Hangrisedatabasen blev oprettet i januar 1991, og der blev foretaget tre opdateringer. Første opdatering uge 1 - 22, anden opdatering uge 23 - 30, tredie opdatering uge 31 - 47.
En statistisk analyse af datamaterialet omfattende hangrise slagtet fra uge 1 - 47 viste, at følgende egenskaber tilsyneladende påvirker skatoltallet og frasorteringsprocenten:
|
Egenskaber der tilsyneladende påvirker frasorteringsprocenten |
|
|
Egenskab |
Effekt på skatoltal |
|
Fuldspaltegulv i besætninger med vådfoder |
Reducerer |
|
Valle/permeat |
Reducerer |
|
Min. 3 % animalsk fedt |
Reducerer |
|
Tørfodring |
Øger |
|
Kokoskager |
Reducerer |
|
Virginiamycin |
Reducerer |
|
Avotan |
Reducerer |
Resultaterne er i overensstemmelse med tidligere udsendte resultater i juli 1991. Ved sidste opdatering blev det registreret fra hvilket foderstoffirma besætningerne fik foder. Resultaterne viste, at der var forskel på frasorteringsprocenten mellem foderstoffirmaerne. Det giver anledning til at tro, at det er muligt at påvirke frasorteringsprocenten via foderet.
Besætningsegenskaber
Besætningsegenskaberne kan opdeles i to hovedgrupper:
- Egenskaber der ikke ændrer sig, fx staldindretning og fodringsprincip
- Egenskaber der ændrer sig, fx fodersammensætning, tilsætningsstoffer i foderet, foderstrategi, ventilation/miljøforhold samt managementsforhold.
Statistisk er det nemmest at håndtere "gruppe-1-oplysningerne" bortset fra, at nogle af egenskaberne kan være confoundede. Besætninger med vådfoder har f.eks. ofte også fuldspaltegulv og besætninger med delvis spaltegulv har ofte tørfodring.
"Gruppe-2-egenskaberne" er derimod problematiske af følgende grunde:
|
a. |
Det er vanskeligt at holde ændringerne opdateret i databasen. Der kan endvidere være foretaget ændringer af flere egenskaber, som ikke nødvendigvis er sket på samme tidspunkt. Det medfører problemer med at periodisere slagteresultaterne korrekt i forhold til det tidspunkt, hvor egenskaberne har været gældende. I praksis er det faktisk uoverkommeligt. Af praktiske årsager har det derfor været nødvendigt at opdele opdateringen af databasen i tre grupper, således - Første opdatering er gældende for uge 1-22/1991 - Anden opdatering er gældende for uge 23-30/1991 - Tredie opdatering er gældende for uge 31-47/1991. |
|
b. |
Mange ændringer foretages ud fra et bevist valg, ofte baseret på den eksisterende viden. I problembesætninger forsøger man naturligvis at ændre de ting, som man formoder kan reducere frasorteringsprocenten. Ændring af foderstrategi, fodersammensætning, staldmiljø o.s.v. ændres løbende på vilkårlige tidspunkter og ofte ændres der mere end én egenskab af gangen. Det kan gøre det yderst vanskeligt at tolke de statistiske opgørelser korrekt. |
Diskussion af resultater fra databasen
De statistiske undersøgelser blev indledt med en screeningstest for at finde de egenskaber, som det var realistisk at undersøge nærmere. Der blev dels foretaget screeningstest på tværs af de to slag-teriselskaber og dels for hver enkelt slagteriselskab.
Der var en række egenskaber, der kun synes at have effekt i et slagteriområde. Det har ikke været muligt at finde nogen forklaring på disse vekselvirkninger.
Udover vekselvirkninger var der også problemer med at tolke resultaterne, fordi problembesætninger ofte havde foretaget ændringer, som tidligere har vist at kunne reducere skatoltallet. Eksempelvis kan nævnes Virginiamycin og Kokoskager, der efter 1. opdatering viste en effekt på ska-toltallet.
En screeningstest foretaget på 2. og 3. opdatering af databasen viste ikke nogen effekt af Virginiamycin og Kokoskager. Analyser alene på de besætninger, som anvender Virginiamycin og Kokoskager viste til gengæld en tydelig effekt på skatoltallet.
