Løsgående gruppefodrede drægtige søer

Efter de første erfaringer med løsgående søer blev der for nogle år siden i en del besætninger etableret stier til løsgående, gruppefodrede søer, hvor der i højere grad end tidligere blev taget hensyn til søernes krav med hensyn til stidimensionering, mulighed for flugt m.v. Desuden anvendtes de erfaringer, der tidligere var gjort angående den daglige driftsledelse.

Det var undersøgelsens formål at indsamle erfaringer med hensyn til stidimensionering, indretning og driftsledelse, når de drægtige søer er løsgående og fodres i grupper. Desuden skulle undersøgelsen afklare, på hvilke områder der skal sættes nye afprøvninger i gang.

Gennemførelse og beskrivelse af produktionsanlæg

Undersøgelsen omfattede besøg og registreringer i 24 besætninger, der i størrelse varierede fra 120 - 800 årssøer. Et skema med spørgsmål vedr. dimensionering, stiindretning samt driftsledelse blev udfyldt af en landbrugstekniker fra Den rullende Afprøvning i forbindelse med besøget i de pågældende besætninger.

De 24 besætninger inddeles i 4 hovedgrupper, der kort beskrives. Generelle erfaringer fra besætningerne beskrives til sidst.

Tørfodring på gulvet (type 1) - Beskrivelse

Stiernes størrelse var ca. 4 x 6 m og var beregnet til 11-12 søer. Stiskillevæggene var ca. 1,2 m høje, og bestod af en fast, lukket konstruktion i lejearealet og en åben konstruktion over gødearealet. Ved vådfodring var krybben placeret på langs i stien, for at skabe krybbeplads til alle søer på én gang.

Spaltegulvet var placeret i den ene ende af stien eller på langs af stien. Spaltegulvets andel udgjorde 33-50 pct. af gulvets bruttoareal. Det faste gulv havde en hældning på 2-4 pct. mod spaltegulvet.

Søerne blev fodret med tør- eller vådfoder én gang dagligt. Fodring med tørfoder foregik enten manuelt eller ved hjælp af foderkasser ophængt over lejearealet.

Vand blev tildelt fra drikkeventiler eller -kopper placeret over spaltegulvet.

Gruppefodrede søer i renoverede stalde (type 3) - Beskrivelse

I to besætninger var stierne til de drægtige søer etableret i renoverede farestalde (PROTEKTA), hvor alt det tidligere inventar var fjernet.

I begge besætninger var løsdriftsystemet etableret uden at ændre gulvet/spaltegulvet.

Stierne var ca. 7 x 5 m og var beregnet til 23-25 søer.

Der var to striber spaltegulv på 80-90 cm's bredde og med 60-90 cm fast gulv imellem (tidligere inspektionsgang). På begge sider af spaltegulvsarealerne var der et areal på 1,5 m med fast gulv.

Søerne blev fodret med tørfoder på gulvet én gang om dagen. I den ene besætning blev der udfodret ad to gange med en halv times mellemrum, da foderkasserne over stierne var for små.

Søerne fik vand fra drikkeventiler placeret over spaltegulvet.

Gruppefodring med tørfoder i stier med dybstrøelse og spaltegulv (type 4) - Beskrivelse

Drægtighedsstalden og løbeafdelingen var indrettet i et uisoleret maskinhus.

Stierne, der var 4,0 x 8,65 m, var beregnet til 18-20 søer.

Stierne bestod af et lejeareal på 4,0 x 4,5 m med dybstrøelse i midten af stien. Ved ydervæggen var der et gødeareal med 2,2 m spaltegulv og ved inspektionsgangen en repos, hvorpå søerne blev fodret med tørfoder én gang dagligt. Spaltegulvsarealet og reposen var hævet 50 cm i forhold til gulvet i lejearealet.

Stiadskillelsen var lukket ved reposen og åben i lejearealet og over spaltegulvet. 

Søerne fik tildelt 90-100 kg halm pr. sti pr. uge. Dybstrøelsen blev fjernet ca. hvert halve år eller hvert år, alt efter behov.

Stiindretning

Stien skal være minimum 4 m bred. Bredde/længde fra 1:1 til 2:3 har i praksis vist sig at kunne fungere. I forbindelse med vådfodring kan det være nødvendigt at nærme sig forholdet 1:2, for at få krybbeplads til alle søerne samtidigt.

Af hensyn til søernes mulighed for at opdele stien i et gøde-/aktivitetsområde og et hvileområde bør stien dimensioneres, således at der er 1,8-2,2 m² pr. so ved en flokstørrelse på over 10 og

2,0-2,5 m² ved flokstørrelser på under 10 søer. Hvis flokstørrelsen var på 20-25 søer, var det i et par besætninger erfaringen, at 1,6 m² pr. so fungerer godt. Og at der var mere svineri, hvis søerne fik mere plads.

