Anvendelse af kødbenmel i vådfoder med valle til slagtesvin

Kødbenmel anvendes normalt ikke i vådfoder til svin. Tidligere erfaringer med kødbenmel og støbfodring har vist, at der opstod gæring og overtryk i vådfodersystemet, når der blev anvendt kødbenmel og valle i vådfoderet.

De nuværende vådfodringssystemer udfodrer som regel foderet relativt hurtigt efter blanding, hvorved risikoen for gæring i blandetanken formindskes. Samtidig er der sket en betydelig forbedring af det bakteriologiske niveau i kødbenmel i de senere år, hvorved risikoen for opformering af skadelige mikroorganismer formentlig er formindsket.

Prisen på kødbenmel er i øjeblikket gunstig, og det vil forbedre fodringsøkonomien at anvende kødbenmel i foderet til slagtesvin.

For at vurdere om anvendelsen af kødbenmel sammen med valle medførte unormal mikrobiel aktivitet i vådfoder, blev der gennemført en pilotundersøgelse i en slagtesvinebesætning med vådfoder.

Formål

At belyse den mikrobielle aktivitet i vådfoder iblandet kødbenmel og valle.

Undersøgelsen blev gennemført i en besætning med tre sektioner.

Udfodringssystemet var opdelt med to separate rørstrenge, som gennemløb alle tre sektioner. Derved var der ingen sammenblanding af forsøgsfoder og kontrolfoder, undtagen ca. 50-70 kg restmængde i blandetanken.

Der blev produceret to foderblandinger til slagtesvinene. Kontrolfoderet bestod af byg, hvede, sojaskrå, animalsk fedt, mineraler og permeatvalle. I forsøgsfoderet blev ca. 5 pct. sojaskrå af tørfoderet erstattet med 5 pct. kødbenmel (40 pct., DAKA).

Undersøgelsen forløb i 28 dage, og der blev udtaget prøver af begge blandinger på dag 0, 2, 5, 7, 14, 20 og 28.

Prøverne blev omgående nedkølet og sendt til Bioteknisk Institut, Kolding til mikrobiel analyse. Analyseserien Kombi B, indeholdende Clostridier, Clostridium perfringens, totalkim på blodagar, Bacillus cereus, fremmede kim, Coli, Bacillus samt pH, blev udført. Yderligere blev prøverne undersøgt for Salmonella.

På grund af den korte periode, blev produktionsresultaterne ikke undersøgt, men ædelyst og dødelighed blev vurderet.

Der blev ikke fundet forskel på de mikrobielle forhold i de to blandinger. Der blev heller ikke fundet effekt af perioden eller vekselvirkning mellem periode og foderblanding.

De gennemsnitlige resultater er vist i tabel 1.

Der blev ikke fundet Salmonella i nogen af prøverne.

Resultaterne er angivet i absolutte tal i tabellen. Foretages mikrobielle analyser, vil resultaterne på analysesedlerne altid være angivet på denne måde.

På grund af fordelingen af mikrobiologiske data, er det nødvendigt at angive og analysere resultaterne i logaritmerede værdier.

Selv om der ses forskelle i absolutte tal, er der ikke forskelle mellem de to foderblandinger, når resultaterne angives i logaritmerede værdier (figur 1.).

Der var et statistisk sikkert fald i pH-værdien i løbet af forsøgsperioden, (pH-værdien faldt ca. 0,3). Denne udvikling var ens i begge foderblandinger og stemmer overens med generelle erfaringer angående pH-værdi i vådfoder efter foderændring.

For de øvrige målinger var der ingen ændring gennem perioden.

De mikrobielle analyser viste, at der ikke var forskel i mikrobiel aktivitet i foder uden og foder med kødbenmel. Der blev heller ikke fundet en effekt af forsøgsperioden.

Flere af analyseresultaterne var tæt på analysemetodernes minimums detektionsgrænse. Dette gælder metoderne til bestemmelse af Clostridier, Clostridium perfringens og Bacillus cereus, hvor den nedre grænse er 100/g samt Coli, hvor den nedre grænse er 10/g.

Det lave antal af disse bakterier tyder på, at der intet unormalt er forekommet i nogen af vådfoderblandingerne.

Den høje mængde totalkim er primært uskadelige mælkesyrebakterier.

De fundne resultater ligger på niveau med normalt forekommende værdier i vådfoder (Beretning 139, Bioteknisk Institut).

Det kan diskuteres, om sammenblanding af restmængder i blandetanken har påvirket de mikrobiologiske resultater.

Da rørstrengene var fuldstændig adskilte, var det kun ca. 50-70 kg restmængde, der blev opblandet i den anden foderblanding. Da denne mængde kun udgør ca. 5 pct. af den totale blanding, anses det ikke for at være af betydning for den mikrobielle aktivitet. Mængden af kødbenmel i kontrolfoderet har således været ca. 2,5 promille.

En podning fra den ene blanding til den anden kan dog ikke udelukkes.

Der blev ikke fundet Salmonella i nogen af de undersøgte prøver.

Der er ikke noget der tyder på, at det anvendte parti kødbenmel har påvirket den mikrobielle aktivitet i vådfoder med valle. Om det samme vil være tilfældet, hvis der forefindes Salmonella i kødbenmel, kan ikke afgøres ud fra denne undersøgelse.

På grund af den korte undersøgelsesperiode, blev der ikke registreret produktionsresultater.

I perioden blev der dog generelt observeret øget dødelighed og adskillige tilfælde af ædevægring. Der var ikke noget der tydede på, at der var forskel mellem de to blandinger, så problemerne kan næppe skyldes kødbenmel.

Om kødbenmel i vådfoder har uheldig effekt på grisenes produktionsresultater kan ikke afgøres ved denne undersøgelse, men kræver en længere varende afprøvning.