ALFOB-strøelse og snittet halm blev sammenlignet i farestier med delvis spaltegulv. Undersøgelsen blev gennemført i to besætninger med henholdsvis tør- og vådfodring.
ALFOB-strøelse er fremstillet af overskydende papirmasse og forhandles som et hårdtpresset granulat og er støvfrit.
Der blev ikke fundet forskel på produktionsresultaterne i forhold til de anvendte typer af strøelse. I stier med svineri og fugtproblemer fra bl.a. vådfodringskrybben blev der i den ene besætning registreret et forbedret miljø i farestien ved anvendelse af ALFOB-strøelse.
Rengøringsarbejdet mellem hvert hold var lettere i stierne, hvor der var strøet med ALFOB-strøelse. Gulvet var fri for fastsiddende gødningsrester.
Som supplement til undersøgelsen blev en række producenter, som havde anvendt ALFOB-strøelse en kortere eller længere periode, kontaktet for at få deres erfaringer. Erfaringerne med produktet var meget forskellige. Enkelte producenter havde ikke registreret effekt af produktet og anvendte det ikke længere. Andre havde opnået en væsentlig bedre hygiejne i farestierne og ville nødig undvære ALFOB-strøelsen.
Baggrund
Fugtige hjørner og dårlig hygiejne i farestien er ofte årsag til en dårlig sundhedstilstand hos pattegrisene.
Ved hjælp af et nyt produkt, ALFOB-strøelse, som har en meget større absorberingsevne end f.eks. snittet halm, skulle det være muligt at forbedre miljøet i farestien og dermed opnå en bedre sundhedstilstand hos pattegrisene.
ALFOB-strøelse er fremstillet af overskydende papirmasse og består af 65 pct. cellulosefibre, 30 pct. kaolin (bindemiddel), 4,75 pct. kalk og 0,25 pct. tensid (afspændingsmiddel). Produktet forhandles som et hårdtpresset granulat og er støvfrit.
Formål
Det var undersøgelsens formål at vise, om hygiejnen i farestien kunne forbedres ved at erstatte snittet halm med ALFOB-strøelse.
Gennemførelse
Undersøgelsen blev gennemført i to sobesætninger i efteråret 1989, henholdsvis en konventionel og en SPF-besætning. Produktionsforholdene fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne |
||
Besætning |
1 |
2 |
Fravænningsalder, uger |
4 |
4 |
Antal farestier |
36 |
42 |
Faresti-dimensioner, m |
2,40 x 1,60 |
2,40 x 1,50 |
Spaltegulvtype |
U-jern |
Tri-bar |
Fodringsprincip |
Tørfoder |
Vådfoder |
Ventilation |
Undertryk |
Undertryk |
Gulvvarme i smågriserum |
Nej |
Nej |
Opstøbning under krybbe |
Nej |
Ja |
Strøelse |
Snittet halm |
Snittet halm |
I halvdelen af farestierne blev der strøet med snittet halm på normal vis, mens ALFOB-strøelsen i de øvrige farestier blev anvendt efter følgende retningslinier:
- Der blev strøet 6-8 liter ALFOB-strøelse i smågrisehjørnet i forbindelse med faring.
- Hvis det var nødvendigt, blev der strøet yderligere 2 liter på 5.-6. dagen.
- Hver dag blev eventuelt spredt strøelse fejet tilbage i smågrisehjørnet.
- Når pattegrisene selv holdt stien ren, blev strøelsen fjernet.
- Ved diarréudbrud blev der igen strøet, til diarreen var overstået.
- Der blev ikke anvendt andre former for strøelse i stierne.
Der blev foretaget registrering af produktionsresultater og med faste mellemrum blev der foretaget en vurdering af svineri i henholdsvis smågrisehjørnet og omkring krybben.
Resultater
Produktionsresultaterne fra de to besætninger er vist i tabel 2.