Smalle passager og blinde hjørner skal undgås. Derved får en underlegen so lettere ved at undslippe angreb fra en dominerende so. Dette er særligt aktuelt i renoveringssituationer, hvor alt overflødigt inventar skal fjernes.

Stiskillevæggene skal være 1,0 - 1,2 m høje. I lejearealet skal skillevæggene være af en lukket konstruktion (fx plade eller mur), således at søerne i flokken ikke kan se nabosøerne, når de opholder sig på det faste gulv. Dette vil i stor udstrækning begrænse svineriet på den faste del af gulvet. Desuden vil søerne meget gerne ligge op ad de lukkede skillevægge, da de kan ligge uforstyrret for søerne i stien ved siden af.

Fodres søerne på en repos i forbindelse med dybstrøelse skal skillevæggene også her være lukkede, da der ellers er en risiko for, at søerne sviner på det faste gulv.

En åben konstruktion, fx et jerngitter over spaltegulvet, vil få søerne til at markere deres territorium over for nabosøerne og dermed sikre, at spaltegulvsarealet bliver anvendt til gødeareal. I en besætning havde man forsøgsvis sat en plade op på gitteret over spaltegulvet, hvilket resulterede i, at søerne gødede over hele stiarealet.

Skillevæggene udformes let ved hjælp af fundamentblokke, eventuelt forstærket med rundjern. De kan desuden laves som forskallingsvægge eller murstensvægge. Det kan være nødvendigt med forstærkninger for at sikre stabiliteten af murstensvæggene, hvis de kun er lavet som en ½-stensmur. Ved anvendelse af betoninventar skal det sikres, at det kan holde til søer eller evt. støttes. Erfaringen fra en besætning var, at betoninventaret knækkede efter knapt et halvt år. Træinventar kan anvendes som inventar ved lejearealet, hvis brædderne ligger helt tæt sammen. Træinventar ved krybben udsættes for en stor fysisk belastning, når søerne bider i det og kan derfor ikke anbefales.

Adgang til et udeareal kan ikke ud fra denne undersøgelse anbefales. Kulde og træk i lejearealet, forårsaget af åbningerne ud til det fri, medførte en del svineri i stierne. Der var stor forskel på, hvor meget søerne benyttede sig af muligheden for at komme ud. Da det ikke er muligt at lave bedre opstaldningsforhold ved at kombinere indendørs- og udendørsopstaldning, bør søerne enten opstaldes inde eller ude.

Stier med dybstrøelse og spaltegulv fungerer tilsyneladende godt og undersøgelsen viser, at anvendelsen af store mængder halm gør det muligt at etablere drægtighedspladser i en uisoleret bygning. Forbruget af halm i den besøgte besætning var ca. 250 kg pr. stiplads pr. år. 

Stierne kan indrettes med ædebokse (0,5 x 2,0 m), hvor søerne fodres individuelt. Systemet giver en stor ensartethed i søernes huld. Denne opstaldningsform er dog arbejdskrævende og relativt dyr sammenlignet med andre løsdriftsystemer, da der anvendes meget mere inventar, og arealet til ædeboksene ikke kan medregnes i det areal, søer normalt skal have til rådighed ved løsdrift.

I Sverige har man gode erfaringer med at have store flokke af søer gående i stier med dybstrøelse og ædebokse. I modsætning til flokke med gruppefodring ændres flokkens sammensætning kontinuerligt, idet der fx hver uge tages højdrægtige søer ud, hvorefter de nyligt løbne søer indsættes i flokken. Fordelen ved denne opstaldningsform er bl.a., at der hele tiden kan sættes søer ind i flokken, hvorved pladsen udnyttes bedre.

Nogle søer må i løbet af drægtighedsperioden tages ud af flokken på grund af sygdom, slagsmål, omløbning, afvigende huld m.v. Erfaringen i de besøgte besætninger var, at dette antal svarer til 5-10 pct. af de drægtige søer.

Gulvudformning

Spaltegulvets areal kan udgøre 30-45 pct. af stiens bruttoareal, uden at dette giver problemer med hygiejnen eller søernes holdbarhed (benproblemer). Det forudsættes dog, at spaltegulvet er af beton med en bjælkebredde på 6,0-8,0 cm og en spalteåbning på 1,8-2,0 cm. Anvendes en større bjælkebredde, er der en risiko for, at gødningen sætter sig fast på bjælkerne og gør dem runde og glatte. Dette er særligt aktuelt, hvis der anvendes foderstoffer som ærter, raps o.lign.

Ved tørfodring på gulv skal det faste gulv, der både er lejeareal og ædeareal, være min. 2,5-3,0 m bredt for at begrænse foderspildet og for at give alle søerne ædeplads samtidig. Ved manuel fodring skal spaltegulvet være placeret ved ydervæggen enten i den ene ende af stien eller på langs i stien. Fodres søerne ved hjælp af et fodringsanlæg, kan spaltegulvet placeres ved inspektionsgangen, hvilket giver et mere lukket og roligt lejeareal.

