i et beslag. 

Figur 4. Skitser af en hel sti samt detailbillede af skillevæg fra Suding. (figur er ikke medtaget i dette dokument, men den kan fremsendes ved henvendelse til Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, tlf. 33116050).

Forstykket er istøbt to ståltappe i hver side, hvorpå lågen er monteret. Lagen er opbygget af en rustfri stålskinne i hver side og imellem disse skinner, er der anvendt plaststolper. Lågen åbnes ved at dreje et låsebeslag væk og løfte den ene side af lagen op over ståltappene. Systemet er endnu ikke opsat i Danmark, hvorfor det ikke har været muligt at foretage en grundig vurdering. Det må dog antages, at opsætning af inventaret er ret besværligt, blandt andet fordi betonskinnerne i skillevæggene vejer 35 kg/m. Ved en stilængde på 5 m vil en enkelt skinne således veje 175 kg. Den øverste betonskinne skal sænkes langsomt ned over plaststolperne, for at få disse anbragt korrekt i hullerne. Importøren oplyser, at der eventuelt senere vil medfølge en mindre kran til transport og løft af skinnerne i stalden.

Systemet er ikke fleksibelt ved ændring af stiudformningen, da skillevæggene kun kan gøres kortere. Lågens længde er bestemmende for stiens bredde, hvorfor lågen skal udskiftes ved ændring til en bredere sti. 

Betoninventaret fungerede tilfredsstillende i de undersøgte besætninger, bortset fra Perstrups tidlige produkt. Dog skal Ph-Staldprodukter/Greten finde en holdbar løsning på problemerne omkring lågebeslagene eller eventuelt ændre forstykkets udformning.  

Det tidlige betoninventar fra Perstrup var ikke egnet i den daværende udformning. Dog var fiberbetonen overraskende kemikalieresistent. 

Ingen af de undersøgte fabrikater (Sunds, Greten og Jysk Klimateknik) var tæret, hverken i metal eller beton. Dette kan ikke overraske p.g.a. den lave alder. Det er ikke muligt at vurdere, hvilken levetid de pågældende elementer vil opnå. I relation til betonspaltegulv, som befinder sig i et mere aggressivt miljø, må en mindstealder vurderes til ca. 20 år. Dog må man regne med en kortere levetid for elementer placeret i nærheden af krybber med ad lib. vådfodring.

Galvaniserede beslag må sandsynligvis udskiftes, inden elementerne er nedbrudte. Dette må betragtes som en billig og overkommelig vedligeholdelse. 

Det nye system 2100 fra Ph-staldprodukter giver en lettere montering, færre metalbeslag og en mulig bedre hygiejne mod en merpris på ca. 10 % (inkl. den lettede montering) samt reduceret fleksibilitet ved ændring af stiudformning. 

Afrundede overkanter

Nogle landmænd ytrede ønske om, at den øverste kant skulle være afrundet af hensyn til de mennesker, som arbejder i stalden. Ved vejning og lignende kommer man ofte i klemme mod inventaret. Her ville en afrundet kant være mere brugervenlig. Der er desuden en tendens til at støv samler sig på den brede overflade. Dette kunne eventuelt afhjælpes ved at lave skrå eller afrundede overflader. 

Farvet beton

Flere landmænd mente, at stalden var mindre indbydende, når man anvendte betoninventar, og at dette kunne afhjælpes ved at blande farve i cementen. Dette vil sandsynligvis medføre er merpris på ca. 10 %, hvilket er mere end de fleste landmænd vil betale. 

Bedre placering af lagen

I en del stalde var det svært at fa grisene ud, fordi lagerne var for smalle eller fordi lågen var placeret midt for stien. Derfor vil det være en fordel at anbringe forstykkeelementet forskudt for stiskillevæggen. Herved vil lågen blive placeret mod den ene side af stien. En anden mulighed er at anvende korte forstykker, hvorved lågen bliver bredere.