På baggrund af registrering af race, antal ægløsninger og antal levnedefødte grise hos 292 renracede søer er omfanget af fosterdød undersøgt.
Omfanget af fosterdød er ens for de 4 danske racer, men de hvide racer får signifikant større kuld end de farvede, som følge af signifikant flere ægløsninger. Der er en lineær sammenhæng mellem antallet af ægløsninger og antallet af levendefødte grise.
I intervallet 10 til 28 ægløsninger er der ikke tegn på, at børens kapacitet er opbrugt. I dette interval falder den procentvise fosteroverlevelse dog svagt med stigende antal ægløsninger. Resultaterne viser, at antallet af ægløsninger ved løbning er den primære faktor der påvirker kuldstørrelsen. Fosterdøden er en faktor, der reducerer kuldstørrelsen uafhængigt af race og kuldnummer, men påvirket af antallet af løsnede æg. Først ved over 28 ægløsninger er det muligt, at børens kapacitet til at ernære flere grise vil forhindre, at flere ægløsninger vil føre til flere levendefødte grise.
Under normale produktionsforhold forventes det, at antal ægløsninger hos LY-søer er omkring 18-20. Et øget antal ægløsninger vil således føre til en højere kuldstørrelse. Denne undersøgelse afklarer ikke, om krydsningsfrodighed hos LY-søer skyldes flere ægløsninger eller en bedre fosteroverlevelse. Selv om grisene blev født ved kejsersnit, så var der 0,4 dødfødte pr. kuld. Det er ikke sandsynligt, at antallet af dødfødte kan blive lavere efter normal faring.
Baggrund
I perioden fra befrugtning til faring reduceres kuldstørrelsen. Omfanget af denne fosterdød kan vurderes ved at tælle, hvor mange ægløsninger soen havde ved løbning og sammenligne dette tal med antallet af levende grise ved faring.
Ud fra hver ægløsning dannes et gult legeme i æggestokkene. Antallet af gule legemer ændres ikke i løbet af drægtigheden, men de gule legemer forsvinder efter faringen. Ved kejsersnit er det muligt at tælle såvel gule legemer som levendefødte, dødfødte og mumificerede grise.
Formål
Undersøgelsen skulle belyse fosterdødens sammenhæng til sorace, antal ægløsninger og kuldnummer.
Metode
På SPF-kejsersnitklinikken i Vejen blev sorace og antal gule legemer, levendefødte, dødfødte, mumificerede og svagtfødte grise registreret. For de sidstopererede søer blev avlsnummeret registreret, så kuldnummeret kunne findes via databanken.
Definitioner
Antal ægløsninger svarer til antal gule legemer i begge æggestokke ved kejsersnittet.
Det forventes, at alle løsnede æg bliver befrugtede.
Levendefødte grise er alle grise der kunne overleve kejsersnittet. Heri indgår antal svagtfødte grise.
Svagtfødte grise er grise, der var for små ved fødsel, og som derfor blev aflivede.
Dødfødte grise er fuldbårne, døde grise.
Mumificerede grise er fostre med en tydelig indtørring.
Fosteroverlevelse er antal levendefødte grise divideret med antal ægløsninger. Værdien angives i procent.
Fosterdød beregnes som 100 procent minus fosteroverlevelsen.
Resultater
I løbet af 1989 og 1990 blev der registreret resultater fra 292 kejsersnit. På basis af avlsnummeret kunne kuldnummer findes for 84 søer. En Yorkshireso med 34 ægløsninger og 8 levendefødte grise er udeladt i det følgende, da disse resultater påvirkede resultaterne meget.
Resultaterne for de enkelte racer er vist i tabel 1.
|
Tabel 1. Resultater for de enkelte racer |
|||||||
|
Race |
N |
Ægløsning |
Levendefødte |
Savgtfødte |
Dødfødte |
Mumificerede |
Foster-død,Pct. |
|
L Y D H |
125 61 72 34 |
19,7 19,9 16,6 16,5 |
11,8 11,1 9,7 9,0 |
0,1 0,2 0,1 0,2 |
0,4 0,3 0,4 0,2 |
0,3 0,1 0,2 0,1 |
40 44 41 45 |
|
Gns. |
|
18,6 |
10,8 |
0,1 |
0,4 |
0,2 |
41,2 |
Der er signifikant forskel på antal levendefødte (P <0,0001) og antal ægløsninger (P <0,0001) mellem de hvide og de farvede racer, mens fosterdøden ikke er forskellig for de enkelte racer.
Da fosterdøden er ens for de enkelte racer, er de følgende beregninger udført på det samlede materiale.
Figur 1. Kuldnummerets effekt på antal ægløsninger og antal levendefødte grise for 82 søer (figur er ikke med i dette dokument).
Der er en svagt stigende tendens med stigende kuldnummer (p <0,2 for ægløsninger, p <0,6 for levendefødte). Da der kun indgår 2 gyltekuld er resultaterne for disse ikke med i figuren.
Figur 2. Sammenhængen mellem kuldstørrelsen og antal ægløsninger (figur er ikke med i dette dokument).
I kurven indgår kun punkter baseret på mere end 5 kuld. Hældningskoefficienten og skæring med Y-aksen for de 4 enkelte racer er angivet i tabel 2.
|
Tabel 2. Sammenhæng mellem antal ægløsninger og kuldstørrelsen |
|||
|
Race |
Skæring medY-aksen |
Hældningskoefficient |
Signifikant forskellig fra vandret |
|
L Y D H |
3,96 4,43 1,57 4,07 |
0,40 0,34 0,49 0,30 |
P <0,001 P <0,001 P <0,001 P <0,001 |
|
gns. |
2,86 |
0,43 |
P <0,0001 |
Hældningskoefficienten angiver, at for hver ekstra ægløsning opnås 0,43 ekstra gris.
Figur 3. Fosteroverlevelse (antal levendefødte grise/antal ægløsninger) i forhold til antal ægløsninger (figur er ikke med i dette dokument).
Liniens hældning er -0,7549 og er signifikant forskellig fra at være vandret (P <0,002). Med et stigende antal ægløsninger er der således en svagt aftagende chance for at det enkelte foster overlever, men der er ingen skarp grænse for den maksimale kuldstørrelse.
Diskussion
Opgørelsen er foretaget på renracede søer og viser, at der er en signifikant højere kuldstørrelse hos de hvide racer end hos de farvede racer. Dette skyldes et højere antal ægløsninger, mens fosteroverlevelsen synes ens for de 4 racer.
Der er en tendens til at et stigende antal ægløsninger med stigende kuldnummer. Dette er især tydeligt mellem 3. og 6. kuld. Mens de praktiske erfaringer med krydsningsdyr viser, at stigningen i kuldstørrelsen kan ses fra 1. til 3. kuld, mens kuldstørrelsen herefter er konstant, indtil 6. til 10. kuld.
I intervallet mellem 10 og 26 ægløsninger ses der ingen tegn på, at børens kapacitet bliver udnyttet fuldt ud, idet antal levendefødte er stigende i hele dette interval. I det samme interval er der dog en signifikant dårligere overlevelse for det enkelte foster med stigende antal ægløsninger.
Selvom kejsersnit giver grisene optimale chancer for at blive født levende, så var der trods alt 0,4 dødfødte grise pr. kuld. Dette vil således være det laveste antal dødfødte, der kan forventes hos renracede søer.
Konklusion
Den lavere kuldstørrelse hos de farvede racer skyldes færre ægløsninger. Omfanget af fosterdød er ens for de 4 danske svineracer. Ved et ønske om at øge kuldstørrelsen, kan dette ske ved at øge antallet af ægløsninger.