Tidsforbrug ved inseminering med enten 20 eller 35 °C varm sæd

I løbet af efteråret/vinteren 89/90 begyndte en række KS-stationer at færdigfortynde sæd op til 85 ml. Tidligere fortyndede producenterne sæddocerne op fra 25 ml. til 85 ml. inden insemineringen. Det blev da anbefalet, at fortyndingsvæsken burde opvarmes inden sammenblanding med sæden, så fortyndingsvæske opnåede mindst samme temperatur som sæden (ca. 20 °C).

En række producenter opvarmede fortyndingsvæsken yderligere til ca. 35 °C for på den baggrund at fremme insemineringshastigheden, idet hele inseminationsrumfanget opnåede næsten legemstemperatur.

Formålet med denne undersøgelse var at sammenligne tidsforbruget ved inseminering med enten 20 eller 35 °C opvarmet færdigfortyndet sæd.

Der blev udvalgt 3 besætninger heraf èn opformeringsbesætning (renracede søer, bes.nr. 3). Alle besætninger havde stor rutine med inseminering og meget fine reproduktionsresultater.

Inden insemineringen blev den færdigfortyndede sæd opbevaret ved 18-20 °C. Umiddelbart før inseminering blev halvdelen af sædportionerne opvarmet ca. 10-20 minutter i vandbad ved 35 °C.

For hvert hold søer blev halvdelen af søerne ved 1. inseminering insemineret med enten 20 eller 35 °C varm sæd. Ved den anden inseminering 24 timer senere blev den enkelte so insemineret med sæd, der havde den modsatte temperatur i forhold til 1. inseminering. Ved denne metode fjernedes indflydelsen af den enkelte so. Tidsforbruget for insemineringen blev målt med stopur, fra tidspunktet hvor flasken med sæden blev placeret på kateteret, indtil insemineringen var afsluttet.Insemineringsteknikken blev nøje gennemgået i de enkelte besætninger og søgt gennemført så optimalt som muligt.

Tabel 1. Tidsforbrug ved inseminering med 20 eller 35 °C varm sæd
Bes.nr.	1		2		3
Temp. På sæden, °C	20	35	20	35	20	35
Antal insemineringer	102	102	75	75	107	107
Tidsforbrug, sekunder	225	207	189	154	121	130

Det ses i tabel 1, at i besætning 1 og 2 var der sparet henholdsvis 18 og 35 sekunder ved at inseminere med 35 °C varm sæd. I modsætning til dette ses, at det i besætning 3 har taget 7 sekunder længere at inseminere med 35 °C varm sæd. Der er herved signifikant vekselvirkning. Forskellen indenfor den enkelte besætning er kun signifikant forskellig i besætning 2 (P =0,01).

Tabel 2. Tidsforbrug ved 1. eller 2. inseminering af søer
Bes.nr.	1		2		3
Inseminering	1	2	1	2	1	2
Antal insemineringer	102	102	75	75	107	107
Tidsforbrug, 20 °C, sek. Tidsforbrug, 35 °C, sek.	226 198	222 213	172 152	206 155	126 113	117 149
Forskel, (20 °C - 35 °C)	28	9	20	51	13	-32

På tværs af grupperne kan det ses i tabel 2, at det især er 2. inseminering i besætning 3 der bidrager til vekselvirkning, da forskellen er 32 sekunder til fordel for 20 °C varm sæd. Man skal dog være opmærksom på, at den enkelte so kan have stor indflydelse på resultatet.

Insemineringstiden for 1. og 2. inseminering er i alle besætninger næsten ens. Spredningen i insemineringstiden var for besætning 1, 2 og 3 henholdsvis 85, 64 og 75 sekunder.

Den samlede insemineringstid varierer meget fra besætning til besætning. Besætningen, der opnåede den længste insemineringstid, var ca. 1½ min. (75 pct.) længere tid om at foretage inseminering. Det skyldes sandsynligvis forskelle i stimuleringsteknikken, ornekontakt mm. I denne besætning var det ingen fordel at inseminere med 35 °C varm sæd. Besætningen (2) der opnåede en signifikant tidsbesparelse, opnåede 35 sekunder kortere insemineringstid ved 35 °C varm sæd. Insemineringstiden var dog stadig længere end besætningen med den hurtigste insemineringstid.

Insemineringstiden varierer således mere mellem besætningerne, end den forskel der opstår ved at bruge enten 20 eller 35 °C varm sæd. Ved opvarmning til 35 °C vil sæden miste en del af sine energireserver, således at en efternedkøling til 20 °C og derefter opbevaring må frarådes. Undersøgelsen er sket på søer. Det kan muligvis være en fordel, at opvarme sæden til 35 °C før sopolte skal insemineres. Generelt er tidsbesparelsen ved anvendelse af opvarmet sæd således begrænset, og vil variere mellem besætningerne.