Tabel 2. Produktionsresultater |
||||||
Besætning |
1 |
2 |
Gns. |
|||
Strøelse |
Halm |
ALFOB |
Halm |
ALFOB |
Halm |
ALFOB |
Antal kuld |
52 |
58 |
55 |
55 |
107 |
113 |
Antal grise efter kuldudjævning |
10,9 |
10,8 |
10,7 |
10,1 |
10,8 |
10,5 |
Antal fravænnede |
9,7 |
9,5 |
9,8 |
9,3 |
9,7 |
9,4 |
Døde, pct. |
11,0 |
12,0 |
8,4 |
7,9 |
10,2 |
10,5 |
Ihjelklemte pr. kuld |
0,4 |
0,5 |
0,2 |
0,2 |
0,3 |
0,4 |
Fravænningsvægt, kg |
7,3 |
7,5 |
8,7 |
8,9 |
8,0 |
8,2 |
Kuld m. diarré, 1 uge, pct. |
0,0 |
0,0 |
3,6 |
0,0 |
1,9 |
0,0 |
Kuld m. diarré efter 1 uge, pct. |
9,6 |
12,1 |
7,3 |
7,3 |
8,4 |
9,7 |
Der blev ikke fundet nogen forskel i hverken produktionsresultater eller sundhedsforhold, når der blev strøet med snittet halm henholdsvis ALFOB-strøelse.
I besætning 1 blev der ikke registreret forskel på svineri i smågrisehulen eller ved krybben, når der blev anvendt snittet halm henholdsvis ALFOB-strøelse.
I besætning 2, hvor der anvendtes vådfoder, var der på grund af foderspild væsentligt større problemer med at holde gulvet tørt ved krybben og langs stiskillerummet modsat smågrisehulen. Der blev her registreret en effekt af ALFOB-strøelsen, som halverede antallet af stier med svineri ved krybben og langs stiskillerummet.
I besætning 1 blev rengøringsarbejdet mellem hvert hold fundet lettere i stierne, hvor der var strøet med ALFOB-strøelse. Det faste gulv var fri for fastsiddende gødningsrester. I besætning 2 blev der ligeledes registreret et renere gulv i stier, hvor der blev anvendt ALFOB-strøelse.
Tabel 3. Stier med svineri |
||||||
Besætning |
1 |
2 |
Gns. |
|||
Strøelse |
Halm |
ALFOB |
Halm |
ALFOB |
Halm |
ALFOB |
Antal observationer |
82 |
99 |
110 |
118 |
192 |
217 |
Stier med svineri i smågrisehulen, pct. |
11 |
10 |
4 |
0 |
7 |
5 |
Stier med svineri ved krybben, pct. |
16 |
15 |
36 |
16 |
28 |
16 |
Som supplement til undersøgelsen blev en række producenter, som havde anvendt ALFOB-strøelse en kortere eller længere periode, kontaktet for at indhente deres erfaringer med produktet. Generelt var produktet taget i anvendelse på grund af problemer med svineri og fugt i smågrisehjørnerne. Erfaringerne med produktet var meget forskellige. Enkelte producenter havde ikke registreret effekt af produktet, mens andre havde opnået en væsentlig forbedring af hygiejnen i farestierne. Foruden en bedre hygiejne i farestien var der producenter, som havde valgt ALFOB-strøelse for at undgå tilkitning af spalteåbningerne med halm, og andre for at undgå bundfældning af spåner i gyllebeholderen.
Konklusion/diskussion
Med ALFOB-strøelse er det muligt at forbedre hygiejnen i farestien, såfremt man har problemer med fugtige smågrisehjørner.
I forbindelse med faring strøes der udenfor soens rækkevidde 4-8 liter ALFOB-strøelse i smågrisehulen. Eventuelt spredt strøelse fejes de første dage efter faring tilbage til smågrisehulen, mens der kun strøes yderligere i tilfælde af diarré eller svineri i stierne.
Forbruget varierer meget fra besætning til besætning, men erfaringsmæssigt kan forbruget reduceres efter en indkøringsperiode.
Med et forbrug på ca. 8 liter pr. kuld er udgiften ca. 11 kr. pr. kuld, eller det samme som omkostningerne til 44 kg snittet halm (25 øre pr. kg).
Rengøringsarbejdet mellem hvert hold var lettere i stierne, hvor der var strøet med ALFOB-strøelse. Der var ingen problemer med tilkitning af spalteåbningerne, og indholdet af tensid hindrede tilsyneladende fastsiddende gødningsrester på stiens faste gulv.
Undersøgelsen blev gennemført i usektionerede farestalde og har derfor ikke vist, hvorvidt støvmængden og staldluftens indhold af ammoniak reduceres, når der anvendes ALFOB-strøelse frem for halmstrøelse.