Rektalundersøgelse for brunst

Omkring 85 procent af løbne søer farer. Søer, der ikke farer, er enten ikke blevet befrugtede eller de befrugtede æg har ikke sat sig fast i børen (omløbere). Kun en mindre del af søerne aborterer, dør, sælges eller udsættes af anden årsag.

Det er vigtigt at finde de tomme søer tidligt, så udgiften til foder og staldplads kan undgås. En lige så stor gevinst ved tidlig drægtighedsdiagnostik opnås ved, at driftslederen hurtigt kender befrugtningseffektiviteten i besætningen, og således hurtigt kan foretage ændringer når der opstår fejl, eksempelvis på grund af uheldig løbeteknik eller en steril orne.

Da de fleste drægtighedsstalde ikke virker stimulerende for omløbernes brunstaktivitet, er det svært at finde de tomme dyr ved den visuelle brunstkontrol.

Da svin har en fast 3 ugers brunstcyklus, er det af interesse, at foretage drægtighedsdiagnostikken før 3 eller 6 ugersdagen, så tomme søer hurtigt kan blive løbet igen. Tests, der kan benyttes før 3-ugersdagen, vil spare 21 tomdage pr. omløber i forhold til senere tests. Metoder, der er effektive efter 3-ugersdagen men før 6 ugers dagen, bør bedømmes på deres sikkerhed og hurtighed, og ikke på om de tilfældigvis kan stille en diagnose 5 dage før en anden test. Dyrene kan i alle tilfælde først løbes igen på 6-ugersdagen.

Princip

Ved rektalundersøgelse for brunst føles efter tegn på, om soen er i forbrunst eller brunst. Med halvdelen af underarmen i soens endetarm føles på børhalsen, der ligger på kanten af bækkenet. Hvis soen er i forbrunst eller i brunst, føles børhalsen som en aflang fast rund genstand (et vokslys). Børhalsen hos en drægtig so er blød og dermed svær at føle.

Ved fund af en fast børhals er diagnosen klar. Soen er brunstig eller ved at komme i brunst, og kan derfor ikke være drægtig.

Ved fund af en blød børhals er der flere muligheder:

1. Soen er drægtig. Dette er den hyppigste årsag.
2. Soen er midt imellem 2 brunster. Hvis rektalundersøgelsen foretages dag 19-20 efter sidste løbning, skyldes fejlen enten, at soen er løbet udenfor brunsten, at den har uregelmæssige brunstcykler eller, at løbedatoen er registreret forkert.
3. Brunstcyklus er ophørt.

Gennemførelse

Undersøgelsen blev udført i 3 besætninger, der havde mange spildfoderdage. Da gyltene i de 3 besætninger gik løse på undersøgelsestidspunktet, kom der ingen gylte med i undersøgelsen.

Driftslederen blev instrueret i teknikken, og herefter blev alle søer tæt på 3-ugersdagen undersøgt om fredagen. Hvis der var tvivl om resultatet, blev søerne undersøgt igen om mandagen. Søerne blev herefter observeret indtil faring eller ny løbning som en kontrol rektalundersøgelsen. Søer, der blev udsat, blev undersøgt på slagteriet.

Resultaterne af undersøgelsen i de enkelte besætninger er angivet i tabel 1.

Tabel 1. Resultat af 1. undersøgelse
Besætning	1	2	3	I alt
Fund
Blød (drægtig Hård (tom) I tvivl	234 2 7	238 5 0	224 23 14	696 30 21
Faringsprocent	86	86	81	84

Trods ret ensartede faringsprocenter var der en stor variation i antal søer med hård børhals i de enkelte besætninger. Hvis driftslederen var i tvivl hvorvidt børhalsen var hård eller blød, blev undersøgelsen gentaget 2-3 dage senere. Ved 3 søer var der tvivl om børhalsens konsistens ved begge undersøgelser. Her farede 2 søer, og en so løb om.

Tabel 2. Resultat af løbning
Resultat	Antal	Procent
Faret Løbet om Abort Flåd og løbet om Udsat som tom Udsat af anden årsag Død	631 66 13 2 23 4 8	84 9 2 0,2 3 0,5 1
Løbet i alt	747	100

I de følgende beregninger over sikkerheden af rektalundersøgelse er en del søer udeladt. Det drejer sig om alle søer, der er undersøgt inden 18 dage efter 1. løbning (151 søer), og alle søer undersøgt senere end 21 dage efter 1. løbning (41 søer). Søer, med observeret abort, er grupperet som drægtige (9 søer). Søer der døde før faring eller som er udsat af "anden årsag", er udeladt af materialet (6 søer).

De følgende beregninger er baseret på rektalundersøgelse af 534 søer.

Tabel 3. Resutlat af undersøgelsen i alle 3 besætninger
Resultat	Farer	Tom
Blød Hård	472 2	41 19	513 21
	474	60	534

I det samlede resultat blev 32 procent af de tomme søer fundet ved den tidlige undersøgelse. Der var 0,4 procent af de drægtige søer der blev bedømt tomme. Fordelt på de enkelte besætninger blev der fundet 11, 25 og 48 procent af de tomme søer. Driftlederen, der fandt 48 procent af de tomme søer, kom til at bedømme 2 drægtige søer til at være tomme (2 pct. fejl).