Der er mange områder, hvor screeningstesten har peget på egenskaber, som tilsyneladende påvirker skatoltallet. Yderligere statistiske analyser har imidlertid ofte vist, at effekten var ustabil. I sådanne tilfælde er det konkluderet, at den pågældende egenskabs indflydelse på skatoltallet, ikke kan på- eller afvises på baggrund af Hangrisedatabasen.
Der er foretaget mange analyser på foderstoffer og tilsætningsstoffer, men det har vist sig meget vanskeligt at få sikre indikationer om de forskellige foderstoffers effekt. Ved sidste opdatering af hangrisedatabasen blev der givet oplysning om foderstofleverandør.
En opgørelse af frasorteringsprocenten for hver foderstofleverandør er vist i tabel 1 og 2. Opgørelsen er opdelt i uge 31-47 (sep.-nov.) og uge 48-08 (dec.-feb.).
Som det ses af tabel 1, er der forholdsvis stor forskel på frasorteringsprocenten mellem de forskellige foderstoffirmaer.
Som det ses af tabel 2, er der forskel på frasorteringsprocenten mellem de forskellige foderstoffirmaer på trods af, at tilskudsfoderet typisk kun udgør 25-30 procent af fuldfoderet.
|
Tabel 1. Fuldfoderblandinger |
|||
|
Foderstoffirma |
Antal Besætninger |
Frasorteringsprocent |
|
|
STEFF-HOULBERG |
|
Uge 31-47 |
Uge 48-08 |
|
Foderstoffirma 1 Foderstoffirma 2 Foderstoffirma 3 Foderstoffirma 4 Foderstoffirma 5 Foderstoffirma 6 Foderstoffirma 7 |
40 6 13 5 6 10 6 |
3,2 7,1 1,0 3,3 3,9 1,0 7,4 |
2,6 7,8 1,9 3,2 3,3 1,6 4,1 |
|
SYD |
|
|
|
|
Foderstoffirma 1 Foderstoffirma 2 Foderstoffirma 3 Foderstoffirma 4 Foderstoffirma 5 Foderstoffirma 6 Foderstoffirma 7 Foderstoffirma 8 |
27 24 22 5 7 5 26 18 |
5,3 8,2 1,9 14,5 5,0 4,7 3,7 6,1 |
4,1 11,1 6,5 4,7 3,8 9,2 3,5 5,9 |
|
Tabel 2. Tilskudsfoderblandinger |
|||
|
Foderstoffirma |
Antal Besætninger |
Frasorteringsprocent |
|
|
STEFF-HOULBERG |
|
Uge 31-47 |
Uge 48-08 |
|
Foderstoffirma 1 Foderstoffirma 2 Foderstoffirma 3 Foderstoffirma 4 Foderstoffirma 5 Foderstoffirma 6 Foderstoffirma 7 Foderstoffirma 8 Foderstoffirma 9 |
141 46 59 41 14 13 5 12 5 |
4,2 7,4 3,5 4,2 5,3 3,3 3,9 4,0 4,1 |
3,6 6,1 5,1 3,0 7,6 2,0 3,0 3,1 6,3 |
|
SYD |
|
|
|
|
Foderstoffirma 1 Foderstoffirma 2 Foderstoffirma 3 Foderstoffirma 4 Foderstoffirma 5 Foderstoffirma 6 Foderstoffirma 7 Foderstoffirma 8 |
13 15 7 5 6 7 17 14 |
6,2 6,3 0,8 8,9 4,7 5,9 4,9 1,9 |
6,4 9,5 2,2 5,7 4,3 10,4 3,4 1,9 |
Opgørelsen over såvel fuldfoderblandinger som tilskudsfoderblandinger viser, at der kan være forskel på frasorteringsprocenten mellem de forskellige foderstoffirmaer.
Foderblandingen synes således at have indflydelse på frasorteringsprocenten, men det kan ikke be-svares ud fra databasen, hvilke komponenter i foderblandingen der påvirker skatoltallet.
En formodning er, at fedtkvalitet og fedttype har indflydelse på frasorteringsprocenten. Det vides ikke, om animalsk fedt er at foretrække i forhold til vegetabilsk fedt, eller om det er bedre med mange kortkædede fremfor mange langkædede fedtsyrer.
En anden formodning er, at foderblandingens træstofindhold har indflydelse på frasorteringsprocenten, eller forholdet mellem uopløselige og opløselige kostfibre.