Ved vådfodring kan spaltegulvet med fordel placeres langs krybben, da det mindsker risikoen for, at lejearealet bliver vådt og fedtet. Samtidig kan dybden af lejearealet reduceres til 2,0 m. Med henblik på en eventuel senere udskiftning af spaltegulvet bør krybben ikke placeres på spaltegulvselementerne. For at mindske risikoen for tæring af spaltegulvet kan der laves en ca. 20 cm bred betonkant, evt. med klinker mellem krybbe og spaltegulv.

Undersøgelsen viste, at det ved renovering kan lade sig gøre at bruge det eksisterende gulv/spaltegulv med et tilfredsstillende resultat. Etablering af løsdriftsystemer i renoverede bygninger uden at ændre på gulvudformningen gør det muligt at prøve denne driftsform uden den helt store investering, og uden at gå væsentligt på kompromis med produktionsformens funktion. Hvis opstaldningsformen ikke kan håndteres i besætningen, kan udformningen uden væsentlig fordyrelse ændres til individuel opstaldning. Det skal dog bemærkes, at denne stiudformning kan medføre mere arbejde med hensyn til rengøring samt et større foderspild. Ved nybyggeri skal gulvet udformes som tidligere anført.

Den faste del af gulvet skal have en hældning på 3-5 pct. mod spaltegulvet for at sikre et rent og tørt lejeareal.

Vandforsyning

Søerne kan tildeles vand ved hjælp af drikkeventiler placeret 75-90 cm over gulvet i en vinkel på henholdsvis 90 grader og 45 grader. Der skal være én drikkeventil for hver 10 søer, dog mindst to pr. gruppe.

Søerne kan også tildeles vand fra en drikkekop, som placeres ca. 20 cm over gulvet. En drikkekop kan betjene 20-30 søer, afhængig af flokkens størrelse. Anvendes der for mange drikkekopper i stien, er der risiko for, at søerne vil svine i en/flere af kopperne.

Drikkeventiler og drikkekopper placeres over spaltegulvet for hurtigt at kunne bortlede et eventuelt vandspild.

Ved etablering af løsdrift i uisolerede bygninger skal vandrør m.v. isoleres for at undgå frostsprængninger.

I forbindelse med fodringen kan det ikke undgås, at der opstår en del uro, når søerne forsøger at skaffe sig noget ekstra foder. Med hensyn til søernes ædehastighed er der også stor forskel søerne imellem. Ved vådfodring kan der fx være "sugere", der kan æde en masse i løbet af kort tid og "smaskere", der er lang tid om at få en smule. For at sikre mest mulig ro i stierne og et ensartet huld skal søerne kun fodres én gang om dagen.

Tørfodring

Tørfoder udfodres direkte på gulvet i flere bunker. Tørfodring i krybbe bør undgås, da det giver søer med uensartet huld. Udfodringen kan foregå manuelt eller med et fodringsanlæg med foderkasser placeret over ædearealet. Foderet placeres således, at søerne kan stå på flere sider og æde af bunkerne. Der kan anvendes melfoder såvel som pelleteret foder.

Fodres søerne på en repos, som det kan være tilfældet, hvis søerne opstaldes i stier med dybstrøelse, skal den være min. 2,0 m dyb. Der skal beregnes ca. 1 m² ædeareal pr. so, så alle søerne kan komme til foderet på én gang.

Ad lib. fodring med en lavkoncentreret foderblanding (0,85 FEs/kg) giver store variationer i søernes huld med mange meget fede søer og viser nødvendigheden af en restriktion af foderet, selv ved meget lave koncentrationer.

Undersøgelsen viste ikke nødvendigheden af en speciel drægtighedsblanding ved tørfodring på gulvet. Det antages dog, at foder med en forholdsvis lav koncentration vil mindske risikoen for søer med et uensartet huld og give mere ro, da det vil give søerne en større mæthedsfornemmelse. Hel eller snittet halm kan med fordel anvendes, da den større mæthedsfornemmelse ved optagelse af halm beroliger søerne og dæmper evt. aggressioner. Halmen kan tildeles på gulvet eller i en halmhæk. Mængden af halm, der anvendes, varierede meget, afhængig af søernes ædelyst og gyllesystemets dimensionering.

Vådfodring

Ved vådfodring bør der være én foderventil pr. sti. Én foderventil kan forsyne to stier med fælles krybbe. Man skal dog være opmærksom på, at der i perioder kan være stor forskel med hensyn til alder i drægtighedsforløbet mellem to hold, der deler krybbe.