I besætning 3, hvor 48 procent af de tomme søer blev fundet, blev alle søer med hård børhals straks flyttet til løbestalden, og omløbet i den første observerede brunst. Resultaterne er angivet i tabel 4.

Tabel 4. Dage til omløbning for søer med hhv. hård og blød børhals
Dage fra løbn. til omløbn.	Antal søer
	Fundet ved testen (hård)	Ikke fundet ved testen
21 - 23        24 27 - 30 41 - 44    > 48	8 1 2 3 2	1 3 5 2 10

Metoden har således sin værdi ved at udpege de regelmæssige omløbere, men finder kun en lille del af de uregelmæssige omløbere. Bemærk, at 3 søer, der blev fundet ved testen, først viste tydelig brunst ved 6 uger.

Af de udsatte søer blev 19 undersøgt på slagteriet. Det lykkedes ikke at få alle dyr undersøgt ved slagtning. Dette skyldtes, at søerne ofte blev omlastet på vej til slagteriet. En so, der blev fundet drægtig ved slagtning, var udsat 2 mdr. efter løbning, som følge af manglende "mave" og fravær af karsvirren ved rektalundersøgelse. Den var drægtig med 12 fostre. De fire søer der blev bedømt "unormale" på slagteriet havde cyster i æggestokkene. Resten (76 procent af søerne) havde tilsyneladende normalt fungerende æggestokke ved slagtning, og burde være fundet som omløbere ved undersøgelsen.

Desværre var de 4 søer, der blev "udsat af anden årsag" blandt de søer, der ikke blev undersøgt.

Undersøgelsen blev foretaget i 3 besætninger, der ved indledning af undersøgelsen alle havde mange spildfoderdage. I alle 3 besætninger var det primært ejer, der foretog undersøgelsen.

I løbet af undersøgelsen opnåede alle besætningerne en acceptabel, omend ikke optimal faringsprocent. Dette blev opnået, selvom alle 3 besætninger blev angrebet af svineinfluenza i løbet af undersøgelsesperioden, hvilket nok var årsag til den høje forekomst af aborter.

Der var stor forskel i effektiviteten af undersøgelsen i de enkelte besætninger. Dette kan skyldes undersøgerens erfaring eller, at forskellige årsager lå til grund for omløbningerne. Således vil manglende etablering af drægtigheden være et velegnet mål for undersøgelsen, mens søer med tidlig fosterdød og tidlige aborter, der medfører forlængede brunstintervaller, ikke kan findes ved metoden.

En tidligere opgørelse baseret på data fra 19 sobesætninger fra Den Rullende Afprøvning viste, at 23 procent af de manglende faringer blev opdaget ved 3-ugerskontrollen. Ved rektalundersøgelse for brunst blev 32 procent af de manglende faringer fundet, hvilket er en forbedring på 40 procent. I besætninger med 15 procent omløbere betyder dette, at 4,8 søer pr. 100 søer kan omløbes tidligt. Det er 1,4 so mere, end der findes ved den visuelle kontrol ifølge den førnævnte opgørelse.

Der var en tydelig effekt af undersøgelsestidspunktet. Således blev de sikreste resultater opnået for søer der blev undersøgt på dag 19 eller 20 efter første løbning. Dette vil for de fleste søer sige søndag eller mandag. Forsøgsoplægget har således ikke været optimalt.

I besætning nr. 1, hvor der blev fundet 11 procent af de manglende faringer, var ejeren ikke tilfreds med metoden, og holdt op, da undersøgelsen blev afsluttet. I besætning nr. 2, hvor 25 procent af de tomme søer blev fundet ved metoden, benytter besætningsejerne metoden til søer, der mistænkes for at være i brunst i drægtighedsstalden. I besætning nr. 3, hvor der blev fundet 48 procent af de tomme søer ved metoden, fortsætter besætningsejeren med at benytte metoden.

Rektalundersøgelse for brunst er en hurtig og billig metode og har den fordel, at de tomme søer findes før 3 ugersdagen. Desværre viste metoden sig at være usikker, idet metoden kun fandt 32 procent af de søer, der ikke farede, og enkelte drægtige søer blev bedømt tomme.

Rektalundersøgelse for brunst giver mulighed for at omløbe 40 procent flere søer tidligt, end der normalt omløbes efter den visuelle brunstkontrol.

Der var betydelige besætningsforskelle i effektiviteten af metoden. Undersøgelsen bør først foretages dag 19 til 20 efter løbning, hvilket medfører, at i de fleste besætninger skal undersøgelsen udføres søndag eller mandag. Rektalundersøgelse for brunst kan anbefales til brug i besætninger, der har problemer med at opdage regelmæssige omløbere, men metoden bør suppleres med en drægtigheds-test omkring dag 35.