Plastmaterialers indflydelse på sædkvaliteten efter opbevaring af færdigfortyndet ornesæd i op til 3 døgn

I forbindelse med ibrugtagning af nyudviklede plastbeholdere til opbevaring og forsendelse af færdigfortyndet ornesæd blev plastmaterialets indflydelse på sæden ved forskellige opbevaringstemperaturer undersøgt.

Plastmaterialerne er ikke forskellige fra de hidtil anvendte materialer, men sæden kommer nu i kontakt med materialerne i op til 3 døgn i modsætning til tidligere, hvor sæden, ved slutfortyndingen hos svineproducenten, kun var i kontakt med materialet i max. 1 time før inseminering.

Hidtil har sædfortynderen fra fremstilling indtil anvendelse været nedkølet til 5 °C. Dette gælder både initial- og slutsædfortynderen. Eventuelle sædskadende forbindelser i plasten vil derfor afgives meget langsomt til fortynderen.

Ved opbevaring af den fortyndede sæd må temperaturen aldrig komme under 15 °C og vil oftest være 20 °C. I forbindelse med inseminationen anbefales det at sæden forvarmes i plastemballagen til 30-35 °C inden brug.

Frigivelse af sædskadende stoffer under disse forhold vil foregå hurtigere med deraf følgende nedsat sædkvalitet.

Undersøgelsen er derfor gennemført dels ved den anbefalede opbevaringstemperatur på 18 °C og dels ved brugstemperaturen på 30 °C. Opbevaringen af sæden i forsøget ved 30 °C i 72 timer er derfor den værst tænkelige situation og helt urealistisk under praktiske forhold.

Til forsøget blev der anvendt sæd fra tre tilfældigt udvalgte orner (Duroc, Hampshire og H×D) på ornestationen Hatting Ringsted. Der blev anvendt 3 typer opbevaringsbeholdere til sæden i forsøget.

1. Kontrol beholder: Glasflasker. Disse har ingen indflydelse på sæden.
2. Plasttuber fra Hatting KS: Da det var vanskeligt at udtage prøver fra de lukkede plasttuber, blev der anvendt plastflasker af samme materiale som tuberne. Plastflaskerne blev lukket med skruelåg.
3. Plastflasker fra Vestsjællands ornestation: Flaskerne blev anvendt som de var og lukket med tilhørende skruelåg.

Den færdigfortyndede sæd blev opbevaret i thermobokse ved hhv 18 ºC og 30 ºC. Fra hver sæddose blev der udtaget prøver til kvalitetsundersøgelse umiddelbart inden start på forsøget, 1, 6, 24 og 72 timer senere.

72 timer (= 3 døgn) svarer til den anbefalede maksimale opbevaringstid for fortyndet sæd inden anvendelse.

Sædkvaliteten blev bestemt v.h.a. computerstyret sædanalyse (CASA). Videosekvenser af samtlige prøver blev optaget for senere at blive analyseret på computer. Ved start og slutning på forsøget blev der udtaget prøver til bestemmelse af antal sædceller med beskadigelse på enzymhætten (acrosomet). Sædcellerne blev farvet med tusch. Tuschen farver ikke sædcellerne direkte, men danner en baggrund på hvilken akrosomet kan bedømmes.

Effekten af opbevaringen i de to plasttyper blev testet statistisk med variansanalyse (GLM) i SAS-analysesystemet.

Af tabel 1 ses at sædens motilitet ændres fra ca. 90 pct. ved start af undersøgelsen til 30-40 pct. efter 72 timer.

Foruden motilitet er følgende parametre, der alle beskriver sædens bevægelsesmåde, undersøgt;

Statistisk behandling af forsøgsresultaterne viser at opbevaringsformen, dvs. plastmaterialerne, ingen indflydelse har på sædens holdbarhed. Dette gælder både for sædens bevægelsesmønster (tabel 1) og antal sædceller med beskadiget akrosomer (enzymhætter) (tabel 2) Der er ingen forskel på sædens holdbarhed de tre orner imellem.

Opbevaringstemperaturen og -tiden har en statistisk sikker indflydelse på sædens holdbarhed.

Begge plastmaterialer havde ingen indflydelse på sædkvaliteten målt med de anvendte sædkvalitetsparametre.

Opbevaring af sæden ved 30 °C sammenlignet med 18 °C viste at sædkvaliteten ændres statistisk sikkert i negativ retning. Opbevaringstiden havde ligeledes en statistisk sikker negativ indflydelse på sædkvaliteten. Selvom procent motile sædceller falder med opbevaringstiden vil der i sæddosen formentlig være tilstrækkelige motile sædceller til at sikre samme produktionsresultater.