Der skal beregnes min. 45 cm krybbeplads pr. so. Det er ikke nødvendigt at opdele krybben i ædebåse.

Enkeltkrybber bør være 40 cm fra bagkant til forkant og dobbeltkrybber 60 cm, for at opnå en passende volumen og for at få søerne til at stå vinkelret på krybben.

Voluminøse foderblandinger med ca. 0,20 FEs/liter kan medvirke til at begrænse variationer i søernes huld. Hvis fodermængden ikke kan være i krybben på én gang, kan der udfodres ad to gange med 10-20 minutters interval.

I stier med gruppefodrede søer er det ikke muligt at tildele den enkelte so en bestemt foderration; af hensyn til fodrings- og arbejdsrutiner er denne opstaldningsform kun egnet til holddrift.

Søerne kan samles i grupper straks efter fravænning, straks efter løbning eller ca. 4 uger efter løbning. Alle strategier tager højde for at give mest mulig stabilitet og ro i flokken, når fostrene implanteres i børen. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at afgøre, om den ene strategi er bedre end den anden med hensyn til produktionsresultater, arbejdsforbrug m.v. Det har dog i flere besætninger vist sig at være lettere at introducere nye søer i flokken, hvis denne etableres lige efter fravænning. Desuden kan det bevirke, at søerne lettere kommer i brunst.

Når søerne indsættes i grupper, kan der forekomme uro og slagsmål i de første dage, indtil søerne har fundet en rangorden. Anvendelse af bedøvende midler i foderet forhindrer ikke, men udsætter blot uro og slagsmål i forbindelse med rangordendannelsen.

Af hensyn til stabiliteten i gruppen må der ikke indsættes søer i gruppen, når denne er blevet etableret, og rangordenen er dannet.

Med hensyn til omløbninger kan det være nødvendigt at følge forskellige fremgangsmåder, afhængig af tidspunktet for søernes omløbning. Soen kan enten løbes i flokken, fx med KS, eller tages ud og løbes i løbeafdelingen og indsættes i flokken igen eller indsættes i det næste ugehold efter løbningen. Det er i hvert tilfælde nødvendigt at vurdere, hvordan den bedste pladsudnyttelse opnås med kortest mulig ophold i bokse. For at udnytte pladsen er det muligt at lade en so med sen brunst følge holdet ind i drægtighedsstalden og fx løbe den i flokken.

Vaccinationer foretages med lethed i grupperne, mens søerne er løse. Drægtighedstest med ultralyd kan foretages i flokken, men kan være behæftet med en større usikkerhed, hvis søerne går rundt imellem hinanden.

Eventuelle omløbere kan findes ved at have en rutineret orne i drægtighedsstalden. Ornen kan gå i flokken omkring tidspunktet for drægtighedskontrol. Erfaringerne viser, at unge uerfarne orner ikke kan klare sig over for søerne.

Polte og gylte bør opstaldes i stier for sig selv og først indsættes i grupper med ældre søer efter 1.læg. Det er nogle steder erfaret, at poltene har lettere ved at tilpasse sig gruppen af ældre søer senere i produktionsforløbet, hvis de flyttes rundt i forskellige grupper med andre polte/gylte, indtil de bliver løbet.

I opstartsfasen må der forventes en større udskiftning, indtil uegnede søer, der er aggressive, har dårlige ben m.v., er blevet sat ud.

Når først systemet med gruppefodring er indkørt, og man har tilvænnet sig de nye arbejdsrutiner, er der ikke mere arbejde i dette staldsystem end i stalde, hvor søerne er individuelt opstaldet.

Ved nybyggeri af isolerede stalde bør stierne udformes som type 1b eller type 2a, alt efter, om der skal fodres med tør- eller vådfoder. Type 1b foretrækkes, fordi der er plads til alle søer på én gang og fordi risikoen for foderspild er mindst. Type 2a foretrækkes frem for type 2b, fordi det er lettere at holde lejet rent og tørt. Type 1a og 2b kan dog sagtens anbefales, hvis disse stiudformninger passer bedre ind i helheden.

Type 3 kan kun anbefales ved renovering, enten som en midlertidig prøve af systemet eller som en mere varig udformning.

Stitype 4 er ikke nødvendigvis den rigtige udformning af stier med dybstrøelse i uisolerede bygninger, men har vist sig at kunne fungere i praksis. Stiudformninger til gruppefodrede søer på dybstrøelse indgår i en afprøvning.

Denne undersøgelse samt sideløbende afprøvninger har vist nødvendigheden af bl.a. at undersøge følgende:

• Det optimale tidspunkt for dannelse af gruppen
• Indretning af løbeafdeling til løsgående søer
• Billige staldsystemer i uisolerede stalde med et større eller mindre forbrug af halm.
• Muligheden for at lade søer, der går løse i drægtighedsperioden, fare i farestier, hvor de går helt løse.